Smartlog v3 » Naturjournal » Vintervejr og -arbejde.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Vintervejr og -arbejde.

16. Jan 2013 08:11, Farmer

Det er igen blevet frost og har været det i nogle dage. Heldigvis er der et pænt snedække på ca. 10 cm. som beskytter vintersæden.
Med den vintervækst, som var startet i den milde periode hen over nytår, ville det være tvivlsomt, om planterne ville have tålt en nedkøling til f.eks. de -9 grader vi har haft her i denne morgen.

Vejene herude er ikke hverken saltede eller grusede, så vi har valgt at vente på bedre føre til at køre de sidste 40 tons maltbyg til foderstoffen, selvom det er planen, at der skal lægges flis der hvor kornet nu ligger.
Efter planen får vi først flismaskinen på besøg tirsdag, så der er da endnu nogle dage til at få kornet kørt.

Træet ligger klar til flisning. Det er fældet i sensommeren, så nåle og løv har kunnet hjælpe med til at tørre træet ud:

 

 

Det lykkedes i det tidlige forår også at styne et par gamle popler ved indgangen til Damhaves eng, og det ser ud til, at de har god genvækst. Styningen skal passes, hvis ikke disse gamle hule stammer skal styrte under vægten:

 

 

-Og her står næste års projekt og knejser, lidet anende, at saven om et halvt års tid vil vælte hele herligheden.
Men sådan må det være, hvis et stykke stævningsskov skal holdes ved lige.
Året hvor træerne væltes, er den første tanke. "Hvad har vi dog gjort?", men  året efter er stubbene i fuld gang med at sende et utal af nye skud til vejrs, og bundens flora er igen grøn og frodig.

 

 

 

Kommentarer

  1. Ellen
    16. Jan 2013 08:30
    1

    Er det en balancegang, hvornår naturen skal plejes, og hvornår den skal passe sig selv? Er man sjældent i tvivl?
    Nogle gange se man jo, at 'instanserne' tager så grueligt fejl i deres dispositioner, men det er selvfølgelig ofte lidt større ting, som at rette åer ud og fortryde det igen; at dræne eller lade være med at dræne; begge dele på de forkerte steder ...

  2. Madame
    16. Jan 2013 08:39
    2

    Vil du fortælle, hvad en stævningsskov er, Farmer? Jeg har ikke hørt eller læst ordet før.

  3. Lavendel
    16. Jan 2013 08:53
    3

    Uuuh , ja koldt er det på Nordfyn. Mine vandrør!!!! Er sørme også bekymret for, om mirabellerne klarer det. De sidste 2 år har de fået frost og ingenting givet. Men det var senere. Håber sandelig. Stynede popler = støvede bobler da jeg var barn, ak ja magien går af tingene, når rette sammenhæng går op for én. God arbejdsdag, nabo!

  4. Farmer
    16. Jan 2013 11:01
    4

    @Ellen/Madame: De skovparter, hvor jeg driver stævningshugst, har været drevet som sådan i formodentlig århundreder. Denne kulturlandskabsform (for natur er det egentlig ikke) giver en speciel flora, når den med 15-20 års mellemrum bliver savet ned og skyder fra rødderne. Disse rodskud har en kolosal genvækst, og er i sumpede småskove den kulturform, som giver den største vedproduktion over en f.eks. 100-årig periode.

    @Lavendel: Mirabellerne skal nok klare sig. Det er forårsfrosten, som ødelægger blommeavlen.



  5. Donald
    16. Jan 2013 12:49
    5

    Det er lige præcis den tanke man har om foråret eller når man lige har skåret træerne væk eller bare ned: Hvordan skal det dog gå!

    Men som du skrev til mig sidste år, det skal nok gå - og mit flotte egetræ ser allerede pænere ud og giver passage for lys og luft :)

    For slet ikke at tale om de andre træer, der vokser som bare ...

  6. Farmer
    16. Jan 2013 15:15
    6

    Ja, det fleste træarter tåler selv særdeles hårdhændet beskæring. Egetræer kan i øvrigt også stævnes uden at de går ud.
    Jeg var til et -skal vi kalde det- stævnemøde i Luxembourg for nogle år siden, hvor det bl.a. var den gamle tradition med at bruge egebark til garvning, man holdt ved lige.
    http://farmer.smartlog.dk/anderledes-egeskov--post98058

  7. Jørgen
    17. Jan 2013 10:37
    7

    Som vanligt er det interessant læsning her. Har altid kendt til stynede popler, men at man stævner skov er nyt for mig. Jeg kan sagtens se det praktiske i at man har gratis brænde mv med 15-20 års mellemrum og hvad man nu ellers har brugt træerne til. Der åbner sig en omfattende verden, når man tænker på hvor mange sammenhænge stævne bruges i.
    I Virgental, Østtyrol har man en meget berømt bevoksning, Virgener Feldflur. Denne bevoksning gav indhegning og brænde i nærheden af boligen, og det er meget tydeligt at se, hvorledes den fungerer/ar fungeret, når man kommer lidt opad. Det er - som stævneskoven - en god form for genbrug.

  8. Farmer
    18. Jan 2013 11:47
    8

    @Jørgen: Det smarte er jo, at man har det veludviklede rodnet intakt. Det giver en voldsom og sikker startvækst.
    De pile langs veje og hegn, som blev stynet i 2-5 meters højde havde så yderligere den fordel, at nytilvæksten ikke blev ædt af de løsgående kreaturer.

Tags

Arkiv