Smartlog v3 » Naturjournal » Tæt på normal nedbør for juni.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Tæt på normal nedbør for juni.

2. Jul 2017 05:27, Farmer

Den lovede syndflod er passeret. 19 mm blev det til i denne omgang. alt sammen som fin stille regn. Heller ikke denne gang holdt DMIs katastrofemeldinger -heldigvis!
Vi nåede således 79 mm i juni. Lidt over gennemsnittet og vel lige nok til at køre igennem for hveden når der ses bort fra sandpletterne.
De er allerede gule i grundtonen; men sådan skal det helst være. Står sandet grønt ved månedsskiftet er den bedre jord vandlidende, og det koster langt mere i det totale udbytte. Druknede rødder skaffer ingen næring medens gult udseende blade stadig, ved nærmere eftersyn, har grønne områder, hvor der kan samles solenergi.

Lidt af lørdagen blev brugt på en ny terrasse ved træhuset. Den midlertidige lette og ret løse konstruktion fra 2003, da huset blev bygget, kunne ikke mere, så nu går vi lidt mere professionelt til værks.

Tags

Arkiv

Relaterede