Smartlog v3 » Naturjournal » Tørt, men med håb.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Tørt, men med håb.

1. Jun 2017 05:22, Farmer

Det er ved at være rigtig tørt. Sandpletterne begynder at markere sig kraftigt.
De seneste dages lovede regn kørte syd om os; men lørdag er der nyt håb om nedbør.
Indtil nu er det generelle billede af afgrøderne positivt, og rapsen har vel næppe stået bedre nogensinde. Rapsen kvitterer i særlig grad for den øgede gødningskvote. Der slipper ikke næringsstoffer forbi dens pælerødder. Der bliver spist op uanset portionens størrelse.

I Polen har tørken anderledes hårdt fat. Vi nåede at få et par meget lokale byger i går. fra 2 til 5 mm.
Vi har regnmålere i flere marker netop fordi sommerregnen dernede ofte falder som meget uensartede byger og markerne ligger op til 15 km. fra hinanden.

Regnen var velkommen; men det er helt andre mængder, der er behov for, når hveden ser sådan ud på sandbakkerne:

Her i nærbillede:

Så er det noget mere opløftende med en tur herhjemme i Dyrlægemarkens vårbyg med udlæg af rødsvingel. Den jord tåler tørken langt bedre og vi har slet ikke haft samme tørre og varme blæst som i det polske.
Billedet er godt nok tre dage gammelt; men forholdene har ikke ændret sig og de små rødsvingelplanter står på række og geled i bunden og er klar til at udvikle sig, når byggen om ca. 2 måneder er høstet:

Her lidt tættere på, så rødsvingelplanterne ses tydeligere:

Tags

Arkiv

Relaterede