Smartlog v3 » Naturjournal » Sommertider.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Sommertider.

26. Mar 2017 06:50, Farmer

På trods af svag natte- eller nærmere morgenfrost gror rapsen.
Den er tidligt på færde og vil med stor sikkerhed give de første gule blomster allerede i første halvdel af april.

Billederne fra Iglekæret er 3 dage gamle og allerede forældede i forhold til rapsens størrelse.

 

Raps har en veludviklet evne til at fylde huller ud.
Sidste år var der vårbyg i marken, og spildte kerner har i pletter udkonkurreret de små rapsplanter, som pudsigt nok ikke tåler meget i starten.
Nu er vårbygplanterne frosset væk i vinterens løb, og rapsplanterne omkring hullet er i fuld gang med at udnytte det ekstra lys og den ekstra næring til at sætte sideskud ind over den lille lysåbne plads på billedet, som snart vil forsvinde, så også solenergien som falder på denne plet kan blive oplagret i oliefrø og halm, og derved give energien fri, når vi til næste vinter har brug for den til lys varme og transport.

Snart vil det hele været ét gult blomsterhav, og bierne, hvis stader står i æblehaven lige på den anden side af vejen, vil kunne fylde sig.

I disse dage er bierne i gang i kodriverne og i krokus. De fine dagtemperaturer giver dem gode startvilkår.
En enkelt af de 4 familier klarede ikke vinteren; men det skal de 3 andre snart råde bod på med den iver der lægges for dagen.

 

 

 

Tags

Arkiv

Relaterede