Smartlog v3 » Naturjournal » Solceller, en sællert æller va' ?
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Solceller, en sællert æller va' ?

6. Aug 2012 11:51, Farmer

Søndagens formiddagstur til Rosenfestival i den nærmeste købstad gav en smuk opvisning i rosenavlernes formåen indenfor farve, facon og duft.

Byens handlende og håndværkerne benyttede naturligvis lejligheden til at give de mange besøgende et indblik i deres sortiment og formåen, så ud over roser var der også et bredt udvalg af sprogblomster at beskue.

Ellen har på sin blog tit godbidder af sprogblomster fra den lokale brugsforening, som synes svære at stikke. F.eks. :

http://mommer.wordpress.com/2012/04/24/brugsen-brugsen-og-samvirke/

Men denne multihåndværkers orientering må dog være en værdig kandidat:

Ud over stavningen og de særegne orddelinger kan det vel, i disse blokadetider, være temmelig farligt med gentagne opfordringer til at fyre såvel store som små.

Nu kan man heldigvis være en særdeles dygtig håndværker uden på samme tid at være dygtig til skriftlig dansk; men et enkelt tryk på "Stavekontrol" havde da ryddet lidt op i junglen.
Nå, pyt. Jeg producerer selv en række sprogblomster og tyrkfejl, så det er på ingen måde for at hænge nogen ud; men når der skrives til offentligt skue, må man være forberedt på lidt modspil.

De spredte byger umuliggør høst af rajgræsset, så i aftes sad jeg i mørkningen og nød mine egne favorit-roser, som slet ikke er rigtige roser. Stokroser hører nemlig til katost-familien, og det er vist en hel del "finere" at holde af rigtige roser end disse 'skolelæreren-der-er-flyttet-på-landet´-signalplanter.
Men det vil jeg nu blæse på. De er i disse år mine favoritter, og jeg holder især af de mørke varianter.
Her med støvdrys fra dagens mange humlebibesøg.
Den kærlighed, den kærlighed:

 

 

Kommentarer

  1. Vikleren
    6. Aug 2012 19:37
    1

    Fantastisk billede af stokrosen:)

  2. Eric
    6. Aug 2012 19:51
    2

    Det kræver vist en god sælger at sælge solceller denne sommer. Rentabilitetsberegningen har svære kår. ;-) Men en smuk rose det er det bestemt!

  3. Søren
    7. Aug 2012 22:32
    3

    Da jeg besøgte din blog tidligt i dag Farmer var der (som hos mig) selv en masse spamkommenrarer. P.t. klokken 22.20 er der to kommentarer, men det ser ud som om at der er 5 kommentarer til dit indlæg. Som jeg ser det sletter du spamkommentarer ved at du til venstre:

    http://www.sejrsen.dk/edb/blogger/smartlog.pdf

    klikker på slet kommentar. Det er også effektift, men du vil til stadighed have stående et antal kommentarer til et indlæg, som ikke er i overensstemmelse med det antal kommentarer, som du reelt ønsker at læse.

    Hvis du ønsker, at det reelle antal kommentarer skal fremgå af et indlæg kan du slette kommentarer ved (nåt du har logget dig ind) at klikke på kommentarer og så på RET ude til højre og DER klikke spam kommentarer væk en for en. Hvis du benytter den metode kommer det reelle antal kommentarer frem på dit indlæg. Du ved muligvis godt dette, for jeg må medgive, at din måde at slette på er langt den hurtigste - just my five cents -:)

  4. Ellen
    7. Aug 2012 22:58
    4

    Haha - tak for det sidste grin inden sengetid :-D
    Hvad er en 'tømer' mon for en ting? Og 'seller' ... den er godt nok ny.
    Det er nemlig lige præcis min pointe - jeg vælter også trykfejl ud i stimevis sommetider, men de fleste bliver da efterhånden opdaget af mig selv eller andre, og går man ud i det såkaldt offentlige rum, kunne man altså godt sørge for at gøre det lidt bedre end dette eksempel. Men underholdende er det da bestemt.
    Jeg er ligeglad med, hvilket rygte stokroser har - de er noget af det smukkeste, der findes - især op ad en bindingsværksmur.

  5. Farmer
    8. Aug 2012 06:06
    5

    @Vikleren: Tak.

    @Eric: Jeg foretrækker også foreløbig de grønne solceller, som udgøres af mine planter.

    @Søren: Tak for vinket med spamkommentarerne. Jeg har slettet via "Slet" af den simple årsag, at det var den første mulighed jeg stødte på, da det blev et problem. Jeg har ikke bemærket, at de slettede spamkommentarer fortsat tæller i kommentarstatistikken; men det er sikkert rigtigt.

    @Ellen: Jeg er stadig i syv sind. Skulle jeg tale med håndværkeren eller som andre: Lade som ingenting.
    For andre må da også bemærke de mange fejlagtigheder.

  6. Donald
    8. Aug 2012 12:37
    6

    Angående stavefejl: Hvis man siger tingene på en pæn måde - 3 gode ting for hver rettelse, så går det som regel meget godt. Man kan også begrunde det med at selv om kunderne nok er mere interesserede i håndværkets kvalitet, så kunne en rettelse - gerne fra en ven eller én i familien, som har lidt mere styr på bogstaverne - skaffe flere kunder.

    På den anden side er det måske god reklame, fordi man husker manden, der siger at vi skal fyre store og små :)

    Stokrosen er meget flot. Jeg tror jeg kan få min til at gro bedre ved at flytte den til sydmuren hvis jeg nogensinde får ryddet op i de fliser, der mangler her. Min stokrose står ved vest-terrassen, men en fyr (et fyrretræ) skygger for den, så den kun får eftermiddagssol.

  7. Farmer
    9. Aug 2012 03:59
    7

    Fuldstændig rigtig, Donald. Dårlig omtale er bedre end ingen omtale.
    Der kan bestemt også ligge det signal i stavefejlene, at dette firma ikke spilder til og penge på dyre kontormus. "Her arbejdes. Billigt og effektivt!"

    Jeg læste et sted, at stokroser faktisk trives godt i halvskygge; men jeg har ikke forstand på andet ved stokroser end at nyde dem.

  8. Jørgen
    10. Aug 2012 08:00
    8

    Det kan nok være håndværkeren er dygtig, men jeg ville alligevel være ret betænkelig ved at hyre ham til en opgave. Alene af den grund at den kritiske sans synes uudviklet.

  9. Farmer
    11. Aug 2012 05:32
    9

    @Jørgen: Ja, man kan godt anlægge den vinkel, at fejlene signalerer, at her er en virksomhed, der vover sig i gang med ting, de ikke helt har hold på.

Tags

Arkiv