Smartlog v3 » Naturjournal » Sangsvaner.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Sangsvaner.

30. Jan 2017 05:53, Farmer

Aldrig tidligere har vi haft så mange sangsvaner som i år. De sidder i hundredevis i rapsmarkerne og vi må 2-3 gange dagligt jage dem væk for at give rapsen en chance for at overleve.
Sangsvanerne har ikke jagttid, og det præger deres respekt for mennesker. Vi skal virkelig tæt på for at få dem til at flyve og kort tid efter vender de tilbage igen.
Zini har de dog en vis respekt for. Det behager dem ikke, at hunden næsten kan følge med dem når de letter, og jeg har på fornemmelsen, at de bliver væk længere, når jeg har hunden med til at give dem en smule skræk i livet.

Sangsvanerne må have haft en rigtig god ynglesæson nordpå, for en stor procentdel af fuglene er i den grå ungfugledragt og måske derfor søger så mange fugle ind i markerne, hvor afgrøderne er næringsrige og lettere at få fat på.
Stationære fugleskræmsler har de kun ringe respekt for. En dag eller to holder de fuglene væk; men derefter æder de selv tæt på fugleskræmslerne.
Der er næppe andet at gøre en at tage de daglige runder med hunden, og håbe at rapsen klarer nedklipningen.

Tags

Arkiv

Relaterede