Smartlog v3 » Naturjournal » Ret geografibøgerne.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Ret geografibøgerne.

10. Feb 2017 05:46, Farmer

Nedbørsmængden i Amazonas og Kalahari er den samme!

Det er læren af turen til Brasilien for tre år siden og turen til Namibia og Botswana de forgangne to uger, hvis man -som pressen ofte gør- blander begreberne vejr og klima sammen for at få sentationsoverskiften i hus.

Det var tredie tur til Namibia og anden gang vi var i Botswana.
Områderne er imidlertid enorme, så bortset fra Heikos farm, Kantaneno, som hver gang har været vort udgangspunkt, har der aldrig været overlapninger rent geografisk.

Denne gang var det to grønne og frodige lande vi besøgte. På farmen Kantaneno var græsset allerede op til en meter højt og væksten var overvældende.
Jeg fandt et gammelt foto frem fra marts 2013; altså mere end en måned længere henne i regntiden:

Og her et foto fra stort set samme plet på Kantaneno 1. februar i år, hvor hjorten blot er skiftet ud med den lokale skytte, Eddie:

 

Valutaen i Botswana hedder pula, og det betyder ganske enkelt regn.
I et ørken- og semiørkenområde er det logisk.
Der var ganske enkelt ingen ende på glæden. Næsten alle har i større eller mindre udstrækning et stykke dyrket eller afgræsset jord, hvis ydeevne stort set kun afhænger af nedbørsmængden.

Regnen var også tiltrængt. Hos Heiko, hvor vi boede de første 2 dage, havde de i en måned haft en flok køer på 120 plus kvier og kalve på besøg.
De var med ejeren og to hyrder vandret 400 km. fra det nordvestlige Kalahari op til Kantaneno 150 km. nordvest for Windhoek for at dyrene kunne overleve. Oprindeligt havde der været 153 køer, så 23 var døde af strabadserne.
Kantaneno havde dengang stadig lidt vissent græs tilbage, så de lejede sig ind.

Sådan ser køer ud, som er hårdføre nok til Kalahari:


Nu var regnen kommet til Kalahari også, så de havde lejet yderligere en måneds græsning hvor køerne kunne samle kræfter, og derefter ville turen gå de 400 km. hjemover igen omkring 1. marts med forventet ankomst ca. medio april.
Som på vejen op skulle dyrene leve af græsset i vejrabatterne og vand skulle skaffes hos de lokale farmere under vejs.
Nu var alt grønt, og man håbede på bedre overlevelse end på udturen.

Vi var heldige at se flokken samlet, for køerne skulle vaccineres og kalvene skulle brændemærkes, så sårene kunne hele inden den lange tur.

Skulle nogen få hang til kanibalisme, så stryg de to gutter på nedenstående billede af menukortet. De vil ikke kunne koges møre. De havde vandret de 400 km op, og var nu ved at være parat til tilbageturen. Jeg fik den dybeste respekt for både folk og fæ fra de egne:

Tags

Arkiv

Relaterede