Smartlog v3 » Naturjournal » Rapshøsten startet..
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Rapshøsten startet..

9. Aug 2017 06:23, Farmer

...i forgårs, d. 7. august.
Det er sent; men dog en dag tidligere end i 2013 og hele 10 dage senere end rædselsåret 1987, hvor alt var vådt.

I aftes og i nat er der faldet 6 mm. regn, så det kræver særdeles godt høstvejr, hvis vi skal nå at få dagen i dag gjort til en høstdag.

Ikke alle rapsmarker er klar til høst.
Sorten Quarts er høstet tør og ser ud til at give et udbytte omkring middel. Sorten er kortstrået og hurtig at høste.

Stænglerne er stadig grønne med undtagelse af de planter, som sidste efterår blev angrebet af rapsjordlopper.
Angrebet er heldigvis ikke slemt, for der blev sprøjtet mod dem i efteråret; men forskellen er tydelig:

Kommer man tæt på, kan man se hullet ved rodbasis, som rapsjordloppen har brugt til udgang, da al marv var ædt i planten:

Intet under, at raps i gamle dage blev kaldt bankerot-urten og at økologisk raps i dag afregnes til ca. 2½ gange prisen for konventionel.
For det kan gå helt galt, når man ikke har mulighed for planteværn.

Avles der udbytter tæt på et rundt nul grundet manglende mulighed for at sætte ind kemisk mod ukrudt, skadedyr og sygdomme er bortførslen af næringsstoffer også tæt på nul.
Derved er den gødning, som er tildelt også i højere grad tilstede i efteråret med tilhørende risiko for udvaskning.
Kemiens udbyttestabiliserende funktion undervurderes eller glemmes ofte, når det konventionelle landbrug holdes op mod andre modeller.

Tags

Arkiv

Relaterede