Smartlog v3 » Naturjournal » Pressen. Presset.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Pressen. Presset.

10. Jan 2018 06:49, Farmer

Jeg har sagt det før, og vist også skrevet det før på bloggen:
Når pressen skriver om noget, som er så enkelt, at selv jeg har lidt faglig viden om emnet, og det alligevel er så fyldt med vrøvl; hvor høj er vrøvleprocenten så ikke indenfor emner på et højere fagligt niveau?

I de senere dage har pressen -forståeligt nok- beskæftiget sig med følgerne af den megen nedbør og rodet godt og grundigt rundt i begreberne frit vand, overfladevand og grundvand. Ud fra det høje vrøvleniveau er politikere ude med løsningsmodeller , så nu kører (vand)møllen.

Grundvand er dybereliggende vandførende lag, typisk gruslag, som kun sjældent ligger helt oppe ved jordoverfladen. Et sådant sted hvor det vandførende lag når jordoverfladen vil der typisk være en kilde.

Det vand der ses stå blankt på marker, veje og grunde er frit vand, som ikke bindes eller synker ned gennem jordoverfladen så hurtigt som nedbøren falder.
Først når vandet når gennem de øvre jordlag og møder et gruslag med et kompakt lerlag under, er det at opfatte som grundvand. Disse lag kan i  vort område ligge ned til 60 meter under jordoverfladen.

For at forstå virkningen af afvanding er det vigtigt at kende forskellen mellem vand bundet til jordpartikler og frit vand i de øvre jordlag.
Da jeg i sin tid underviste unge mennesker brugte jeg en våd karklud og et par spande som billede.

Forsøger man at vride kluden medens den er nede i spandens vand, vil det ikke lykkes; helt svarer til at planterne ikke kan leve i vandmættet jord, hvor det frie vand ikke har noget sted at løbe hen.

Borer man et lille hul i spandens side, svarende til afløb til vandløb eller dræn, løber det frie ud gennem hullet; men karkluden er stadig våd og det vand som kan vrides fra den svarer til et vand planterødder kan optage.

På efter samme princip vil en velafvandet jord være en god buffer ved længere regnvejrsperioder modsat en uafvandet, hvor vandet ikke langsomt siver væk; men forbliver indtil næste regnperiode.
Dette vises ved en spand med hul i siden og en spand uden.
Det går fint indtil spanden uden hul er fuld; men når den er fyldt er tilførsel lig med overløb og så går det helt galt. Den hullede spand siver langsomt, også i perioder uden tilførsel og får derfor plads til mere frit vand mellem nedbørsperioderne.

Vore offentlige vandløb er generelt misvedligeholdt i forhold til deres vandførende evne; svarende til at hullet i spanden blevet helt eller delvist tilstoppet.
Denne misvedligeholdelse opdages først når spanden løber over, og så er det med at finde en undskyldning for den manglende vedligeholdelse og en grimasse der kan passe.

Oversvømmelse af ådale kan tildels løse noget af problemet; men det er langt fra alle steder, at man har ådale at ty til og mange steder har man bebyggelser og vejanlæg i disse ådale, som gør løsningsmodellen vanskelig og kostbar.

Hvis afvandingen er vel vedligeholdt, er ubebygget jord den bedste og største stødpude ved store nedbørsmængder.
Mange steder er overskudsnedbøren i de seneste 4 måneder langt over 300 mm.

Skulle blot halvdelen af dette overskud tilbageholdes af f.eks. Odense Fjords godt og vel 100.000 hektars opland, ville det kræve 10.000 hektar ådal med en gennemsnitlig vandstandsstigning på 1,5 meter. Selv 5 procents overskudsvand svarende til 1000 hektar ubebygget ådal uden vejanlæg ville være svære at finde.

Regn selv på jeres "eget" vandløbs opland. Det er enorme vandmængder der er tale om.
De fleste steder kan de oplevede nedbørsmængder kun håndteres ved fornuftig afvanding.



 

Tags

Arkiv

Relaterede