Over grænsen.
21. jan 2012 06:31, FarmerHvis ellers der er hold i journalistikken denne gang, har man afsløret et antal landmænd i at købe ulovlige produkter i form af gødning og kemikalier.
Det er meget trist for mit erhvervs image og der kan ikke siges noget positivt om den ting.
Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?
De ulovlige produkter er ikke købt i en oversøisk bananstat; men er –hvis det passer, hvad jeg har kunnet læse mig til- lovligt købt i Nordtyskland, hvor disse midler kan anvendes på fuld lovlig vis.
Nu, hvor min første ærgrelse over imagebeskadigelsen har langt sig, funderer jeg over de enorme forskelle i opfattelsen af giftighed og miljøskadelighed, som denne ulovlige import åbenbarer.
Tænk, at der er så stor uensartethed i EU-landenes miljøopfattelser. Det er dog trods alt de samme indre farvande, en stor del af vandet havner i på et tidspunkt.
Det burde da være de samme videnskabelige fakta, som danner grundlag for lovliggørelser af produkter i såvel landbrug som andre erhverv og private husholdninger i lande som ligner hinanden jordbunds- og klimamæssigt.
Eller er det alene foreninger og organisationers nationale magtbalancer som afgør ret og uret og lader fagligheden i baggrunden?
Gør Danmark ret i at forbyde de ulovligt importerede stoffer, bør vi omgående standse brugen af varer produceret med ved hjælp af disse stoffer, så vi ikke indirekte fremmer brugen.
Gør Tyskland derimod ret i at legalisere samme stoffer, er forbuddet en fejl, som skal rettes.
Eller kan en lovgivning som er fagligt korrekt i Danmark på samme tid være forkert i Nordtyskland?
21. jan 2012 13:08
Ja, det er forvirrende og ulogisk. Noget af det samme gør sig gældende for, hvad industrien må lukke ud af det ene og det andet (NOx, SOx osv.). Det er konkurrenceforvridende, men griber man til importrestriktioner af den grund, er det straks en teknisk handelshindring, og det er helligbrøde.
22. jan 2012 08:35
Nej det skal være samme regler nord og syd for grænsen. Hvis der er nogen ting, som fagfolk bliver bekymret over, bliver vi nødt til at se det i et større politisk perspektiv. At forbyde import af produkter, som er baseret på dyrkningsmetoder, der er forbudt herhjemme, lyder rimeligt, når det er nabolandet.
Jeg husker de import-regler for namibia-kvæg, som blev strammere og strammere. Der er muligvis flere ting, som er modstridende også indenfor afgrøder, men jeg vil da skrive et læserbrev - det er da det mindste, én kan gøre.
Da det ikke er sådan det fungerer nu, vil jeg skrive et læserbrev om det og se om det kan komme igennem.
Jeg håber ikke at planteavlserhvervet bliver blakket - det vil være helt urimeligt.
22. jan 2012 21:35
Det er så absolut uacceptabelt, men vist desværre ikke noget nyt. Jeg har hørt det sagt, at vi er lidt til grin ude i Europa, fordi vi har så skrappe miljøregler; skrappere end de andre har. Og vi er så små, at det ikke rigtig batter noget, at vi sætter ind, når de andre ikke gør det.
Jeg siger ikke, at vi bare skal lade stå til, men hvordan pokker kommer man videre herfra og får flere til at hoppe med på miljøvognen?
Jeg har desværre ikke noget godt svar.
23. jan 2012 02:29
Der kommer vel en dag.....
Måske er det et levn fra svenskekrigen 1657-60, da Skånelandene blev tabt, og hovedstaden derved pludselig lå i en afkrog af landet.
Denne geografiske afsondrethed af landets bestemmende organer havde nær udslettet os som nation i 1864 og er måske stadig den egentlige grund til mange af de viise fædres svært forståelige beslutninger.
23. jan 2012 13:57
Hovedstad og hovedstad. Ved faktisk ikke rigtig hvad der er hovedstaden i DK længere. -Den officielle, kjøvenhavnstrup, er efterhånden så virkelighedsfjern, at jeg i mit personlige verdensbillede må indrømme at man ikke skal ret langt øst for Odense før jeg betragter landskabet som svensk område, eller måske bare ønsker at det var sådan. Bevares, der bor rigtig mange flinke mennesker på sjælland og øerne, men styret har vi sgu ikke været særlig heldige med i nyere tid, uanset om det er oppositions- eller regeringspolitikken, og hvad deraf i øvrigt følger af embedsmands(u-)værk.
23. jan 2012 13:59
- Kommer lige til at tænke på at en løsrivelse fra sjælland som beskrevet ovenfor, vil gøre at du Farmer jo kommer til at bo i udkantsdanmark, mod som nu at bo lige i midten. Du må virkelig undskylde denne utilsligtede sideeffekt.
23. jan 2012 22:10
@Claus: Jeg agter at tage en sådan sideeffekt med ophøjet ro.
Hvis der alligevel skulle røres i gryden var det måske tid til at genopstarte det gamle projekt: Fyn til Nilen. :-)
24. jan 2012 07:26
Ja, det er virkelig tankevækkende! Og det gælder, så vidt jeg ved, også på en lang række andre områder.
25. jan 2012 21:26
Fyn til Nilen lyder som et godt koncept - der er noget romersk stolthed over det.