Smartlog v3 » Naturjournal » Oldenøkonomi.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Oldenøkonomi.

29. Oct 2017 05:52, Farmer

Årets store mængder af agern og bog giver anledning til endnu en omgang grublerier i forhold til tidligere tiders udnyttelse af denne naturens overflod.
Denne morgen ryster den hårde kuling de sidste bog og agern ned, og så er der guf for skovduer og markmus.
Engang var oldenår lig velstand og sul.

Agern indeholder stoffet tannin som smager bittert for mennesker og bog har et indhold af blåsyre, som gør, at mennesker ikke bør indtage større mængder.
Kommer olden derimod igennem svin kan de fedtrige frø udnyttes i stor skala.
Olden var den helt afgørende værdifaktor i skoven før landboreformerne og en skovs værdi blev opgjort i ”Antal fulde (Fuldvoksne) svins olden”.
Der skulle –alt efter landsdel- mellem 16 og 24 svins olden til en tønde hartkorn i skoven.

I oldenår giver frøbevoksningerne af eg på godset Bregentved i vore dage ca. 5 tons frø pr. hektar. Der er intet der tyder på, at tidligere tiders oldenskove har givet et ringere udbytte. At maksimere oldenproduktionen har været en del af at passe på godsets værdier.
At oldenår har vekslet med sprængolden (År stort set uden olden) har man næppe kunnet påvirke, og det har sikkert været produktionens svøbe, for hvad har man haft at fodre de stakkes svin med, når kornudbytteren lå fra 2 til 5 fold?
Hvor der var fiskeri nær landsbyen, blev svinene fodret med fiskeaffald. Det har nok været nødvendigt med en rum tid i skoven for at få fiskesmagen ud af det flæsk.

Det er ca. oldenår hvert 5. år, så 5 tons agern pr. hektar svarer til i gennemsnit 1 tons pr. hektar, eller efter datidens måleenhed, 6 fold. Olden skulle en tur igennem grisen først, og det kostede energitab. Modsat indeholder olden ca. 30 procent mere energi end korn.

6 fold var formidabelt udbytte, når man husker, at indsatsen for at få 2-5 fold korn bl.a. var, at 1/3 af landet lå hen med fodergræs til de heste som krævedes for at pløje og harve markerne.
Var skoven først etableret stod den i århundreder, når blot man passede lidt på den og ikke udtog for meget tømmer.

Dette sidste kneb det noget med, og mange skove blev fra omkring år 1500 og frem til slutningen af 1700-årene stadig ringere oldenproducenter. Man kan se af regnskaberne, at der over tid blev stadig færre svin sat på olden.
Det var dog enorme antal, som var udgangspunktet. I 1630 blev der på Sydals udsat 18.000 oldensvin i et normalt oldenår.
Hvor meget skovene forringedes ses af opgørelser fra Hørsholms skove, hvor der i 1680 var 5000 oldensvin, 2600 i 1737 og i 1758 kun 600 svin.
I Vestjylland var skovene efterhånden helt væk, og man drev svin den lange vej på tværs af Jylland for at få dem på olden.

Helt frem til og med 1. verdenskrig blev der sat svin på olden, og i nyere tid er svin i skoven anvendt til foryngelse af bøgeskov. Svinene får nemlig aldrig fat i alle frøene, når de roder skovbunden igennem, og så de overlevende frø klar i optimal spiredybde.

Tags

Arkiv

Relaterede