Smartlog v3 » Naturjournal » Nu troede jeg lige...
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Nu troede jeg lige...

23. Jun 2017 06:25, Farmer

... at vi skulle have en ordentlig skylle. Her for en time siden var himlen dækket af mørke skyer, og der faldt enkelte store dråber. Lige opskriften på en ordentlig byge; men det hele gik i sig selv igen.
Den varslede regn er kørt uden om os.
Men vi skal ikke klage. Der er stadig vand i jorden fra de 60 mm først på måneden og fordampningen er begrænset med temperaturer omkring 20 grader og en høj luftfugtighed.

Jeg er i aftes vendt hjem fra en tur i Holland med frøfirmaet.
Dernede var der tørke!
40 mm sammenlagt for maj og juni. Sol fra en skyfri himmel, 30-32 grader og frisk vind. Så går det stærkt!
Det kniber for kameraet at tage højde for det stærke lys; men revnerne i jorden er vist tydelige alligevel.


De steder hvor man ikke, som her, kan hæve vandstanden i kanalerne,

og presse kanalvandet retur i drænssystemerne

visner afgrøderne ned.

Holland har et anderledes syn på landbrug end her i DK, og det -sammen med et normalt godt klima for mange afgrøder- giver et andet afgrødevalg og et anderledes mod blandt landmændene til at vove sig ud i spændende investeringer.

Kunne det friste med en oversavet traktor med dobbelt rækkekultivator ?

Eller en flot mellemafgrøde efter tidlige kartofler?

Juridisk er vi i DK bundet af snævre muligheder for valg i efterafgrøder, hvor man i Tyskland og Holland har bedre valgmuligheder, som kan give et dybt udviklet rodnet til gavn for jordstruktur og næringsoptagelse.

Holland er stadig et velstriglet og effektivt land, hvor der dyrkes helt til kanten. (Dette billede dog taget for at vise, hvor meget pollen blomsterparcellerne har afgivet og efterladt på vandoverfladen):

-og det giver tilsvarende huse og haver, som her hos en af vore besøgsværter, hvor stuehuset var fra 26 år ældre end vores -grundhuset er årgang 1677.

Tags

Arkiv

Relaterede