Smartlog v3 » Naturjournal » Når vejret er med os.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Når vejret er med os.

11. Apr 2018 05:42, Farmer

Såningen rykker planmæssigt fremad.
Vejrudsigtens regn fredag er skubbet til lørdag og samtidig reduceret i omfang.
Det kan ikke ønskes bedre i et forår, hvor vi har det største areal med vårsæd nogensinde.

Det våde efterår tilllod ikke, at vi fik sået den ønskede mængde vinterhvede, og derved blev en del af efterårsarbejdet gjort til forårsarbejde.
Et tørkeår slutter, når vækstsæsonen er slut; men et år med store nedbørsmængder forfølger én mindst ét år frem.

Det er ikke lige tørt over det hele. Hvor drænene ikke virker optimalt, er der stadig blankt vand i markerne.
I går lykkedes det dog at få hul på en tilstopning, som har generet siden efteråret.
Det er herligt, når det lykkes at finde drænsrørerne selvom der i den mark ikke findes pålidelige drænkort bevaret. Mange drænsarbejder er lavet privat, så Hedeselskabets arkiver kan ikke altid afhjælpe kortmanglen.
I de tilfælde gælder det om forestille sig, hvordan drænsmesteren for over 100 år siden har kunnet slippe lettest om ved arbejdet.

I denne gang måtte vi grave henved 20 meter søgerende inden vi fandt drænet.
En tur med rensebåndet, og så kom rodtrævlerne væltende efterfulgt af vand i mængder.

Det held måtte naturligvis fejres med friskt brød og gammelost til kaffen.
Jeg stillede dog støvlerne inden jeg gik ind i Brugsen efter varerne.
Det er en mudret affære at være drænsgraver:

Tags

Arkiv

Relaterede