Smartlog v3 » Naturjournal » Nødtørftshuset.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Nødtørftshuset.

13. Oct 2017 05:23, Farmer

Gennem mit arbejde i vandløbslauget har jeg siddet i Vandrådet for Odense Fjord i det sidste halve års tid.
Det har været en rystende og opslidende opgave at sidde og forsvare noget så simpelt som nødvendigheden af, at gravede kanaler og afløb i det flade landskab bibeholdes og vedligeholdes, så det fremover også er muligt have huse friholdt af oversvømmelser og et vejnet, som også fungerer i regnvejrsperioder.

Vejen rundt for at samle fotodokumentation har dog heldigvis også givet lidt pudsige oplevelser med, for det er lidt kedeligt med stribevis af fotos af disse dybt nedgravede afvandingskanaler, som påstås ikke at være kunstige og derfor på sigt skal fyldes for at søge at nå miljømål, som reelt er uopnåelige i flade landskaber.

Noget af det mere pudsige på vejen var dette smukt konstruerede lokum, som har overlevet trods årtiers overflødighed.

Resten af bygningsmassen til denne nedlagte gård var under nedrivning, så dette lille "bindingsværkssvendestykke" går nok samme vej.
Det har været en kold fornøjelse vinterdage. Intet under at man i stedet valgte at sætte sig nede bagved køerne når det blev koldt.

Kostalden blev i ældre tider ikke blot søgt for at besørge.
En af mine naboer er vokset op på et af husmandsstederne på Uggerslev Hede og kan berettte, at de vinterdage engang blev budt på aftenkaffe hos naboen og drak kaffen - primært lavet af kaffetilsætning naturligvis - foran køerne i stalden.
Der var dejligt varmt. Der var ikke råd til opvarmning i stuehuset.

Hvilke velstandsforbedringer på blot 60-70 år!

 

Tags

Arkiv

Relaterede