Smartlog v3 » Naturjournal » Most.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Most.

28. Sep 2017 09:13, Farmer

Hvedesåningen er den seneste uge gået efter planen, og hvis blot vejrudsigten fra i tirsdags havde været gældende ville vi have været færdige med at så hvede efter de gode forfrugter lørdag.

Nu er der lidt regn på til lørdag.
Det giver nok en pause i såarbejdet; men det giver samtidig en mulighed for at være 100 procent med, når det går løs med landsbyens årlige loppemarked.

https://www.facebook.com/groups/1448802652044275/?fref=ts


Jeg er primært koblet på æblemosten.

Mobilmosteriet

http://mobilmost.dk/

giver mulighed for at få mosten af ens egne æbler med hjem.
Æbler ind i den ene ende af maskinen og færdig langtidsholdbar most i 3-liters brikker ud i den anden ende.
Har man  blot 50 kg æbler -og det er blot 10 minutters plukning/samling- kan man få mellem 30 og 36 liter most ud af det alt efter æblesortens saftighed.

Det er 3. år vi har besøg af Mobilmost. Første år skulle mange lige se, hvad det nu var for noget og i fjor kom alle de fra første sæson, som prøvede mosten plus mange nye.
I år er der forventning om, at der kommer endnu flere, så vi har udvidet pressetiden.
Det bliver spændende at se.
Vores eget årsforbrug af most i familien ligger på omkring 400 liter, så der skal gang i plukningen i morgen.
Mest til husholdningen; men det er tit lige så morsomt at have en brik hjemmeavlet most eller to med som værtindegave i stedet for et eller andet tingeltangel snuppet fra en hylde i supermarkedet.

 

Tags

Arkiv

Relaterede