Midvinter.
2. feb 2010 18:05, FarmerAk, vejret er blevet til en uendelig række af mediestunt.
Selv helt her ude på bøh har vi på intet tidspunkt været sneet inde.
Nuvel. Yngstes bus var 4 -fire- minutter forsinket.
Det er faktisk mere præcist end det ofte opleves i højsommeren med ferieafløsere.
Ikke at der ikke har været fygning, og en enkelt nabos bil er hjulpet ud af indkørslen; men derfra og så til at male en vis herre på væggen!
Smukt har det dog været. Her et billede fra Den Mørke Skov (Ja, det hedder den faktisk), som Mellemste tog i eftermiddags:

Endnu er det lykkedes at holde rådyrene ude af juletræsindhegningerne og dådyrene er som sunket i jorden. Jeg har ikke set spor af dåvildt siden nytår.
I aften står den på oldermandsgilde. Mange landsbyer har oldermandsgilde netop Kyndelmissedags aften.
Så må vi se, hvordan håret har det i morgen.
2. feb 2010 20:08
Smukt billede og pas nu på hårrødderne ;-)
7. feb 2010 17:23
Å, så det var ikke dommedag som rammet dere? Bare en mediestorm!
8. feb 2010 11:18
Sikke et dejligt billede, Farmer! Mellemste har virkelig har sans for motiver. Og I er sandelig heldige, at I ikke har været sneet inde.
Måske har vi mere fastlandsklima ved Liseleje?