Lidt om fasaner, deres racer, alder og anvendelse.
24. dec 2011 07:42, FarmerFasaner findes i en række farve- og aftegnsvarianter, som tilmed kan krydse indbyrdes, så imodsætning til de fleste andre vildtarter, kan fasanhaner variere fra næsten sølvfarvede til helt mørke individer med eller uden hvid halsring.
På http://en.wikipedia.org/wiki/Common_Pheasant er der en udmærket beskrivelse af de forskellige underarter, man normalt inddeler alm. fasan i; men der er som sædvanlig uenighed blandt de lærde, og nogle bl.a. anfører japans nationalfugl, grønfasanen, som en underart af alm. fasan.
Da der samtidig findes næsten helt sorte individer, som også kaldes grønfasan, men som blot er arveligt fejlpigmenterede individer, er forvirringen næsten total.
Min egen lille teori omkring farvevarianter af fasan går på, at uden udsætning er den brunvingede type som den til højre på billedet dominerende. Men teorien bygger kun på mine egne iagttagelser her fra området og har ingen, absolut ingen, videnskabelig dokumentation.
Alderen bestemmes ud fra sporernes længde og form. Det er således kokken til højre i billedet, som er 2 år, medens kokken til venstre er klækket i dette forår. når jagten går ind 1. oktober er de gamle lette at kende fra de unge kokke, idet de unge sjældent har fældet til den fuldfarvede fjerpragt.
Her ses tydeligere forskellen i sporeform og længde:
-Og så er det vist ikke "fint jagtsprog" at kalde hanfasaner for kokke. De benævnes haner.
Der er blot det lille men, at når en fugl letter, kan råbet "Hane/høne" let forveksles at de skytter som måtte stå et stykke bort, og så kan det koste en høne livet på en jagt, hvor hønerne ikke skydes.
Råbet "Kok/høne" er ikke til at tage fejl af.
En ung fugl som den til venstre steges præcist som en kylling med persille osv. Men når nu en gammel kok skal gøres spiselig, er der flere muligheder.
Saltet og kogt serveret med peberrodssovs og hvide kartofler er vel den mest almindelige model.
Tarteletter, hvor fasan indgår i stedet for kylling/høne er også en mulighed, hvis man holder sig til brystkødet og de største af lårmusklerne.
Én af vore favoritter er vildtsuppe, hvor hele fuglen gør gavn.
Suppen minder rigtig meget om denne opskrift:
http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=6849
Dog UDEN hvidløg for vores vedkommede.
Og så går de afkogte skrog ubeskåret til Alma, som allerede nu burde begynde at glæde sig til aftenes andeskrog:
24. dec 2011 13:55
Tak for dejligt og inspirerende blogvenskab i løbet af 2011!
Glæder mig til at høre mere i 2012!
Håber, at I må få en velsignet og fredfyldt jul. Kh, Elin
25. dec 2011 01:30
Jo - det ses tydeligt på det nederste billede at der er forskel på sporerne, så ved jeg det hvis jeg igen skulle falde over en fasankok (jeg synes det er meget praktisk at kalde det en kok, når man er på jagt - eller i det hele taget :)
Det kribler efter at prøve en vildsuppe efter den opskrift - tak for den! Jeg har jo ikke jagt, men købmanden har stadig (frosne, rimeligt prissatte) fasaner i fryseren. Ung eller gammel kok - det skal prøves :)
Glædelig jul!
25. dec 2011 08:49
En panter-analogi :) Glædelig jul!
25. dec 2011 13:49
Rigtig glaedelig jul til dig og dine. :)
26. dec 2011 17:13
Herligt med hurtigt svar på mine spørgsmål fra sidste indlæg - tak for det :-)
Det bliver lidt blæret næste gang der kommer en jægersvoger hjem med fasaner, at jeg så lige så nonchalant kommer med et bud på alderen.
Jeg har tydeligvis prøvet at tilberede for gamle fugle på den måde, du kun tilbereder unge fugle på. Den fasansuppe lyder lækker og skal laves næste gang, jeg ikke har fat i en ungfugl. MED hvidløg ;-) Du ville da dø af min slowfood, der står på komfuret det meste af en eftermiddag: der er et helt hvidløg i - og det smager skønt og næsten ikke af hvidløg, når det koger med så længe.
26. dec 2011 22:29
jeg troede aldrig, jeg skulle blive sulten igen, men.
og jeg troede, at en fasankok havde den farve, en fasankok skulle have. *pandeklask*.
jeg er aldrig gået herfra uden at have lært noget nyt.
de kærligste julefredelige hilsener til jer alle.
27. dec 2011 06:51
Du gør mig altid klogere, Farmer - mange tak for det! En af mine største oplevelser med fasaner var, da vi havde besøg af en guldfasan i haven. Men den er formentlig spist forlængst - måske skudt af en jæger ;-)
27. dec 2011 09:13
Én ting til: jeg hører altid, at hunde aldrig, aldrig må få ben fra fjerkræ. Det lyder ikke som om du overholder den 'lov', som i øvrigt altid har undret mig ... ulve undgår vel fx ikke fuglevildt i naturen?
27. dec 2011 13:29
@Madame: Guldfasanen er næppe blevet skudt. De færreste jægere ville opfatte guldfasan som jagtbart vildt.
Sagen er at guldfasaner er langt mere svagelige end jagtfasaner. Guldfasaner er forsøgt udsat i naturen adskillige gange uden noget sted at have etableret en fast bestand.
@Ellen: Jeg har ofte hørt, at rørknogler skulle være farlige; men har tilgode at have skader, selvom vore hunde altid har ædt alle typer ben.
Hundene nyder helt tydeligt at bearbejde knoglerne og passer godt på at de ikke forsluger sig i bensplinterne.
Selv rørknogler fra lammekøller og lår af voksne kalkuner kan de knuse og fortære uden at tage skade.
Jeg vurderer, at hundenes nydelse klart opvejer risikoen for hundens helbred.