Smartlog v3 » Naturjournal » Katten på flydelaget.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Katten på flydelaget.

27. Sep 2016 05:21, Farmer

Vi fik i går kørt gylle på et af vinterrapsstykkerne og på næste års rødsvingel.
Fine tørre forhold at køre gyllen i; men fordampningen er nok blevet lidt i overkanten.
Problemet er vejrudsigten. Da jeg onsdag i sidste uge bestilte maskinstationen til at komme mandag, skulle det begynde at regne mandag sidst på eftermiddagen, og så skulle vi ellers have over 10 mm. natten til tirsdag og regn de efterfølgende dage.
Ideelt for høj udnyttelse af gylle.
Nu er regnen skubbet frem til torsdag, hvis den overhovedet kommer.

Men hvorfor afbestilte jeg så ikke gyllen mandag og fik det rykket frem til onsdag?
Regelrytteriet er sådan skruet sammen, at det ikke er tilladt at give gylle til raps efter 1. oktober, og afbestiller man, kommer man naturligvis bag i køen igen.
Det er gylleudstyr til flere millioner, som møder op, og det er naturligvis booked til andre opgaver også. Risikoen for slet ikke at få kørt inden for tidsrammen ville være overhængende, så det er blot at køre, og så håbe på, at gyllen trods alt ret hurtigt trænger i jorden.


-Og så var der katten.
Vi har ikke haft katte i over en uge. Peter Kat lå for godt og vel en uge siden et par hundrede meter nede ad vejen og var kørt ihjel og den blå tævekat havde været væk i dagevis.

I går morges ventede jeg ved gylletanken på at maskinstationen skulle komme med gylleomrøreren.
Før gyllekørsel rører man med et overdimensioneret piskeris flydelag og bundfald op, så det er en homogen masse, man fordeler på marken. Det er som ved selskaber: Det kan ikke nytte noget, at enkelte gæster får alle bollerne og resten kun får suppe.

Det var knapt lyst; men efterhånden som det lysnede kunne jeg skimte en kat sidde på gyllens flydelag, som om få minutter skulle røres op. Det ville i ordets egenligste forstand trække tæppet væk under den. Noget måtte gøres.

Jeg fik den lokket hen til kanten og kunne se, at det var vores hunkat i en svært afmagret udgave. Der var næsten to meter ned til gyllen, så den havde ikke haft en chance for at komme op ved egen hjælp. Jeg fandt et gammelt bræt og sænkede ned; men det ville den ikke kravle op af, og tiden var efterhånden knap.
At skyde den var jo heller ikke helt ufarligt. Gylletankens betonkant ville med stor sikkerhed sende haglene lige retur i hovedet på mig selv.
Jeg tog skjorten af og holdt i det ene ærme, medens jeg sænkede det andet ned til katten. Efter et par forsøg lykkedes det:
Katten satte kløerne i ærmet og jeg kunne stille og roligt løfte den op.

Det var en svært sulten, tørstig og ildelugtende kat vi fik hjem; men det er utroligt, at den har kunnet overleve i dagevis nede i gasserne.
Der må højst være en fem til seks liv tilbage at gøre godt med.
Bortset fra foderstanden var det dog efter ganske få timer svært at se, at den var døden nær.

Eventuelle læsere kan glæde sig over, at nedenstående billede er uden tilhørende lugt:

 

Tags

Arkiv

Relaterede