Smartlog v3 » Naturjournal » Jagt, jagt, jagt.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Jagt, jagt, jagt.

20. Nov 2017 05:32, Farmer

Weekenden har været helt i jagtens tegn.
En positiv følgevirkning af at mellemkvalitets-juletræer i år er så billige på engrosmarkedet, at det er lettere at lade dem stå end at arbejde halvvejs gratis medens andre holder fri.

Lørdag startede med andetræk i en meget særpræget tidligere tørvegrav nær havet.
Særpræget fordi beplantningen var plejet og tilklippet langt mere end jeg nogensinde tidligere har set. Det hele med henblik på at kunne komme uset på plads og stå skjult bag buskene en god times tid før solopgang.
Der bliver kun gået på jagt ganske få gange om året på ejendommen. Dette og beliggenheden nær havet gav et godt andetræk. Det væltede ind med ænder i lørdag morgens regn og rusk. Pudsigt nok ingen krikænder; men udelukkende gråænder.

Formiddagen stod på ænder, fasaner og en enkelt hare i Kile, og efter frokost med alt godt fra havet blev der tid en kort jagt på fasaner i Rørmosen. Vi nåede ikke selve Kile Mose, så den må vente til en anden god gang.

Jeg havde ikke Zini med lørdag. Hun gik med de to ældste, som havde jagt herhjemme. Haretramp.
Det er en jagtform, som med årene er blevet sjælden; men det er den eneste måde at se, hvor mange harer der reelt er på en mark.
10-12 meter mellem skytterne, hundene koblet indtil der er noget at apportere, og så er det ellers fremad.
Selv om de kun nåede over 3 marker, så de 15 harer, hvoraf de skød de 4.
Herligt at få underbygget min påstand:
Det er ikke harer vi mangler, men nogle som gider gå på jagt efter dem.

Det lave antal nedlagte harer i vildtudbyttestatistikken bruges ofte til at tale harebestanden ned.
Der er imidlertid pænt med harer. Det kniber mere med harejægerne. Det er lettere at stille for ved en fasanremise end at gå hele dagen i regn med lertunge støvler.

Søndag var Zini og jeg med på en større dagjagt, hvor vi drev igennem.
Vi i driverkæden skyder til det vildt, som flyver bagud af såten. Dette giver naturligvis færre skud end hvis man står for; men skuddene er ofte mere afvekslende og spændende.
Samtidig får man oplevelsen med hundearbejdet ved både drevet og apporteringen, og det er mere end den halve jagt.

Zini er nu 3 år og kan holde til det hele.
Hun kan ikke køres træt under jagten; men bagefter tager hun en ordentlig slapper på et døgns tid eller to, hvor hun sover og æder i ét væk.
Siv, græs og brombær har slidt hende helt lysrød; men om et par dage er hun pæn hvid at se på igen.




 

 

 

 

Tags

Arkiv

Relaterede