Smartlog v3 » Naturjournal » I nettet.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

I nettet.

2. Dec 2012 05:30, Farmer

I forgårs sen aften blev vi færdige med netning og pakning af juletræerne.
-Og heldigvis for det. I øjeblikket sner det kraftigt, og det er et kæmpe arbejde at nette træer, når der ligger sne over dem.
Når det er tilfældet, skal vi ryste sneen af hvert eneste træ for at se farvemærket, som afgør om træet skal med i den aktuelle netning eller ej.
Her et foto taget fra døren for få minutter siden:

 


Hele forløbet i juletræerne har faktisk fungeret over al forventning; men sporene i skoven er blevet temmelig dybe efter de mange gennemkørsler med traktorerne.
Der bliver en del udjævningsarbejde, når føret tillader det.

Endnu står der lidt træer tilbage på pladsen; men det vil svinde pænt af dem hen over denne week-end.

 

Kommentarer

  1. Jørgen
    2. Dec 2012 18:20
    1

    Sne på juletræer er ofte et smukt syn, men jeg forstår sagtens det er upraktisk, når man har til opgave at gøre træerne transportklare ved netning af dem. Når de så når frem, tages nettet vel af, så kunderne kan se hvorledes træet tager sig ud - hvorefter det måske nettets igen, så det kan transporteres hjem. Når det siden - efter brug - skal med skraldebilen, nettes det ikke.
    Hvor mange juletræer er nettet i år?

  2. Farmer
    3. Dec 2012 05:41
    2

    @Jørgen: ja, mange træer bliver nettet igen efter salg. Det gør dem langt lettere at transportere hjem for den endelige køber.
    En del køber træet i nettet, og således nærmest ubeset.
    Vi har nettet godt og vel 14.000 i år.

  3. Ellen
    4. Dec 2012 19:31
    3

    "At nette sig" får sandelig en anden betydning ... 14000 træer - pyha!
    Jeg vil nu ikke købe et træ i net - det er jo helt analogt med katten i sækken :-) - jeg skal gå ud udkigge mig mit helt specielt flotte træ.

  4. Farmer
    4. Dec 2012 22:56
    4

    @Ellen: Ja, at udse sig et net træ er bestemt ikke det samme som at købe et nettet træ.

Tags

Arkiv