Smartlog v3 » Naturjournal » I fotofælden.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

I fotofælden.

17. Dec 2016 05:36, Farmer

Smartlog-systemet har været nede i over en måned; men fungerer igen.

Igen i år er vildtkameraet sat op ved kæret i Albertmarken.
Det er morsomt at følge aktiviteterne dag og nat. Især de natlige gæster er spændende at få et billede af, da de ellers kun optræder som spor i sne og pløre.

Ræven kikker jævnligt forbi. Det var nok værd at prøve at lægge en rævegrav ved det nærliggende jernbanespor. Det er tilsyneladende en yndet rute for rævene.



Rådyr passerer op til flere gange hver nat:

og to dåhjorte har også været forbi:

 

Om dagen er det duerne, som dominerer:

Vi har endnu ikke for alvor haft noget vintervejr, så duerne kan stadig have held med at yngle.
Duen foran i billedet har ingen halsring endnu, og er derfor først for ganske nylig fløjet fra reden:



I England yngler ringduerne året rundt, og når vi har engelske vejrforhold har vores danske duer samme manerer.
Jeg har endnu ikke set skandinaviske duer på træk; men det er tit de først kommer de allersidste dage i december eller i begyndelsen af januar.

Tags

Arkiv

Relaterede