Smartlog v3 » Naturjournal » Hul igennem.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Hul igennem.

26. Jan 2018 06:07, Farmer

Det er stadig for vådt til vinterpløjning; men det er lykkedes at klippe nogle hegn ind som trængte gevaldigt.
Drænssystemerne kan slet ikke følge med. De steder hvor de ikke fungerer optimalt ses nu med al ubehagelig tydelighed; men de fleste steder er der intet at stille op på nuværende tidspunkt.
Vandet må have sin tid til at trække  væk, og så må vi udbedre når det igen bliver tørt.

Ude ved vindmøllen lykkedes det mig dog at få gang hovedudløbet til den åbne kanal.
Drænrøret var groet til med rødder blot to meter inde.
Der er en vis barnlig fryd ved at få sådan en prop ud med rensebåndet.
Et tryk fra godt og vel en meter vandmættet jord presser en del vand gennem et 15 cm-rør.

Vejret har været mildt de senere dage. Faktisk satte Sønderborg varmerekord for januar med 12,7 C. Har var det ikke helt så lunt; men over 10 grader nåede vi -desværre med en del regn. 15 mm er det blevet til siden den korte periode med let frost i sidste uge.

Tags

Arkiv

Relaterede