Hos de tilsandede i Torup.
23. jul 2011 07:02, FarmerI går var jeg på besøg i en fremmed families stuer og stalde.
Jeg var til blogtræf, og besøgte i den forbindelse den udgravede gård i den tilsandede landsby Torup.
Se f.eks.:
http://www.gribskov.info/torup.htm
Landsbyen og dens jorde sandede til i 1500-årene og blev af samme grund forladt.
Byggetømmeret blev flyttet til genanvendelse; men fundamentet er blevet efterladt og i 1993 færdigudgravet af det meterhøje sandlag.
Ud over snesevis af fagligt-tekniske spørgsmål, som "Hvor er den fjerde længe?" "Hvorfor drejer den blolagte vej krumt af foran gården?", står det menneskelige faktor tilbage:
Hvordan klarede de stakler sig, som boede i denne gård og måtte forlade stedet i total forarmelse og derved betale prisen for flere generationers overgræsning og trærydning?
Man kan ikke træde varsomt nok, når man går rundt i den tydelige ruminddeling og fornemmer generationers slid og kamp mod sand og sult.
Når man står i grebningen i kostalden, som jeg antager har kunnet rumme 8 af datiden køer på omkring ½ størrelse af nutidens kvæg, kan man næsten høre deres træden i stenbroen og fornemme staldlugten.
Jeg kunne ikke vurdere, hvor mange heste, gården havde plads til. Det kunne ellers have givet et billede af et eventuelt hoveris størrelse, da man oftest skulle stille til hoveri med eget hestespand.
Jeg har nemlig en lille privat teori om, at øgede hoverikrav -med tilhørende øget krav til hestehold- var med til at fremme sandflugten, idet heste bider græsset længere ned end kvæg, da heste også har tænder i overmunden.
Jo kortere græs, des større risiko for sandflugt.
Jeg håber på at få mulighed for at genbesøge gården i Torup, og kan kun anbefale andre at gøre det samme; men husk at medbringe den fornødne andægtighed og respekt.
Det er folk som har kæmpet en ulige kamp og tabt, man besøger.
23. jul 2011 07:52
Det var en stor oplevelse at have dig med som guide i vores landbrugshistorie. Pludselig stod fortiden lyslevende for mig, og det var en gyser af Hitchcock'ske dimensioner. Når vi kender vores historie, bliver det nemmere at sætte pris på livet, som det leves i dag.
23. jul 2011 10:17
Jeg ville jo nok ikke få helt så meget ud af et besøg uden kyndig vejledning.
Det er mærkeligt, som bygninger, selv resterne af dem, kan give en fornemmelse af det liv, der er levet i dem. Eller det er det måske ikke, fordi det også er mennesker, der har bygget dem, i nogle tilfælde endda de samme, som har boet i dem.
23. jul 2011 19:31
Var køerne virkelig ikke større dengang?
Sådan et museum taler helt sit eget sprog - jeg har ikke set Torup, men kender fornemmelsen fra Frilandsmuseet ved København. Når man som jeg har hørt de gamle i slægten fortælle, kan man sagtens forestille sig det slidsomme liv, bønderne levede dengang, når man træder ind i de gamle gårde - og huse, for der var jo også andre småkårsfolk, der levede på - eller under - et eksistensminimum. Interessant er det dog altid at færdes sådanne steder.
24. jul 2011 08:27
@Madame: Det var bestemt også en lærerig og god tur for os.
@Rasmine: Ja bygninger og tøj er så tæt på personerne og tingene er så personligt prægede, at det kan give fornemmelsen af personlig nærhed.
@Ellen: Køerne var ganske små. Kun godt en meter i skulderhøjde. De havde højde som nutiden minirace: Dexter. Blot var de derudover prægede af dårlig vinterfodring, så deres kropsform -at dømme ud fra skeletfund- var noget anderledes end nutidens kvæg.
Træk 500 års mere eller mindre vellykket avlsarbejde fra dette på en gang skønne og sørgelige maleri af en husmandsko med ejer, så har du et indtryk af de dyr, vi kunne fornemme i stalden i Torup:
http://www.hopegallery.com/php/artwork.php?artwork=845
24. jul 2011 12:13
Det er en meget levende beskrivelse, du giver, af menneskene i 1600-tallets landsby, som bliver offer for tilsanding. Den beskrivelse danner billeder på nethinden.
Billed-linket til Michael Therkildsens maleri af en husmands-ko hjælper godt! Du har også tidligere givet link til et billede af en gårdsplads med køer og høns, malet af Therkildsen, og der ser køerne lidt federe ud, heldigvis. Denne gode maler har også malet et par køer, som ligger og soler sig på en strandeng foran fjordens glitrende vand. De køer har det bedre end husmandskoen, skulle man mene :)
Det er fornemt gjort at levendegøre en udgravning som du gør med fortællingerne her; en udgravning, som blot viser omrids med sten, og som vi andre har svært ved at aflæse. Men vi kunne se, at tomterne ligger to meter under niveauet af omliggende arealer; men jeg kan ikke lade være med at tænke: hvor er de andre fund? er de lagt på museum, alle de småting, som ellers kan hjælp med at gøre historien levende, ting, som folk har kasseret efter at have slidt på dem i årevis.
Tilsandningen er også skyld i at afløbet fra Arresø lukkede. Jeg troede ellers at det var en smule landhævning, der var sket, men det var selvfølgelig sandet. Vandreklitterne kan blive 10-30 meter høje står der et sted. 10 meter er rigeligt hvis vi skal fremkalde en oversvømmelse. Jeg kan ikke rigtig få tidspunkterne til at passe med at Asserbo Borgen skal have ligget i en fjordarm, når man nogle steder skriver, at fjordarmen lukkede p.g.a. landhævninger for 3-4000 år siden; men den må have været delvist lukket inden sandflugten, og afløb var opstået gennem en å, Bydinge Å. Både fjordarmen og åen må være fyldt op med flyvesand.
Man gravede kanalen ved Frederiskværk for at skaffe et nyt afløb for Arresø. Kanalen blev gravet 1717, d.v.s. før Røhl begyndte arbejdet med at stoppe sandflugten. Kanalen har flere sluser og var også nyttig til vandmøller.
Wikipedia skriver som du sagde at sandflugten i Vestjylland og på Skagen var lige så slem, eller værre, selv om man tidligt fandt ud af at stoppe strandklitterne med beplantning; det var voldsommere i nogle perioder - og dér koblede du det sammen med befolkningsudviklingen og epidemier.
Din beretning giver levendegør historien og tak for det :)
24. jul 2011 16:34
@Donald: Der var tidligere stor forskel på køernes huld, hvad enten de kom fra gode eller dårlige kår.
Jeg støder også af og til på, at de forskellige forklaringer fra off. hold ikke rigtig passer sammen, som nu den med landhævning osv.
Dette med at grave kanaler for at lede overskydsvand væk, har været kendt teknik, som her tilmed gav vandkrafts-muligheden, så den har givet overskud fra dag eet, idet arbejdskraft i 1717 har været tvangsudskrevne hoveribønder.
Hoveri gav samme samfundsfastfrysende effekt som tilstanden i Østeuropa før 1989, hvor arbejdsindsats ikke var en del af omkostningskalkulen ved vurdering af et projekts rentabilitet.