Smartlog v3 » Naturjournal » Helt ude i sumpen.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Helt ude i sumpen.

19. Jun 2017 06:59, Farmer

Så fik vårbyggen sidste sprøjtning mod svamp og bladlus.
Byggen er ren for svampe i år med undtagelse af lidt bygbladplet et stykke nede i afgrøden.
Stategien med at dele 60 procent fulddosering over tre sprøjtninger ser ud til at holde i år. Der skal ikke de store mængder til, når man kommer i tide inden svampesygdommene når at etabelere sig.
Smittetryk er der der ellers nok af. På markvandringen i sidste uge var de ubehandlede parceller hårdt ramt af bygrust og bygbladplet.

Bladlusene i vårbyggen sidder som sædvanlig nede i afgrøden, hvor hvedelus trækker op i akset.
Turde jeg stole på vejrudsigten, hvor dagen i dag skulle være den sidste i de næste 14 dage med temperaturer over 20 grader, kunne insekticidet måske have været sparet; for under kolde og fugtige forhold kan bladluseangreb nærmest gå i sig selv igen.
Erfaringen siger mig, at langtidsvejrudsigter i bedste fald er vejledende og ofte vildledende.
Det er milliarder i besparelser, der ligger gemt i gøre meteorologi til en mere eksakt videnskab.

De dyrkede marker står generelt godt i øjeblikket. Værre står det til i engene.
Vi lever i en tid, hvor der sættes en ære i at forsumpe landet.
I vores flade nordfynske landskab er en vandstandshævning på blot 20 cm. fatalt.
Drænene ligger typisk med 1,5 til 2 promille fald, så 20 cm vil påvirke afvandingen minimum 100 meter fra vandløbet.

Nede i Kile Mose er situationen med den hævede vandstand kaotisk. Bækken er minimum 40 cm over niveau, og har været det i årevis. Hvor der i min barndom var dyrkede små marker med grøntsager er der i dag vidjekrat og siv.

Kommunen har opgivet at få styr på de mange bjørneklo, som spirer fra frø bragt til med vandet i bækken og spreder sig i engen, så den opgave har man behændigt lagt over på lodsejerne.
Jeg er den lykkelige ejer af et herligt stykke eng på en lille forhøjning i landskabet.

Normalt har jeg kunnet knuse de uønskede planter ned med en traktortrukket maskine som her i den tørre juli 2015, hvor vi fik vidjebuske og det hele væk og der 2 uger efter dette billede var dækket med urter og nyt græs:



I fjor var området så vådt, at vi kun kunne bekæmpe bjørneklo med en lille bæltemaskine med en slåmaskine på gravearmen.
I år havde jeg bestilt ham igen, for engen er ingenlunde blevet mere farbar.
Han kom i går kl. 10:30, og 1½ time senere sad han fast.



Som det ses har vi nået at slå bjørneklo på ca. halvdelen af arealet, maskinen er ved hjælp at kæder, sved og snilde blevet bugseret i land og hvad skal jeg så stille op med de resterende planter på den sidste halvdel?
Slåning med le eller buskrydder er for farligt. Planterne er giftige for mennesker og giver voldsomme vandfyldte bylder på huden, hvor man rammes af plantesaften.

Det bedste ville være at lukke kreaturer på arealet.
De æder og tåler bjørneklo; men ingen med kreaturer ønsker at lukke dem ud, hvor der er så stor fare for, at de sidder fast i mudderet.
Når alt er så vådt, er den eneste udgang på sådan et fasthængende kreatur at skyde det en kugle for panden og så lade ræve og ravne om det 500 kg tunge kadaver.

-Og det ville da også være synd, hvis hende med mandeløjnene og kødklumpen ved siden skulle ende i sumpen:

De går i en anden eng, hvor forsumpningen endnu ikke har vundet. Men det er kun et spørgsmål om tid.
Også Ellebækken er i "Kom-lad-os-frelse-verden"-segmentets søgelys.
Om få år vil dette billede af Vestergårds enge med græssende kreaturer være historisk:

 

Tags

Arkiv

Relaterede