Smartlog v3 » Naturjournal » Foråret er i gang.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Foråret er i gang.

27. Mar 2018 06:16, Farmer

Alle 6 bifamilier i baghaven har overlevet vinteren! De seneste to dage har der været aktivitet.
Erantis, vintergækker og krokus har benyttet eftermiddagssolen til at byde bierne indenfor. Hele haven duftende blomsterpollen og summende af bier.

Nogle af bierne tog en dans på bagsiden af kronbladene inden måltidet:

Andre gik lige til sagen i en sådan grad, at blomsterstøvet i sin overdådighed dryssede ned:


Ænderne fik friheden efter vinterens ophold i hundegården. Vejrprofeternes døgnfrost til påskedagene er afløst af let nattefrost, gadekærets is er tøet og så er det løsladelsens time.
Man forlader Guantanamo i morgengryet med Egon Olsensk værdighed,



og kort efter er der atter vand under kølen:

 

Vinteren er forbi, og ræven blev snydt for sin juleand.

 

Vi har gødet frøgræsset og vinterrapsen. Begge arter har sat de fineste nye rødder. Væksten er i gang.

Tags

Arkiv

Relaterede