Smartlog v3 » Naturjournal » Forår her og hisset.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Forår her og hisset.

4. Mar 2017 05:22, Farmer

Hjemme igen efter en tur i Polen.
Heldigvis ser det ud til, at alle afgrøder har klaret vinteren.
Temperaturen har ellers været helt nede på -21 uden nogen form for snedække, så det kunne godt have været gået galt. I fjor havde vi også en periode med hård barfrost dernede, og det skadede raps og hvede så kraftigt, at avlen var ca. 70 procent af normalen.
Det kunne være det samme, om vi skulle have sådan en omgang for andet år i træk.
Vejrudsigten for de næste ti dage dernede melder kun om lidt nattefrost, så forhåbentlig slipper vi for at vinteren vender tilbage senere i marts, for er planterne først gået vækst, skal der langt mindre vinter til at skade dem.

Dernede var tranerne ankommet, og der blev danset og trompeteret i ét væk. Raps og hvede var så småt begyndt at vokse. Foråret er startet.

I DK nåede jeg lige inden afgang til Polen at være med på en reguleringsjagt på ræve den sidste dag i februar.
Det gav to tæveræve. To dage før var jeg med på en reguleringsjagt på Ejlingen, Æbeløholm og Dræet, og der fik vi en hanræv, så det var en fin afslutning på sæsonen.
Særlig fint var det at få reguleret ræven på Ejlingen.
Hvis der holder en ræv til på en så lille ø kan det totalt spolere ynglesæsonen for de mange vadefugle og måger, som normalt har fred til at yngle i strandkanten og på strandengene.

Tags

Arkiv

Relaterede