Smartlog v. II » Naturjournal » Exit export.
Opret egen blog | Næste blog »

Exit export.

3. dec 2009 16:30, Farmer

I morgen kører de sidste 180 træer mod Frankrig, og så er det slut med juletræseksporten for i år for mit vedkommende.
Det har været en god sæson rent salgsmæssigt; men det har været drøjt at bjærge træerne i de våde novemberdage.

Det er utroligt, som et marked kan skifte.
Jeg har i dag måtte sige fra til en levering af et 4-meters-træ desuagtet at jeg blev budt en endog særdeles pæn pris, hvis jeg kunne skaffe eet.
Jeg har ganske simpelt ikke flere pæne træer i den størrelse, selvom vi kun er i begyndelsen af december.

For fire sæsoner siden knuste jeg denne træstørrelse i dusinvis, da det var umuligt at opdrive købere. Jeg håber ikke at de tider kommer igen foreløbig.

Det skal dog nok passe at det går galt med udbuddet igen.
Gode priser lokker lykkeriddere, pensionskasser og andre dagdrømmere på banen, og så der dømt overproduktion.
Produktionstiden for et juletræ fra frø til fældning er ca. 12 år, så der går dog heldigvis en tid, før ord bliver til handling.

Se evt. dette gamle indlæg:

http://farmer.smartlog.dk/enhver-k-bstadsborgmesters-dr-m-knust--post86064

 

Kommentarer

  1. Donald
    4. dec 2009 11:12
    1

    Så er julen igang :-) ja, det må have været en våd omgang i november.

    Det er skræmmende at du for bare fire år siden kvaste træer til flis fordi der ikke var købere. Der er en vis margin for størrelse og alder, men når de er over fire meter, så er der ingen stuer der er højloftede nok, så de skal være solgt inden de kommer deropad.

  2. Farmer
    4. dec 2009 14:19
    2

    De store træer over 3,5 meter er stort set kun til udendørs brug samt til haller og sale, hvor der skal afholdes julearrangementer eller blot pyntes op til jul; men denne kundegruppe er også ganske stor.

    For 4 år siden var der et generelt overskud af træer, og afsætningen var svær udanset størrelsen.

Skriv en kommentar