Smartlog v3 » Naturjournal » Erantisduft.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Erantisduft.

21. Mar 2018 04:33, Farmer

I skyggen holdt jordoverfladen sig frosset hele dagen i går; men solen har magt nu, og hvor der samtidig var lidt læ, var det forår.
Der skal ikke meget til, førend forårsblomsterne byder sig til. Vores erantisflor foldede sig ud og hele haven duftede.



To af bistaderne i baghaven var aktive i går. Forsigtige flyveture; men et par enkelte bier nåede dog en tur i de lokkende erantisblomster.



Det tidlige forår er så afgjort den bedste tid i haven. Sulten efter farver og blomsterduft gør selv den mindste kontrast til det grå og visne synlig.

Isen på gadekæret skal dog have mere konstant varme for at forsvinde, så tamænderne må nok vente nogle dage endnu, inden de kan slippe ud af hundegården og få sig en ordentlig svømmetur.
At dømme efter adfærden varer det ikke længe, inden æglægningen begynder.
Her er de fra en lille kontrolleret springtur fra Guantanamo. Der ikke mange snegleæg tilbage i løvet når de har været forbi.

 

 

 

Tags

Arkiv

Relaterede