Smartlog v3 » Naturjournal » En tand til.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

En tand til.

11. Jan 2017 05:50, Farmer

I lørdags var det vejr til duetræk om formiddagen med hård vind og lidt byger.
Vi havde heldet med os, duerne kom i en jævn strøm ind mod den enligtstående poppel og den lille granplantning ved Tuekæret.
Zini apporterede villigt, selvom skovduer har løse fjer og derfor let giver hunden ubehageligt mange fjer i munden.Det lykkedes os 5 jægere at få 37 skovduer med hjem. Det har et skovduetræk i Tuekæret aldrig givet før, og jeg har trods alt været med på jagt i området siden jeg kunne stavre afsted.

Nu burde der været et billede af 37 pjuskede duer på rad og række; men billedet er i stedet fra vildtkameraet i Albertmarken, som også bliver godt besøgt og hvor duerne er langt smukkere:

 


Selv når duetrækket er hektisk er der perioder med ro, og under en sådan opdagede jeg, at jeg havde brækket et lille stykke af en kindtand.

Men min tandlæge er død!
Døde pludseligt på boreplatformen midt i sit elskede tandlægearbejde på sin klinik i den nærmeste by.

Han må have været først i 70-erne; men arbejdede stadig for fuld skrue og passede ved siden af klinikken den jord som generationerne før ham havde gjort.
Hans slægt var også her i landsbyen ved de ældste bevarede opgørelser fra 1662.

Sønnen er heldigvis også tandlæge, så jeg må se om han har mod på at arve mig som patient.
Hans far og jeg havde ellers en aftale om, at han skulle blive ved så længe, at han kunne nå at give mig et gebis og derved spare mig for et tandlægeskift; men der var så én vi glemte at få med på aftalen.


Tags

Arkiv

Relaterede