Smartlog v3 » Naturjournal » En rigtig bundbløder...
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

En rigtig bundbløder...

10. Jun 2017 05:31, Farmer

...blev det til i går.
Indtil i går morges var der faldet 21 mm regn. De 10-11 mm som skybrudsagtig regn og resten som god grøderegn.
I går stod den så på dagregn.
Morgenen i går var flot med varm junimorgensol i nakken, da jeg sad ved Iglekæret og nød grøden i det hele. Henad ved halvsekstiden kom skyerne og klokken præcis seks faldt den første dråbe på hånden.
Det var begyndelsen på noget stort, for denne morgen kunne jeg hælde 26 mm af regnmåleren.

47 mm. i alt i denne omgang.
På en almindelig god sommerdag fordamper der ca. 4 mm, så nu har planterne væde frem til Sankt Hans.

Det er en stor glæde at kunne nyde en vejrudsigt, der -bortset fra et par byger natten mellem søndag og mandag- lover tørvejr to uger frem.

Markerne i Polen har fået 36 mm. i denne omgang, og i skrivende stund viser radarbilledet, at de får et ekstra lille drys dernede, så de kan også klare sig for en stund.

Hvilken nydelse at være bonde i sådan et vejr!
Men det må nu også være godt for menigmand, som ikke lige umiddelbart skal leve af væksten, at se grønne planter frem for døende visne plæner og støvede træer.

 

Tags

Arkiv

Relaterede