Naturjournal

Var inviteret med på en dejlig jagt i går -ja faktisk til to; men den seneste invitation måtte jeg så desværre takke nej til.

Masser af vildt; inklusive 11 snepper på vingerne og 3 på paraden.

Søbonden havde inviteret. Jeg har kendt ham fra de helt unge og festlige år, og han har stadig, med de 50 år på bagen, konstant noget i ærmet:

Vi står på gårdspladsen og venter på, at een af de andre fra konsortiet skal holde parolen.
Søbondens hund bliver lukket ud af bilen og afleverer med det samme et ordentligt læs midt på gårdspladsen.
Den stolte ejer tager den skovl, som er sat frem til den slags hændelser, går over mod krattet med klatten; men gør -idet han passerer en varebil med åbentstående bagklap- en bevægelse, så det grangiveligt ser ud, som om skovlen tømmes direkte ind i bilen. -Vild jubel!

Fra lommen ringer han senere til parole-holderens mobiltelefon, som selvfølgelig ikke var slukket. Endnu en succes.
Det er svært at koncentrere sig om en tale, når en vibrerende telefon ligger i lommen!

Da vi drev mosen af, lykkedes det ham at doublere ænder, som ellers kom lige til naboposten.
Begge ænder faldt stort set for fødderne af denne, og alle andre ville indhøste en alvorlig påtale for at stjæle fra sin sidemand, men ikke Søbonden:
"Nu havde jeg liiige sådan et godt sving i bøssen og han (sidemanden) så jo ikke rigtig ud til at ville gøre noget ved det, såh...."
Ja, så var den sag vendt til morskab.

Hvor er det prægtigt, når den ungdommelige frækhed overlever så mange fødselsdage.

-Lige et billede fra forrige sæson af to gamle legekammerater. Tak for jagten.