Smartlog v3 » Naturjournal » Den tørre plet.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Den tørre plet.

2. Aug 2017 04:10, Farmer

Måneden startede med fint høstvejr. Der var som sædvanlig lovet regn; men også denne gang udeblev nedbøren.

Vi var klar til vinterrapshøst og vejret var fint over middag; men rapsen var ikke moden. Vi havde en fornemmelse af, at det stod sådan til og det holdt stik.
Stænglerne var helt grønne og varen lå på omkring 13 procent vand. Raps er først lagerfast ved 9 procent og det ville koste ca. 5 procent af avlens værdi at nedtørre den.
Dertil kommer, at der ofte bliver mejetærskerspild, når stænglerne og nogle af skulperne ikke er ordentligt afmodnede. Det kan let koste andre 5 procent.
Yderligere er der en risiko for, at de umodne skulper ikke er færdige med at danne olie og derved indhøstes en vare med for lav olieprocent, så alt i alt er konklusionen, at det er bedre at blive hjemme selv om det er svært.

Vi må nøjes med et billede fra rajgræshøsten forleden og håbe på, at denne venten for at få det sidste med i rapsen ikke giver bagslag senere:

 

Vi har faktisk ikke haft en speciel våd juli.
DMI har udarbejdet et kvalitetstal for juli, og dér er Nord- og Nordvestfyn kun overgået af Samsø.

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2017/juli/kommune-for-kommune-her-var-juli-bedst-og-vaerst/

Det kan så undre, at denne tendens til mindre nedbør ikke indarbejdes i DMIs daglige udsigter.

Vi krydser fingre for godt høstvejr i august, for der bliver brug for det, når rapsen ikke kan fylde høsthullet frem til vårbyggen og hveden ud.

Tags

Arkiv

Relaterede