Smartlog v3 » Naturjournal » De lede stjerne.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

De lede stjerne.

24. Dec 2016 16:06, Farmer

Juleaftensdags morgen startede som altid med rødkålen

og de små kartofler til brunede:

I år er der en lille dejlig forskel. Hunden har fået selskab i gulvhøjde af barnebarnet, så der gøres en lille afvigelse i forhold til ikke at lægge genkendelige ansigter på bloggen. Hunden og hende kommer heldigvis fint overens.

Juletræet nåede jeg lige akkurat at få på fod inden sønner og svigerdøtre ankom til pyntning lillejuleaften, og snart var der pyntet,

så flæskestegen kunne serveres.
I år står den på tamand juleaften, og så er flæskesteg en udmærket ret i forhold til at vænne fordøjelsessystemet til et herligt højt fedtniveau.

Ænderne dufter i køkkenet her sidst på eftermiddagen, hvor jeg udgør vagtmandskabet. Fruen har lovet at repræsentere familien i kirken. Mørket sænker sig. Alt er godt.

-Hvis det da ikke var for den rædsel af en stjerne, vores juletræ er blevet belemret med.

 


Jeg har nok brokket mig over den tidligere; men vil tillade mig at gøre det igen:

Hvordan kan nogen designe noget så uanvendeligt.
Vedkommende har aldrig kendt til at juletræs anatomi.
Montering kræver, at man klipper toppen med næste års sideskud af, hvilket er synd. Knopperne i topskudets top signalerer jo netop livskraft og viser hvor godt træet ville have sat skud i foråret.
Dernæst er bæstet af en stjerne så tung, at et harmonisk topskud ikke kan holde vægten uden at sveje.

Dumpet, dumpet, dumpet.

Nå, ud til ænderne. Der dufter brunt, men endnu ikke brændt.

Tags

Arkiv

Relaterede