Naturjournal

Endelig er der ved at komme gang i anvendelsen af biomasse til energiformål. Vi har i Danmark i alt for lang tid ladet biomassen være stedbarnet indenfor alternativer til olie og naturgas.

Biomasse er reelt solenergi, opsamlet af planternes grønkorn og oplagret i planten.

Problematikken er imidlertid den samme som med cigaretterne: Staten har indtægter ved afgifter, og derfor gør man kun halvhjertet noget ved tingene af frygt for at miste afgiftskroner her og nu. Skader på natur og mennesker, der først kan måles efter denne og eventuelt næste valgperiode er regnestykkerne uvedkommende.

Og så har vi jo naturgassen, som vi med djævelens vold og magt skal have brændt af i en fart, inden vore børnebørn finder på noget fornuftigt at bruge den til!

Halm er som flis biprodukter fra henholdsvis korn- og tømmerproduktion. Deres alternativanvendelse er at sende dem tilbage til biologisk forbrænding hos jordens mikroorganismer, så deres anvendelse til opvarmning og elproduktion burde være indlysende.

Prisrelationerne er imidlertid sådan, at der også er god økonomi i at brænde korn af.

1 kg. korn koster i dag 0,75 kroner. Der skal maximalt 2,4 kg. korn til at erstatte 1 liter fyringsolie. 1 liter fyringsolie inden afgifter koster ca. 4,- kr.

Det er således over halvdelen af en husstand eller et fjernvarmeværks fyringsolieudgifter, som er til rådighed til investering og ekstra håndtering af korn som varmekilde.

Og så er der det etiske, som overskriften hentyder til: Kunne det korn vi brænder ikke have mættet verdens sultende munde?

Næppe. Bortset fra akutte katastrofesituationer er der vel almindelig enighed om, at den hjælp man yder udviklingslande, skal være hjælp til selvhjælp. Tilførsel af kunstigt billige fødevarer er den sikreste måde at smadre et lands landbrugs- og infrastruktur på. En anvendelse til energiformål kunne netop sikre, at ingen vestlige politikere forfaldt til den nemme løsning det er at sende en eventuel overskudsproduktion ud på verdensmarkedet til dumpinglignende priser.

I øvrigt har vi i århundreder forbrændt korn til energiformål. Tidligere foregik det som biologisk forbrænding i maven på en hest. Så kunne hesten løse vores energiproblem; hvadenten det gjaldt om at blive kørt fra A til B eller melet skulle males i kværnen.

Der er konference om biomasse i København i denne måned. Jeg håber det sætter yderligere skub i tingene.

Lad os få gang i de grønne solceller!