Smartlog v3 » Naturjournal » Etagebyggeri til bierne.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Etagebyggeri til bierne.

26. Apr 2007 21:49, Farmer

Så har Palle Bimand været her og bygge et par ekstra etager på bistaderne.

Det var tiltrængt. Bierne sad i store klumper udvendigt på stadet over flyvebrættet. Akut pladsmangel.

Aldrig tidligere har det været et problem på denne tid af året. Normalt er risikoen, at pludselig kulde slår familierne tilbage til start, hvis der er for meget plads.

Tavlerne drev af honning.

Der er også nok at flyve på. Kirsebær, blommer og pære lige uden for staderne, og rapsmarker stort set hele vejen rundt om byen. I forhaven har den japanske kvæde virket som en magnet på bierne i denne uge.

Det er så tørt, at det på nuværende ser ud som om vi kan slippe for at sprøjte mod storknoldet knoldbægersvamp i rapsen. Rapsen er i fuld blomst, og nu er sideskuddene begyndt at blomstre.

Det er en nydelse at se rapsen.
Jeg har den heldigvis i Albertmarken i år. Det er god jord som tåler tørken, hvilket er nødvendigt, hvis vejrudsigten med 8 dages yderligere tørvejr holder.
En sådan blomstring kræver store mængder vand.

Kommentarer

  1. Liselotte
    26. Apr 2007 23:21
    1

    De rapsmarker er betagende. Jeg elsker denne tid :-)

    Godt du fik udbygget, så honningen kan komme i hus.

  2. Hege Glad
    26. Apr 2007 23:55
    2

    Hadde jeg trodd på julenissen eller annen overtro, skulle jeg danset en regndans for dere. Her har vi fått noen dråper, - ganske mange, og de gjorde underverker. Plutselig begynte alt å gro. Men det går tregt, for vi bor altså nesten på Nordpolen. I hvert fall skulle man tro det når man ser bilder fra DK. Vi er for eksempel ennå langt unna den første plenklippen. Stell pent med biene dine. Huset vårt spiser noen kilo i året av denslags.

  3. Tina - omme i London
    27. Apr 2007 00:42
    3

    Joesses, der er mange bier i det bo, I kommer vidst ikke til at mangle honning foreloebigt!

  4. regitze
    27. Apr 2007 00:44
    4

    fantastisk! vi skal kigge til vores stader i weekenden, hvis det varme vejr holder. men der er ingen umiddelbare tegn på samme svulstige forøgelse, som hos Palles familier.
    rapsen er kommet som en skøn lussing her også. men jeg har fået respekt for den manglende regn, ved at følge med her. det er storbylækkert at tulle rundt på bare tæer og vande roser med gammelt regnvand..

Links til dette indlæg

  1. http://www.farmer.smartlog.dk/ ( 4. May 2007)

Tags

Arkiv

Relaterede