Naturjournal

Ganske koldt denne morgen; men stille vejr, så det føltes ikke så bidende.
10 graders frost var hvad det kunne blive til.

Anderledes i PL. Der var temperaturen kl 8 i morges -27 C på termometeret midt på gårdspladsen.
Heldigvis er der i PL ca. 30 cm. snedække, så afgrøderne står godt beskyttede under det isolerende snelag.

Hos Chr. i Ukraine var morgentemperaturen -31 C, så vi har da et stykke vej endnu.

Vejret er smukt, og for en gangs skyld huskede jeg kameraet på turen rundt i plantningerne.

Det er vigtigt at holde rådyrene ude af granerne. Der er mangel på egnet føde, og så kan det gå svært ud over topskuddene.

Kun en enkelt af plantningerne har indtil videre haft besøg af sultne rådyr, så det er nådigt sluppet.

Jeg har i eftermiddag fældet endnu et antal asketræer, så dyrene kan æde knopperne, som de langt foretrækker frem for gran-topskud.

Iglekæret er godt og grundigt tilfrosset. Ande-redekassen står i ensom majestæt og venter på en ny andeynglesæson.
Kragebestanden er så stor her på egnen, at jordrugende arter er stort set chanceløse mod disse super-seende ægtyve.

Den har stået på rensning af render i skoven fra det lysnede i morges, og vi er nu nået ned i det lave krat nord for Ugleknotteskoven. Renderne dernede har -så vidt jeg har kunnet spore mig frem til- ikke været rensede siden 1948 så de er reelt kun mørke striber i sneen, da mere end 60 års blade og grene har fyldt dem helt op.

Disse fyldte render er ganske farlige, da de er totalt bundløse. Derfor kræver det noget af en føling med køretøjet at passere med mini-graveren på sådan et par hønsepinde:

Sidste års rensning har haft den ønskede effekt. Vandstanden er sunket betydeligt, og der skulle nu være gode chancer for at også de lavere områders træer overlever.

Bemærk de rødlige streger nederst på ahornstammen lidt til venstre i billedet. De angiver sidste års vandstand.
Det tåler en ahorn ikke i længden:

Og så er der sat ny fodertønde til fuglene i den lille midterremise i Kroghen. Remisen er groet så godt til nu, at fasanerne sidder der i dagtimerne og den giver samtidig rimeligt med dække mod rovfugle, så mon ikke der bliver taget vel imod tønden?
Der er ikke megen føde at hente længere i vildtageren ved siden af remisen.

Det blæser nu kraftigt på 2. døgn og markerne er mange steder helt tømt for sne, så vintersæden står blotlagt.
Det fryser godt nok ikke mere end 3 grader, men den hårde vind sammen med begyndende jordfygning gør livet hårdt for vintersæden. Allerede i går eftermiddag var vinterhveden mange steder flosset i bladkanterne.
Men den skal nok klare sig. Ellers er det de forkerte sorter vi har valgt. Vintervejret er trods alt ikke så voldsomt endnu.

Snedriverne er mange steder sortbrune af jordfygningen.
På nedenstående billede er det ikke skyggeeffekten; men driver med og uden jord som gør farveforskellen mellem for- og baggrund:

Vildtet har det også sværere ved at klare sig i sådan et vejr. Jeg var igår rundt for at checke foderpladser, så der skulle være korn nok alle steder. Der går noget foder til i sådan et vejr.

Jeg tager idag i skoven og vælter et par asketræer. Rådyrene er glade for bladknopperne.
Ofte kan de være afgnavede allerede første nat efter fældning.

Ellers skal det i næste uge gå løs med at rense drænsrender og få spulet drænsrør. Der kan køres stort set overalt nu uden at lave spor, så det skal udnyttes.