Smartlog v3 » Naturjournal » -Og regnen kom.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

-Og regnen kom.

7. Jun 2017 05:01, Farmer

11 mm!
Ikke som stille regn, men som en byge af de kraftigere.
Fronten var længe om at trække ind over,

Men da regnen kom en time efter, kunne tagrenderne ikke tage vandet.

Nu kan 11 mm. kun klare 2-3 dages fordampning, så den byge kan ikke redde noget i sig selv; men nu er der åbnet op for fronterne.
Får vi blot lidt af de lovede nedbørsmængder de kommende dage ser det lyst ud for avlen.
Juniregn går til kernen. I jubelåret 1984 fik vi 123 mm. i juni efter en ret tør maj. Sandpletterne kan ikke reddes; men står de godt, bliver avlen tit for lille.

Inden regnen i aftes sad jeg og læste Johannes V. Jensens "Thomas i Spanggaarden" for Gud ved hvilken gang.
Midt i novellen er der nemlig en herlig beskrivelse af regn efter en tør periode og af sindsstemningen, som måske kan give de, der ikke lige lever af og med vejret en fornemmelse af, hvad der rører sig i en bondesjæl:

"Det år var det, at den store tørke faldt ind, som folk taler om endnu. Der faldt ingen regn lige fra om våren, når undtaget et par tordenbyger, der kun evnede at plaske i overfladen af støvet og gøre jorden ligesom koparret. Bønderne ventede længe tålmodigt tillige med kornet. Det voksede endda, det ligesom listede sig til at vokse lidt. Men udsigterne blev små. Hen på sommeren begyndte man at tale stille om, hvad der endnu kunne reddes; det betød, at man havde gjort så store afslag, man evnede. Men der kom ingen regn. Der stod det syge korn på agrene, havre af en fingers længde, rug så hvidt som bleget hår og med det halve af vipperne golde. Ude på de skarpe jorder ved fjorden blev der næsten ingenting. Længe, længe blev man ved med at tro, at en regn endnu kunne redde afgrøden, men fortrøstningen blev løsere og løsere, ligesom der var langt mellem stråene på marken. Men ved middagstid kom der kulde i luften, svære skyer drev hastigt fra vest, de kom flyvende som mørke giganter med armene strakt frem foran sig. Man ville knap tro det, og da det blev til regn kunne ingen bare sig for bevægelse. Jo, det begyndte at skylle ned. Solen skinnede i begyndelsen, og regnen kom højt oppe fra luften i lange glimrende og lysgyldne strenge. Funker og gnister røg fra kornet, og over vejen stod en fin dis af vandstøv. Det regnede i solskin, hver dråbe tindrede af lys. Og sådan var alle folks glæde. Rolige mænd for ud af dørene og råbte halløj over til naboen at sige det! Midtvejs mødtes de og blev stående i skylregnen. Børnene, som havde været trykket af de gamles stilhed, blev ellevilde. Alt kunne blive godt endnu. Mændene gav hinanden håndslag, nogle skjulte sig og græd eller takkede Gud. De behøvede ikke at skjule sig, alle var stiltiende enige om at give hinanden lov til udbrud og glemme det siden."

 

Vi var heldigvis ikke så hårdt presset af tørke som i novellen.
Rapsen, og for den sags skyld også de andre afgrøder, har sjældent stået bedre på nuværende tidspunkt selvom valmuerne enkelte steder er på vej igennem for at tage næring og lys fra afgrøden:

 

Tags

Arkiv

Relaterede