-Og det endte med rævejagt.
16. jan 2012 12:19, FarmerI det skønne solskinsvejr i går ville Ældste og jeg lige en tur rundt for at se, om vi kunne finde et par fasankokke. Ved Futkæret fik hunden færten af noget og øjeblikket efter så jeg Alma forfølge en ræv ud gennem risbunkerne vest for kæret.
Ræven med hunden i hælene passerer Ældste uden for skudafstand, og forsvinder bag diget mod nord, hvor der er en rævegrav. Da vi kommer frem søger hunden efter fært og ræven er pist borte.
Vi havde naturligvis en lumsk anelse om, at ræven var smuttet i graven, og det blev bekræftet af, at Alma forsøgte at grave sig ind ved indgangshullet.
Nu ville det være synd at sige, at Almas kropsform er velegnet til gravjagt, så vi fik ringet rundt efter en jagtterrier. De rævejægere, der normalt passer den rævegrav var ikke at træffe, ¨så jeg fik fat i anden terrier og den kunne sætte ræven ud, og så var der en tæveræv mindre.
Det er den 3. ræv, som er skudt ved Futkæret og den tilhørende grav i år.
Bagefter gik vi i Krogen efter kokkene. Vi havde 9 kokke oppe, men det blev kun til to på tasken. En almindelig jagtfasan og en grønfasan. Det er velflyvende fugle på denne årstid.

Selvom ræven hænger på vildtkrogen kan den godt få en gang skædud af Alma.
16. jan 2012 17:26
Hvem vurderer, hvor mange ræve det vil være hensigtmæssigt at skyde?
For mig lyder tre fra samme grav af mange, men I har vel jeres grunde?
17. jan 2012 10:10
@ELlen: Ræve strejfer en hel del omkring, og ligger en rævegrav godt i forhold til rævenes ruter, kan en rævegrav have besøg af ganske mange forskellige ræve hen over en vinter.
Rævebestanden i vort område er vokset markant i de snart 50 år jeg husker tilbage.
Rævene er generalister -eller stort set altædende- og nyder i høj grad godt af vort smid-væk samfund De æder lige så gerne halve McD-menuer fra vejgrøften som selvfangede mus.
Rævene skal hverken udryddes eller skydes tilbage til at minimum; men det punkt er vi milevidt fra.
17. jan 2012 11:26
Hvor er det et skønt billede af den veltrænede Alma, der står og gøer af den ræv, som på forunderligvis har gemt sig udenfor rækkevidde!
Måske er Alma irriteret over, at den ræv er så fræk at trænge ind på dens område, og oven i købet med en fasan eller to om benene! Måske er Alma lidt forundret over, at ræven ikke reagerer, mage til frækhed, sådan at være helt kold og ligeglad med at Alma står og skælder ud!!!
17. jan 2012 11:27
Jeg kan supplere med at der her i området har været for mange ræve, nogle af dem med "skab" (taber pelsen, jeg er ikke expert).
17. jan 2012 11:27
@Donald: Ja, den ræv er ret kold. Jeg må iøvrigt se at få frakken af den i løbet af dagen.
18. jan 2012 23:17
vidunderligt billede, Farmer!
og historie. du har historier og ditto fotokarruseloplevelser til de første mange interessante og fornøjelige timer.
Alma er efterhånden en del af min forståelse for jagt. hun må efterhånden nærme sig sin næstbedste alder.
19. jan 2012 07:05
@Regitze: Jeg mener at Alma er 8 år. Mine hunde er, med en enkelt undtagelse på grund af at brækket lårben, blevet 10-12 år, så der skulle gerne være et par gode år tilbage i hende endnu.
19. jan 2012 09:04
Alma må have været stolt, og det er spændende, som hund og mand bliver en enhed, når de går på jagt. Jeg holder mere af jagt med kameraet, men det ved du sikket ;o)
20. jan 2012 06:40
@Madame: Hundearbejdet er bestemt den største del af jagtoplevelsen. Ingen jagt uden hund.
22. jan 2012 21:10
Min elskede ville saette stor pris paa hvis du kom paa visit her hos os, med dit jagtgevaer. Alma kan godt blive hjemme, for raevene er saa gu saa fraekke at de spankulerer rundt ude i haven i dagslys og fjerner sig ikke inden man goer en heftig indsats for at faa dem til at lunte vaek. Min bror og hans boern var vildt fascinerede da de for foerste gang saa en fem seks "tamme" raeve paa naert hold. Det er lidt noget andet end den hale de af og til skuer hjemme paa gaarden. :)