Smartlog v3 » Naturjournal » Øjenåbneren.
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Øjenåbneren.

5. Apr 2013 04:36, Farmer

 

Nogle gange skal der en speciel hændelse til for at se en udvikling, som dunkelt erkendtes, i et klarere lys.

I flyet fra Johannesburg til Victoria Falls var vi blandt de sidste til at komme ombord. Det var en –for flyselskabet- dejlig totaludsolgt afgang, så der var tid til at se sig omkring, inden det var muligt at nå pladserne nede i bunden af skroget.

-Og dér på gangen slog det mig, at førsteklassespassagererne alene bestod af asiater. Vi sorte og hvide tog os af monkeyclass. Måske til gavn for Afrika, men med sikkerhed til gavn for primært Kina.

Medens vi giver en 50-er og en hånd til Afrika har man nemlig helt anderledes fat om tingene fra kinesisk side. Her opkøbes/opdyrkes hele landområder og opbygges infrastruktur og fabrikker.
Kina har ikke en kolonimagt i den historiske bagage til at bremse, og omvendt ser den menige afrikaner ikke Kina som en potentielt styrende faktor.

Især fødevaresektoren er interessant.
Afrika har enorme muligheder for at øge fødevareproduktionen, og i Kina har man for længst erkendt, at i en verden med 7 mia. mennesker, og hvor en stigning til 10 mia. er sandsynlig grænsende til det uundgåelige, er tilstrækkelige mængder fødevarer en nødvendighed, hvis et rimeligt niveau af fred og stabilitet skal bevares.


En vandet veldyrket majsmark i Namibia nær den angolanske grænse. Sådan kan Afrika også se ud:





 

Gårsdagens naturoplevelse satte min afrikanske erkendelse i relief.

Jeg var hyret til at hjælpe en gruppe gæve jægersfolk med at tage en jagthytte ned, som stod i vejen for vort områdes så absolut største ingeniørprojekt i øjeblikket: Omdannelse af mere end 400 hektar rigtig god landbrugsjord til hav.

Digerne flyttes. En tredjedel af arealet omdannes til kunstig sø. Kunstige øer opbygges. Huller med kunstigt dybvand udgraves.
Gravemaskiner, dumpers og bulldozere i velfungerende samarbejde. Her formes en kulturlandskabstype som efter min mening er fuldt så kunstig som de fra havet indvundne marker.

 

 

En fond er de nye ejere, og de kan naturligvis gøre ved deres ejendom, hvad de lyster; men jeg tror desværre, at nedlæggelse af produktionsmuligheder er en røst fra en svunden tid, selvom mange føler det som nutid.

Fra en tid, hvor man også kunne lade udyrkede bræmmer ligge hen og lade vandløb og marker forsumpe.
Fra en tid, hvor man kunne hygge sig i smug.
Det er ikke længere muligt. Verden er heldigvis blevet mere åben; men den erkendelse er vor natur-elite ikke nået til. Man nøjes med at kikke indad.

 

-Men gid mine ord vil blive gjort til skamme.

Kommentarer

  1. Ellen
    5. Apr 2013 15:09
    1

    Ja, gid de måtte, men du har jo nok ret.
    Er det ikke en skøn lille lufthavn i Vic Falls? Med Gate 1 og Gate 2 umiddelbart ved siden ad hinanden uden nogen form for adskillelse? Jeg morede mig kongeligt :-)
    http://mommer.wordpress.com/2009/03/19/en-fortlling-mske-mest-for-kvinder/
    Vi havde nogle ... ikke ubehagelige som sådan, men tankevækkende oplevelser med kinesere, da vi var i Zimbabwe og Botswana. De opførte sig, som om de havde eneret til at være der og respekterede hverken retningslinjer eller skiltning.
    Et sted ignorerede de skiltningen i en grad, at de satte livet på spil, så lidt dumme var de faktisk også - vores <i>Ranger</i> tog gevær i hånd og tvang dem tilbage til deres biler - de var gudhjælpemig ved at GÅ hen mod nogle flodheste!

Tags

Arkiv

Relaterede