Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Klimatisk set en tør plet...

29. Jul 2015 06:29, Farmer

...men vejrmæssigt uhyre vådt.
Det er nok situationen her på stedet i øjeblikket, hvor der denne morgen kunne hældes yderligere 18 mm. af regnmåleren efter gårsdagens slagbyger, hvor det ofte kneb for tagrenderne at følge med.

 

Halvdelen af rødsvinglen er i hus, og godt for det. Vi fik en minimal vandskade på det høstede frø, da de 98 mm. fik vandet til at trænge ind i laden; men det er ganske få kilo frø i forhold til adskellige tons, så de er næppe målbart i den store sammenhæng.

Noget andet er frøet, som står tilbage på marken.  Planterne skal nok tørre igen, når vi får et par dages sol; men de 116 mm. sammenlagt vil sikkert give nogle færdselsproblemer i marken. Det bliver en udfordring, idet græsset gerne skulle blive liggende endnu en vækstsæson, og er der først dybe spor, forsvinder de ikke lige af sig selv, men vil genere hele næste sæson med.

Zini var også en udfordring i går.

Læg mærke til måttens kant bl.a. foran snuden. Perforeringen er næsten total.

Vandkanden har også fået en tur:

Og sidst men ikke mindst har vi i ordets egenligste forstand mistet jordforbindelsen, idet det er lykkedes kræet at gnave husets jordledning over.

 

 

Årsagen kom frem under en luftetur: Zini havde været en tur i kyllingefoderet, hvordan det så end er lykkedes hende at få åbnet døren.
Rådne mosegrise og ande-efterladenskaber ligger godt i en hundemave; men kyllingefoder ad libitum skal man ikke udsætte en hundemave for, så der var dømt mavepine med tilhørende stresstilstand et døgns tid.

98 mm.

26. Jul 2015 22:14, Farmer

Fra kl. 3 lørdag morgen til kl 3 søndag morgen målte min regnmåler 98 mm.
Jeg har holdt lidt igen med at skrive om det, for det kunne jo være en fejlplacering af min regnmåler eller anden fejlkilde; men i den anden ende af landsbyen er målt 95 mm, og 3 km herfra er der målt 96 mm.
Samtidig har en officiel målestation 6 km. herfra i luftlinie målt 89,8 mm. så mon ikke nedbærsmængden passer nogenlunde.

Heldigvis tog kornet ikke skade, og der er kun enkelte pletter med lejesæd som her ved et forland op under byen:

og på en bakke med siden lige mod vind og vand:

Det er forbavsende, og samtidig et billede på hvor tørt det var, at der  ikke er oversvømmelser i markerne og kun lige i køresporene kan gårsdagens regn fornemmes her til aften

Dagen i dag blev til gengæld smuk og solrig.
Det var med at nyde herlighederne, for i morgen er der regn på programmet igen; men aftenen lukkede flot:

Det er svært at forestille sig, at det skal regne igen om 6 timer; men radarbilledet hos DMI sladrer om, at regnen allerede nærmer sig Sydvestjylland.

Spis hvad du kan.

25. Jul 2015 05:44, Farmer

I skrivende stund siler regnen ned med torden i det fjerne, og efter samtlige vejrprofeters udsagn fortsætter regnen det meste af dagen.
Vi nåede godt og vel halvdelen af rødsvinglen i Melbygårdmarken i går;

 

men det var langsom kørsel med mejetærskeren, for nogle steder skulle marken egentlig have haft en dag eller to mere, for der kunne stadig findes nogle umodne strå

Det meste af frøet må dog have været pænt modent, for selv hen mod aften holdt vandprocenten sig under 15. Frøet skal leveres med 12 procent vand, så det er tæt på målet, og de 3 procent skal vi hurtigt få blæst ud med et par dages god tør luft til ventilatorerne.

Der er altid en del mus i bunden af en frøgræsmark, for det tætte græs giver godt med dække.
Om det skyldes en tilfældighed, eller det blot er et godt museår?
Det vrimlede i al fald med mus, og tårnfalke, stormmåger og musvåger tog godt for sig af retterne ved årets store tag-selv-bord.
Det er ikke let at være nuudvidet musefamilie, når taget pludselig bliver revet væk over ens hoved.

Endelig igang i rødsvingel.

23. Jul 2015 18:11, Farmer

Rødsvinglen er ofte klar til høst midt i juli; men det er et sent år.
Markerne med rødsvingel her været længe om at slippe det rødlige skær, som indikerer at frøet endnu ikke er klar.
Det er frøstande som den lilla i midten af billedet der giver den rødlige farve, og som kan give for høj vandprocent samt for ringe spireevne, dersom man forgriber sig:


I dag fik vi så endelig gang i mejetærskeren hos min kollega, hvis mark hele tiden har været en anelse foran i udviklingen, og det ser ud til, at frøet er tjenligt til høst.

 

Omme i den gamle grusgrav er der endelig slået hø. Det er en nabo med kreaturer, som får høet, så han ordner alt arbejdet. Vi har ingen maskiner til høbjærgning i vores maskinfællesskab.
Det pynter på bakkerne at græsset ligger slået, og duften er henrivende.

De bløde værdier.

19. Jul 2015 06:50, Farmer

Når vinden blæser ubønhørligt fra morgen til aften, temperaturen kravler over 25 C og jorden i forvejen er tømt for vand i rodzonen kan man sætte sig og følge udtørringen i afgrøderne time for time, hvis man har tilstrækkelig hang til selvpineri.

Jeg valgte nu at finde en krog i haven med tilstrækkeligt læ og derfra sende en medlidende tanke til kreditorer og skattevæsen.

Der skulle være en smule regn på vej i aften; men lad os se, om vi får en del af kagen.
DR har et vejrkort på deres hjemmeside denne morgen, som ganske godt viser, hvordan det tit udvikler sig med lavtrykkene på denne årstid.

http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2015/07/18/164138.htm

Nordfyn er Danmarks næst-tørreste plet. Kun en måler på Sjællands Odde registrerer mindre sommernedbør over de 30-års perioder man inddeler målingerne i rent klimamæssigt.
Godt for vort lokale turisterhverv, undertiden lidt hårdt for afgrøderne.
Måske må isboder og fortovscaféer tage sig af at fylde på kommunens evigt tomme kasse i år.
-Men lad os først se, hvor galt det går.

I ventetiden frem til høst er det med at nyde de bløde værdier.
Stokroserne blomstrer uanset vejret, og heldigvis er der kommet mere mørkerøde farver frem blandt de blege:

 

Men der er tilsyneladende en tendens til, at lyse blomsterfarver dominerer over mørk.  Det er svært at vurdere, for der findes tilsyneladende ingen vildform af stokroser.

Lys eller mørk? I eftermiddag er det tid at pleje nogle andre livsværdier: De livslange venskaber.
Vi er vokset op sammen, og har holdt kontakten uden på nogen måde at overrende hinanden. Vi er geografisk spredt lidt ud og er gået i mange forskellige retninger erhvervsmæssigt og holdningsmæssigt; men få minutter efter at vi har hilst på hinanden, kører snakken som havde vi siddet over for hinanden i går.
Det glæder jeg mig til.
-Og så må Vorherre se at få sig lidt mere landbrugsforstand i mellemtiden.

 

Det brænder stadig.

18. Jul 2015 05:50, Farmer

I modsætning til andre steder i landet har vi fået særdeles sparsomme nedbørsmængder i juni og første halvdel af juli. Den seneste uge har givet store tørkepletter i de marker, hvor underlaget pletvis ikke er særlig lerholdigt. Disse såkaldte brandpletter vokser dag for dag. særligt når vinden, som i forgårs, øger fordampningen væsentligt.

Det er at håbe, at hveden og vårbyggen trods alt er så langt fremme i udviklingen, at der når at blive en fornuftig kernefylde alligevel, for den lovede regn til i går eftermiddags udeblev stort set, og vinden har blæst hele morgenen, så der end ikke har været dug på bladene før solopgang.

Der er lovet regn i morgen eftermiddag. Lad os se om ikke det vil lykkes med nogle mm. og ikke som i går, hvor det kun gav våde brosten, og så var festen ovre igen:

 


Rødsvinglen er klar til høst om en uges tid. Rapsen kommer vi ikke i gang med førend et stykke ind i august og med mindre det hele brænder modent, ligner det en kornhøst fra omkring 10. august og frem.
Det bliver sent i år.

Stokroserne er ved at indhente det forsømte. De kom sent i blomst i år; men nu kommer de en efter en.
Jeg holder mest af de mørkfarvede, så året er på det punkt lidt skuffende indtil videre; men det er umuligt at se blomterfarven, når der udtyndes i det tidlige forår.
Man burde mærke dem op efter farve; men det ville pille lidt af charmen af med for megen styring.

 

 

Fra morgen til aften.

16. Jul 2015 06:03, Farmer

På morgenturen rundt inden 6 er der dejligt fredeligt. Vi er i min levetid blevet en nation af B-mennesker; men det er sådan set rigtig fint for de få, som nyder morgenroen i naturen.
I går var hunden og jeg rundt i markerne nede ved den anden gård. Hveden står pænt efterhånden; men sådan har det ikke været i hele sæsonen. Det var faktisk noget pjevset at se til hele foråret.

Ved siden af hveden har jeg ladet et stykke ligge brak. Det er sådan, at skal man have det fulde EU-tilskud, skal 5 procent af dyrkningsjorden braklægges, hvis ikke man i stedet vælger at så flere efterafgrøder.

1.års brak efter en kornafgrøde giver et nydeligt plantedække med masser af føde;

men allerede til næste år vil langt de fleste af de enårige planter være kvalt af græsser og tidsler, som har langt ringere frøproduktion og ringere artsvariation.
-Og for at det ikke skal være løwn kræver reglerne, at det hele slås af i perioden 1. august til 1. september. Ak, de tåber.

Lidt liv er der dog om morgenen.
Naboen dernede har stadig køer på den gammeldaws manér, så dér lidt i 6 er køerne færdigmalkede.
Katten sidder som kvalitetskontrollør og venter på sin andel.
Hønsene går lidt rundt og finder et par kerner i strøhalmen.
Køerne tager sig en lille lur, inden de igen skal ud på græs. De er kun inde de ca. 1½ time morgen og aften, hvor malkningen står på.
Der er ro, så vi får en sludder om korn og rådyr, vejr og vind.

Aftenerne er larmende. Biler kører i det fjerne, hundeglam og anden aktivitet. Det nytter ikke at gå til ro så tidligt for en nation, som kalder kl. 7 for tidligt om morgenen.

Jeg stillede mig i aftes nede i det nyslåede ved Birkeskoven for at nyde den sidste bukkeaften denne sommer. Ikke at jeg forventede nogen buk; men ligesom for at lukke af på anstændig vis.
På rådyrsiden blev det også kun til synet af to rålam i kanten af det slåede. Råen må have været lige indenfor i det tætte.
Det skal nok blive en god eng igen, hvis det lykkes at få det hegnet og græsset; men arealmæssigt er det desværre kun ca. en trediedel, som er så farbar, at det er muligt at modvirke elleskovens fremtrængen.

 

Ovre ved Møllebakken var køerne i gang med aftenmåltidet. Det kan godt være, at de producerer en del drivhusgas; men det er nu en smukkere gasproduktion end bilernes.

Ved solnedgang gik jeg tilbage gennem krattet, og opdagede til min ærgelse, at der stadig inde midt i vidjebuskene er en ø med bjørneklo. Jeg må derned med le og spade iført tyk kedeldragt og visir. Bjørneklosaft kan give voldsomme udslæt ved berøring.
Bortset fra, at planten er invasiv og særdeles uønsket er det lidt forunderligt, at det er muligt på 3 måneder at skyde små 4 meter i vejret og producere den rigdom af blomster.

 

I den søde ventetid.

15. Jul 2015 04:47, Farmer

Sidste år var alle afgrøder tidligt på den allerede fra foråret; ja vi har næppe nogensinde haft en så tidlig høst som i fjor.
Året i år er lige modsat. Alle afgrøder er klart til den sene side, og vi kommer næppe til at starte i rødsvinglen før omkring d. 22-24. juli. I fjor var vi færdige med at høste rødsvingel d. 20. juli.

Men det er med at bevare roen.
For sen høst giver naturligvis risiko for at frøene drysser af; men værre er det, om man kommer for tidligt ud.
Ikke nok med at nogle af frøene kan sidde så fast, at de ikke kan tærskes af; men de frø som høstes, kan let få ødelagt spireevnen ved den hårdhændede behandling en tærskning naturligvis må være.
-Og frø uden sprireevne er uden værdi. Det er den lodret nedadgående værdikurve!

I stedet for høstforberedelse gik det i går løs i det åbne stykke ved Birkeskoven som hele tiden bliver invaderet af vidje- og ellekrat.

Området er desværre et af de lysende eksempler på tilsumpning med tilhørende monotoni og lav biodiversitet.
I min tidligste barndom var stort set hele stykket opdyrket.
Dernæst blev stykket til afgræsningsområde.
Gennem det sidste år har det været en kamp mod forsumpning og en lige så stor kamp for at finde nogle, som vil sætte kreaturer ud dette vildnis, og samtidig er stykket blevet invaderet af bjørneklo.

Jeg hyrede den traktortrukne knuser, som vi normalt bruger til at knuse kasserede juletræer med, og det gik over al forventning.
Gamle grene, små vidjebuske samt ikke mindst en mængde bjørneklo måtte bøje sig for overmagten de steder, hvor vi kunne køre.
I de fugtigste dele af stykket er der heldigvis ikke bjørneklo, så tingene passe fint sammen. Nu håber jeg at kunne finde et par kreaturer, så stykket kan blive holdt nede og samtidig håber jeg, at jeg har fået vækket kommunen, så det kommunale vandløb for en gangs skyld kan blive ordentligt oprenset.
Det er ikke sket de seneste 25 år; formodentlig en misforstået godhed overfor naturen. Manglende afvanding er det mest naturfjendske tiltag i vort flade landskab.
Ellesump og rørskov er noget af det mest artsfattige natur man kan tænke sig.

Billede? Det må komme. Jeg glemte naturligvis kameraet, da maskinstationen pludselig meldte sin ankomst.

 

Bagud.

11. Jul 2015 06:37, Farmer

Den generelt kølige sommer præger planternes udvikling.
I går sprang vores første stokrose ud,

og det er 20 dage senere end i fjor.

http://farmer.smartlog.dk/rust--post1489966

Hveden står stadig grøn, og der er rigtig længe til den kan høstes.
Dette billede er godt nok fire dage gammelt, og egentlig taget på grund af blomsterne i vejkanten; men der er ikke sket den store udvikling i løbet af denne kølige og blæsende uge.

Hvedens udviklingstrin svarer ret nøje til den 26. juni i fjor:

Når de to fotos ses sammen, kan jeg godt have min tvivl om den kommende høsts størrelse.
Man kan ikke høste med øjnene; men bemærk, hvordan aksene dominerer i fotoet fra i fjor. Det er samme hvedesort, men blot marken ved siden af.

Hve´ve´a´hee´ (Hvede vil have hede) sagde Bent Bonde altid, når nogen jamrede sig over varme og tørke, og han vidste, om nogen, noget om den afgrøde.

Tænk, det er 25 år siden Bents kiste blev kørt ud fra hans gård medens hans jagtkammerater affyrede 58 skud til hans ære.
I går begravede vi hans enke, og så var der jo tid til at tænke tilbage medens pastoren gav den gas med Johannes' basuner og andet blændværk. Men de tanker må fylde et helt blogindlæg en anden dag.

Grundliggende var mine følelser lidt som i Blichers "Ak! Hvor forandret!"

Skulle der -mod al forventning- være nogle af denne blogs ærede læsere, som ikke liiige har Blichers novelle i frisk erindring kan den bl.a. læses her:

http://wayback-01.kb.dk/wayback/20101105080317/http://www2.kb.dk/elib/lit/dan/blicher/noveller.dkl/04.htm

-Og skulle der -til min store overraskelse- være en enkelt eller to, som ikke liiige orker læsning af hele den prægtige novelle, så giver sidste afsnit: "Tyve år efter" et godt billede af oplevelsen og tankerne.

 Tankerne gled også længere bagud til den afdødes svigerfar, som jeg for år tilbage var rundt om i et blogindlæg:

http://farmer.smartlog.dk/jeg-er-lige-klog----post66627

Hvad mon Hans Peter ville have tænkt om nutiden?

 

 

 

Vildtagrene.

7. Jul 2015 05:01, Farmer

Striberne til vildtet er vokset godt til. Jeg har i år iblandet lidt gul sennep for at tilgodese bierne bierne mere, da jeg har vekslende erfaringer med honningurt.
I øjeblikket dominerer sennepsplanterne,

 

og insekterne er mødt talrigt op.
Her er glimmerbøsserne i gang med at begnave knopperne. Egentlig lidt sært, at de ikke holder sig til de åbne blomster; men deres antal må være så stort, at det ikke rækker.

Bierne er tilstede i tusindtal.
Hvidkløveren i græsfoldene rundt omkring er ellers i blomst; men den lettilgængelige nektar i de korsblomstrede foretrækkes. Det er faktisk ofte et problem i hvidkløveravlen; men der er ingen avl af hvidkløverfrø i nærheden, så vildtageren stjæler ikke bierne fra nogen.

De andre arter i blandingen er heldigvis også til stede, fodermarvkålen er en sen starter, men skal nok vokse til og stå grøn vinteren over, når de andre pralhalse er bukket under i den første nattefrost. Boghveden står allerede fint blomstrende lige under sennepsplanterne:

Ovenstående er den herligste udsigt at vågne til efter en sommermiddagslur i den blomsterkrydrede luft som lokker fra morgen til aften.
Middagsstundens ro varer dog ikke ved. Der skal lægges nyt tag på en lade, så vi må videre.

Skifte.

5. Jul 2015 06:10, Farmer

Efter en, generelt set, kold forsommer er dagtemperaturen oppe omkring 30 grader. Det tærer på dyrkningslagets vandbeholdning; men stadig er det kun den gamle grusgrav og Helmers, som er begyndt at visne ned grundet tørke.
Der meldes regn til aften og tilbagefald til koldere vejr lige efter, så vejrmæssigt er der ikke noget at klage over.

Den gamle Ford NH er skiftet ud. Den startede ellers på første omdrejning trods de næsten 12.000 arbejdstimer; men der var blevet for mange småting i vejen, som et dansk mekanikerværksteds timeløn ikke kan bære at udskifte og reparere.

Så nu er den på vej ud i den store verden, hvor bl.a. komfort, håndbremser, tætte hydrulikpakninger og effektivt lyssystem betyder mindre og kan ordnes for en skilling.
Derude vil den sikkert gøre gavn i mange tusinde timer endnu. God rejse, gamle pige. 19 år. Så er man også gammel nok til at flytte hjemmefra.


I forgangne uge var jeg afsted for at se til det polske.
Dernede har vi været heldige at få 65 mm. nedbør indenfor de seneste to uger. Så selvom varmen er streng, står afgrøderne godt.

Rødsvinglen er smuk og ligner på nuværende muligheden for et rigtig godt udbytte,

og hveden er der heller ikke noget at klage over

 

Denne mark var, da vi overtog den for 18 år siden, helt groet sammen i kvik og tidsler. En ældre kone fra nabolandsbyen lod sine får græsse på stykket og skoven var så småt ved at æde sig ind i markerne. Årene efter de politiske forandringer i 1989 gav mange problemer med at skaffe kapital til at dyrke jorden, som ofte lå hen, selvom der var tale om god landbrugsjord. Nu er det anderledes, og al god jord er i drift.

Nede i engen overfor gården var Jacek ved at slå græs, og storken fulgte med rundt.
Først lurer man ved en tot græs,

og i ét hug er mosegrisen fanget og maden til ungerne i reden er i hus:

 

Hjemme på gården er den gamle kostald, som for 5 år siden blev bygget og til kartoffellager, rengjort og klar til en ny sæson:

 

Ude i marken er kartoflerne også ved at gøre sig klar til at indtage lokalet. De er i blomst med undtagelse af rækkerne inde under alléen, som er lidt bagud på grund af skyggen.

 

Den gamle jordbæravler, som har et stykke i forpagtning oppe ved alléen, har efterhånden lagt 75 år og to hjerteoperationer bag sig. Han holder dog stadig fanen højt, og havde forleden 150 plukkere i gang.

Den mand er jeg megen tak skyldig. Det var ved en storslået fest i forbindelse med hans bryllup i 1992, at jeg fik indsigt i polsk mentalitet, historie, foretagsomhed og selvopholdelsesdrift.

Det var en varm dag aftenen efter at Danmark var blevet europamestre i fodbold.
Efter overdådige borde indendørs var bålet til grillkødet tændt, og der var fællessang medens flammerne lagde sig. Vi var tre danskere, som naturligvis også skulle byde ind med en sang.
Teksten til "Ole sad på en knold og sang" passer godt ind i polsk tankegods og omkvædet er internationalt, så den faldt i god jord.

Vi forstod ikke hinandens sprog, så Woljek måtte allerede ved den lejlighed agere oversætter. Vi svingede godt sammen, og det har foreløbig ført til 23 gode år dernede.

Tak for gildet dengang, gamle hattesvinger.

Den lange udgave af historien om bryllupsfesten må vi tage en anden gang.

Kornet står gult og havren grøn.

27. Jun 2015 07:13, Farmer

Det må være på netop denne årstid, at H.C. Andersen skrev indledningen til "Den Grimme Ælling".
For netop nu står byggen, som også i min bardom blot blev kaldt korn fordi det var den altdominerende kornart, gul

medens havren er helt mørkegrøn

Egentlig en skam, at havre ikke kan fylde noget mere i sædskiftet. Havren er en fortrinlig forfrugt til hvede og giver en god arbejdsmæssig fordeling i forhold til såtid og høst, idet den sås om foråret, hvor der normalt ikke er meget andet at så og høsten tit kan finde sted efter en regnperiode inden de andre afgrøder er tørre igen.

Men priserne for havre i fri handel er oftest for lave i forhold til de andre kornarter. Det er oftest kun hvis det er muligt at lave en kontraktlig afsætning, at en ordentlig pris kan opnås.

I år har vi blot 6 hektar der hvor vi har ryddet de gamle poppelhegn.
Er det ikke økonomisk fordelagtigt, er det i al fald en nydelse at se på og gå rundt i. Det har rigtig været havreår. Havre gror godt i køligt vejr.

Kanterne i rapsen er godt sat til med alskens herligheder, som forstår at udnytte lysindstrålingen fra siden: Valmuer, olieræddike og kamiller,

Heldigvis er marken mere ren inde i stykket:

Det afspejler imidlertid godt ukrudtsbekæmpelsesstategien, som ikke går på at dræbe ukrudtet, men blot hæmme det, så afgrøden overskygger og kvæler det sidste. I andre marker er der dog kommet rigeligt med valmuer inde i stykkerne; men de er svære at hamle op med, de røde karle.

 

Det er ikke blevet til megen regn på det seneste, så det kan hurtigt blive tørt igen hvis varmen sætter ind.
Lige nu står det hele dog flot med undtagelse af de tørreste sandpletter; men vejrudsigten for de næste 10 dage har ikke målbar regn på til os.

Vi har haft en pæn mængde solskinstimer i juni, så der har været en god fotosyntese selvom det har været køligt. Det lover godt.
Nu gælder det snart juli: Opløbssvinget hvor det hele afgøres.

Høringssvar.

23. Jun 2015 05:27, Farmer

Week-enden stod på indsendelse af høringssvar til vandplanerne. Stort set alle vore vandløb i kommunen er fra de ædle embedsmænds side sat som naturlige, uanset hvor snorlige og tydeligt udgravede i det flade landskab de måtte være.

Det er træls ud over alle grænser, at man skal brug tid på den slags i den skønne sommertid, og mange mennesker med huse og sommerhuse i de flade dele af landet aner ikke, hvad de kommende vandplaner vil komme til at betyde for deres huses fremtid, ligesom kommunerne er helt blinde for afvandingens betydning for vejnettets funktionalitet, selvom nødvendigheden af en velafvandet vejkasse har været kendt viden siden romertiden.
Prøv at læse dette indlæg nedenfor og se illustrationen nederst af opbygningen med dræning:

https://dax2.wordpress.com/2009/12/12/romerske-veje/

 

Også skovene og vore enge er afhængige af afvanding for ikke at ende i ufremkommeligt elle- og pilekrat.
Her er det en gravet rende i en hel flad skovpart, som de viise mænd har erklæret for et naturligt vandløb, og derfor ad åre skal føres helt op til jordoverfladen for at frelse verden.

 


De eneste frelste vil være myggene. I tidernes morgen, før nogle med håndspade tog fat i at få vandet væk, har der her været over 50 hektar ufremkommelig sump, og det vil der blive igen.
Vand løber stadig nedad.

Nå, svarene er sendt, og det er deadline i dag d. 23. juni kl. 12. Så det kan i skrivende stund nås endnu, hvis nogen skulle have overset, at de ikke bor på en sandet bakketop.

 

 

1242 GJ

19. Jun 2015 06:52, Farmer

Juni fortsætter med lave temperaturer. Det har været blæsende og køligt efter årstiden den seneste uge og planternes udvikling går langsomt.

Vi har fået 14 mm. nedbør i ugens løb, så på sandpletterne er gulfarvningen stoppet for en stund. Majsplanterne er stadig helt gulfarvede af kulden, medens havren står helt mørkegrøn og busker sig.

Man skal jo se på de positive sider, og det er virkelig havrevejr.
Vi såede et stykke havre temmelig sent i foråret, og var lidt spændte på, om det nu ville lykkes. Indtil videre har havren gjort al tvivl til skamme, og in skrivende stund står havren og ligner året vinder.

På den del af marken hvor havren står, stod et halvt sammenstyrtet poppelhegn, som vi ryddede og fik rødderne fjernet fra.



Stammer og grene fik vi flishugget, og Zini nød bjergbestigningen, når hun fik chancen.

Flisstakken er nu færdigleveret til fjernvarmeværket 8 km. herfra, og opgørelsen er netop kommet, hvor energiindholdet er opgjort ud fra prøver af hvert enkelt læs.

1242 GJ blev det til, og da 1000 liter fyringsolie indeholder 36 GJ, svarer flisstakkens energiindhold til 34.500 liter olie.
Der er så brugt noget brændstof på at fælde, flishugge, og transportere.
Maskinstationen oplyste, at de havde brændt ca. 600 liter diesel af på flishugningen, og vi fører selv regnskab med dieselforbruget.Det blev til 322 liter til transport og læsning, så ca. 1000 liter ialt eller netto 33.500 liter.

En god fornemmelse, at det gamle uplejede poppelhegn er blevet til varme i en kold forsommer.

Senere på sommeren kommer en anden helvedesmaskine forbi, som evner at omdanne rødderne til knust brandbart materiale.
Her har vi brug for lidt mere sommer først. Rødderne skal nemlig ligge og tørre lidt, så de krymper og ikke længere slutter tæt til jorden, som fulgte med op.
Derefter kan maskinen sortere jorden fra under rodknusningen, og derved sørge for, at der kun leveres brandbart materiale til fjernvarmeværket.
Jeg glæder mig usigeligt til at se denne maskine i funktion. Tænk, at det er muligt at omdanne disse uformelige rødder til findelt anvendeligt materiale.



Til slut venter oprydning i den gamle bygningsmasse, som også fulgte med, da vi købte ejendommen sidste efterår,

 

og så må vi se at få plantet noget nyt og mere artsrigt, som passer bedre ind i både natur og drift.

Langsomt mod sommertemperaturer.

11. Jun 2015 04:57, Farmer

Juni fortsætter indtil videre majs kølighed. Heldigvis har vi en god solindstråling, så energimæssigt tror jeg ikke, at det koster noget for planterne endnu.
Vi er dog efterhånden væsentligt bagud i forhold til det man kan kalde normalen.

Vores rødsvingelsort plejer at dræ omkring grundlovsdag; men med lidt held starter den i morgen, eller måske kommer vi endda på den anden side den lovede regn lørdag? De første blomster er åbnet: men den store bestøvning lader vente på sig.

Hveden har heller ikke blomstret endnu, og i de senest såede marker er aksene endnu ikke fuldt gennemskredet. Det tegner til en senere høst end vi har været vandt til de senere år.

Det er dog et luksusproblem i forhold til tørken i Mellemtyskland og -Polen.
Vore egne marker i det nordlige Polen er tørre, men klarer sig endnu. Længere sydpå og mod sydvest er det knastørt, og i den tyske delstat Sachsen-Anhalt er der områder, hvor det ikke har regnet i 6 uger.

De lave temperaturer herhjemme holder fordampningen på et lavt niveau, og der er ikke en eneste tørkeplet at se. På de stille morgener emmer det hele af fugt og grøde, og mosekonen brygger:

Rapsen nyder vejret og ser indtil videre rigtig fornuftig ud. Vi har to sorter raps i år, og den ene er særdeles høj. Det er kun muligt at færdes i sporene. Her et morgenbillede i øjenhøjde med duggen drivende af hver eneste skulpe:

Det er umuligt at spå om avlen endnu; men man har da lov at nyde synet når solen trænger igennem disen og giver rapsen dagens første energitilskud.

Fugtigt vejr er svampevejr, og såvel raps som korn er sprøjtet mod svampesygdomme.

Jeg var forbi en økologisk drevet mark med triticale (krydsning mellem hvede og rug) forleden. Samtlige blade var ødelagte af brune svampebelægninger af en rustsvamp. Angrebet var så voldsomt, at marken synede gulbrun fra vejen.
Der bliver ikke meget at komme med mejetærskeren efter.
Jeg tillod mig at tage et foto fra vejsiden.

Der må skulle en særlig blanding af gode nerver, ligegyldighed og hang til selvpineri til for at holde en afgrøde som denne ud.

Eller er det vor tids religion, sådan lidt i stil med, at man som Jehovas vidne hellere lader sit barn dø end at lade det få en, efter min mening, helt uskyldig blodtransfusion med helt minimal risiko for bivirkninger?

Tags

Relaterede