Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Gang i hvedesåningen.

20. Sep 2017 04:06, Farmer

Det har tørret godt de seneste dage. Ude ved stranden er jorden mere sandet og derfor hurtigt tør, så det skulle prøves om vi langt om længe kunne komme i gang.
Det gik også fint i går. Ingen våde huller og der kunne laves et fint såbed når plovene var et par timer foran, så furerne lige kunne få lov at tørre lidt inden rotorharven.

Det var hættemågernes festdag i går. Så mange orm så tæt på stranden. Det kan næppe ønskes bedre.
Der var også mange viber. Faktisk flere end vi normalt oplever ude ved stranden. Det er dejligt, hvis de har haft yngleheld.
Viberne falder blot mere i ét med jorden og det lykkedes mig ikke at få billeder af flokkene. Det hele skal jo foregå under kørslen, for stopper man traktoren er fuglene væk inden man når noget som helst.
Men mågerne! De er overalt -ligesom deres klatter.

-Og vi slap for bygerne.

18. Sep 2017 06:05, Farmer

Det så sort ud omkring os flere gange i løbet af i går, og blot 3 km fra os regnede det; men vi slap. Vi har mere end rigelige mængder vand i jorden. Det er varme og sol vi mangler her i starten af efteråret.

Rapsen er indtil videre gået fri af alvorlige snegleangreb; men sneglene er så småt begyndt gnaveriet i de små rapsplanter og nu kan der køres i marken igen, så der skal spredes sneglekorn i dag, hvis det ikke skal gå galt.

Vi undgik tordenbygerne i går og det er vist efterhånden ved at være muligt at lave et tåleligt såbed på de mere sandede stykker. Hvis det går efter planen, starter vi med at pløje til hvede i morgen.
Det er sent at starte hvedesåningen; men hellere sent end i for vådt såbed. Jeg er overbevist om, at det våde såbed tilbage i 2015 var den væsentligste årsag til det ringe hvedeudbytte i 2016.
Omvendt havde vi rigtig gode såforhold i fjor, og det resulterede i dette års avl, som nok er den største vi nogensinde har bjærget.
Vi mangler stadig at se renseresultaterne af rødsvinglen; men det kan næppe ødelægge billedet.

Blev inviteret på gåsetræk på Fælleden forleden morgen. Ny plan. Gæssene var begyndt at trække ind over land ved at tage turen ind over rørskoven, så det skulle prøves.
Herlig morgen, men ingen skudchancer. Gæssene trak helt som de har gjort i årevis: Ind over poplerne, hvor vi normalt stiller for på den jagt.
Sådan går det tit; men nu er det prøvet af.

Ikke til noget som helst.

12. Sep 2017 05:37, Farmer

Vejret og føret kan stadig ikke bruges til markarbejde.
Heldigvis er agersnegle og rapsjordlopper tilsyneladende nådige ved rapsen, for det ville stadig, trods et par dage hvor regnen stort set er blevet på Jyllandssiden af Lillebælt, være umuligt at køre med sprøjten eller gødningssprederen i rapsen.

I stedet går det løs med at lægge nyt tag på nordsiden af den gamle lade, som blev bygget af mine oldeforældre på et tidspunkt mellem deres giftermål 1887 og min oldefars død 1902.

Den var oprindelig med stråtag; men der blev langt plader på den af min mors onkler omkring 1950, så plader og tømmer har da egentlig gjort det meget godt.
Der er en del opretningsarbejde på sådan en gammel lades tømmer inden der igen kan lægges plader op, så arbejdet overlader jeg helt og holdent til professionelle.
Jeg skulle jo også, efter almanakken, være i fuld gang med arbejdet i marken; men sådan blev det ikke i år.

Under årets vejrforhold og føre er det nok hunden og katten, som forstår at anvende tiden mest optimalt:

 

-Og snart kommer sneglene.

7. Sep 2017 05:23, Farmer

Det var vist tiden, at vi blev færdige med at så vinterraps!
Der er det seneste døgn faldet 38 mm. regn, og nogle af bygerne var særdeles kraftige.

Det næste problem bliver sneglene.
Nu er alt vådt, og agersneglene vil myldre frem og tage for sig af de fremspirende rapsplanter.
Det vil være umuligt at køre i rapsmarkerne med traktor de næste dage, så det må blive noget med en ATV-er med spredeudstyr noget lignende denne (Sakset fra Rødkildes hjemmeside):

Agersneglene er små, men mange. De kan sætte en rapsmark til livs på få dage, så det er om at være på vagt.
Sneglekornene er, modsat sneglene, ret harmløse. "Giften" består af jernforbindelser med et smags/lokkestof tilsat. Desværre opløses sneglekornene, som består af 1 % jernfosfat, let af regn, så med den vejrudsigt kan der blive tale om flere behandlinger.

Vi får at se, hvad den hårdt prøvede regnmåler får at lave i dag.

 

Vinterrapsen sået.

5. Sep 2017 04:29, Farmer

Hvis dagen i dag blot går nogenlunde som planlagt, bliver vores lille maskinfællesskab færdige med vinterrapssåningen i løbet af eftermiddagen. Jeg selv blev færdig søndag aften under samme gode vejrforhold, kollegaen skulle vente på noget gyllekørsel, så han lukker rapsballet i år.
Såningen er foregået i det smukkeste sensommervejr, og det lover godt for fremspiringen.

I det polske er de knapt så heldige med vejret. De mangler stadig at så de sidste 30 hektar, så nærmest står under vand efter at den ene regnvejrsdag efter den anden har stået i kø den seneste måneds tid.

Vi har heldigvis "kun" mistet frøgræsset. De andre afgrøder er i hus og færdigtørrede. En forsigtig lageropgørelse viser heldigvis, at de øvrige afgrøder har givet et udbytte som helt og fuldt kompenserer for den manglende rødsvingelhøst.
Rødsvinglen udgør kun 5-6 procent af vores dyrkede areal. Det er langt værre for de der har store arealer med korn stående på marken.

Måske bliver det muligt for naboerne dernede at gribe chancen få en del i hus i dag og i morgen, for allerede i overmorgen overtager de det lavtryk, som skal give os en del vand i morgen.

- Og så har det været 1. september med den traditionelle gåsejagt i Skovmarken.
Smukkeste morgen og gæs i hundredevis i det fjerne; men samtlige gæs fløj den modsatte vej mod syd for at fylde sig i en stubmark få hundrede meter fra deres nattesæde.
Men smukt var det at sidde i solopgangen i et sivhoved ved det gammelt vandingssted nær kanalen.

 

Med høsten i sin favn.

30. Aug 2017 15:02, Farmer

Vi fik ophøstet i går, d. 29. august.
Det var frygtet værre eftersom vi først startede raps- og kornhøsten d. 7. august.

Her til sidst var hvedehalmen fuldstændig overmoden og dagen i går bød på den første høstdag med over 25 grader. Det lod sig se på vandprocenten som sneg sig ned under 14 procent.

Selv her, i årets 3. sidste stykke, hvor vandet havde kvalt hveden i foråret, da naboens drænskanal ud mod havet ikke var renset, kunne der køres over det hele. Der var lige ved at blive trængsel med både kornvogn, ballepresser og mejetærsker klemt op i hjørnet:



Næppe er høsten ovre førend en ny grundlægges.
Selvom det regner, og har gjort det siden kl. 9 i formiddags har vi i dag pløjet et stykke sandjord, så vi er klar til rapssåning så snart det klarer op i løbet af i morgen.
Det er høje tid at få rapsen sået; men i fjor såede jeg det sidste raps d. 9. september, og det blev ikke at se på udbyttet, så det frister til at tage chancen i år igen.

Priserne taler til rapsens fordel. I længere tid har raps været ca. 2,3 gange dyrere end korn. Ofte er forholdet 2:1, så rapsen er relativt højt prissat, og det bør udnyttes hvor sædskiftet tillader det.
-Hvis vejret tillader det.
Vandet fosser over brostenene. 10 mm. er det blevet til i dag og regnen fortsætter.

 

-Og så liiige et par dage til.

27. Aug 2017 05:21, Farmer

Rapsen blev færdighøstet så sent som d. 23. august. Det er vist det seneste i de 37 år vi har drevet gården. I rædselsåret 1987 havde vi vinterraps til 2 dages høst, som blev sat ind d. 17. og 18. august.

Selv den sidst høstede raps var ikke moden i stænglen; men toppen var klar og der blev sat en god høj stub. Nogle af stænglerne var begyndt at skyde nye skud, så der var ikke tale om en reel afmodning.

Bortset fra en enkelt længere stop med en bøjet aksel ved skærebordet, er høsten indtil videre gået uden de store mekaniske problemer.
Det sene høsttidspunkt gør, at det er svært at få afgrøderne helt ned på den ønskede vandprocent; men det umiddelbare indtryk er, at der der er en rigtig god avl med fornuftige kvaliteter.

Høsten er travl; men der er herlige stunder. Her holder vi klar til at høste rapsen helt ude ved stranden:

Det blev den smukkeste høstdag med vandet på to sider.

-Og læg mærke til, at denne rapssort havde modne stængler. Der var uhyggelig stor sortsvariation i år. Hybridsorterne var generelt dårlige til at afmodne ordentligt, og det gik ud over høstkapaciteten.

Uheld er der også ind i mellem. Naboens ballepresser brød i brand, medens jeg holdt og ventede på læs. Der gik ikke to minutter fra den første røg til marken stod i flammer.

Brandslukningen var dog næsten lige så hurtigt ude, og alt var hurtigt under kontrol, dog med en presser mindre i aktivitet.



Læg mærke til det helt grønne skær af umodne stubbe, den netop høstede rapsmark i baggrunden har.

Vi har kun hvede tilbage at høste, og den er til gengæld moden i strået. Halmen bliver nærmest knust i mejetærskeren.
Hveden giver generelt et godt udbytte i år og selv hveden ned mod bækken sået efter rødsvingel, som ellers var så skadet af græsfluelarver i foråret, at vi talte om omsåning, gav 7,9 tons pr. hektar.
Selv om den nok bliver bundskraberen i hvede i år, kunne det ikke have betalt sig at så om, så det var godt, at vi lod dovenskaben råde.

Der er brug for endnu to høstdage, og det ser ud til at de nok skal komme.
For en times tid siden, kl. 4:30 kom der lige et par dråber; men det holder os næppe hjemme i dag og i så fald kan høsten med lidt held være i hus i morgen aften.

Så er det også blevet til en del læs på vejene.
Generelt er medtrafikanterne forstående og lidt humor og et smil hjælper tingene på gled.
Her er bagsmækken på en kollegas vogn jeg holdt bagved på foderstofvægten:

 

Halm.

19. Aug 2017 06:40, Farmer

Jeg sælger normalt ikke halm, men snitter og nedpløjer den, da jeg ikke mener, at halmprisen står mål med næringsstofbortførslen og halmens gavnlige effekt på jordstrukturen.

I nogle marker er det dog nødvendigt at fjerne halmen.
Det drejer sig om de stykker, hvor der er udlæg af græs eller kløver.
Bliver halmen snittet ud over de spæde planter i bunden af marken, vil de være i overhængende risiko for at blive kvalt. Der skal lys ned til dem og det helst hurtigst muligt efter høst.

I år er der udlæg af rødsvingel i Dyrlægemarken og i Damhave. I Dyrlægemarken nåede presserne at blive færdige inden regnen; men i Damhave ligger halmen stadig i rimler.
Om et par dage skulle det blive mindre regnfuldt, og så må vi se at få halmen bjærget og håbe på, at græsplanterne ikke er blevet skadet alt for voldsomt af at have været uden lys i en uges tid eller mere.

Bortset fra skaderne på udlægget er det faktisk en fordel, at halm til kraftværker får en del regn før presning. Derved udvaskes nemlig en del plantenæringsstoffer til gavn for både jorden og kraftværket.
De udvaskede næringsstoffer, primært kalium, kan genanvendes af næste års afgrøder og kraftværket slipper for en del af den besværlige aske.

Det er ikke småting og småpenge, det drejer sig om:

Hvedehalm indeholder, i procent af tørstof ca.:

Fosfor 0,09
Kalium 1,5
Tørstofprocenten sættes til 85.

Fosfor 2
Kalium 14
Andre 2
Ialt 17-18 øre pr. kg halm. Der er naturligvis en betydelig usikkerhed på gødningsprisen, idet den er meget svingende.
Ovenstående er den rene gødningspris. Der er ikke regnet med værdi af en eventuel øget kulstofindlejring i jorden eller en strukturforbedrende effekt af halmnedmuldning.

Som det ses er kalium den store faktor, og den del kan udvaskes ved regn.

Et forsøg i 1993 viste, at en byghalm efter 20 mm. regn i starten af september havde et kaliumindhold på 1,18 procent af tørstoffet. ca. to uger senere efter yderligere 80 mm. nedbør var kaliumindholdet nede på 0,17 procent.

Så lidt kan man da få ud af regnen, når der ikke rigtig er andet at bruge en nedbørsperiode til her midt i høsten.

 

Midlertidigt stop.

17. Aug 2017 18:59, Farmer

Høsten går bedre end vejrudsigterne. Vi var lovet skybrud i forgårs; men vi slap med let regn i nogle minutter.
Nok til at stoppe høsten kl. 22, men vi blev færdige med Jerstrupmarken, og det var målet den dag.
Dagen i går nåede også at blive en pæn høstdag; men vejrudsigten for i dag lovede regn kl. 17, og det kom til at passe præcist.
I skrivende stund, kl. 19, er der faldet 13 mm, så nu er der mindst høstpause frem til lørdag.

Udbytterne har indtil videre været rigtig gode.
Vårbyggen er færdighøstet og -leveret med rigtig tilfredsstillende udbytte. Den overholdt samtidig kvalitetskravene til maltbyg, og det er væsentligt i år, da maltbygprisen ligger 23 procent over foderbygprisen.

Indtil videre er hvedehøsten også gået over al forventning. Vandprocenten er lidt for høj; men vi har dog kunnet holde den under 18 procent.
Vi er ca. halvt igennem hveden, og vi har den første skuffelse til gode.
Al hveden er indtil i dag, hvor vi har lagt hvede ind, hvor græsfrøet lå indtil det blev læsset på biler i går, leveret direkte på foderstoffen.

 

 

 

Rapshøsten startet..

9. Aug 2017 06:23, Farmer

...i forgårs, d. 7. august.
Det er sent; men dog en dag tidligere end i 2013 og hele 10 dage senere end rædselsåret 1987, hvor alt var vådt.

I aftes og i nat er der faldet 6 mm. regn, så det kræver særdeles godt høstvejr, hvis vi skal nå at få dagen i dag gjort til en høstdag.

Ikke alle rapsmarker er klar til høst.
Sorten Quarts er høstet tør og ser ud til at give et udbytte omkring middel. Sorten er kortstrået og hurtig at høste.

Stænglerne er stadig grønne med undtagelse af de planter, som sidste efterår blev angrebet af rapsjordlopper.
Angrebet er heldigvis ikke slemt, for der blev sprøjtet mod dem i efteråret; men forskellen er tydelig:

Kommer man tæt på, kan man se hullet ved rodbasis, som rapsjordloppen har brugt til udgang, da al marv var ædt i planten:

Intet under, at raps i gamle dage blev kaldt bankerot-urten og at økologisk raps i dag afregnes til ca. 2½ gange prisen for konventionel.
For det kan gå helt galt, når man ikke har mulighed for planteværn.

Avles der udbytter tæt på et rundt nul grundet manglende mulighed for at sætte ind kemisk mod ukrudt, skadedyr og sygdomme er bortførslen af næringsstoffer også tæt på nul.
Derved er den gødning, som er tildelt også i højere grad tilstede i efteråret med tilhørende risiko for udvaskning.
Kemiens udbyttestabiliserende funktion undervurderes eller glemmes ofte, når det konventionelle landbrug holdes op mod andre modeller.

Den tørre plet.

2. Aug 2017 04:10, Farmer

Måneden startede med fint høstvejr. Der var som sædvanlig lovet regn; men også denne gang udeblev nedbøren.

Vi var klar til vinterrapshøst og vejret var fint over middag; men rapsen var ikke moden. Vi havde en fornemmelse af, at det stod sådan til og det holdt stik.
Stænglerne var helt grønne og varen lå på omkring 13 procent vand. Raps er først lagerfast ved 9 procent og det ville koste ca. 5 procent af avlens værdi at nedtørre den.
Dertil kommer, at der ofte bliver mejetærskerspild, når stænglerne og nogle af skulperne ikke er ordentligt afmodnede. Det kan let koste andre 5 procent.
Yderligere er der en risiko for, at de umodne skulper ikke er færdige med at danne olie og derved indhøstes en vare med for lav olieprocent, så alt i alt er konklusionen, at det er bedre at blive hjemme selv om det er svært.

Vi må nøjes med et billede fra rajgræshøsten forleden og håbe på, at denne venten for at få det sidste med i rapsen ikke giver bagslag senere:

 

Vi har faktisk ikke haft en speciel våd juli.
DMI har udarbejdet et kvalitetstal for juli, og dér er Nord- og Nordvestfyn kun overgået af Samsø.

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2017/juli/kommune-for-kommune-her-var-juli-bedst-og-vaerst/

Det kan så undre, at denne tendens til mindre nedbør ikke indarbejdes i DMIs daglige udsigter.

Vi krydser fingre for godt høstvejr i august, for der bliver brug for det, når rapsen ikke kan fylde høsthullet frem til vårbyggen og hveden ud.

En uge på stand-by.

31. Jul 2017 04:21, Farmer

Vandrende lavtryk. En uge uden 24 timers sammenhængende tørvejr.
Helt ens vejrforhold her og i det polske.
Herhjemme fik vi heldigvis rødsvinglen i hus; men i Polen ligger afgrøden stadig uhøstet.
Jeg ved godt, at det i vore dages new-speak kaldes udfordringer og opgaver; men jeg vil nu tillade mig at kalde den uhøstede rødsvingel et problem. Den kommende uges vejr afgør om problemet kan løses.

Herhjemme er jeg så heldig, at ingen afgrøder reelt er klar til høst. Rapsen vil tidligst være høstklar sidst på ugen og vi skal et stykke ind i næste uge før vårbyggen kan forventes klar.

Det bliver sen høst i år; men det er endnu langt fra rekorden i 1987. Dengang startede vi vinterrapshøsten d. 17. august og vinterhvedehøsten d. 2. september.
En tør og varm august kan rette op på meget. Al raps og korn står op, og det er det væsentlige. Havde vi haft lejesæd havde det været helt anderledes problematisk med den megen fugt.

Lavtrykkene giver, trods alt, nogle flotte solopgange og -nedgange, når et sådant melder sin ankomst medens solen står lavt.

Man kan jo lige så godt nyde hvad nydes kan, og vi har trods alt kun fået en brøkdel af den nedbør, som andre er blevet belemret med.
Lidt goder er der dog ved at bebo Danmarks næsttørreste plet.

Vejret bestemmer.

25. Jul 2017 04:41, Farmer

Somme tider kan ens bønner blive efterkommet i rigelig grad.
I starten af juni var det meget tørt i markerne i Polen; men den situation er vendt efter at vi har fået mere den 250 mm siden midten af juni.

Afgrøderne står generelt godt. En enkelt hvedesort, Julius, er stærkt angrebet af aksfusarium; men det generelle billede er positivt for hveden.
Rapsen er også ud til at have klaret sig uden om de værste sygdoms- og skadedyrsangreb og har, ligesom her i DK, en god uges tid tilbage inden den er høstklar.
Både raps og hvede har klaret regnen uden at gå i leje.

Smertensbarnet er rødsvinglen.
Den megen regn i form af hårde byger har tvunget den ned, og græsset er begyndt at gro igennem. Det bliver særdeles krævende at få den afgrøde i hus.



Hvis vi holder os til den gamle tabel med at der skal gå 42 dage fra bestøvning til høst, ville den skulle høstes d. 27 juli. Vejrudsigten lover imidlertid mere regn i løbet af ugen, så der skal tænkes kreativt; men noget skal der gøres inden mejetærskning.


Skårlægning? Nedvisning? Vi får at se. Vejret bestemmer. I regnvejr kan ingen høste alligevel.

Vi tog hen på Museumskroen i Koszalin for at trøstespise. Her er de uhørt billige bøffer store, røde og møre.
-Og udsigten pænere end gennemgroet græsfrø:

Rødsvinglen i hus.

19. Jul 2017 06:08, Farmer

Så er årets første afgrøde i hus. Rødsvinglen blev færdighøstet i aftes trods et enkelt, heldigvis kortere, mejetærskerstop.
Knivbjælken knækkede; men heldigvis var der en ekstra på lager, så stoppet i forgårs gav blot fyraften en times tid før beregnet.

Nu mangler der blot at høste kollegaens 13 hektar helt ude ved kysten. De 13 hektar har været lidt bagud hele sæsonen, så de er først lige klar, og havde vejrudsigen ikke lovet regn fremadrettet, havde det fået lov at stå et par dage endnu.

På husdyrsiden vender de tre ballademagere her blikket ud mod verden og er klar til nye udfordringer:

 

Den stribede til venstre må vente nogle dage inden den bliver hentet; men den grå til højre bliver hentet i dag.
Tævekatten i midten må nøjes med at se ud i verden, for den har vi valgt at beholde selv. Vi har kun én kat i øjeblikket, og det er for lidt at gå vinteren i møde med.

Så længe der er trafik på vejen og ræve i natten kan der hurtigt blive en kat mindre i verden, og kat skal der være på gården for at forebygge mus og rotter.
Det er ikke blot de dyr de fanger; men den stressfaktor de udgør for rotter og mus.
Det er typisk, at det er i fyrrum og kemikalierum mus og rotter viser sig hen over efteråret og vinteren. Der kan kattene ikke komme ind, og så er der fred og ro til familieforøgelse.

Høsten startet.

15. Jul 2017 06:28, Farmer

I forgårs fik vi høstet 1.års-rødsvinglen. Rødsvingel ligger normalt til frøhøst i 2-3 år, og det er, som i år, næsten altid 1.års-markerne, som modner først.



2.års-markerne er nok klar tirsdag, så hvis blot vejrudsigten holder, skulle det være muligt at have rødsvinglen i hus midt i næste uge.

1.års-marken ser ud til at have givet et fornuftigt udbytte; men det er med frø umuligt at give et kvalificeret bud på avlen inden frøfirmaet har haft frøet igennem rensemaskinerne.

Der er et utal af parametre, som påvirker det endelige resultat.
Renseprocent, eventuelt indhold urenheder generelt, af kvikgræsfrø, af væselhalefrø, af skræppefrø, af rapgræsfrø.

Endelig er der spireprocenten.
Den kan sænkes, hvis frøet høstes for tidligt, så de enkelte frø ikke er hårde nok til at undgå beskadigelse ved høstprocessen. Bliver frøet ikke øjeblikkeligt nedkølet efter at det er lagt på lager og efterfølgende nedtørret, går spireevnen også fløjten.

Faldgruber er der nok af, og frø uden spireevne er værdiløst.
Frøavl skal man slå sig på, når hestevæddeløb og poker ikke længere rækker i forhold til ens ludomani.

 

Spireevne eller ej.
Er der noget, som kan spire, er det stokroser. De kommer som græs overalt  hvor hakkejernet har holdt sig væk for en stund.

Stokroserne blomster nu for fuldt blus. Der er udviklet et væld af farver siden jeg fik et par enkelte selvsåede små planter fra naboen for efterhånden mange år siden. De viste sig at blive dybrøde grænsende til sort. Biernes krydsbestøvning fra nær og fjern har siden givet et væld af røde nuancer. Men min favorit er stadig de helt mørke.

 

Tags

Arkiv

Relaterede