Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

To sten.

15. Nov 2017 21:09, Farmer

Der er altid noget særligt ved at finde sten, som er forarbejdede for mange år siden.
Forleden i Kroghen fandt jeg denne knækkede flinteøkse; eller rettere: Øksen fandt mig.
Gamle og desværre nu afdøde Thorvald var en ørn til det med flinteredskaber. Det var ham, som for mange år siden sagde dette til mig med, at det er øksen der finder dig.

 

Det er næsten altid sådan, at man er gået forbi øksen, og så et øjeblik efter er det, som at man bliver mindet om, at "Der var da vist noget du overså." Sådan var det også med denne halve økse.
Det er naturligvis noget vrøvl at tilskrive en sten evner; men en meget charmerende udlægning af, at man kører billedet af det man ser igennem mere end én gang.

 

Den næste sten er af nyere dato, men ikke mindre overraskende.
Jeg har et stykke med juletræer tæt på Nordfyns Ungdomsskole, som har sin baggrund i Særslev Højskole.
Der er på vejstrækningen ved at blive gravet kabler i jorden, og på vej hjem fra marken så der sådan ud i vejsiden:

Ingen tvivl om, at formen var en gravsten og fronten ser således ud:

En 25-årig elev er således død og har tilsyneladende fået en betydelig gravsten. Gravstedet må på et tidspunkt være nedlagt og stenen havnet i vejkanten et stykke under jorden.

Klaus Berntsen stoppede som forstander i 1889, så det må være medens Rasmus Nielsen var forstander, at eleven er død.
Højskolearkiv og kirkebøger må gennemsøges.

Nå. Jeg ved, at der gode kræfter i gang med at finde mere frem om baggrunden for personen, dødsfaldet, stenen og stenens sære rejse.

Det kan i al fald konstateres, at der var forskel på kvaliteten af gravmæle for højskoleelever og vejmænd.

Jeppe Aakjær skrev "Jens Vejmand" året efter, i 1905.

En kort pause på 43 år.

9. Nov 2017 04:29, Farmer

Det bliver i øjeblikket til så mange jagtture, at der ikke er tid til at skrive om dem.
Fredag, lørdag og søndag tre fulde jagtdage i streg. Mandag og tirsdag stod i landbrugets tegn.

I går eftermiddags var det så andetræk på Sydvestfyn. Helt ude ved vandkanten med den herligste solnedgang og et godt træk.
Det blev til 7 ænder i aftes; men der burde have været mindst 2 mere. Jeg skød forbi begge gange, hvor ænderne kom til min post. Det er hurtige fugle, og jeg fik slet ikke sving nok i bøssen til at komme frem på dem.

Lørdagen må også lige nævnes. Det var vores egen jagt i Kile, der drives sammen med nabogården, som det hele min levetid har været gjort.

Jeg holdt min første jagt hjemme i oktober 1974, hvor jeg lige havde fået jagttegn i december året før. Ved den jagt havde den daværende nabo inviteret en gæst, som min nuværende nabo ved tilfældighedernes sammentræf også havde inviteret til i lørdags.
Altså skulle gæsten og jeg jage sammen igen efter 43 år.

Kæmpe oplevelse og en masse snak om gamle dage.
Jeg havde i gemmerne et foto fra dagen i 1974, og det var naturligvis morsomt; men samtidig lidt sørgeligt, for mange af jægerne på billedet er døde og borte.



Ole klarer dog gåturene uden problemer og skyder stadig rigtig godt, selv om der er kommet 79 årgange i hans kalender.

Oldenøkonomi.

29. Oct 2017 05:52, Farmer

Årets store mængder af agern og bog giver anledning til endnu en omgang grublerier i forhold til tidligere tiders udnyttelse af denne naturens overflod.
Denne morgen ryster den hårde kuling de sidste bog og agern ned, og så er der guf for skovduer og markmus.
Engang var oldenår lig velstand og sul.

Agern indeholder stoffet tannin som smager bittert for mennesker og bog har et indhold af blåsyre, som gør, at mennesker ikke bør indtage større mængder.
Kommer olden derimod igennem svin kan de fedtrige frø udnyttes i stor skala.
Olden var den helt afgørende værdifaktor i skoven før landboreformerne og en skovs værdi blev opgjort i ”Antal fulde (Fuldvoksne) svins olden”.
Der skulle –alt efter landsdel- mellem 16 og 24 svins olden til en tønde hartkorn i skoven.

I oldenår giver frøbevoksningerne af eg på godset Bregentved i vore dage ca. 5 tons frø pr. hektar. Der er intet der tyder på, at tidligere tiders oldenskove har givet et ringere udbytte. At maksimere oldenproduktionen har været en del af at passe på godsets værdier.
At oldenår har vekslet med sprængolden (År stort set uden olden) har man næppe kunnet påvirke, og det har sikkert været produktionens svøbe, for hvad har man haft at fodre de stakkes svin med, når kornudbytteren lå fra 2 til 5 fold?
Hvor der var fiskeri nær landsbyen, blev svinene fodret med fiskeaffald. Det har nok været nødvendigt med en rum tid i skoven for at få fiskesmagen ud af det flæsk.

Det er ca. oldenår hvert 5. år, så 5 tons agern pr. hektar svarer til i gennemsnit 1 tons pr. hektar, eller efter datidens måleenhed, 6 fold. Olden skulle en tur igennem grisen først, og det kostede energitab. Modsat indeholder olden ca. 30 procent mere energi end korn.

6 fold var formidabelt udbytte, når man husker, at indsatsen for at få 2-5 fold korn bl.a. var, at 1/3 af landet lå hen med fodergræs til de heste som krævedes for at pløje og harve markerne.
Var skoven først etableret stod den i århundreder, når blot man passede lidt på den og ikke udtog for meget tømmer.

Dette sidste kneb det noget med, og mange skove blev fra omkring år 1500 og frem til slutningen af 1700-årene stadig ringere oldenproducenter. Man kan se af regnskaberne, at der over tid blev stadig færre svin sat på olden.
Det var dog enorme antal, som var udgangspunktet. I 1630 blev der på Sydals udsat 18.000 oldensvin i et normalt oldenår.
Hvor meget skovene forringedes ses af opgørelser fra Hørsholms skove, hvor der i 1680 var 5000 oldensvin, 2600 i 1737 og i 1758 kun 600 svin.
I Vestjylland var skovene efterhånden helt væk, og man drev svin den lange vej på tværs af Jylland for at få dem på olden.

Helt frem til og med 1. verdenskrig blev der sat svin på olden, og i nyere tid er svin i skoven anvendt til foryngelse af bøgeskov. Svinene får nemlig aldrig fat i alle frøene, når de roder skovbunden igennem, og så de overlevende frø klar i optimal spiredybde.

Oldenår.

21. Oct 2017 06:56, Farmer

Egene bærer agern i et omfang jeg ikke har set tidligere.
Vi pløjede og såede hvede i Kilemarken i et ophold mellem regnperioderne, og dernede er de unge ege, som naboen plantede for vel 30 år siden, bugnende af agern.

Det er stilkeg, som ses af, at agernklasen hænger i en stilk. Modsat vintereg, hvor klasen hænger direkte på grenen.

Musene nyder godt af rigdommen. Vi kommer desværre til at ødelægge deres vinterforråd, når vi pløjer.
Agernmagasinerne vælter op i plovfuren:

Spørgsmålet er, om musenes vinterforråd ikke på forhånd er ødelagt for dem af den megen regn, for stort set samtlige agern er spiret, og vil udnytte de fedtholdige frø til at sætte rod og stængel.

Hvad der er til skade for musen er til gavn for egen. Havde marken været forladt, ville er have spiret en klynge af måske 100 ege frem, og det havde givet mulighed for, at en enkelt ville have klaret sig og blevet til et nyt egetræ.

Nu bliver der hvede i stedet, hvis de efterfølgende 20 mm. oven i al den anden regn ellers levner mulighed for hveden.

Det er ved at være lukketid for hvedesåning. Ikke at hvede sået omkring 1. november ikke kan klare sig under normale forhold; men jorden er så våd nu, at det vil være svært at lave et fornuftigt såbed i den kommende uge.

Der bliver nok en del ekstra vårbyg at så til foråret; men hellere en veletableret vårbyg end en halvsyg vinterhvede.

 

Ungdomsgilde.

16. Oct 2017 04:01, Farmer

I forgårs havde jeg besøg af 3 unghunde, en Münsterlænder på 2 år og to Gammel Dansk Hønsehund på hhv. 7 måneder og 1 år -samt deres ejere.
Vi ville prøve at give de unge lov til at få erfaring med agerhøns uden at der hele tiden var en gammel garvet hund i nærheden til at tage styringen.

Dagen før havde jeg besøg af den mere garvede garde. Det kan give nogle tæt på perfekte situationer, som her hvor Zini har stand og bretonen Indi sekunderer siddende:

Men oplevelsen af de unge hunde var faktisk fuldt ud lige så charmerende.
Det var en fornøjelse at give unghundene lov til stille og roligt at finde fuglene, og det gav faktisk nogle rigtig gode situationer med fin stand.
Der var selvfølgelig lidt afstikkere og en masse som skal læres i begge ender af snoren; men grundliggende havde alle tre unghunde flair for jagten og viste rigtig gode takter. - Og blandt lidt ældre hunde er der jo også hele tiden noget som skal tilpasses.
For min egen Zinis vedkommende er det helt klart, at vi skal have mere ro i opfløj og skud. Der er gået alt for meget knaldapportør i den.
Hundene tålte skud, og der blev apporteret pænt.
Her er det den 1 år gamle Loke, som holder en fugl til ære for fotografen.

Det var naturligvis ikke den helt prangende parade med 3 fugle; men det lykkedes at få alle til at sidde pænt selvom der lå fugle foran dem, og det var faktisk det, som var øvelsen.


-Og egentlig burde der være en fugl mere på paraden:
Loke havde stand og den kun 7 måneder gamle Kayna respekterede flot.
Fuglene lettede, føreren af Münsterlænderen og jeg skyder hver en fugl.
Vi starter apporteringen af Münsterlænderens først.
Min fugl klapper helt tydeligt sammen i skuddet og føres af vinden over bag et læhegn, hvor den let kan apporteres senere.
Vi søger lidt med de unge hunde, og den anden fugl apporteres fint fra det høje græs.

Bagefter søgte vi efter en fugl, som drejede ud fra flokken uden dog at finde den, så den var antageligt lettet igen for at finde sammen med flokken.
Der gik maksimalt et kvarter med de opgaver og så skulle vi lige have den lette apportering i rapsen bag hegnet.

Da vi kom derom lå der kun en stak fjer! Ingen fugl og ingen fært af et eventuelt anskudt fugl, som var løbet væk.
Der havde nemlig allerede været en musvåge og snuppe fuglen.

Mellemstesønnen havde stået som stopskytte for enden af et andet hegn og set musvågen komme og slå ned selv om vi mindre end 100 meter væk havde været med hunde og tilhørende larm, så den agerhøne blev der fugls føde ud af.

Fortjent belønning for udvist mod. Man skal være hurtig for at hamle op med naturen.

Nødtørftshuset.

13. Oct 2017 05:23, Farmer

Gennem mit arbejde i vandløbslauget har jeg siddet i Vandrådet for Odense Fjord i det sidste halve års tid.
Det har været en rystende og opslidende opgave at sidde og forsvare noget så simpelt som nødvendigheden af, at gravede kanaler og afløb i det flade landskab bibeholdes og vedligeholdes, så det fremover også er muligt have huse friholdt af oversvømmelser og et vejnet, som også fungerer i regnvejrsperioder.

Vejen rundt for at samle fotodokumentation har dog heldigvis også givet lidt pudsige oplevelser med, for det er lidt kedeligt med stribevis af fotos af disse dybt nedgravede afvandingskanaler, som påstås ikke at være kunstige og derfor på sigt skal fyldes for at søge at nå miljømål, som reelt er uopnåelige i flade landskaber.

Noget af det mere pudsige på vejen var dette smukt konstruerede lokum, som har overlevet trods årtiers overflødighed.

Resten af bygningsmassen til denne nedlagte gård var under nedrivning, så dette lille "bindingsværkssvendestykke" går nok samme vej.
Det har været en kold fornøjelse vinterdage. Intet under at man i stedet valgte at sætte sig nede bagved køerne når det blev koldt.

Kostalden blev i ældre tider ikke blot søgt for at besørge.
En af mine naboer er vokset op på et af husmandsstederne på Uggerslev Hede og kan berettte, at de vinterdage engang blev budt på aftenkaffe hos naboen og drak kaffen - primært lavet af kaffetilsætning naturligvis - foran køerne i stalden.
Der var dejligt varmt. Der var ikke råd til opvarmning i stuehuset.

Hvilke velstandsforbedringer på blot 60-70 år!

 

Korte ophold i regnen.

6. Oct 2017 04:29, Farmer

Det var godt, at vi holdt til den, da vejret var tåleligt til hvedesåning.
Den seneste uge har været regnfuld med ganske få ophold.
Vi nu i snart en uge holdt pause med såningen. I dag er det planen at prøve at så et lille stykke efter frøgræs, hvor den gamle græsmåtte har suget en del af væden til sig.
Der har ikke været et eneste nedbørsfrit døgn siden sidste fredag.

Det smukkeste vejr var søndag efter morgenregnen.
1. okotober var tidligere den store jagtdag; men det er klinget noget af. Jagten går nu reelt kun ind på harer og fasankokke denne dag.
På Damhave holdt vi dog traditionen lidt i hævd ved at gå en jagttur fra 9 formiddag og frem til middag.

Det var ikke den store vildtmængde, der blev nedlagt. Andrikken fik en kort parade sammen med valnødderne inden den kom ind på et koldt cementgulv. Vildænder kræver hurtig nedkøling.

- Men jagten, spisningen og snakken gik godt. Sjældent har vi siddet i haven og nydt et stykke brød d. 1. oktober kun iført skjorteærmer.

Gården hedder ikke Damhave for ingenting. Stemningen og udsigten er noget særligt under de oldgamle frugttræer,

og vi fik også nydt en smagsprøve af mosten fra samme gamle haves æbler.

Æblemostningen ved byloppemarkedet blev iøvrigt en succes. Der var gang i mostmaskinen konstant i de 3 timer  http://mobilmost.dk/ havde afsat til os, og mellem 1,5 og 2 tons æbler blev mostet. Mange havde 50-100 kg. æbler fra et enkelt træ eller to, og enkelte havde hele traileren fuld og fik most til hele året og mere til.

En enkelt fik presset most af ren Cox Orange. Den gad jeg nok at smage, for det må nærmest være en slags alkoholfri dessertvin.
Damhaves most var presset fortrinsvis af Fillippa og det æble er rigtig godt til most også.
Det er synd og skam, at æbler i vore dage alene sælges på deres udseende, for det frarøver mange den oplevelse at smage et Filippa, som ikke vinder ved sit udseende.
Træets historie er nu også spændende lidt morsom, og minder en del om sorten Ingrid Maries:

http://www.poha.dk/Frugtsorter/GravenstenerB/FilippaB.htm

 

 

Most.

28. Sep 2017 09:13, Farmer

Hvedesåningen er den seneste uge gået efter planen, og hvis blot vejrudsigten fra i tirsdags havde været gældende ville vi have været færdige med at så hvede efter de gode forfrugter lørdag.

Nu er der lidt regn på til lørdag.
Det giver nok en pause i såarbejdet; men det giver samtidig en mulighed for at være 100 procent med, når det går løs med landsbyens årlige loppemarked.

https://www.facebook.com/groups/1448802652044275/?fref=ts


Jeg er primært koblet på æblemosten.

Mobilmosteriet

http://mobilmost.dk/

giver mulighed for at få mosten af ens egne æbler med hjem.
Æbler ind i den ene ende af maskinen og færdig langtidsholdbar most i 3-liters brikker ud i den anden ende.
Har man  blot 50 kg æbler -og det er blot 10 minutters plukning/samling- kan man få mellem 30 og 36 liter most ud af det alt efter æblesortens saftighed.

Det er 3. år vi har besøg af Mobilmost. Første år skulle mange lige se, hvad det nu var for noget og i fjor kom alle de fra første sæson, som prøvede mosten plus mange nye.
I år er der forventning om, at der kommer endnu flere, så vi har udvidet pressetiden.
Det bliver spændende at se.
Vores eget årsforbrug af most i familien ligger på omkring 400 liter, så der skal gang i plukningen i morgen.
Mest til husholdningen; men det er tit lige så morsomt at have en brik hjemmeavlet most eller to med som værtindegave i stedet for et eller andet tingeltangel snuppet fra en hylde i supermarkedet.

 

Gang i hvedesåningen.

20. Sep 2017 04:06, Farmer

Det har tørret godt de seneste dage. Ude ved stranden er jorden mere sandet og derfor hurtigt tør, så det skulle prøves om vi langt om længe kunne komme i gang.
Det gik også fint i går. Ingen våde huller og der kunne laves et fint såbed når plovene var et par timer foran, så furerne lige kunne få lov at tørre lidt inden rotorharven.

Det var hættemågernes festdag i går. Så mange orm så tæt på stranden. Det kan næppe ønskes bedre.
Der var også mange viber. Faktisk flere end vi normalt oplever ude ved stranden. Det er dejligt, hvis de har haft yngleheld.
Viberne falder blot mere i ét med jorden og det lykkedes mig ikke at få billeder af flokkene. Det hele skal jo foregå under kørslen, for stopper man traktoren er fuglene væk inden man når noget som helst.
Men mågerne! De er overalt -ligesom deres klatter.

-Og vi slap for bygerne.

18. Sep 2017 06:05, Farmer

Det så sort ud omkring os flere gange i løbet af i går, og blot 3 km fra os regnede det; men vi slap. Vi har mere end rigelige mængder vand i jorden. Det er varme og sol vi mangler her i starten af efteråret.

Rapsen er indtil videre gået fri af alvorlige snegleangreb; men sneglene er så småt begyndt gnaveriet i de små rapsplanter og nu kan der køres i marken igen, så der skal spredes sneglekorn i dag, hvis det ikke skal gå galt.

Vi undgik tordenbygerne i går og det er vist efterhånden ved at være muligt at lave et tåleligt såbed på de mere sandede stykker. Hvis det går efter planen, starter vi med at pløje til hvede i morgen.
Det er sent at starte hvedesåningen; men hellere sent end i for vådt såbed. Jeg er overbevist om, at det våde såbed tilbage i 2015 var den væsentligste årsag til det ringe hvedeudbytte i 2016.
Omvendt havde vi rigtig gode såforhold i fjor, og det resulterede i dette års avl, som nok er den største vi nogensinde har bjærget.
Vi mangler stadig at se renseresultaterne af rødsvinglen; men det kan næppe ødelægge billedet.

Blev inviteret på gåsetræk på Fælleden forleden morgen. Ny plan. Gæssene var begyndt at trække ind over land ved at tage turen ind over rørskoven, så det skulle prøves.
Herlig morgen, men ingen skudchancer. Gæssene trak helt som de har gjort i årevis: Ind over poplerne, hvor vi normalt stiller for på den jagt.
Sådan går det tit; men nu er det prøvet af.

Ikke til noget som helst.

12. Sep 2017 05:37, Farmer

Vejret og føret kan stadig ikke bruges til markarbejde.
Heldigvis er agersnegle og rapsjordlopper tilsyneladende nådige ved rapsen, for det ville stadig, trods et par dage hvor regnen stort set er blevet på Jyllandssiden af Lillebælt, være umuligt at køre med sprøjten eller gødningssprederen i rapsen.

I stedet går det løs med at lægge nyt tag på nordsiden af den gamle lade, som blev bygget af mine oldeforældre på et tidspunkt mellem deres giftermål 1887 og min oldefars død 1902.

Den var oprindelig med stråtag; men der blev langt plader på den af min mors onkler omkring 1950, så plader og tømmer har da egentlig gjort det meget godt.
Der er en del opretningsarbejde på sådan en gammel lades tømmer inden der igen kan lægges plader op, så arbejdet overlader jeg helt og holdent til professionelle.
Jeg skulle jo også, efter almanakken, være i fuld gang med arbejdet i marken; men sådan blev det ikke i år.

Under årets vejrforhold og føre er det nok hunden og katten, som forstår at anvende tiden mest optimalt:

 

-Og snart kommer sneglene.

7. Sep 2017 05:23, Farmer

Det var vist tiden, at vi blev færdige med at så vinterraps!
Der er det seneste døgn faldet 38 mm. regn, og nogle af bygerne var særdeles kraftige.

Det næste problem bliver sneglene.
Nu er alt vådt, og agersneglene vil myldre frem og tage for sig af de fremspirende rapsplanter.
Det vil være umuligt at køre i rapsmarkerne med traktor de næste dage, så det må blive noget med en ATV-er med spredeudstyr noget lignende denne (Sakset fra Rødkildes hjemmeside):

Agersneglene er små, men mange. De kan sætte en rapsmark til livs på få dage, så det er om at være på vagt.
Sneglekornene er, modsat sneglene, ret harmløse. "Giften" består af jernforbindelser med et smags/lokkestof tilsat. Desværre opløses sneglekornene, som består af 1 % jernfosfat, let af regn, så med den vejrudsigt kan der blive tale om flere behandlinger.

Vi får at se, hvad den hårdt prøvede regnmåler får at lave i dag.

 

Vinterrapsen sået.

5. Sep 2017 04:29, Farmer

Hvis dagen i dag blot går nogenlunde som planlagt, bliver vores lille maskinfællesskab færdige med vinterrapssåningen i løbet af eftermiddagen. Jeg selv blev færdig søndag aften under samme gode vejrforhold, kollegaen skulle vente på noget gyllekørsel, så han lukker rapsballet i år.
Såningen er foregået i det smukkeste sensommervejr, og det lover godt for fremspiringen.

I det polske er de knapt så heldige med vejret. De mangler stadig at så de sidste 30 hektar, så nærmest står under vand efter at den ene regnvejrsdag efter den anden har stået i kø den seneste måneds tid.

Vi har heldigvis "kun" mistet frøgræsset. De andre afgrøder er i hus og færdigtørrede. En forsigtig lageropgørelse viser heldigvis, at de øvrige afgrøder har givet et udbytte som helt og fuldt kompenserer for den manglende rødsvingelhøst.
Rødsvinglen udgør kun 5-6 procent af vores dyrkede areal. Det er langt værre for de der har store arealer med korn stående på marken.

Måske bliver det muligt for naboerne dernede at gribe chancen få en del i hus i dag og i morgen, for allerede i overmorgen overtager de det lavtryk, som skal give os en del vand i morgen.

- Og så har det været 1. september med den traditionelle gåsejagt i Skovmarken.
Smukkeste morgen og gæs i hundredevis i det fjerne; men samtlige gæs fløj den modsatte vej mod syd for at fylde sig i en stubmark få hundrede meter fra deres nattesæde.
Men smukt var det at sidde i solopgangen i et sivhoved ved det gammelt vandingssted nær kanalen.

 

Med høsten i sin favn.

30. Aug 2017 15:02, Farmer

Vi fik ophøstet i går, d. 29. august.
Det var frygtet værre eftersom vi først startede raps- og kornhøsten d. 7. august.

Her til sidst var hvedehalmen fuldstændig overmoden og dagen i går bød på den første høstdag med over 25 grader. Det lod sig se på vandprocenten som sneg sig ned under 14 procent.

Selv her, i årets 3. sidste stykke, hvor vandet havde kvalt hveden i foråret, da naboens drænskanal ud mod havet ikke var renset, kunne der køres over det hele. Der var lige ved at blive trængsel med både kornvogn, ballepresser og mejetærsker klemt op i hjørnet:



Næppe er høsten ovre førend en ny grundlægges.
Selvom det regner, og har gjort det siden kl. 9 i formiddags har vi i dag pløjet et stykke sandjord, så vi er klar til rapssåning så snart det klarer op i løbet af i morgen.
Det er høje tid at få rapsen sået; men i fjor såede jeg det sidste raps d. 9. september, og det blev ikke at se på udbyttet, så det frister til at tage chancen i år igen.

Priserne taler til rapsens fordel. I længere tid har raps været ca. 2,3 gange dyrere end korn. Ofte er forholdet 2:1, så rapsen er relativt højt prissat, og det bør udnyttes hvor sædskiftet tillader det.
-Hvis vejret tillader det.
Vandet fosser over brostenene. 10 mm. er det blevet til i dag og regnen fortsætter.

 

-Og så liiige et par dage til.

27. Aug 2017 05:21, Farmer

Rapsen blev færdighøstet så sent som d. 23. august. Det er vist det seneste i de 37 år vi har drevet gården. I rædselsåret 1987 havde vi vinterraps til 2 dages høst, som blev sat ind d. 17. og 18. august.

Selv den sidst høstede raps var ikke moden i stænglen; men toppen var klar og der blev sat en god høj stub. Nogle af stænglerne var begyndt at skyde nye skud, så der var ikke tale om en reel afmodning.

Bortset fra en enkelt længere stop med en bøjet aksel ved skærebordet, er høsten indtil videre gået uden de store mekaniske problemer.
Det sene høsttidspunkt gør, at det er svært at få afgrøderne helt ned på den ønskede vandprocent; men det umiddelbare indtryk er, at der der er en rigtig god avl med fornuftige kvaliteter.

Høsten er travl; men der er herlige stunder. Her holder vi klar til at høste rapsen helt ude ved stranden:

Det blev den smukkeste høstdag med vandet på to sider.

-Og læg mærke til, at denne rapssort havde modne stængler. Der var uhyggelig stor sortsvariation i år. Hybridsorterne var generelt dårlige til at afmodne ordentligt, og det gik ud over høstkapaciteten.

Uheld er der også ind i mellem. Naboens ballepresser brød i brand, medens jeg holdt og ventede på læs. Der gik ikke to minutter fra den første røg til marken stod i flammer.

Brandslukningen var dog næsten lige så hurtigt ude, og alt var hurtigt under kontrol, dog med en presser mindre i aktivitet.



Læg mærke til det helt grønne skær af umodne stubbe, den netop høstede rapsmark i baggrunden har.

Vi har kun hvede tilbage at høste, og den er til gengæld moden i strået. Halmen bliver nærmest knust i mejetærskeren.
Hveden giver generelt et godt udbytte i år og selv hveden ned mod bækken sået efter rødsvingel, som ellers var så skadet af græsfluelarver i foråret, at vi talte om omsåning, gav 7,9 tons pr. hektar.
Selv om den nok bliver bundskraberen i hvede i år, kunne det ikke have betalt sig at så om, så det var godt, at vi lod dovenskaben råde.

Der er brug for endnu to høstdage, og det ser ud til at de nok skal komme.
For en times tid siden, kl. 4:30 kom der lige et par dråber; men det holder os næppe hjemme i dag og i så fald kan høsten med lidt held være i hus i morgen aften.

Så er det også blevet til en del læs på vejene.
Generelt er medtrafikanterne forstående og lidt humor og et smil hjælper tingene på gled.
Her er bagsmækken på en kollegas vogn jeg holdt bagved på foderstofvægten:

 

Tags

Arkiv

Relaterede