Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Hjemme i frodigheden igen.

30. May 2016 05:09, Farmer

Frem til starten af januar stod der de flotteste afgrøder nogensinde i det polske; men siden har vejret været særdeles hårdt ved det hele.
Det startede med barfrost med ned til -21 C. Forår med høje dagtemperaturer kombineret med nattefrost. Tørke med kun 15 mm. nedbør fra vækstsæsonens start og frem til 20 maj, hvor der faldt 30 mm.

Her er et billede af kanten af den bedste af rapsmarkerne dernede. Kun ca. 1 meter høj og afblomstret. Gad nok at vide, hvad sådan noget kan give; men udsigten over Grabowa-engene og -floden i baggrunden er da ganske nydelig i morgendisen:



Vejret kan vi ikke gøre noget ved, så det er blot at give folkene dernede den bedst muligt opbakning. Jeg er kun i markerne nogle få dage ved hvert besøg; men de skal se på de svækkede afgrøder hver dag. Det er hårdt.

Det er anderledes frodigt på hjemmefronten. Selvom afgrøderne var pletvis åbne i foråret er de groet godt til, og Bent Prals ord om, at man skal kunne finde det første hvedeaks halvt ude d. 28. maj holder i år.



Det af DMI varslede skybrud gav kun ½ mm. i nat; men afgrøderne klarer sig nogle dage endnu uden regn. Det skal heller ikke bliver til halm det hele. En svag tørkestress giver ofte den bedste avl.

Også bierne har en god sæson. Der er slynget pænt med honnning og tre nye familier er etableret. Det er en nydelse at komme hjem til.

Den ene familie måtte endda tage første nat i et par lukkede kasser medens et nyt bistade blev skaffet til veje hen over natten.

Et prægtigt kuld.

22. May 2016 04:17, Farmer

Ved en blishønsejagt i januar apporterede Kajs hund en gråand.
Ingen havde skudt på ænder; men det var tydeligt, at den havde en mindre skade ved den ene vinge.
Jeg tog anden med hjem i stedet for at dreje halsen om på den, og skrev lidt om det dengang:
http://farmer.smartlog.dk/-og-nu-t---post1523957

Anden kom med de tamme ænder over i gadekæret. Vingen var groet sammen, den kunne flyve igen, men blev boende.
I marts kom en vildandrik tilflyvende, i april lavede hun rede på øen midt i kæret og for 5 dage siden kom hun med 11 ællinger.
Hun er en dygtig mor, så med lidt hjælp fra hønsefodersækken sponsoreret af Allégården

  http://www.allegaardenskylling.dk/

har hun stadig alle 11 ællinger:

Der skal passes på, når man har et så stort kuld, og andrikken samt de store ænder holdes på passende afstand.
De skal ikke nyde noget. Kommer de for tæt på, går hun direkte til angreb.

Foreløbig er de farligste første dage vel overstået; men hejrer, rotter, ildere, vilde mink, krager og katte kan i lang tid endnu tynde ud i flokken.
Men vi får at se. Anden har i al fald kvitteret for at vi på den  jagtdag i januar lod hende leve.

Det virkede kun som tosserier og drømme, dengang hun sad i den gamle mårfælde og restituerede sig inden mødet med tamænderne.

 

Når heldet er med kan meget lykkes.

 

 

I Kabertelskrogen.

20. May 2016 06:24, Farmer

Den korte udgave: 4 dage siden bukkejagten gik ind og ingen buk skudt.

Den første morgen var bidende kold med frisk vind, så der var ingen aktivitet i rapsen i Albertmarken.

D. 17. maj om aftenen var der stadig frisk vind; men her skete der dog i det mindste noget. En rigtig pæn og kraftig buk jagtede en rå rundt i hveden ved Iglekæret og forsvandt i retning af Ka´bertelskrogen.

Jeg havde håbet på, at han var vendt tilbage efter endt jagt; men i stedet hørte jeg et skud fra den retning de forsvandt.
Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvem der har skudt. Det kunne ellers være spændende at se bukken.

I aftes var jeg så ude igen; men alt hvad der viste sig var 3 dåhjorte, som gik og essede ved hegnet mellem Futkæret og Ka´bertelskrogen, så det tyder på, at det kølige vejr har sendt bukkene i rapsen, hvor de kan leve i læ og i uforstyrrethed. Der er dermed ro på bukkejagten for en  tid.

I mellemtiden kan der gives en forklaring om det mærkelige marknavn, Ka´bertelskrogen.

Husmanden Bertel havde det yderste husmandssted på den ret sandede mark mod vest i sognet.
Han havde en søn og datteren Karen, som drev stedet efter faderens død.
Bertels Karen, eller Karen Bertels -som i daglig tale blev til Ka´Bertels- var den af de to søskende, som førte ordet, når der ellers var noget at sige, for de levede et stille, arbejdsomt og meget spartansk liv.

Hver en øre blev vendt. Jeg har et sted i arkivernes stabler af hæfter et kassettebånd med en samtale jeg for mange år siden havde med en ældre dame, som var opvokset på naboejendommen, og som huskede de to søskende.
Broderen havde for vane at tilpasse sine sjældne gåture til Brugsen, således at det passede med frokost- eller middagstid, når han gik forbi naboejendommen. Så var der chance for et måltid gratis mad.

Min fortællers forældre havde luret, at broderen ville komme den dag, havde spist tidligt til middag og var gået i seng for at tage middagssøvnen.
Alt var således stille og ryddet af, da naboen kom, men moderen havde et fad med stivelse til gardinerne stående. Det må han have antaget for at være en skål kold grød eller vælling, for da de stod op, var hele fadet tømt. Det blev der megen morskab af.

Et helt livs sparsommelighed gav penge på bogen, så da Karen døde, var deres ønske at deres formue skulle gå til støtte til sognets mindre bemidlede børns uddannelse.

Såvel husmandsstedet som fonden er forlængst nedlagt. Jorden lagt sammen med andre stykker og den lille fonds midler lagt ind under anden kasse. Men de tvende søskendes gravsten står stadig.

Mod nordøst.

15. May 2016 06:01, Farmer

Vejromslag til betydeligt køligere vejr, men stadig ikke en dråbe regn.
Vi mangler ikke vandet endnu; men det kunne være godt med en enkelt byge eller to for at få den sidst tildelte gødning ned til planterne.

Gøgen hørte jeg første gang i år d. 10. maj. Nattergalen har jeg endnu tilgode at høre fra; men jeg svigtede den også på nattergaleaftenen d. 12. maj ved i stedet at være til generalforsamling i det regionale læplantningslaug.
Egentligt ganske tåbeligt at bruge en aften på at debatere organisationsstruktur og juristerier, når naturen er lige derude.

For to dage siden trak store flokke af bramgæs mod nordøst. Det var omkring kl. 6 om morgenen og vinden var netop aftenen før gået i vestsydvest. Ideel vindretning når målet er Sibirien.

Flok efter flok med mere end 200 fugle i hver passerede over. På et tidspunkt var der 12 flokke synlige.
Et fantastisk oplevelse med alle de fugle; men billetten til oplevelsen er forudbetalt. Bramgæssenes antal er på få årtier steget fra 50.000 til 1,2 mill. fugle.
Al succes har en pris. De mange bramgæs er hårde ved vintersæden hen over vintersæsonen, og de er svære at holde væk. Det er som om de ved, at de er fredede.
Hvis blot der kunne findes en metode til at skræmme dem bort, som medførte, at vintersædsmarkerne blev jævnt afgnavede, ville skaden ikke blive så stor; men det er ofte de samme marker, som over en længere periode må holde for som spisekammer.
Værst er det, når vejret slår om fra frost til tø.
Når der er 4-5 cm. optøet ælte, træder gæssene hvedens vækstpunkter ned under jordoverfladen, og så er planten færdig. Så længe vækstpunktet er intakt, har planten stadig gode muligheder for at regenerere og give et hæderligt udbytte.

Her et dårligt billede fra starten af april af nogle af de rejsende i en af hvedemarkerne. Den bakkekam er totalt bidt i bund:

Nattur i rapsen.

11. May 2016 05:29, Farmer

Der er begyndende angreb af skulpesnudebiller i vinterrapsen.
Jeg har nu for 3. år vinterrapssorten Quartz, som er en sort til den sene side. Samtidig blev den sået så sent som 3. september, så den er kun i begyndende blomstring.
Jeg valgte derfor at nøjes med en randsprøjtning mod snudebillerne. Det er i de yderste meter, at antallet af snudebiller er størst, og samtidig er det også i randen, at den senere indflyvning af skulpegalmyg er størst, og det er denne galmyg, som er det største problem.
Snudebillen stikker hul i skulpen og lægger nogle få æg, og det er sådan set ikke det helt store problem; men senere indflyver galmyggen og bruger så dette hul i skulpen til at lægge et langt større antal æg. Så mange at hele skulpens indhold af frø bliver fortæret af galmyggelarverne.

Her kravler et par snudebiller i midten af blomsterknopperne:



Kålfamilien er eftertragtet føde for mange arter. Lopper, biller, myg, snegle, skimmelsvampe. Alle vil have del i denne fantastiske tilvækst og opformering.
2 kg. rapsfrø bliver til 4-5 tons på en vækstsæson, medens der skal ca. 150 kg. korn til at danne 7-10 tons kerne.


Et forår efter bogen.

7. May 2016 04:17, Farmer

Det er datomæssigt et forår lige efter den gamle gennemsnitsbog, og lidt til den sene side i forhold til de sidste 10 års "normal".
Let nattefrost frem til de første majdage, pæretræet i forhaven blomstrede 2. maj, svalerne kom d. 3. maj, flagermusene aktive første gang 5. maj, de tidlige æblesorter, Tranperente Blanc og Irsk Ferskenæble, i blomst 6. maj.

Vejrudsisgten melder varmt og tørt for den næste periode, så mon ikke naturen og afgrøderne indhenter det eventuelt forsømte de kommende dage.

Jeg kunne i aftes ikke ringe Jens Bimand op. Der er ellers allerede overbefolket i 2 af de 3 stader i en sådan grad, bierne må ty til at overnatte udenfor stadet. Det er høje tid at få en etage mere på staderne.

I går plantede vi en hektar juletræer i Jerstrup. Det gik raskt fremad uden stop. Store pæne planter af proviniensen Silkeborg Nordskov leveret af Johannesens Planteskole. De er måske ikke verdens billigste med planter; men kvaliteten har altid været i top, og det er bestemt mere afgørende end 20 øres prisforskel pr. plante.

Silkeborg Nordskov er afkom efter proviniensen Tversted, som igen antages at være importede frø fra området Borschomi, og skulle der være en enkelt uden paratviden om området Borschomis placering på verdenskortet er her et kort over det enkelte juletræsproviniensers tilhørsforhold:


Tversted har jeg tidligere har haft god succes med. Det er hurtigtvoksende, men formfaste træer, og Silkeborg Nørreskov skulle være renset for de værste sprintere.
Mine førstplantede Silkeborg har nu to vækstsæsoner bag sig og ser lovende ud.


 

Nedknusning.

4. May 2016 04:58, Farmer

Det går mod varmere tider; men først gav dagen i går endnu en regnvejrsdag.
3 mm. blev det til overi de 50 vi fik i sidste uge, men de 3 mm. føltes som mere, da vi gik og bar grene og småstammer til flishuggeren.
Nu står flisen på tørrevognen og får i den kommende uge en nedtørring, så det er klar til næste næste fyringssæson.
Det kan synes lidt tåbeligt at bruge energi på at tørre brændsel ned; men jeg har holdt lidt regnskab med det, og selv det mest våde flis nogensinde krævede blot 8 % af flisens energi til at blive nedtørret. Det gælder blot om kun at køre med ventilatoren, når luftgfugtigheden er lav.

Vi har alt for mange ubrugte ældre bygninger på landet, og det gælder også i vores ejet landbrug. Vi har nu de endelige tilladelser på plads til at rive et bygningssæt ned, som i høj grad trænger til en betonknuser. Det bliver godt at få herlighederne jævnet med jorden.

Hos naboen er man allerede i den nedbrydende fase. Med det rette materiel tager det ikke lang tid at fjerne landbrugsbygninger, og da bygningerne ikke længere er i brug, giver en rydning lys samt udsigt til mark og hav.

 

 

Bygningerne er antageligt fra perioden omkring 1890-1900, så de har da egentlig gjort det godt.

De tidligere ejere anvendte bygningerne, så bevarelse dengang gav mening.
For små 8 år siden var der guldbryllup på gården. Dengang så det sådan ud fra ca. samme vinkel da guldbrudeparret beunderede deres æresport:

 

Efter endnu en våd og kold dag.

28. Apr 2016 05:49, Farmer

For en gangs skyld har vi fået de af DMI lovede nedbørsmængder og mere til.
Der er de seneste to døgn faldet 34 mm. regn, slud og hagl, så der går en tid, inden markerne igen kan bære en traktor.

Temperaturen er særdeles lav efter årstiden. Det er svært at forstå, at solen nu har samme magt, som den vil have omkring d. 20. august.
Nå, ingen jammer over nedbør. Der kan blive rigeligt brug for den senere, og nu er jordens vandforsyning i det mindste i top. Det er væsentligt at erindre sig, at der på en god sommerdag fordamper vand svarende til ca. 4 mm. nedbør.

I det polske er det også køligt efter årstiden, men med mindre nedbørsmængder. Dernede er jorden tør, og det lover ikke godt for sommerens vandbalance.
Vi skal heldigvis have et relativt stort areal med kartofler i år. De er på kontrakt med en vis form for prisgaranti, så de går næppe helt underud af skalaen.

Når det, som i går middag, ikke er vejr til at jage en hund ud i, kan man jo altid sidde og nyde det væld af billeder, som vildtkameraet kaster af sig.
Vi lever i en tid, hvor mængden af data og materielle goder er overvældende, og ligesom det ofte er vigtigere at smide to ting ud end at anskaffe sig én ny, er det også væsentligt at sortere i det væld af billeder, et sådant vildtkamera spyr af sig.

Dette besøg af to grågæs er dog gemt. Der er efterhånden grågæs overalt, selv ved en fodertønde i kanten af en rapsmark:

 

Også besøget af dette umage par er gemt trods manglende belysning. Ser man godt efter, ses en gråand og fasankok sammen på morgenbeværtning uden dog at kome hinande nær.
Belysningen har en del tilbage at ønske. Mon kameraet skulle rettes en anelse nedad, så den lyse himmel ikke bliver så dominerende på automatikken?
En tur i et eller andet redigeringsprogram ville sikkert også gøre noget ved det.

 

-Og så er der denne gruppe dåhjorte, som virkelig kræver noget foder, og som regel først kommer efter mørkets frembrud. De bliver ofte i timevis, og derved bliver der let 40-50 ret ensartede billeder fra en enkelt nats besøg:

Trods blæst og kulde.

24. Apr 2016 05:52, Farmer

Koldt vejr og vind har indtil nu præget bededagsugen; men smukt har det været. Solen har skinnet langt mere end DMI havde lovet os.
I det hele taget passer den norske www.yr.no oftest langt bedre nedbørsmæssigt for vort område. Havde vi gennem årene fået blot halvdelen af det vand, som DMI har på planen tre dage frem, havde vi boet i en sump.

Der er stadig frost næsten hver morgen. Vårbyggen står fint. Selv på forlandet ved markvejen overfor gården er der god fremspiring. Her bliver jorden ellers kørt godt og grundigt sammen hvert efterår, når der stilles maskiner og traktorer af som var det en asfalteret plads:

 

De første rapsmarker står i gul knop-stadiet. Hveden veksler fra mark til mark; men i de fremmeligste marker står den med første knæ dannet.
Men hunden er ligeglad. Den vil hellere ind i hegnet overfor laden, hvor have-fasankokken holder til det meste af dagen.

 

Det ser ud som om elmesygen, som ellers totalt udryddede de store elmetræer, er borte.
Ovre langs trekanten med graner står en af de største af de små overlevere.
Jeg lod den stå, da jeg fandt den lille nyfremspirede i græsset i sin tid, og det ser ud som om den har klaret sig. Faktisk har den sat to stammer, og er efterhånden ved at fylde lidt rigeligt; men jeg nænner ikke at save den ned.
I min ungdom var elmene overalt, og vi skar ned for fode for at give plads til ask og eg. Nu hæger jeg om dem og glædes, når de springer ud og om kort tid giver manna.

Fremad, trods byger.

16. Apr 2016 05:41, Farmer

Endelig lykkedes det at få gang i drænet ved Hvalodia. Det har holdt hårdt, men effekten er ikke udeblevet: drænet blev ordnet for tre dage siden, og allerede i går eftermiddags kunne vi give marken den hårdt tiltrængte startgødning.
Nu er al hveden startgødet. Byggen står i rækker og er færdiggødet og de sidste små stykker med afgræsningsgræs er gødet.
Hvis vejrudsigten holder, kan der fra mandag startes med ukrudtssprøjtning i græsfrø, raps og hvede. I hvede og raps er det også høje tid.
Kamillerne er i vækst i rapsen; men temperaturen har været for lav. Matrigon, som bekæmper kamillerne i rapsen, kræver ret høje temperaturer for at virke.
Nogle af de sentsåede vinterhvedemarker er ikke ukrudtssprøjtet i efteråret, og det ses tydeligt. Hvis ikke kommende uge giver sprøjtevejr, gror ukrudtet visse steder over hveden, men mon ikke det nok skal lykkes.

Oppe ved vildtkameraet er der stadig gang i den. Da jeg var oppe for at fylde i fodertønden lykkedes det mig at falde over en gren, så det blev til en noget alternativ fodring med de 15 liter korn, som fløj ud af spanden.
Godt at det var uden for kameraets altregistrerende øje.

Skovduer i mængder, den trofaste fasankok, rådyrene og sågar et grågåsepar havde været forbi fodertønden de seneste dage.

Enkelte billeder kan være helt stemningsfulde, selvom det er et automatkamera af billigste slags.
Her morgenbesøg af tre rådyr:

Og selv det påkørte/anskudte rådyr kommer stadig forbi jævnligt. Det beskadigede bagparti er nu igen helt dækket af hår; men hun mangler stadig en del i at være i normal foderstand.
Hvor der er liv er der dog håb.

Fremmed indtrængen.

11. Apr 2016 05:48, Farmer

I går morges havde gadekæret besøg af 2 grågæs, og det gik ikke stille af.
Egentlig er det overraskende, at så sky fugle tager chancen og lander midt i landsbyen, og jeg har da heller ikke tidligere oplevet besøg af grågæs.

Jeg forsøgte mig med kraftig zoom gennem vinduesglasset, og det blev derefter; men billederne skal ses som dokumentation og ikke som et forsøg på at vinde en fotokonkurence.

Øen med redehuset blev besigtiget i ro og mag i starten. Det var med stor sikkerhed et par 2.års gæs, som først skal ruge til næste år. De ældre ynglefugle får allerede gæslinger i disse dage. Øer er foretrykne redesteder, grundet ræves vandskræk.
Ænderne svømmer nervøst rundt og vurderer situationen.

Kort efter organiseres et andeangreb.
Andrikken ses svømmende nederst i billedet. Han skal ikke have noget i klemme, den kryster. Det er ænderne, som har rederne på øen at forsvare:

Gasen viger for overmagten. Gåsen er allerede søgt ud i vandet:

 

En kort tid blev gæssene på bredden og græssede.

 

Derefter tog de sig en tur mere i kæret.

 


Det var efterhånden langt over ændernes fodringstid, så jeg listede mig forsigtigt udenfor; men det var vilde grågæs og ikke nogle undslupne fugle fra en voliere, for jeg nåede kun lige ud i haven inden de med forarget skræppen drog afsted.
Freden var genoprettet; men sikke en palaver ænderne holdt under fodringen. Der var nok for dem at berette om, og i krig og strid er det jo som bekendt de sejrendes historie, som fortælles.
Gæssenes anmeldelse af stedet havde nok mere gået i retning af: "Godt værelse og god mad, men særdeles uhøfligt personale."

Vårbyg.

9. Apr 2016 04:24, Farmer

Vårbyg var min barndoms eneste kornart. Vi kaldte ganske enkelt vårbyg for korn.
Vinterhvede var for risikabelt i en tid, hvor det ikke var muligt at forebygge og bekæmpe bladsvampe, jorden var for god til rug og havren gled i min tidligste barndom ud sammen med hestene.
Sædskiftet var dengang i 1960-erne i al sin enkelhed: Vårbyg, græs og roer.

Måske er det tidlige erindringer, som giver mig en oplevelse af et særligt lys og en helt speciel forårsstemning, når vårbyggen stikker sine første lysegrønne blade op.
Jeg holdt længe i aftenlyset og nød det nyfremspirede korn ude ved stranden, hvor vi såede d. 17. marts:

Ude over vandet trak bygerne, som vi ellers snart har fået nok af for en tid, og regnbuer kom og gik. Rigtigt aprilsvejr.
Når man ser på tværs af sårækkerne fornemmes markens lysegrønne skær bedre.

 

Knortegæssene har forårsfornemmelser. De mødes i store flokke på vintersæden og samler energi til den lange tur mod nord.

Der sad i hundredevis i vintersæden mod Lindø.
Trods den lange trækrute og barske vejrforhold på ynglepladserne højt mod nord, er det en art i kraftig fremgang.
De startgødede hvedemarker med proteinrige blade gør godt, når der skal dannes muskelmasse og samles energi. Her rækker de magre ugødede enge og naturarealer ikke.

Jeg måtte tage 5 billeder for at få hele flokkens bredde med.
Der vist noget med en panorama-funktion; men lad i stedet fantasien danne billedet af den 5 gange så store flok i det fjerne. Det bliver alligevel kun en afglans af virkeligheden -og helt uden lyden af de mange fugles snakken- når foråret for alvor vågner med lys og lyd.

 

Forår er det, og denne morgen blev jeg mødt af dette digt, da jeg startede PC-en; vel som et tegn på at den kolde, mørke tid lakker med enden for denne gang:

Væk mig sødt,
ja, væk mig blidt.
Væk mig med en sang.
Så vil dagen lysne lidt,
og solen gå sin gang.

 

Årets første tordenvejr.

5. Apr 2016 05:23, Farmer

Temperaturen var på et tidspunkt i går eftermiddag oppe på 16 grader, så det måtte jo gå galt, og det gjorde det. Vi fik en ordentlig skylle med tilhørende lyn og brag lige ved mørkningstimen.
Jeg har ikke fået regnmåleren ud endnu, så nedbørsmængden må vente til jeg får talt med Vejrstation Nord på Labanslyst; men mit gæt er, at vi landene på 10-15 mm i løbet af en god times tid.
Det var nok slagregn lige til den hårde side for de nysåede marker. Heldigvis var såbedet til den knoldede side i de fleste af stykkerne, så det slemmer næppe helt sammen.

Intet er så galt, uden at det er godt for noget.
Nu er minkgyllen skyllet ned til rapsens rødder, som nok skal tage for sig af retterne, og i går nåede vi at blive færdige med at sprede kyllingemøg på hveden et par timer før regnen. Tættere på optimalt kan det næppe blive.

Af smuttere kan så nævnes:
Den spuler, som havde lovet sin ankomst allerede fredag, nåede heller ikke at vise sig mandag, og må nu droppes på grund af vådt føre i marken.
Følgelig går der nok endnu en lille uges tid, inden de to sidste hvedemarker kan blive startgødet.

Planen om denne morgen at så de sidste to småstykker på tilsammen under 2 hektar må udskydes.

Men det er småting i forhold til den fine udnyttelse af gødningen, som må forventes som følge af regnen.

Hundedage.

4. Apr 2016 02:57, Farmer

Såningen skrider planmæssigt fremad. Denne morgen mangler kun enkelte forland og 2,5 hektar vinterraps i Spinderiet, som skal sås om.
Spinderiet har været oversvømmet af vand fra det nærliggende drivhusgartneri, og det præger den lille mark, som stadig ikke var tjenlig, da jeg gik over den før weekenden. Hvis den lovede regn ville vente en dags tid eller to, ville det dog sikkert være muligt at så den.

Rapsen i Albertmarken har fået minkgylle fra nabofarmen. Det er vitaminrig kost, som lugter derefter.
Et kongerige til den som kunne fjerne lugten effektivt fra gylle.


Ellers har det stået i hundens tegn i weekenden. Lørdag var Zini i Odense for at repræsntere racen sammen med en hanhund fra Sjælland.
Det gik fint, og der kom et utal af mennesker, som skulle klappe hundene og have en snak om racen.
Kl. 13 var der vagtskifte, for det trætter hundene med alle de indtryk og fremmede. Jeg nåede lige at snuppe et foto ved vagtskiftet.
Det er lidt flovt at blive kommanderet "Sit" med alle de hunde som ser på.

 

I går, søndag, var Zinis opdrætter forbi med en kuldbror til Zini, som han selv har beholdt. Han havde også haft en aktiv weekend med hunden.
Ziki hedder hanhunden, og den blev fredag klubmester i Viborg Markprøveklub, selvom den er under 2 år og derfor stadig er unghund.
Søndag var Ziki så til hovedprøven for Gammel Dansk Hønsehund på Sjælland; men her blev det ikke til præmie.

Det var morsomt at se hanhunden, som vi ikke havde set siden vi hentede Zini for 1½ år siden. Det er blevet en flot hund, som nok skal nå langt indenfor markprøverne.
Her har vi fået lidt ro de to søskende af efter et søg i granerne overfor gården.



Jeg selv er aldrig blevet grebet af at gå til markprøver. Det bliver ved jagten.

Velkommen til verden.

1. Apr 2016 04:45, Farmer

I Polen har vinteren været hård ved afgrøderne. Vinteren var ikke lang, men kom pludselig og uden beskyttende snedække den første uge af januar, hvor temperaturen faldt fra +10  til -21 grader på to dage og blev på dette niveau et par uger.
Plantebestanden er i mange marker reduceret væsentligt, og de billeder, som Woljek sendte til mig fra d. 23 marts så ikke særligt opløftende ud.
Det er svært at forstille sig, at denne rapsmark skulle kunne give en afgrøde:

Men foråret er miraklernes tid, og her en uge efter ser samme plet i marken sådan ud:

Enkelte hvedemarker står dog næppe til at redde, og der bliver omsåning på omkring 10 procent af arealet.
Det er især hvedesorten Baryton, som har haft dårligere overvintringsevne. Den har ellers god overvintringskarakter i forsøgene; men den holdt så ikke lige til den parktiske prøve.
Danske gymnasier er ikke ene om inflationsramte karakterskalaer.

-Og så var skorken allerede ankommet til de polske reder i forgårs;

men det er nu ikke noget at prale af.
Her på egnen var storken allerede forbi d. 26. marts i år.

Tags

Arkiv

Relaterede