Naturjournal

Det er ikke mange dage siden, at gadekæret var helt dækket af et tykt lag is. Isdækket har ligget siden midten af december, så det er tre måneders total tildækning. Det er kun sket få gange siden vi flytte ind i 1982.

Planen er at sætte ænderne ud i eftermiddag, nu hvor de sikkert kan søge ly for ræven på den lille ø i midten.
Vejrudsigten er god, så mon ikke også såningen kan komme igang i løbet af ugen.

Græsfrøet er gødet og jeg er i fuld gang med at gøde vinterraps. Det er stadig noget fedtet i markerne, men vinterrapsen skal have gødningen tidligt. De små undseelige planter skal være ½ meter høje og blomstre om 5-6 uger.

På en lille tur i går var jeg heldig at møde 4 dådyr. Det er smukke dyr, og jeg nåede lige at få et halvdårligt billede af 3 af dem.

Så er der forår i luften i bistaderne. Selv den svage familie i det gamle trugstade ser ud til at have klaret vinteren.

Der flyves gør-toilette-tur og smides døde familiemedlemmer ud i det strålende forårssol.

Der er som venteligt en del sneskimmel i græs og vintersæd langs skovene og hvor der har ligget driver. Det er snart længe siden, at et sådant angreb har været et problem; men det var forventeligt efter den lange periode med snedække.

I går udnyttede vi den sidste chance for at køre på den frosne jord i skoven og fik virkelig renset op i nogle render som var værdigt trængende.
Det er uhyggeligt, så hurtigt forsumpningen tager fart, så snart afvandingen ikke virker optimalt.
I stedet for urtevegetation springer alt i tagrør og vidjebuske, og det er just ikke den naturtype, som er en mangelvare.

I går morges havde vi een af disse morgener, hvor frost, vindstille og luftfugtighed gav en total tilrimning af træer og buske.

Samtidig brød solen ikke igennem, så rimen blev hængende helt frem til over middag.

Det blev en dag helt i sølvets tegn.

Det er stadig koldt om natten. Ned til minus 7 grader, selvom vi ligger få kilometer fra havet.

Havens første forårsbebudere trodser kulden, og giver de første farver til haven. Det er barske vilkår iår; men de klarer den nok.
Kodriverne har stået på den plads i over 100 år, så de har sikkert prøvet de fleste typer af dansk forår.

Se evt.: http://farmer.smartlog.dk/2006-05-09

Kong vinter er efterhånden kommet på rent nathold. Solen har magt nu.

Faktisk er denne skiften mellem tø og sol om dagen og nattefrost langt hårdere for vintersæden end den vedvarende døgnfrost; men vi må håbe at afgrøderne klarer den.

Det er sidste udkald for at tage podekviste, så det bliver en af dagens opgaver. Der er sikkert en del af de unge frugttræer, som er ødelagt af mus, men det ses først, når driverne tør bort.

Viben lader fornuftigt nok vente på sig, men grågæssene er der gået forår i. De trækker voldsomt rundt i disse dage. Deres æglægning nærmer sig, og alle søer og moser er stadig tilfrosne.

Jeg ville egentlig have renset lidt flere render i skoven idag; men minigraveren var optaget til anden side. Det må så -hvis vejrudsigten holder- blive næste år, da det efter week-enden skulle være slut med egentlig nattefrost og så er det også slut med at køre i den bløde skovbund for denne vinter.

Som det ses på nedenstående er det ikke af storhed, at renderne renses. De er helt fyldt op med blade og grene, så de kun fremstår som mørke streger i skovbunden. Skoven træer tåler ikke i længden den høje vandstand.

På Damhave står der om vinteren altid et par sivsko klar til at gæsten kan hoppe i, inden man går ind i køkkenet og dagligstuen. Det har der gjort så længe jeg kan huske tilbage.
Vore gamle huse er fodkolde og det er en sand lise at sidde med varme fødder trods kulden.
Sivsko er det mest behageligt varme fodtøj man kan tænke sig.

For nogle år siden fik jeg et par sivsko forærende i fødselsdagsgave. Dem har jeg brugt dagligt hver vinter siden, og nu er de slidt op, så jagten gik ind efter et par nye.

Det var relativt let at finde denne side: www.sivsko.dk hvor der faktisk er en rigtig dejlig beskrivelse af denne families tradition for sivsko-fremstilling med hele forløbet fra indhøstning af sivene til de færdige sko.

Et nyt par er bestilt, så nu kan de gamle komme på aftægt i fyret, og derved give varme et ekstra gang.

Første længerevarende tøvejr siden december.

Det rinder i grøft og grav, men vinteren er næppe ovre. i næste uge er vinteren, i al fald i følge DMI, tilbage igen.

Omme i engen, som ligger i skygge af Christians Skov mod syd, er der mere ro på. Her ligger sneen endnu og skaber dette dødsens tavse landskab i aftenskumringen.

Indtil videre er vinterens frosne jordoverflade blevet udnyttet til at få fældet en stor mængde elle- og vidjekrat, som havde lukket næsten af for bundvegetationen i den gamle græsfold "Spidsen".

Sidst jeg havde kvier dernede var i 1978 -altså lige bortset fra en lille smule afgræsning i sommer på det allerhøjeste af marken.

Her et sommerbillede af een af køerne;forædt mellem tagrør, bjørneklo og vidjebuske:

Enge er en form for kulturlandskab, så det nytter ikke at holde sig sig selv og kreaturerne væk, så forsvinder engen og kratskov tager over.
Kratskov er der imidlertid nok af, for mange enge har, som Spidsen, ligget hen i årtier.

Samtidig med tilgroning tager forsumpningen også fart, når renderne ikke renses. Vandniveauet stiger, jorden forsures og en lang række urter og orkideer, som er kendetegnenede for afgræsnings- og høenge forsvinder.
Jeg håber, at spidsen i løbet af få år vil få en rigere flora tilbage. Bjørneklo er prægtige planter, men svært dominerende og bestemt ikke hjemmehørende i en eng.

Vinteren fortsætter sit greb. Det er ikke de helt lave temperaturer; blot nogle få graders konstant frost. Jeg har ikke målt lavere temperatur denne vinter end minus 13.

Sneen ligger stadig, og vildtet er ligesom ved at vænne sig til forholdene.
Agerhønsene klarer sig endnu. Det er barske tider for dem. De er ikke så modige som fasanerne, der indtager haverne og slår sig på foderbrætternes overdådighed af mad.

Der er flyttet en ugle ind på det gamle kostaldloft. Det er ellers ved at være nogle år siden, at vi sidst havde sådan en logerende.

Jeg har endnu ikke været oppe på loftet for at se, hvilken ugleart der er tale om, da jeg nødig vil forstyrre den, så det må vente, til den bliver mere husvant.

De første nætter kneb det for Alma at acceptere den nyindflyttede, så det var et ugle-tud og 2 minutters gøen flere gange i løbet af natten. Nu er uglelyde heldigvis blevet en acceptabel del af natten for hende.

Frosten fortsætter. Det har stået i regnskabernes tegn i denne uge; men fra mandag går det løs i skoven igen.

Ak, vejret er blevet til en uendelig række af mediestunt.
Selv helt her ude på bøh har vi på intet tidspunkt været sneet inde.

Nuvel. Yngstes bus var 4 -fire- minutter forsinket.
Det er faktisk mere præcist end det ofte opleves i højsommeren med ferieafløsere.

Ikke at der ikke har været fygning, og en enkelt nabos bil er hjulpet ud af indkørslen; men derfra og så til at male en vis herre på væggen!

Smukt har det dog været. Her et billede fra Den Mørke Skov (Ja, det hedder den faktisk), som Mellemste tog i eftermiddags: 

Endnu er det lykkedes at holde rådyrene ude af juletræsindhegningerne og dådyrene er som sunket i jorden. Jeg har ikke set spor af dåvildt siden nytår.

I aften står den på oldermandsgilde. Mange landsbyer har oldermandsgilde netop Kyndelmissedags aften.
Så må vi se, hvordan håret har det i morgen.

Klimatopmødet i København var noget af det mest effektive, jeg til dato har oplevet.
I forhold til tilsvarende periode før topmødet, er gennemsnitstemperaturen her på gården til dato faldet 12,3 grader.
Nu er vejr og klima imidlertid to forskellige ting. -Det er der ind i mellem nogle som glemmer.

Vejret er stadig dejligt vinterligt. Jeg holder af, at vintervejr stadig kan sætte vi små menneskers planlægningskalender til vægs.

Egentlig er det som hele samfundet udsættes for ved snevejr blot samme vilkår som vi i landbruget har til hverdag.
Vi kan planlægge nok så meget, at vi vil høste den næstfølgende dag; er det
regnvejr, er korthuset væltet og plan B eller C må træde i stedet.

Når jeg læser om andres problemer med den smule vinter vi har haft til dato er det som om der hos mange ikke eksisterer en plan B. Det forudsættes ganske enkelt af hele maskineriet fungerer fejlfrit hele tiden.

Der er stadig føde derude til vildtet. Her roserne i hegnet ved Albertmarken:

I morgen er det midvinter, Kyndelmisse, Kørmels Knud. Så skal halvdelen af vinterfoderet være tilbage i laden. Det kommer vist til at passe meget godt.

Ganske koldt denne morgen; men stille vejr, så det føltes ikke så bidende.
10 graders frost var hvad det kunne blive til.

Anderledes i PL. Der var temperaturen kl 8 i morges -27 C på termometeret midt på gårdspladsen.
Heldigvis er der i PL ca. 30 cm. snedække, så afgrøderne står godt beskyttede under det isolerende snelag.

Hos Chr. i Ukraine var morgentemperaturen -31 C, så vi har da et stykke vej endnu.

Vejret er smukt, og for en gangs skyld huskede jeg kameraet på turen rundt i plantningerne.

Det er vigtigt at holde rådyrene ude af granerne. Der er mangel på egnet føde, og så kan det gå svært ud over topskuddene.

Kun en enkelt af plantningerne har indtil videre haft besøg af sultne rådyr, så det er nådigt sluppet.

Jeg har i eftermiddag fældet endnu et antal asketræer, så dyrene kan æde knopperne, som de langt foretrækker frem for gran-topskud.

Iglekæret er godt og grundigt tilfrosset. Ande-redekassen står i ensom majestæt og venter på en ny andeynglesæson.
Kragebestanden er så stor her på egnen, at jordrugende arter er stort set chanceløse mod disse super-seende ægtyve.

Den har stået på rensning af render i skoven fra det lysnede i morges, og vi er nu nået ned i det lave krat nord for Ugleknotteskoven. Renderne dernede har -så vidt jeg har kunnet spore mig frem til- ikke været rensede siden 1948 så de er reelt kun mørke striber i sneen, da mere end 60 års blade og grene har fyldt dem helt op.

Disse fyldte render er ganske farlige, da de er totalt bundløse. Derfor kræver det noget af en føling med køretøjet at passere med mini-graveren på sådan et par hønsepinde:

Sidste års rensning har haft den ønskede effekt. Vandstanden er sunket betydeligt, og der skulle nu være gode chancer for at også de lavere områders træer overlever.

Bemærk de rødlige streger nederst på ahornstammen lidt til venstre i billedet. De angiver sidste års vandstand.
Det tåler en ahorn ikke i længden:

Og så er der sat ny fodertønde til fuglene i den lille midterremise i Kroghen. Remisen er groet så godt til nu, at fasanerne sidder der i dagtimerne og den giver samtidig rimeligt med dække mod rovfugle, så mon ikke der bliver taget vel imod tønden?
Der er ikke megen føde at hente længere i vildtageren ved siden af remisen.

Det blæser nu kraftigt på 2. døgn og markerne er mange steder helt tømt for sne, så vintersæden står blotlagt.
Det fryser godt nok ikke mere end 3 grader, men den hårde vind sammen med begyndende jordfygning gør livet hårdt for vintersæden. Allerede i går eftermiddag var vinterhveden mange steder flosset i bladkanterne.
Men den skal nok klare sig. Ellers er det de forkerte sorter vi har valgt. Vintervejret er trods alt ikke så voldsomt endnu.

Snedriverne er mange steder sortbrune af jordfygningen.
På nedenstående billede er det ikke skyggeeffekten; men driver med og uden jord som gør farveforskellen mellem for- og baggrund:

Vildtet har det også sværere ved at klare sig i sådan et vejr. Jeg var igår rundt for at checke foderpladser, så der skulle være korn nok alle steder. Der går noget foder til i sådan et vejr.

Jeg tager idag i skoven og vælter et par asketræer. Rådyrene er glade for bladknopperne.
Ofte kan de være afgnavede allerede første nat efter fældning.

Ellers skal det i næste uge gå løs med at rense drænsrender og få spulet drænsrør. Der kan køres stort set overalt nu uden at lave spor, så det skal udnyttes.

Prægtig jagt i forgårs hos TB. Vildtudbyttet var et stort rundt nul; men dejligt vejr, pænt med vildt, godt hundearbejde og ikke mindst et godt jagtselskab opvejer så rigeligt en svulmende vildtparade.

Egentlig kunne turen ligeså godt have været taget uden medbragte geværer; men var vi så kommet afsted?
Havde stemningen og spændingen været lige så intens?
Havde vi fået det samme ud af hundene?
Havde den efterfølgende suppe smagt lige så godt?