Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Det går stærkt!

21. May 2018 06:32, Farmer

Det usædvanligt tørre og varme vejr fortsætter.
Vi har passeret maj måneds gennemsnitlige antal solskinstimer selvom der er 10 dage tilbage -hvor vejrudsigten i øvrigt også melder sol.
Det ses på planternes udvikling.

I går, d. 20. maj, fandt jeg de første hvedeaks halvt gennemskredet:

Normalt er vi tilfredse, hvis vi kan finde hvedeplanter i dette stadie d. 28. maj. Aldrig har jeg fundet hvedeaks så tidligt.
Planterne stresser afsted, og det er næppe sundt. På sandpletterne sover hveden allerede fra midt på formiddagen, så vandet er brugt op i rodzonen.

Alt hvad vi kan gøre er at nyde det sommerlige vejr og så sikre, at planterne er godt beskyttet mod svampeangreb. Tørkestressede planter er et let offer for f.eks. meldug.

Vi var en tur ved vandet i går for at træne Ældstesønnens labradorhvalp.
Det er en vandhund! Den henter apportørbukken selv under vand.
Zini har et helt andet reserveret forhold til det våde element og overlader gerne opgaverne til hvalpen.
Efter sådan en vandgang med den kåde ungdom er det godt med en lur i eftermiddagssolen:

Overtræk.

17. May 2018 12:23, Farmer

For to morgener siden, d. 15. maj, havde jeg atter oplevelsen af bramgæssenes forårstræk mod nordøst.
For to år siden var trækket d. 13. maj.
I år helt samme billede: I flokke på vel 100-200 fugle pr. flok  passerede bramgæssene under megen skræppen og halløj, men i bedste energibesparende v-formation. Flok fulgte flok. Der passerede flere tusinde.
Der skal også økonomiseres med energien. Der er flere tusinde kilometer til ynglepladserne mod nord.

I kæret ved Damhave er gæssene mere stationære. Et par grågæs med to gæslinger holder til dér. Det lykkedes at få et billede af den lille familie uden helt at skræmme dem fra vid og sans.
Læg mærke til at gasen, for at lokke mig væk, spiller syg med vingerne helt nede i vandkanten medens gåsen med gæslingerne trækker til den modsatte side under de nedhængende grene yderst til højre i billedet:



Premieremorgenen for bukkejagten passerede mere stille end bramgæssene. Ikke et dyr viste sig i Albertmarken og det samme gentog sig i aftes.
I morges kaldte hverdagen igen, så det må vente med den buk.

Vejret er fortsat tørt og varmt. Sandpletterne begynder at vise sig i rødsvinglen.
Hveden nyder varmen. Den klarer sig en tid endnu og er ved at folde fanebladet ud. Det er ingen skade til, at rødderne presses til at søge dybere i jorden.
Det er vejrudsigten med en total regnfri udsigt hele måneden ud, som er det ubehagelige. Det ville gøre godt med regn lige efter pinsen.
Det er hermed bestilt.

Storke og bier.

12. May 2018 04:24, Farmer

Hjemvendt fra det polske må det konstateres, at afgrøderne står ligeså godt dernede som herhjemme.
Der skal nok støde fortrædeligheder til senere; men det er tilladt at nyde nuet.

Her på bloggen bliver det foreløbig uden billeder, for kameraets linse satte sig uhjælpeligt fast; men man kan blot læse Jeppe Aakjærs "Storken" fra ende til anden. Så har man det polske bondelands stemning beskrevet, som det stadig kan opleves ude i landsbyerne for enden af de hullede grusveje.

https://kalliope.org/da/text/aakjaer2002051802

Jeg nåede ikke, som ellers planlagt, ud til Pjort denne gang. Han er ellers et besøg værd, og der er vist ikke lavet om på noget siden jeg skrev dette på bloggen:
http://farmer.smartlog.dk/----og-knebrer-fra-reden-den-udslagne-dag--post279027

Hans bror har fået lov at stille 5 af familiens mange bistader ved en af vores rapsmarker, og vi fik en lille snak om bier og deres død.
Hans forklaring på den påståede bidød i Danmark er enkel: Dårlig pasning og sydeuropæiske bidronninger.

I Polen bruges alle de kemikalier som bruges i Danmark og slet ikke så lidt mere til.
For de fleste biavlere i Danmark er bierne en hobby ved siden af et fuldtids job; men mange har over årene investeret i nye bidronninger fra syden, som giver større produktivitet, men ringere overvintringsevne.
I Polen er bierne tit hos mindre landbrug, som har en betydelig del af den lille indkomst fra honnigsalget, så der gøres en stor indsats. Der bruges egne dronninger, for hvor skulle pengene til dronninge-indkøb komme fra?

Heller ikke i DK har alle problemer med bierne.
Ejeren af "mine" bifamilier i baghaven er også om sig og passer og plejer dem.
De overvintrede alle 6, to af familierne blev slået sammen for at give dem noget størrelse, og nu står der 5 sunde stærke bifamilier i baghaven takket være energisk indsats fra ejerens side.
-Men det er jo altid lettest at give garnet skylden, hvis ens strikketøj ikke helt ligner billedet på opskriften.




Tæt på ideelt forårsvejr.

5. May 2018 04:49, Farmer

Bortset fra lidt morgenfrost i går morges kan planterne vist ikke forlange bedre vejr.
Vi fik sammenlagt 26 mm. regn d. 30. april og 1. maj, og siden har solen skinnet dagen lang.
Da regnen kom brat og kraftigt ved middagstid d. 30. april var vi i gang med at få kørt det sidste gylle, så det arbejde måtte færdiggøres i går.

Det er træls, at der ikke kan udvikles en billig metode til at skille gyllen i en vanddel som kunne genanvendes til f.eks. vask af stalden samt en koncentreret gødningsdel til markerne.
Det kunne spare megen kørsel og gene for omgivelserne; men det har vist lange udsigter.

Nede ved de gamle graner kommer dådyrene dagligt forbi vildtkameraet i varierende antal.
En af de faste besøgende er let genkendelig på sit særprægede gevir.
Ved en tilfældighed er den to gange med to dages mellemrum blevet fotograferet i en noget særegen positur:

Her d. 28. april:

Og igen d. 30. april:

Dådyrene er begyndt at tabe årets gevir, og snart er der kun vækstpunkterne tilbage mellem ørerne, som hos den forreste på nedenstående:

Det nye gevir vokser frem hen over sommeren, og sidst på sommeren bliver basten fejet af.
På det tidspunkt kan dådyrene være hårde ved juletræerne; men daglige besøg i plantningerne med hunden når den tid kommer plejer dog at kunne begrænse deres lyst til længerevarende ophold indenfor hegnet.
På nuværende tidspunkt er det blot at nyde synet og lade dem hjælpe med at holde græsset nede i køresporene.

Forårsdage.

30. Apr 2018 05:37, Farmer

Der er grøde i det hele.
Markerne står generelt godt. Vårbyggen har haft en god fremspiring. Hveden er indtil videre sund og rapsen er i gul knop.
Enkelte rapsmarker er i begyndende blomstring; men vi har sorten Butterfly i år, og den er lidt senere på færde.

Der er en del glimmerbøsser i rapsknopperne; men kun en enkelt mark er over skadetræsklen.
Det er så til gengæld det kraftigste angreb af glimmerbøsser jeg nogensinde har oplevet.
Marken blev sprøjtet i går morges, så jeg håber det har lagt en dæmper på aktiviteterne.

Vi tager ofte en lille aftentur ud til overkørslen til Dræet og mindes vores tid som forpagtere derovre. Her inden turistsæsonen i blæst og småbyger er der dejligt fredeligt.
Jørgens jyder er i gang med at afgræsse parkeringspladsen:

Der har sneget sin en enkelt vallak af anden afstamning ind i flokken; men den nye generation er den ægte vare:

Det er smukke højt præmierede dyr, som lever det sunde udeliv, holder strandengene fint nedgnavede og samtidig bliver brugt til både udstilling, kørsel og veteranpløjning.

Også i katteverdenen er der forår. Denne morgen lå hunden ikke i sin kurv da jeg stod op, og forklaringen var enkel:

Kurven var overladt til katten, som tilsyneladende opfatter hundekurven som det sikreste sted at få killinger.
Og der er nok noget om det. Hunden ligger vagt lige ved siden af, og viser mig killingerne når jeg nærmer mig.
3 killinger er det blevet til. Passende antal. De næste generationer af mus og rotter kan godt begynde at forberede sig på det værste.

Første regn i over to uger.

25. Apr 2018 06:35, Farmer

Denne morgen regner det. Der er kl. 6 faldet 5 mm siden regnen begyndte lidt over kl. 3.
Vi har til dato haft et fortrinligt forår til forårsarbejdet.
Med undtagelse af et par våde pletter med dårlige dræn på tilsammen under en halv hektar er alt sået og fremspiret rigtig pænt.

Dette forår minder nok en del om foråret 1966, hvor der var snestorm 14. april og ugedagen efter kunne forårsarbejdet begynde.
I år var der dog kun tøsne d. 3. april; men så har det ellers været op til 26 grader et par dage og flotteste forår.

Jeg så de første svaler i går, d. 24. april, ved Kragelunds Møllebæk nær Jerstrups gamle grusgrave. Det er forholdsvis tidligt på året.

Bøgen hos naboen sprang ud d. 21. april. Det er til den tidlige side, men ikke rekord-tidligt.



Denne bøgs udspringsdato er noteret siden 1993. I 2009 med 16. april og 2013 med 5. maj er yderpunkterne.
Der er bøge med tidligere udsping; men det interessante ved denne bøg er, at naboen har noteret datoen hvert år i så mange år.
Vi havde en bøg i nabolaget, som var blevet fulgt i et par år mere; men den måtte desværre lade livet for et par år siden.
Dens rekord var 1991 med udspring d. 9. april.


Fladbundede pramme.

19. Apr 2018 05:40, Farmer

Der er tilsået med undtagelse af et par våde pletter, som ikke rigtig tæller med.
Det meste ender nok som blomster- eller vildtstriber.

I går fik vi gang i et dræn ved Futkæret, så nu vælter vandet ud af drænsslangen, og om få dage kan kan der køres igen.



Men det er en beskidt verden at arbejde i:


Drænvedligeholdelsen er desværre ikke lutter held i år. Den største af tilstopningerne har vi stadig ikke fået gang i, selvom vi har gravet og spulet og spulet og gravet.

Da vi startede arbejdet satte jeg en sten med en rapsstub i vandkanten. Som det ses har arbejdet indtil videre ikke givet noget resultat:

Vi har dog fundet rørerne. Vi kan ikke spule frem under oversvømmelsen, og jorden er endnu for våd til at kunne bære rendegraven; så vi må afvente.

Det er en rigtig gammel drænsledning, hvilket ses af, at drænsrøret er "fladbundet" i stedet for cirkulært.
Rørene er brændt, inden man havde den fornødne teknologi til ensartede runde rør, og derfor har de denne flade side, som røret har ligget på medens teglleret har været blødt.



Vi er antagelig mere end 125 år tilbage i tiden, så de har virkelig holdt godt, og det bedste ville være, om vi fik dem til virke igen, for de gamle rør virker som da de blev lagt en gang i sidste halvdel af 1800-årene.
-Når/hvis vi ellers kan komme ned og får repareret sammenstyrtningen eller hvad der nu gør det umuligt at spule under oversvømmelsen.

Som i 1809.

12. Apr 2018 05:45, Farmer

Det går stadig planmæssigt med forårssåningen, og jorden falder godt for harven (Det betyder, at harven efterlader jorden med en masse små knolde i modsætning til det rene pulver, som kan regne sammen eller knytnævestore knolde, hvor kernerne ikke kan spire.)

Det vinterpløjede får lige en let overkørsel med S-tandsharven inden rotorharven og det forårpløjede sås lige på furen.

Anderledes ser det ud, hvor et dræn er stoppet til.
I en hvedemarken, hvor vi i forgårs fik planterødderne ud af en af hovedledningerne, synker vandet nu pænt; men det var også tiltrængt.

Oversvømmelsen nærmest stoppet er nu væk:

-Og næste oversvømmelse af 4 på stribe svinder. Vandet stod 24 timer før op til plastikposen til højre i billedet:


Man skulle egentlig tro, at vandet forsvandt først fra den højstliggende oversvømmelse bagest; men det er modsat.

Et billede af søgerenden (Hvor den åbnede drænsledning er dækket af en stålbue for at undgå, at eventuelt nedstyrtet jord stoppe røret igen.) giver et godt billlede af, hvad dræn betyder for farbarheden.

"Oversvømmelsen" er forskudt ca. 1 meter ned, og den fugtige, men ikke vandmættede, jord er nu tilgængelig for planterødder og jorden er nu farbar for folk, fæ og maskiner.

Om få dage kan vi erstatte de to drænsrør vi kom til at ødelægge ved søgningen, lukke hullet, og glæde os over en mark, som igen er dyrkbar.

-Men hvad gjorde man dog før drænrøret blev opfundet omkring 1848?

Man havde åbne afvandingskanaler, pløjede i højryggede agre og havde derudover store sumpede områder, som kunne give en smule hø sidst på sæsonen og i tilgift en ubeskrivelig myggeplage med malaria til følge.
På nedenstående kortudsnit fra 1809 ses de 4 oversvømmelser som permanente sumpområder vest og sydvest for "f" med blå blækfarve:

Vi er hele tiden kun et par nævefulde planterødder fra at blive sat 200 år tilbage.

Når vejret er med os.

11. Apr 2018 05:42, Farmer

Såningen rykker planmæssigt fremad.
Vejrudsigtens regn fredag er skubbet til lørdag og samtidig reduceret i omfang.
Det kan ikke ønskes bedre i et forår, hvor vi har det største areal med vårsæd nogensinde.

Det våde efterår tilllod ikke, at vi fik sået den ønskede mængde vinterhvede, og derved blev en del af efterårsarbejdet gjort til forårsarbejde.
Et tørkeår slutter, når vækstsæsonen er slut; men et år med store nedbørsmængder forfølger én mindst ét år frem.

Det er ikke lige tørt over det hele. Hvor drænene ikke virker optimalt, er der stadig blankt vand i markerne.
I går lykkedes det dog at få hul på en tilstopning, som har generet siden efteråret.
Det er herligt, når det lykkes at finde drænsrørerne selvom der i den mark ikke findes pålidelige drænkort bevaret. Mange drænsarbejder er lavet privat, så Hedeselskabets arkiver kan ikke altid afhjælpe kortmanglen.
I de tilfælde gælder det om forestille sig, hvordan drænsmesteren for over 100 år siden har kunnet slippe lettest om ved arbejdet.

I denne gang måtte vi grave henved 20 meter søgerende inden vi fandt drænet.
En tur med rensebåndet, og så kom rodtrævlerne væltende efterfulgt af vand i mængder.

Det held måtte naturligvis fejres med friskt brød og gammelost til kaffen.
Jeg stillede dog støvlerne inden jeg gik ind i Brugsen efter varerne.
Det er en mudret affære at være drænsgraver:

Foråret så pludseligt kommer.

9. Apr 2018 06:06, Farmer

Eller springer vi helt foråret over i år?
For en uge siden lå her sne, i går var vi nær ved 20 grader og denne morgen er det 11 grader.

Jorden er stadig meget våd; men det tørrer naturligvis godt i overfladen. Vi startede med at forårspløje i går, og det gik egentlig ganske fornuftigt. Vi efterlader et par våde pletter som vi må tage os af senere; men det kan ikke nytte at lade nogle få kvadratmeter styre.

Hvis alt går efter planen starter vi i dag med at så hos en nabo. Jeg synes nu jorden er lidt fugtig hos ham stadigvæk; men han ønsker marken sået, og det bliver den.
Hvem ved? Måske gør han det eneste rigtige. Det vil tiden vise.

Der står jævnligt dådyr i granerne ved Iglekæret, og i forgårs var ingen undtagelse.
For en gangs skyld havde jeg kameraet med og for en gangs skyld kom der et tåleligt zoom-billede ud af indsatsen.



Lige så glad jeg var for mit gamle Lumix-kamera, lige så dårligt forliges jeg med mit Lumix 80 fra i fjor.
Det kan -efter instruktionsbogen at dømme- stort set alt undtagen at rede senge og slå på tromme, og det er nok selve problemet.
Der er 3-4 forskellige indstiller til solnedgangsbilleder; men ikke ét, som gengiver farverne korrekt.
Der er et utal af zoom- og forvalgsmuligheder; men jeg har ikke  fundet en ordentlig indstillingsmulighed, når det bare skal gå stærkt, fordi der er et et splitsekund inden motivet forsvinder i skoven eller hen over bakken.
Jeg kan tilsyneladende ikke -som ved det gamle kamera- få det til at vise dato og klokkeslet i nederste hjørne uden at jeg skal have fat i hvert enkelt billede og efterbearbejde.
Elektronic World, hvor det er købt, har kun himmelvendte øje at bidrage med. De solgte mig varen, og så rækker deres evner ikke længere.

Jeg gad nok at vide, om der findes en fotohandler eller lignende, som kunne købes til at tæmme udyret. Så ville jeg love aldrig at røre andet en aftrækkeren på kameraet igen.
Gode venner bliver kameraet og jeg nok aldrig.

Nå undskyld; men nu har jeg da disse ovenstående linier at vende tilbage til, når jeg en dag ikke længere kan huske, hvorfor herlighederne endte i kassen "Elektronik" på genbrugspladsen.

 

Rigtigt aprilsvejr.

3. Apr 2018 06:28, Farmer

Aprils omskiftelighed er i år dokumenteret på månedens første godt og vel to døgn.
Kraftigt snevejr 1. aprils formiddag afløstes af kølig, men smuk aften.

Dagen i går var så en smuk forårsdag med morgenfrost og en eftermiddagstemperatur på hele 9 grader.

Bierne var i fuld aktivitet i forårsblomsterne.

-Og denne morgen er det igen snevejr, så hunden blot stak snuden udenfor for igen at smutte op i den lune kurv.

Der er et par nedbørsrige døgn forude. Jorden er stadig våd. Vi er vist henne i næste uge inden forårssåningen kan begynde.
Det er ikke unormalt. 10. april for 39 år siden såede vi første gang her på stedet, og den dato har mere end én gang siden været vores startdato for vårbygsåningen.

For blot to år siden var starten af april helt anderledes:

http://farmer.smartlog.dk/v-rbyg--post1536014

 

Savførerbesøg.

31. Mar 2018 06:19, Farmer

Vintervejret forsøger sig stadig. Sne og slud i forgårs og frost natten til i går.

Solen har dog magt, og denne morgen er det svært at finde en smule sne noget sted.

De tidlige forårsbebudere i haven tåler sagtens omslagene i vejret; men de arme syndere, som forsøger at skaffe sig brødet ved at producere udplantningsplanter.
Det bliver vist året, hvor mange går direkte til sommerblomster i kummer og altankasser.
Det hjælper så heller ikke, at plantesalget har bevæget sig fra blomsterhandlere til discountbutikker, hvor mishandlede planter i containervogne vidner om, at det ikke ligefrem flyder over med udlærte handelsgartnere i vore dages detailforretninger.

Vi har heldigvis de kommende måneders blomsterpragt liggede i vinterdvale under jorden og i fyrrummet, hvor de første dahliaer er begyndt at røre på sig. Den tid den glæde.

Et besøg af min savfører har givet synlige ændringer i læhegnene ned mod engen.

Disse hegn plantede jeg for ca. 25 år siden, og nu er bestandtræerne af eg, bøg, lind og enkelte løn udvalgt.
De vil i de kommende år have plads til at danne kroner. Eg og bøg vil give olden og lindenes blomster vil give bierne føde i juli. De enkelte træer af spidbladet løn er beholdt for at give hegnet ekstra efterårsfarve.
Resten er savet ned, og skal via flishuggeren en tur i fyret.
Stort set alle de fældede træer og buske vil så skyde fra roden igen og danne en effektiv fodpose med læ og ly.

Det ser voldsomt ud lige når fældningen er færdig; men det er et nødvendigt tiltag, hvis ikke læhegnets træer skal udvikle sig til tynde piskeris og miste styrke.

Der er faktisk et par hegn mere, som trænger til samme tur; men mudder og vand gør det vanskeligt at nå dem.

Foråret er i gang.

27. Mar 2018 06:16, Farmer

Alle 6 bifamilier i baghaven har overlevet vinteren! De seneste to dage har der været aktivitet.
Erantis, vintergækker og krokus har benyttet eftermiddagssolen til at byde bierne indenfor. Hele haven duftende blomsterpollen og summende af bier.

Nogle af bierne tog en dans på bagsiden af kronbladene inden måltidet:

Andre gik lige til sagen i en sådan grad, at blomsterstøvet i sin overdådighed dryssede ned:


Ænderne fik friheden efter vinterens ophold i hundegården. Vejrprofeternes døgnfrost til påskedagene er afløst af let nattefrost, gadekærets is er tøet og så er det løsladelsens time.
Man forlader Guantanamo i morgengryet med Egon Olsensk værdighed,



og kort efter er der atter vand under kølen:

 

Vinteren er forbi, og ræven blev snydt for sin juleand.

 

Vi har gødet frøgræsset og vinterrapsen. Begge arter har sat de fineste nye rødder. Væksten er i gang.

Erantisduft.

21. Mar 2018 04:33, Farmer

I skyggen holdt jordoverfladen sig frosset hele dagen i går; men solen har magt nu, og hvor der samtidig var lidt læ, var det forår.
Der skal ikke meget til, førend forårsblomsterne byder sig til. Vores erantisflor foldede sig ud og hele haven duftede.



To af bistaderne i baghaven var aktive i går. Forsigtige flyveture; men et par enkelte bier nåede dog en tur i de lokkende erantisblomster.



Det tidlige forår er så afgjort den bedste tid i haven. Sulten efter farver og blomsterduft gør selv den mindste kontrast til det grå og visne synlig.

Isen på gadekæret skal dog have mere konstant varme for at forsvinde, så tamænderne må nok vente nogle dage endnu, inden de kan slippe ud af hundegården og få sig en ordentlig svømmetur.
At dømme efter adfærden varer det ikke længe, inden æglægningen begynder.
Her er de fra en lille kontrolleret springtur fra Guantanamo. Der ikke mange snegleæg tilbage i løvet når de har været forbi.

 

 

 

Efter vinden.

19. Mar 2018 05:39, Farmer

Det har været en særdeles blæsende slutning på ugen. Tre dage med hård vind til kuling og mellem 1 og 6 graders frost. Det fryser stadig 5 grader denne morgen; men vinden har lagt sig og vejrudsigten melder tø i løbet af dagen.
Det har været hårde dage for fugl og sæd i dvale.

Mellemstesønnen og jeg var lørdag rundt for at fylde fodertønder. Der var ædt godt af hveden og der havde været megen aktivitet.
Et par agerhøns har slået sig ned i spidsen af grantrekanten ved Iglekæret. Dem har jeg ikke set tidligere, så vi er oppe på tre par lige i nærområdet.

To ravne fløj forbi og kort efter satte to havørne sig oppe på Kirkemarken efter at have givet os en sand opvisning i luftakrobatik. Det er første gang, at jeg har set ørnene lave kunster som minder om det ravnene kan udføre. Harerne flygter det bedste de har har lært, når sådan to kommer sejlende.

Tilbage i 1970-erne skrev jeg en dag i kladdehæftet, som dengang udgjorde min naturjournal, at jeg havde set en ravn. Det var en stor  oplevelse. Nu er ravne et dagligdags syn.
Havørnebesøg er måske på samme ved at gå fra en særegen oplevelse til at være en del af hverdagens naturoplevelser.

Viberne var der også. En flok på ca. 20 fugle sad og skuttede sig på naboens vinterbyg. Der var ikke megen føde at hente dér, og det kan undre, at de overhovedet kan overleve med den adfærd; men forfrosne viber i de sidste vinterdage har været fast inventar så længe jeg husker tilbage.

Men de tror på, at foråret er lige om hjørnet -og det gør jeg også!

 

 

Tags

Arkiv

Relaterede