Naturjournal

Seneste regnperiode gav ialt 23 mm, så nu kan vi klare os en uges tid uden nedbør idet der på en almindelig god sommerdag fordamper ca. 4 mm. fra en god sund afgrøde.
Egentlig skulle jeg køre og sprøjte hveden forebyggende mod akssvampe, og jeg nåede også en enkelt sprøjtefuld, da vinden lagde sig sidst på eftermiddagen.
Næste tankfuld står og er blandet; men det trak voldsomt sammen til regn og radaren viser regn stort set hele vejen uden om os, så jeg valgte at holde en pause, og måske starte ved 3-tiden igen.

Det er i skivende stund rigtig grødevejr. Helt vindstille og 21 grader.

En pæon stod i spændt knop i morges:

Og her til aften er den næsten udsprunget med en svirreflue som den første på balkortet:

Hveden nyder også vejret. Torp-hveden, som for små tre måneder siden så sådan ud:

Er nu skredet igennem, står med de smukkeste aks af den kompakte type

og er i stand til at dække hunden:

Det bliver spændende, hvad den hvedesort kan præstere udbyttemæssigt trods særdeles sen såning. en hård medfart af vinteren og det drillende forår.
Nu skal man ikke høste med øjnene, og meget kan gå galt endnu; men det ser ud til at være en hvedesort, som tåler modgangen fint.

Midt i ugen var jeg en smuttur i det polske.
Det er den herligste sommer; men det er desværre ved at blive rigelig tørt til afgrøderne, og siden hjemkomsten for tre dage siden er der kun faldet 5 mm. regn dernede.
Men tørke kender vi, og det plejer at gå nogenlunde alt sammen. Værre er det sydpå, hvor regn og oversvømmelser dominerer.

Afgrøderne er smukke på denne årstid. Her er det et triticale-aks i fuld blomstring, som tager sig godt ud. Triticale er en krydsning mellem rug og hvede, som bruges til fjerkræ- og svinefoder og dyrkes på de mere sandede jorde:

Hveden står generelt tilfredsstillende. Her er det sorten Baryton efter vinterraps i Tvillingemarken:

På sandpletterne kan tørken ses i bunden af afgrøden. Planterne søger at overleve ved at lade de nederste blade dø hen og derved nedsætte fordampningen. Er vi heldige at få vand indenfor en kortere periode, er det ikke så dårligt endda, at de nederste blade er væk. Det hindrer nærsmitte fra eventuelle svampe fra disse svage vinter- og forårsblade i bunden.

Her er det en sandplet i Allémarken, hvor det ses, at bladene i bunden er gulnede. Sorten er Julius og forfrugten er igen vinterraps:

Kartoffelmarken tegner foreløbig godt. Det er svært at få et billede, som giver det rette indtryk; men et tager sig godt ud med 96 hektar kartofler i ét stykke. Jeg håber at være i Polen, når de om kort tid går i blomst.
Det er godt, at de ikke skal graves op med håndkraft.

Rapsen er også i Polen meget kortstrået i år. Her er det sorten Astrid, en gammel liniesort -kontra hybridsorterne, som er dyrere i udsæd, men har et større udbyttepotentiale- som fra naturens hånd i forvejen er kortstrået.
Men vi skal jo ikke bruge halmen alligevel, så lad os håbe, at rapsen bruger krudtet på at sætte frø i stedet for stængel.

Jeg nåede også lige at få en kop kaffe med Golik, som om nogen burde have en hædersbevisning for den uegennyttige indsats han ydede i årene lige efter de politiske forandringer i Polen.
Han og Ewas hjem var et konstant grødende arnested for en lang række danske og andre udenlandske virksomheders startaktiviteter i Polen.

Disse aktiviter har jeg lidt om i dette gamle indlæg, som i øvrigt desværre igen er aktuelt ved Tyskland og Frankrigs aktuelle ønsker om midlertidige grænsekontroller:

 http://farmer.smartlog.dk/ewa--post271517

Her er et foto af Golik og beboelsen til den gård han i sin tid købte og nu har overdraget til børnene. Det er svært at forestille sig, at stensætningerne og hele græs- og gangarealet i 1993 var ét stort sammengroet krat og væggene stod i umalet, halvt nedfaldet puds. Den mand har fortjent sit otium, som han heldigvis påskønner og nyder til fulde, selvom han stadig tænker i forret ning og har visioner.

Naboen Pawlac har også haft gang i landbruget siden han forpagtede de første få hektar lige udenfor landsbyen. Hans datter og svigersøn driver nu knapt 1000 hektar og har fået det smukkeste stuehus ud at den gamle faldefærdige rønne vi i 1993 holdt møde i, da vi ansatte fru Pawlac som bogholder med Golik som den allestedværende tolk og styrmand. Udenfor legede vores mellemste som og deres barnebarn -begge tre år- i en stak grus. De behøvede ikke tolk. det gik over stok og sten.

Det er ikke kun facaderenovering og hattelak. Indvendig er alt tiptop. Hr. og fru Pawlac er blevet oldeforældre, men bor stadig i huset. Det er svært at beskrive husets tilstand dengang uden at genere nogen.

 På den anden side af vejen har den yngre generation bygget nyt, hvor der dengang lå et sammenstyrtet mølleri med rustne livsfarlige stålsiloer og transportsystemer. Gadekæret er renset totalt for gammelt jern og nedstyrtede træer og rummer nu i stedet fisk:

-og åkander:

Det er utroligt, hvad manglende korrekturlæsning i nyhedssektoren giver af tåbeligheder.
Der trykkes tydeligvis blot på "Stav", og så opfattes alle fejl som rettet.
Her et eksempel fra dagens Landbrugsavisen.dk, som sætter faren ved at dyrke roning i et nyt og voldsomt perspektiv:

" "I januar blev REFA-Energi i Nykøbing tilbudt nogle af de roere, som på grund af frost og rådneskader blev fundet for ringe....."

Her er linket til hele historien,

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2013/6/13/Sefoerstekulemedroertilbiogas.htm

som jo er ganske positiv, idet roer uden værdi til sukkerproduktion måske er et godt produkt til gasproduktion.

Tænk, hvis alle de tons kål, som jeg pløjede ned sidste vinter blot fordi de var lidt for små eller lidt skævt dannede, kunne have endt deres dage i et biogasanlæg.
Det samme gælder de mængder af frugt og grønt som ikke når butikkerne pga. ubetydelige småfejl.

Det bliver spændende at følge, om roerne er anvendelige efter en ensilering, for roer er nogle af de bedste planter til at indfange solenergien og binde den i planten, og tilmed herlige at gå på agerhønsejagt i.

Nede ved den store grusgrav er der et svanepar med et par unger.
I aftes tog jeg et par hurtige billeder af dem på fuld zoom, og først nu opdagede jeg, at den ene unge er lidt for mørkegrå til at være en svane. Det er vist nærmere en grågås, som har lagt æg i reden:

 -Og her forstørret op, så det knapt er muligt genkende dem som fugleunger:

Er det lyset, som snyder eller ER det en gæsling og en svaneunge?

Hvad mener I?

Det var rigtig vejr for dufte her til aften. Nordsiden af syrenerne har stadig duftende blomster.
Rapsens sideskud er stadig i blomst nede mellem kæret og mergelgravene i Akbertmarken og sender fra før daggry til hen mod solnedgang lokkende signaler til de hårdtarbejdende insekter.

Man kan så vælge at nyde duften og de sunde skulper eller ængstes over, hvornår en så sentblomstrende raps er høstklar.

Høduften, som driver i stuen ind:

Selvom transportmidlerne og systemerne til høbjærgning har ændret sig siden "Hvor smiler fager den danske Kyst.":

 Duften af rug som drær er sommervarm og intens

Hanblomsterne hænger ud og sender støvet af sted i hele kaskader. Jeg har desværre ikke et foto af dræende rug; men det skal også opleves in natura for at kunne nydes fuldt ud. Et af naturens mange undere.
Men her er et enkeltaks på nært hold, hvor hanblomsterne ses tydeligt:

 Sådan en aften giver med stor sandsynlighed også en smuk morgen, så det er tid at gå til køjs.

Efter for længst afdøde Bent Bondes almanak skal man kunne finde det første hvedeaks på vej sidelæns ud af strået d. 28. maj. I år blev det i forgårs, d. 2. juni, og i dag er aksene fremme i tusindtal i hveden overfor gården, som er den førstsåede.

Granerne er også ved at komme i sommertøjet, og lyser efterhånden godt op, selvom også de er sent på den.

Vi har fjernet selvsåede løvtræer i granerne i de seneste dage, og det rykker godt fremad.

Vi vil prøve at sprøjte 2. gang mod knoldbægersvamp i år. Rapsen i år er i marker med et presset rapssædskifte, blomstringen er langtrukket og rapsen kort, så køreskaden ikke bliver så stor.
Samtidig opnås ved den sene sprøjtning en effekt mod skulpesvamp og skimmel, så nu prøver vi i morgen tidlig.
Der er stadig en del blomstrende sideskud, selv om hovedskuddene er færdigblomstrede, og markens smukke gule farve går over i grønne nuancer.

Lige et blomsterbillede til minde om sidste uges farvepragt:

D. 29. maj havde jeg besøg af planteavlskonsulenten, hvor vi gik hvedemarkerne igennem for at se, om der var noget fremadrettet for resten af sæsonen som skulle reguleres i forhold til den oprindelige dyrkningsplan.
Klokken var hen ad 2 eftermiddag, og vi havde lige fået en lille byge, da vi nåede til Kilemarken.
Nede på græsskrænten mod mosen gik en seks-ender, som jeg ikke tidligere havde set, og efter en kort stund sprang han ind i granhovedet i hjørnet mod naboen, som jeg for mange år siden lod blive tilbage fra en ellers halvt mislykket juletræsplantning i det tørre år 1992.

Det er naturligvis høje træer nu, som jeg kun tager enkelte store juletræer på 6-8 meters højde fra.
Rådyrene er glade for det lille hjørne og sidste år skød jeg faktisk en seks-ender på dette stykke græs foran granerne.
Jeg besluttede at sætte mig ned samme aften, da det ikke var til at vide, om det var en strejfende buk eller en pladsbuk, når han nu ikke tidligere havde ladet sig se.
Jeg tog derned i god tid før solnedgang, og var på plads et kvarter i otte efter et længere mas med at komme i god vind gennem det lave vand foran mosen.
Jeg havde kun lige siddet i et kvarter med mulighed for anlæg ved en ung elm, da bukken kommer springende ud af granerne og lige ned i mod mig.
Da det hele skulle gå meget stærkt, kom jeg til at knække en tynd gren idet jeg tog riflen op.
Det blev held i uheld, idet bukken standsede et øjeblik og vendte siden til. Ren cowboyskydning. Ingen tid til andet end at finde bukken i trådkorset og bang. Heldigvis en ren bladkugle og bukken lå forendt få meter henne.

Meget pudsigt var skudstedet i engen under ti meter fra sidste års skudsted, og da jeg kom hjem for at læse om sidste års buk -som jeg i øvrigt aldrig nåede at skrive om på bloggen-  viste det sig, at det i fjor var d. 28. maj, at jeg fik en buk på stedet.
Sidst i maj er nok et tidspunkt, hvor jeg fremover vil checke Kilemarken lidt ekstra.
Begge bukke var to år efter tandsættene at dømme.

Selvom Alma ikke løber efter rådyr når vi på jagt, er hun stærkt interesseret når der er nedlagt råvildt, og ingen fremmede får lov at komme i nærheden af dyret.
Her snupper hun lige en smagsprøve af blodet fra skudstedet:

Der er langt i mål endnu for vækstsæsonen, og meget kan ske; men det kan dog ikke afholde fra at nyde de gode stunder for afgrøderne.
Vinterrapsen har om nogen nydt godt af sidste uges regn. Marken er stadig i fuld blomst; men hovedskuddene er ved at være afblomstrede. Dog lyser marken stadig op trods en grå morgen med finregn:

Oftest er der enkelte af blomsterne, som af den ene eller anden grund ikke udvikler en skulpe; men i år er skulpesætningen tæt på total og marken er stadig fri for skulpesnudebiller, selvom der ikke er sprøjtet mod dem.

Det lover foreløbig godt:

 Inde i kanten op mod haven står der en anden korsblomstret plante, judaspenge. Den har en anden blomsterfarve; men på dette udviklingstrin kan man godt ane slægtskabet.
Frøstanden hos judaspenge er som bekendt noget anderledes rund i formen, men stadig med to rækker frø adskilt af en midtervæg, hvilket gør frøstanden til en skulpe kontra bælge uden skillevæg som ved ærtefamilien.

På en fugtig morgen er der rigtig gang i dræbersneglene. Her er det dog et måltid i vejkanten, som er dem vel undt: Brændenælde.

Maj: Optimismens måned.

Vi fik hele 56 mm. regn tirsdag-onsdag i denne uge, og det har frisket voldsomt op på det hele. Afgrøderne er stadig bagud i forhold til datoen; men generelt har vintersæden rettet sig godt efter den hårde vinter.

Rugen tålte den megen nedbør godt, og står stadig op. Rugaksene er nu helt igennem på hovedskuddene og sideskuddene kommer godt med op.

Hveden er generelt set stadig tynd; men også den har busket sig fornuftigt. Det er svært at se, hvordan de få planter skal kunne give en god avl i de områder i marken, hvor vinteren har taget hårdt ved. Nogle gange kan tynd hvede dog overraske positivt og jeg har næppe tidligere haft en hvede her sidst i maj, som i den grad er fri for svampeangreb.

I aftes blev jeg færdig med at sprøjte vinterrapsen mod knoldbægersvamp. Det er et smukt syn fra traktoren, når det gule blomsterhav lyser op i mørkningen.
Rapsplanten evne til at udnytte pladsen overgår alle andre kulturplanter på disse breddegrader. Selv ned til 4-5 planter pr. kvadratmeter er i stand til at lukke helt af og give et fornuftigt udbytte. Heldigvis er der langt flere planter pr. kvadratmeter på 95 procent af arealet, og på nuværende er der under 5 procent af arealet, hvor der ikke er mulighed for fuld og hel av, hvis ellers tingene arter sig

.

Jeg har prøvet at følge en plet hvede med kameraet siden vinteren. Sorten er Torp og den blev sået så sent som 26. oktober med forfrugt hundegræs. Der er sket en del de seneste to måneder:

Jeg satte mig i aftes omme i bunden af Kroghen for at se, hvad der foregår deromme i år rent bukkemæssigt.
En halv times tid før solnedgang kom en ræv omme fra engen med noget stort i flaben. Jeg havde aftenen i forvejen set to råer med tromletykke maver gå rundt deromme, og jo tættere på ræven kom, desto mere overbevist blev jeg om, at det var et nyfødt rålam, det var lykkedes den at tage.

Ræven kom stadig tættere på hen ad forlandet langs bækken, og da der var ca. 50 meter til jeg skulle til at beslutte, om jeg ville tage loven i egen hånd med riflen, drejede han ind mod elleskoven og forsvandt. Så slap jeg for at vælge.

Det var egentlig alt hvad jeg, ud over harer, så af hårvildt i aftes, og jeg gik hjem med tankerne svævende om, hvorvidt jeg skulle have holdt til ræven på den noget lange afstand, når nu den havde tillagt sig de spisevaner.

I morges ved 4-tiden var jeg oppe for at sprøjte rugen i modsat ende af marken, hvor jeg havde siddet om aftenen.
Første gang jeg passerede vejkanten, så jeg godt noget farvet i græsset, og da jeg lidt senere kom retur, kunne jeg se en ræv ligge død i vejkanten.

Den ligner i størrelse og farvetegning den ræv, jeg havde set i aftes, så en bil må i nattens løb have gjort en brat ende på Mikkels hang til lammesteg.

Resten af sprøjtemorgenen havde jeg Lars Lilholts sang om den døde ræv i baghovedet. Kan man lide denne blanding af Dixie og Evald Thomsen, kan man lytte til den her:

 http://www.youtube.com/watch?v=3ym8fMe91_U

16. maj er noget særligt. Bukkejagten går ind, og stort set alle bukkejægere er ude for at prøve lykkens og jagtens gudinder af.
For mit vedkommende blev det en smuk, men rolig affære. En morgen uden et eneste dyr at se.
Vi havde fået 15 mm. i løbet af aftenen og natten, og det har sikkert sat sit præg på dyrenes adfærd. Det var en skøn livgivende regn, som gav afgrøderne et helt andet og friskt udseende, og vejret kunne ikke ønskes bedre.

Rugen er i begyndende skridning og er ikke højere, end at der stadig kunne skydes en buk i den. Det er ganske usædvanligt. På nuværende tidspunkt er rugen tit så høj, at det kan være svært at se rådyrets hoved.

Om rugens udvikling frem mod selvbinder/lehøst er der et gammelt udtryk:

Tre uger til at skrie (skride (altså at akset kommer frem)) i
Tre uger drie (dræ) i
Tre uger til at hvi'e (Blive hvid/modnes) i

Fra selvbindermodenhed til mejetærskermodenhed er der ca. 2 uger, så rughøsten kan, efter den gamle remse, forventes omkring 5-10 august. Nu får vi se om det holder.

Rapsen er først nu i fuld blomst, så det bliver også sen høst for dens vedkommende. Det kan meget vel blive samtidig eller endog senere end rugen.

Vi har fået 5 mm. sidst på eftermiddagen, og er nu oppe på 12 mm. sammenlagt siden nattefrosten stoppede i starten af måneden.
Det er stadig særdeles tørt; men nu er overfladen blevet blødt op, og planterne har rettet sig gevaldigt.

Lørdag/søndag var vi en tur i det hollandske, og når man aftaler at mødes på Hyacintvej i Lisse i Holland, er det ikke et villavejnavn en fantasiforladt borgmester har fundet på over et glas. Holland har stadig godt fat om blomsterløgproduktionen -og landbrugs- og gartneriproduktionen i det hele taget:

Men turen var nok så meget en tur til naturparken  Oostvaardersplassen, hvor heck-kvæg og konik-heste sammen med kronhjorte står for afgræsningen af et stort inddæmmet eng- og  lavvandsområde.
Heck-kvæg blev fremavlet af 2 tyske brødre for små 100 år siden med det mål at komme tættest muligt på de for længst uddøde urokser, som anses for tamkvægets genetiske baggrund.
Et særdeles spændende område, som dog, som så meget andet såkaldt natur, var for præget af de mange besøgende med de deraf følgende stier, gangbroer og opbyggede fugleskul. Man skulle jo nødig få det moderigtige naturtøj griset til eller få våde støvler af at vade ud i sivene -eller for den sags skyld sidde stille en stund for ikke at skræmme fuglene. Vi var dog i området så tidligt på dagen, at vi havde det hele for os selv i starten.

Når Gyldensteens inddæmmede strand igen bliver oversvømmet med alle dens kunstige øer og søer bliver det sikkert en tro kopi af Oostvaardersplassen med tårne, skilte og hele tivolimusikken.

Jeg var heldig at få en ko af racen at se sammen med en flok heste:

Engens blomster begynder så småt at springe ud; men ikke mindst engen er sent på den i år.

Brøndkarsen lyser dog op nu

Desværre er lysesivene, som ses i billedets baggrund, efterhånden stærkt dominerende. Vandstanden i engen stiger årligt og umuliggør høslet. Afgræsning virker nærmest fremmende på lysesiv, da dyreværnet vil have grebet ind, længe førend dyrene bliver så sultne, at de æder det stive stads.

Jeg fik lavet en del wraphø i fjor, så der er foder nok på lager. I går hjalp jeg en anden landmand, der som jeg har et lille kvæghold til engene. Han var løbet tør for vinterfoder, og hans enge var helt i samme stadie som min.

Lukker vi kreaturerne for tidligt i engene, bliver det hele trådt op og den smule græs og urter som er spiret, bliver ædt på få dage. Derefter er der kun tilbage at transportere vinterfoder derned, med alt det bøvl det indebærer.

Ham her burde nyde det sene forår. Han skal nemlig en tur i fryseren den dag de andre skal i engen. Det er høje tid, at han kommer væk. Han er for nært beslægtet med køerne til at jeg tør lade ham gå længere af frygt for indavl.

...er ikke meget; men dog var gårsdagens regn nok til at kvikke planterne gevaldigt op, og det var også tiltrængt.

Rapsen er nu i begyndende blomst på de fremmeligste steder i markerne.

Hveden tager farve og udvikler blade i rivende hast. Her er det igen hveden, som blev sået d. 26. oktober,

og så uhyggelig død ud for 1½ måned siden.

Svært at fatte, at det er de samme planter på begge fotos.

Sprøjtningen mod kamiller i rapsen forleden ser ud til at have virket. Kamillerne er på vej ned, selvom de nåede at få en pæn størrelse. Se den gamle stump majskolbe ved siden af til sammenligning af størrelse:

Det vrimler med gæs igen i år. Man skulle tro, at den langvaríge vinter havde taget livet af mange; men det ser ikke ud til at være tilfældet. I øjeblikket er det unggæssene, som trækker rundt indtil de omkring 10. juni tager til havs for at fælde.
Det bliver at se i afgrøden, når sådan en flok vader rundt det meste af dagen, Men på dette tidspunkt ser det voldsommere ud end det er.

Dåhjortene har nu kastet geviret, og en af mine bekendte havde held til at finde disse 5 kastestænger på en lille skovtur.

Til næste sæson har hjortelauget besluttet at åbne mere op for hjortejagten, og det er nok også på tide.
Bestanden af store hjorte kan efter min mening let bære et moderat jagttryk, og hvis jagten samtidig kunne gøre hjortene lidt mere vilde, så haverne ikke i samme grad vil blive raseret i fremtiden, var en god balance nået.

Det er blevet lunt, og de seneste 3 nætter har været uden nattefrost. Fra i aftes til i dag middag har vi kørt non-stop på at bekæmpe kamiller i vinterrapsen.
Cloplyralid, som bruges til bekæmpelsen, kræver et døgn med gode dag- og nattemperaturer for at virke optimalt, og det fik vi. Nattemperaturen nåede ikke under 9 grader, og vi har været tæt på de 20 grader i dag.
Det burde blive en succesfuld sprøjtning; men det er også nødvendigt, for rapsen er åben og kamiller skal ikke levnes mange chancer førend de totalt dominerer billedet.
Ikke nok med at kamillerne kan halvere udbyttet, det gør også rapsen næsten umulig at høste.

Der skulle meget gerne komme regn i nat i pænt store mængder. Det er meget tørt, og langt fra al gødningen er regnet ned i rodzonen endnu.
Jeg gad nok at vide, om meteorologerne ved, hvorledes deres skiftende meldinger giver anledning til stress og uro. I skrivende stund loves er pæne regnmængder. Det bliver spændende, om vi har heldet med os.