Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Det grønnes.

20. Apr 2015 06:27, Farmer

Det er stadig køligt om natten; men vi er sluppet fri af nattefrostens tag.
Dagene har på det seneste været varme og solrige.
Lørdag formiddag blev vi færdige med at køre gylle. Den der evner at tage lugten ud af det stads behøver vist ikke at få flere gode ideer i dette liv.

Afgrøderne er i god vækst efter årstiden, og mirabellerne blomstrer.

 

Hveden strækker sig,

 

og rapsen vil sikkert gå i blomst i løbet af ugen.

Bemærk de lysgrønne uskyldige små planter i det yderste stykke mellem vejrabat og første række rapsplanter. Det er valmuer. Der er kun sprøjtet mod valmuer indtil den yderste rapsrække, og som en streg står de i tusindvis langs kanten.
Om nogle uger er uskylden gået fløjten, og de vil danne et rødt flor i kanten. Smukt, men dyrt i fald floret fortsætter ind i marken.
Men ve den, som glemmer at bekæmpe valmuer i marken.

Om muligt koldere.

16. Apr 2015 22:07, Farmer

Hjemvendt fra en tur i det polske, kan det konstateres, at foråret dernede skrider endnu langsommere frem end herhjemme.
Der har været lange perioder med nattefrost ned til -6 C, og den bidende kolde nordenvind går gennem marv og ben.

Forår er det dog, og storkene er kommet, selvom de skutter sig noget i rederne:

Nedenfor vores hvedemark ved Grabowafloden er der lavet et vældigt tiltag for kanoturisterne. Turistbranchen er i en rivende udvikling.
Nu kan der lægges til og grilles på vejen ud til Østersøen:

Og få meter derfra arbejder bæverne. Vi må håbe for dem, at de tåler turismen. Bemærk hvordan grenene langs floden er gnavet over og græsset på brinken er helt trådt væk:

Området bag floden blev indtil for ca. 15 år siden brugt til at grave mosemergel ud. Det har efterladt en række større søer, som dog er for dybe for mange andefugle; men grågæssene søger tilflugt i søerne med deres nyudklækkede gæslinger:

 

Tranerne holder som sædvanligt til i Dziki-marken. På nuværende tidspunkt er det ungfugle, som holder sammen i flokkene og øver dans og kampmanøvrer. Heldigvis har vi ikke noget vårkorn, for tranerne kan være slemme til at æde det nysåede korn.
Så er det trods alt bedre, at de tramper lidt rundt i hveden:

Rapsen viser tydeligst, at kulden holder udviklingen af planterne tilbage:

Men vi har dog fået gang i kartoffellægningen, og vejret kan hurtigt slå om, og så kommer det til at gå stærkt. Afgrøderne står generelt rigtig godt efter den milde vinter.

 

Rodbehandling.

9. Apr 2015 04:46, Farmer

1. september i fjor overtog vi et stykke jord, hvor der tilbage omkring 1950 var blevet plantet nogle canadiske landevejspopler for at give læ til en aspargesproduktion.
Aspargesproduktionen ophørte engang før 1970; men træerne stod endnu uden at have været stynet/tophugget, og den slags tåler popler dårligt.
Mange træer var således livsfarlige, da de var gået ud i toppen. Samtidig stod træerne helt malplacerede i forhold til den nuværende drift.
Oveni er den eneste hjemmehørende art af poppelfamilien bævreasp, så heller ikke artsmæssigt passede træerne ind i dansk natur.
Ned skulle de, og ned kom de.

Så var der rødderne tilbage. Mange var halvrådne og var lette at vippe op; men enkelte gav kvalificeret modspil, så vi måtte have hjælp af større maskineri udefra:

Om et par timer starter vi så med at køre rødderne i stak. Når de i løbet af sommeren tørrer, vil det være lettere at ryste den resterende jord af dem, og derefter er det planen at udsætte dem for et maskineri, som evner at knuse rødderne.
Det knuste materiale kan så anvendes i fjernvarmeværker. Der er næppe hverken energimæssig eller økonomisk gevinst ved at lade rødderne molestere (Tænk, jeg troede indtil for et øjeblik siden, at det hed  at molestRere.);men afbrænding er forbudt i stor målestok, og det bliver sikkert næsten alle pengene værd at se en sådan rodknuser i arbejde.

Når vi har fået nogle udtjente bygninger væk også, må vi se, hvor der kan placeres nogle mere artsrige plantninger, som har mere naturværdi end disse énrækkede monokulturhegn, hvor kun lævirkning var målet med plantningen i efterkrigsårene.


Andre har andet forårsarbejde at se til.
Rørhønsene er kommet tilbage fra vinteropholdet i det sydlige, og nu går det løs i gadekæret med udspilede haler og megen snak mellem de visne planterester fra i fjor.
Ordentlig redeplads bliver der næppe førend de forskellige vandplanter igen sætter nye blade; men de skal nok nå at få et kuld på vingerne.
De er svære at komme tæt på, når de vimser rundt konstant; men haleføringen som en hel minipåfugl og fuglens generelle skønhed kan måske fornemmes på dette over-zoomede billede.

 

Vest på.

7. Apr 2015 05:59, Farmer

Efter en længere periode med morgenfrost ser det ud til, at temperaturerne bliver over frysepunktet for en tid.
Med lidt held titter det førstsåede vårbyg frem i løbet af dagen. Der var  topspirer lige under jordoverfladen forleden, så med lidt held....

Højtryksvejret giver nogle flotte solopgange,

og snart har solen indhentet den time uret blev stillet frem ved starten af sommertiden.

Som de andre morgener var gårsdagens ikke just med sommertemperaturer.Her er det et hjørne afrødsvingelmarken i morgenrim

 

Afgrøderne tager ikke skade af lidt frost; men det giver heller ikke grøde.
Udviklingsmæssigt har planterne snart sat det til, som de var foran efter den milde vinter.

I forgårs var jeg en tur i Bogense, og på vej derud var en af bramgæsflokkene kommet ret tæt på landevejen. Det nærmer sig afgang mod Svalbard for dem. Enkelte par yngler i Danmark, og det antal er stigende; men det er vist kun ca. 100 par i øjeblikket, så langt de fleste i har en lang rejse foran sig.

Enkelte grågæs var der også i flokken. De forskellige gåsearter holder sig ikke skarpt adskilte. Rent billedteknisk kan dette foto taget fra en kørende bil slet ikke bære at blive zoomet, men dette blot til dokumentation:

For at lade påsken i år forblive den påske, hvor vi slet ikke var i marken på noget tidspunkt, tog vi i går en tur til Ribe og senere ud til digerne, hvor der var bramgæs i stort tal.

Det var efterhånden ved at være mange år siden vi sidst var på de kanter. Vi var lidt rundt i den gamle bydel, hvor der sælges alskens krimskrams til os turister.
Det herligste var dog dette skilt:



Vi blev heldigvis ikke ramt af uopsættelig købtrang, men nåede en tur ud forbi en marskgård, hvor en af mine gode venner tjente i de unge år.
De havde stadig malkekøer. Nu i større antal og i løsdrift.
Jordene og den megen nedbør i området egner sig også godt til kvæghold. Vi må håbe, at mælkekvoternes ophør her pr. 1. april i år vil bringe bedre økonomi i malkekvægholdet.
Ud over de enkelte kvægholderes økonomi er de mange græsmarker og enge en betingelse for det rige fugleliv i området.

En tur i Landsbyen.

3. Apr 2015 06:15, Farmer

Det er sært med denne påske uden markarbejde.
I går blev der afreageret ved at tage en tur i Den Fynske Landsby.
Jeg kender de fleste af folkene derude fra mit arbejde med gamle danske husdyrracer. Vi fik en god snak. De har været heldige at få 3 kviekalve af deres røde køer, så deres stamme er sikret et stykke frem i tiden.
Der er heldigvis stor interesse for husdyrholdet blandt publikum, og de forstår at trække folk til med håndmalkning af køerne og markarbejdet med hestene.

Snakken kom rundt om ænderne og gæssene.
De havde selv fået alle de andeæg taget fra, som de selv skulle bruge. Racen er også Dansk Sort-hvidbrystet And ligesom vores i gadekæret, så jeg fik næsten en hel bakke æg med hjem fra deres ænder, da vores and i kæret kun har lagt to æg i reden indtil videre, og jeg er noget nervøs ved redens placering i en busk lige ved børnenes lille fodboldbane.
Fint skjul i forhold til kragerne; men noget udsat i forhold til ræve og fodbolde.



Til min store overraskelse lægger den ene af deres to ænder helt marmorfarvede æg.
Jeg har i tidens løb set mange tusinde andeæg, som kan være fra hvide helt over i det blågrønne; men aldrig tidligere har jeg set marmorfarvede andeæg.
Nu må jeg se at finde en rugehøne af lidt større race. Disse æg er lidt for store til mine dværgwyandotter:

 

 

Tabte værdier.

2. Apr 2015 05:53, Farmer

I forgårs fik vi så fik lige den næsten sædvanlige afskedssalut fra vinteren. Det hele blev hvidt fra 6 morgen frem til middag.

og havefasanen blev for en stund slået lidt ud af sit sædvanlige forårskamphumør;

men foråret fortsætter.
-Dog er det uden egentligt forårsarbejde for en stund, for de 20 mm. sne og efterfølgende regn har gjort markerne ufremkommelige en uges tid frem.

Det er nu heller ikke den store katastrofe. Vi er godt med i marken, stort set al vårsæden er sået, og langt det meste af vinterkornet har fået startgødning. Det plejer ellers tit at være sådan, at påsken giver såvejr.

Foråret i år er en anelse køligt i forhold til den milde vinter vi har haft, og tingene udvikler sig indtil videre relativt langsomt.
Granernes ukrudt er er heller ikke så udviklet endnu; men ramsløgene følger næsten kalenderen. Et hjørne i Løglunden (Ja, det hedder skovstykket faktisk helt fra gammel tid af) er totalt dækket at tusindvis af ramsløgsplanter.

Forleden var Fruen og jeg en tur i et større plantecenter for at snuse lidt.
Det blev ved snuseriet.
Indkøbte planter har ingen historie. Vi holder af at vide hvorfra har fået planterne foræret eller indbyttet.
Stauderiddersporerne er fra vores afdøde nabokone, Bente, som desværre døde alt for ung. Løjtnantshjerterne stammer fra Inger-Elises have og Ernas iris svigter aldrig, og sådan kan vi blive ved haven rundt.
Begge de to sidstnævnte kvinder er desværre også borte forlængt; men netop dette med at have blomterne fra deres haver gør, at man lige får sendt en tanke tilbage på giverne, det de stod for og det de gav omgivelserne.
Heldigvis har vi også blomster, som fulgte med, da vi flyttede ind i 1982 såsom den oldgamle lyserøde buketrose og så selvfølgelig Julias kodriver, som jeg skrev lidt om for mange år siden.

http://farmer.smartlog.dk/julias-blomster--post53223

En anden årsag til, at det blev ved snuseriet i dette blomstercenter var priserne.
Tænk for eksempel på, hvilke værdier vi her kort efter påske ødelægger, når vi slår mellem juletræerne, hvis ellers salgsprisen for disse ramsløg kunne overføres direkte:


-Og så skulle det endda forestille at være et tilbud.

 

Forårstegn.

29. Mar 2015 06:31, Farmer

Det er som om at vejrsituationen "Tidligt forår" ingen ende vil tage. Det er stort set samme temperaturer som for en måned siden, blot er vejret blevet lidt mere ustadigt.

I går var det smukt solskinsvejr indtil aften, og det passede godt til de forårstegn dagen bød på.

De to bistader Jens havde i vores frugthave vinteren over klarede ikke skærene, og begge var af en eller anden grund udvintrede.
To nye familier kom så til i sidste week-end fra en biavler, som er ved at drosle ned.
Til vores store fælles glæde var begge familier ude at flyve i går.
De gik glip af forhavens store erantisflor, og de må derfor ud for at finde nogle piletræer eller enkelte sene erantis, så der kan blive samlet noget pollen til at opbygge familierne.


Også fasanerne i havevolieren benyttede sig af forårsolen. En af de to høner lagde det første æg i går, selvom det altid har heddet sig, at den første fasan lægger det første æg 10. april. Med lidt held kan hønen have reden fuld til den dato.
Jeg samler nu æggene for på den måde at få hønen til at lægge flere æg. Jeg har dværghønsene klar til at tage sig af udrugningen og pasningen.

 

Endnu et forårstegn bød dagen på:
I nabolandsbyen fik et af de unge får i en lille nystartet fårebesætning i går et lam.
I efteråret var jeg med til at fragte 4 lidt forhutlede og ormebefængte lam fra en vestjysk plantage til min bekendtes indhegning.
Han fik givet de nytilkomne ormekur og et godt foder af hø hen over vinteren. Først på vinteren blev der indkøbt et vædderlam fra en anden besætning og i går eftermiddags kom det første resultat af de fælles anstrengelser:

Jo bestemt.
Forår er det, selvom den vårbyg vi såede d. 16. marts kun har nået at sætte 2 cm. lange rodspirer på de 2 uger der er gået siden vi startede såningen.

Hvid, men hvilken.

28. Mar 2015 04:51, Farmer

For tre dage siden, hen under aften, såede jeg den del af Albertmarken som var blevet forårspløjet.
Helt som sædvanligt var der en del måger på besøg; men i en flok sølvmåger et stykke væk så jeg en måge, som skilte sig ud ved at syne helt hvid.
Lidt senere var den så tæt på, at jeg kunne se den mere tydeligt. Jeg havde ellers for en gang skyld mit kamera med; men al min famlen rundt i traktoren må have skræmt flokken, for da jeg næste gang kørte forbi stedet, var flokken med den hvide måge væk. Ak, sådan kan det gå.

Jeg har aldrig tidligere set en helt hvid måge. Fuglen så ud til at være lidt mindre end sølvmågerne.
Søgning på diverse sites har ikke rigtig givet mig en entydigt svar.

Gråmåge er på størrelse med en svartbag, og denne voksne fugl var netop lidt mindre end sølvmågerne.

Hvidvinget måge kunne det nok bedre være, grundet størrelsen. Forskellen er noget med næbspidsens farve; men det var jeg på ingen måde opmærksom på i de få øjeblikke, hvor jeg havde den på nært hold.
Samtidig ser det ud til, at hvidvinget måge kun i gennemsnit har 10 observationer i DK årligt.
Så heldig kan man da næsten ikke være på en pløjemark i solnedgangen.
Eller var det en helt 3. art eller blot et lille fejlfarvet eksemplar af sølvmåge?

-Og nej. Der stod ikke Gustav Winckler, 1959 på siden af fuglen.

På dybt vand.

26. Mar 2015 05:55, Farmer


Snart skal vi igen forsøge at reparere hegnene i engene efter vinterens skader.
Det bliver igen i år en kamp mod vandmasserne, hvis vi overhovedet kan komme igennem i de højskaftede gummistøvler.

Vandløbenes vandføringsevne er over de seneste 50 år blevet væsentligt forringet ud fra den fejlagtige forestilling, at dette ville gavne naturen.
Det går lige modsat.

Dyrene synker til bunds i den vandmættede jord, afgræsningen må opgives og biodiversiteten forringes.
 Det er blot at køre en tur i landskabet eller surfe lidt rundt i historiske kort på nettet for at konstatere fakta.

En af vore mest artsrige kulturlandskabsformer er engen, og engen er det første offer ved øget vandstand.
Engen forsumper og går mod en naturtilstand af tagrør, vidjebuske og kvælstofforurenende selvsåede elletræer. (Elletræer lever i symbiose med kvælstoffikserende knoldbakterier og samler derved ca. 200 kg. ren kvælstof pr. hektar til potentiel udvaskning.)

Dette at få genskabt vandløbenes vandføringsevne er en årelang kamp, og rent faktisk går det med de nye vandplaner stadig den modsatte vej.
Stort set samtlige tiltag går ud på at forringe vandføringen ud fra ensidig fokusering på vandløbet uden hensyntagen til vandløbsomgivelserne.

Historikernes dom vil blive: Lystfiskerne vandt, botanikerne tabte. 

Nedenstående billede har jeg brugt tidligere i en anden sammenhæng; men det illustrerer udmærket problemstillingen.

Bagest, nærmest bækken, er vidjer og elle helt dominerende i en helt ufremkommelig budderbund. Dernæst kommer det irgrønne bælte af tagrør, hvor der for 40 år siden var afgræsning. Det brunlige bælte er lysesiv.
De ædes ikke af kreaturerne, og forsumpningen er i øvrigt så fremskredet, at de kun kan græsse der få uger årligt.
Foran ses den stribe med artsrig engflora, som år for år bliver smallere.
De få fritstående elletræer er rester af selvsåede el, som jeg lod stå da jeg omkring år 2000 overtog engen og ryddede den for trævækst.
Var der intet blevet gjort dengang, havde hele stykket været tilgroet med artsfattigt kvælstofsamlende ellekrat i tilsvarende højde som de enkeltstående træer.

Lys og rindende vand er godt, også for bækken:

 

Knust igen.

25. Mar 2015 06:42, Farmer

Tiden går. Selv blogge når undertiden en alder, hvor punkter på de lidt større tidshjul passerer forbi med en vis genkendelse: Har vi ikke været her før?

I går knuste vi de resterende vragtræer i Lille Kirkemark.
Sidst vi knuste i Lille Kirkemark var d. 9. marts 2006, hvor det der med at sætte billeder ind på bloggen var relativt nyt for mig, og formaterne derfor var stærkt varierende. Det fremgår tydeligt af dette gamle indlæg:

http://farmer.smartlog.dk/knust--post45148

Heldigvis fandt jeg billedet i arkivernes stabler af hæfter, så her er først 2006:

Og her situationen af i går:

På 9 vækstsæsoner har vi kørt denne plantning igennem med en hugprocent på 62.
Det er ikke godt nok. Udnyttelsesprocenten skal op over 75, og nu er spørgsmålet, om der skal forsøges igen, eller stykket på ½ hektar simpelthen er for lille til juletræsproduktion.
Alt for mange træer går tabt i hjørner og kroge og skyggeeffekten af den omkringliggende højskov giver de yderste træer en alt for ranglet vækst.
Samtidig trænger rodukrudt som brombær, vilde hindbær og selvsåede ahorn ind fra højskoven, og da de midler, som kan bekæmpe disse arter ikke længere tilladt, er det et spørgsmål, om man skal tage kampen op mod overmagten eller foretage et planmæssigt tilbagetog.

I al fald bliver der ikke plantet i dette forår. Priserne er stærkt pressede af for store plantninger fra 2008 og frem, og så kan jeg muligvis komme lidt i bund med ukrudtet hen over sommeren.
Om en sæson eller to, når realiteterne går op for investorerne i de store fonds-ejede juletræsprojekter, er det nok tid at plante igen. Det gælder om at være i modfase.

Fantastisk forår indtil videre.

24. Mar 2015 05:00, Farmer

Lørdag fik vi 6 mm. regn, som satte en lille stopper for forårsarbejdet i forgangne week-end; men i går var vi i gang igen med såningen.
Natten til søndag slog det over i frost, som hang ved til midt på formiddagen, så vi turde ikke køre med flydende gødning fra mandag morgen.

Den flydende gødning, som udbringes med sprøjten har mange fordele; men lige efter frost kan den godt lave små svidepletter på kornbladene, og da vi ikke har nogen marker, som er i markant kvælstofmangel på nuværende tidspunkt, er der ingen grund til at tage chancer.

Raps og græsfrø er færdiggødet, så der er reelt kun mangler startgødning til det meste af hveden og gødningen til vårsæden, vi har såarbejde tilbage svarende til 1½ god dag og vi skriver 24. marts.
Drømmer jeg, eller er jeg vaagen?

De unge mennesker havde luret, at vejret i week-enden ikke var til markarbejde, så de var hjemme forbi søndag, hvor det faktisk blev rigtig flot vejr om eftermiddagen.
Vi tog en tur op til de fældede popler, som nu kun er en stubfræsning fra at være helt væk. Det bliver dejligt at få plantet noget pænt og mere vildtvenligt ovre langs den gamle gård i stedet.
Zini nød at blive holdt aktiv konstant.

Og vi to gamle nød besøgene.

Forude lurer tilsyneladende en del regn, så det kan være, at problemerne venter forude. Det må tiden vise.

Formiddagen i dag står lidt i Polens tegn. Kl. 8 ankommer en lastbil med en gruber, vi har købt hos en maskinhandler i Szczecin, og kl 11 kommer frøavlskonsulenten fra vores frømark i Polen forbi sammen med min danske frøavlskonsulent.
Det er samme tyske firma vi frøavler til begge steder, så de to har en slags koordinerende tur, hvor jeg får muligheden for at vise vores rødsvingel og få et par gode råd med på vejen.

Mon ikke vores polske frømand -som en slags nationalkulturelt indslag- burde
udsættes for en gang gule ærter efter markturen?
Vi laver jo sjældent
barszcz og golonka her til lands.


 

Forårssneppe.

21. Mar 2015 05:17, Farmer

Det var såmænd ikke fordi vi fik sået så mange hektar i går; men vi fik 8 hektar i småstykker og hjørner tilsået samtidig med at vi fik spredt en markstak med fast gødning fra naboen og inden vi stoppede kl. 20 var det såmænd også pløjet ned.

Såningen forsinkedes også lidt af, at jorden var blevet så tør i overfladen, at vi måtte køre en gang med agerslæbet for at få et jævnt og godt såbed; men så blev det også ganske hæderligt.

Rudolf Steiners biodynamiske apostle får megen tid til at gå med at aflure månefaser og stjernebilleder inden de kører i marken. Vi muntrede os lidt over, hvordan den gode Steiner mon forholdt sig til såning under solformørkelse.
Vi var så heldige at have fineste balkonplads til begivenheden da vi kørte og agerslæbte og såede i Albertmarken. Det var lige akkurat så skyet, at vi kunne se formørkelsen gennem skydækket som en slags liggende halvmåne uden at blive blændet af det.

Endnu et held havde jeg i går. Hen under aften så jeg en sneppe ved kæret i Brøndstrup da jeg kørte og pløjede møg ned.
Det er et sikkert forårstegn, og i hine tider, da der var forårsjagt på snepper, sendte man det først skudte sneppe til kongens taffel.
Her er et eksempel fra 1942:
http://www.askovmalt-jagt.dk/bladet/2009/sneppekongen.html

Nu er dette at pløje møg ned ikke det mest tankemæssigt udfordrende, så sneppen sendte mig en tur ad Memory Lane:

Inden Polen kom i EU var jeg så heldig at prøve forårsjagt på snepper. Det var i deres parringstid, hvor hannerne flyver larmende rundt og leder efter hunnerne, som kun lige markerer sig ved at flyve kortvarigt op fra deres skjul.
Det var således kun hanner man skød, og da de ikke deltager i rugning eller yngelpleje; men blot flyver videre til næste hun, var en vis jagt uden betydning for bestanden;men det satte EUs jagtregler en stopper for.

Vi skulle jage i et sumpet område med lave elletræer. Ude over almindelige 7-hagl til snepperne gav Woljek mig en patron med 0-hagl (meget store hagl) og en patron med brenneke-kugle.
Disse skulle jeg omlade til, hvis jeg så eller hørte vildsvin, således at jeg kunne forsvare mig, hvis det var en so med grise som valgte angrebet frem for flugten.

I starten var der ingen aktivitet; men efter nogen tid så jeg faktisk noget mørkt i skoven et stykke væk, og omladede til de store kalibre.
Det var en so og den havde små stribede unger med, så det var lige ved at blive lidt for spændende.

Heldigvis kom jeg ikke mellem soen og grisene, for det er derved de farlige situationer opstår. Soen fik på 20-30 meters afstand fært af mig, gav et advarende bjæf og forsvandt med de stribede lige i hælene.
Skyder man soen i selvforsvar går ungerne en sikker død i møde uden soens mælk, forsvar og oplæring, så det er absolut sidste udvej.

Kort efter startede snepperne med at flyve rundt og lede efter hunner.
Om det var grundet blodtrykstesten da soen nærmede sig eller det blot var held?
Jeg fik to snepper ud af to mulige på denne smukke forårsaften i det polske.

Her en anden familie fra en anden skøn aften i en anden polsk skov.

Medens jeg pløjede videre funderede jeg over, hvorfor så få turister finder vej til den overflod af natur Polen har at byde på.

 

Jorden falder godt for harven.

19. Mar 2015 03:31, Farmer

17. marts blev året startdag for såning af vårsæd. D. 16. såede vi 3 forårspløjede stykker hos en nabo.
Det ser umiddelbart rigtig fornuftigt ud med såbedet og jorden er fin tør.

Det er aldrig godt at så lige op til regnvejr. I morgen, fredag, har der været regn på hos DMI i snart en uge, så dagen i dag var planlagt brugt til at få gødet rapsen færdig i stedet.
I skrivende stund ser det ud som om regnen er skubbet til lørdag, og så kunne vi have sparet os for en masse bøvl og besvær med at blive færdige i Lundemarkerne og omstilling til gødskning i stedet.

Men nu kører showet og så bliver der først sået igen i næste uge på den anden side af regnen, som nu er sat til lørdag; men hvor kunne det dog være besparende, hvis man udviklede vejrudsigter, som passede blot tre dage frem.


Alt er tidligt i år. Selv forårsbebudernes afblomstring er i gang. Tæppet af erantis i haven er så langt fremme i udviklingen, at de ikke længere åbner ved solskin, og de tidligste blokke af vintergækker er ved at smide kronbladene.
Man hvad kan man forlange? Vi har nu i mere end 6 uger kunnet nyde florets farver i en ellers mørk tid. Om et øjeblik kommer påskeliljerne og de tidlige tulipansorter og tager over; men intet overgår havens første forårsbebudere. Her er lige et par fotos fra 9. februar, da verden stadig var ung.

Måske i dag.

16. Mar 2015 04:41, Farmer

Det har blæst en kølig vind de senere dage og vinterhveden er flere steder rundt i landskabet begyndt at få symptomer på manganmangel.
Det er ikke de store mængder der skal til for at rette op på manglen. Birkelundmarken er en af de marker, som vi ofte ser manganmangel i, og i år er ingen undtagelse.

I går gødede vi den 3 kg mangansulfat pr. hektar, og så skulle den gerne være forsynet for de næste par uger.

For planterne er det generelt vigtigt at jorden er luftig i rodzonen, så der kan komme ilt til rodnettet.
For mikronæringsstoffet mangan gælder blot, at det netop bliver uoptageligt for planterne ved iltning, og derfor ses den lysfarvning af bladene, som manglen giver, ikke hvor traktorsporene har trykket jorden.
Det er således ikke mangel på mangan i jorden, som giver problemerne, men den manglende plantetilgængelighed.

Nu er det jo heldigvis ikke sygdom og mangler det hele. Heldigvis står vinterafgrøderne stadig rigtig godt, og vinterrapsen er færdiggødet.
Den kolde tørre luft har gjort pløjejorden såklar mange steder, og vi håber på at få begyndt såningen i eftermiddag.
Hvis det lykkes. er det tæt på rekord i tidlighed; men er jorden bekvem er med med at komme afsted.
Startrekorden var 2012, hvor vi startede 14. marts:

http://farmer.smartlog.dk/s-ningen-startet--post415398

 

Det rene møg.

13. Mar 2015 05:02, Farmer

De sidste par dage har vi pløjet komøg ned hos naboen til den anden gård.
Der er ikke mange steder tilbage, hvor tingene skilles ad, så urinen fra køerne ledes i en ajlebeholder og møget køres fra grebningen til møddingen sammen med halmen fra strøelsen.

Langt de fleste kreaturer går enten på spaltegulve, så det hele løber i en kanal og pumpes i en gyllebeholder.
Nogle steder går dyrene på dybstrøelse, så halmmåtten under dyrene suger al væden til sig i en slags løbende kompostering som skiftes 1-2 gange årligt.
Kun ganske få har stadig det system, som kræver 2 daglige udmugninger med tilhørende stor arbejdsindsats og som i princippet er forblevet uændret i århundreder, blot med tilføjelse af nutidig teknologi.



Møget fra sådan en velgæret mødding giver en hel anden lugt end gylle.
Det er naturligvis ikke lagkage og der er sikkert en hel del nostalgi inde over, for lugtesansen er den forbudte sans, som næsten helt er givet i følelsernes vold; men blandet med forårets mange andre dufte, kan jeg i al fald godt fornemme noget positivt ved lugten.
Gylle derimod lærer jeg vist aldrig at holde af. Det er et nødvendigt onde, som vore børn og børnebørn må se at finde en løsning på.

Køerne er ikke kommet på græs endnu; men i går var de godt klar over, at det ikke ville vare længe. Man kan tydeligt mærke det på uroen i stalden, og alle kikker længselsfuldt.

Lidt pudsigt at tænke på, at naboens og min fælles oldefar byggede stalden omkring 1888. Der er naturligvis kommet brandsikkert loft, udmugnings- og malkeanlæg til siden og de røde køer er skiftet ud med jersey; men i princippet står køerne og venter på forårsudbindingen som dengang for 20-30 ko-generationer siden da stalden var ny.



Men det er lige tidligt nok. Der er ikke meget græs at bide i endnu,og værre er det, at græsmarken vil blive trampet i stykker.

-Og dog. Kanske der ofres en græsfold for køernes forårsfornemmelser. Jeg kunne mærke på naboen, at også han længtes efter den nydelse at se køerne på græs igen.


Sikken et møgindlæg.

 

 

Tags

Relaterede