Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Når plantninger lykkes.

24. Aug 2016 04:25, Farmer

Der har været pause i høsten de senere dage. Regnen søndag gav 4-5 mm. regn, og luftfugtigheden har været høj siden.
Verjudsigten lover godt for høsten de næste dage, så mon ikke vi kan finde de sidste 3-4 høstdage i løbet af ugen.

Ventetiden går med at få nedfældet gylle før rapssåning.
Jeg var egentlig omme for at checke, hvor langt maskinstationen var nået og om det hele så fornuftigt ud, hvilket det gjorde.





Ud over at nedfældning er et lovkrav ved gylle tildeling til stubjord før vinterraps, er det ganske fornuftigt. Det giver fuld udnyttelse af gyllen, langt mindre lugtgener og det giver ro i forhold til pløjning. Man behøver ikke pløje lige  umiddelbart efter gylleudbringningen, da gyllen allerede er indarbejdet i jorden.

Omme i den mark vi kalder Kroghen, hvor gyllenedfælderen kørte, er der meget andet at se på.
Ved et nedlagt kommunalt renseanlæg er der stadig en lille remise, som jeg fik plantet dengang for omkring 20 år siden, da man anlagde et nedsivningsanlæg til flere millioner kroner, som aldrig kom til at fungere.
Remisen er vokset godt til. Her mod øst sad jeg få år efter plantningen bag de spinkle snebærbuske og skød bukke. Nu er buskene 2,5-3 meter høje og helt tætte:

Bunden er et godt skjul for vildtet:

 

Omme på sydsiden står slåen, syren og sargentsæble med bøge, som efterhånden overgror buskene. enkelte hvidgraner klarer sig trods utallige fejninger:

 

Ovre langs vejen står frugttræshegnet, som jeg fik i gave for snart 10 år siden. Det er gamle sorter fra før kvantitet vandt over kvalitet.

Det er mit bedste gaveønske nogensinde. Tænk, hvis jeg i stedet for hegnet havde haft 50-100 flasker med forskellige alkoholprocenter og smagsnuancer stående i et hjørne i den bageste stue.
Træerne har fra starten skulle klare sig i naturen, og det har naturligvis givet en vis udtynding; men der er på trods af udfald en overdådighed af frugt.

 

Her er det en blomme på kun 3 cm. i diameter, men med henrivende sødlighed:

Ved siden af et sommeræble så lille, at det aldrig ville kunne EU-godkendes eller for den sags skyld sælges; men med en henrivende smag:

Sveskerne er ikke klar endnu; men træet bar også i fjor, og kan sikre en solid mavepine om et par uger:

Der kan stadig indtræde pludselig død, som nu denne blomme, som af uforklarlige årsager er visnet i løbet af sæsonen:

Men de andre træer fylder pladsen ud, og frugtmængden fra de ca. 35 tilbageværende træer og buske overgår allerede langt vort behov. Den daglige nydelse hen over året er dog det mest overvældende.

Jeg kan ikke nok takke for "Folkegaven", som Rock-Nalles kusine på herligste vis døbte frugttræshegnet dengang for 10 sæsoner siden.

Høstuge.

20. Aug 2016 15:46, Farmer

Vi har høstet i 5 dage kun afbrudt af nattesøvn og klargøring af maskiner. Det er gået fint fremad uden nævneværdige maskinstop. Al vårbyg er høstet, og vi mangler kun 4 høstdage i at være færdige med hveden.
Det har småregnet siden i morges, så vi holder en fridag, selvom der egentlig burde sås vinterraps.
Gyllenedfælderen er bestilt til mandag morgen, og førend gyllen er nedfældet kan der ikke hverken pløjes eller sås.

Vårbyggen har givet et rigtig godt udbytte både mængde- og kvalitetsmæssigt.
Hvedeudbyttet varierer alt efter forfrugt og bonitet -uden på nogen måde at være prangende. Det bliver en moderat hvedeavl.

Skønheden i solnedgangene og ved høstfuldmånens skær er dog den samme uanset avlens størrelse. Det har været særdeles smukke aftener og nætter i forgangne uge.
Heldigvis trækker en god avl i græsfrø og vårbyg noget op på avlen i vinterraps og hvede.
Det er godt at have flere strenge at spille på.

 

 

Lige til øllet.

12. Aug 2016 05:46, Farmer

Vi fik to hele høstdage.
Det gav byger mange steder i forgårs; men ude ved stranden holdt det tørt og marken derude blev ophøstet i smukkeste vejr.
Selvfølgelig var jeg kommet afsted uden kamera; men er også svært retfærdigt at gengive lyset og stemningen fotografisk, når gæssene trækker ind over den nyhøstede stub i solnedgangen og mejetærskerstøvet danner samme forstærkende farveeffekt som røg ved en koncerts lysshow.
Nærøstranden mod øst og Kattegat mod nord. Gæs og ænder, som utålmodigt trækker rundt og venter på, at stubmarken skal blive deres.
Det gav mindelser om dengang vi dyrkede øen Dræet.
http://farmer.smartlog.dk/_Draeet-post63921


I går høstede vi så vårbyggen som blev sået efter den mislykkede vinterraps.
Jeg har ved flere lejligheder spøgt med, at vores bedste vinterrapsmark i år er en vårbygmark, og det kom til at passe.
Vårbyggen begge steder gav et fornuftigt udbytte og overholder kravene til maltbyg.

Frankrig har haft en elendig avl i år både med hensyn til mængder og kvalitet, og deres maltbyg er stort set kasseret fra en kant af.
Derfor er der inden for de seneste to uger opstået en efterspørgsel efter maltbyg, så måske ender vårbyggen som årets økonomisk bedste afgrøde.
Ikke på en prangende omsætning, men fordi omkostningerne ved at avle vårbyg er langt mindre end både vinterraps og vinterhvede samtidig med, at i al fald vinterrapsen har svigtet godt og grundigt udbyttemæssigt.



Vinterhveden kender vi slet ikke udbyttet af endnu. Vi nåede i aftes at få taget hul på 2.-årshveden i Kirkemarken. Det er en tidlig hvedesort kaldet Nakskov, og alligevel var vandprocenten oppe på 16, så det tyder på, at hveden knapt er høstmoden.

Denne morgen ligner ikke starten på en ny høstdag. Skyerne vælter ind, men de mange mm. regn som blev varslet for nogle dage siden ser ud til at udeblive.

 

 

Ophøstet i raps.

10. Aug 2016 07:27, Farmer

Endelig blev vi færdige med at høste raps for i år. Hvilket drilleri fra ende til anden. Selv i år var det flere gang ved at gå galt med bygerne, og den sidste byge i aftes gav regn kun 500 meter fra marken.

Årets rapsavl i Nordeuropa vil blive husket som den ringeste i 30 år og vores er ingen undtagelse. Heldigvis var vores vinterrapsareal det mindste i mange år. Herdyrket held i uheld.
Nu må vi videre i vårbyggen, hvis ellers vejret vil det.

Med tiden.

9. Aug 2016 04:38, Farmer

Der var lige kommet gang i rapshøsten igen, og så kom en byge forbi i den hårde blæst og satte en stopper for høstarbejdet efter blot 1½ læs raps i vognene.

De første 4 træk rødsvingelfrø blev læsset i går til levering jævnt fordelt fra 9:00 til 10:45 i Slagelse denne formiddag.
Det er en såre enkelt.
Kommer man senere end det angivne tidspunkt, kan man tage turen tilbage eller vente og håbe på, at en anden leverandør udebliver.
Af den årsag sørger man for at have læsset og være på stedet i god tid. Systemet fungerer. Ikke plads til dårlige undskyldninger om kø og trafikuheld undervejs.

Indenfor håndværksfagene er det anderledes. Der skal man stadig være lykkelig, hvis tingene bliver gjort indenfor det kvartal af året, som var aftalt.
Alt flyder. Man kan ringe for at rykke. Man kan trygle, man kan bede.
Lige meget hjælper det.

Jeg foreslog engang en lærer fra en fagskole, at han blot skulle lære sine elever klokken og kalenderen.
Disse elever ville i løbet af kort tid kunne udkonkurrere samtlige ældre kolleger uanset deres faglige niveau.

Om vinklen på fodlisten skulle snyde et par grader bemærkes kun af håndværkere selv, og slettes af syne når spartlen har været forbi, og sofaen iøvrigt dækker for ethvert kontrolsyn.
Men få nyder at have møblerne stående midt på stuegulvet for 3. uge grundet manglende overholdelse af aftaler.

Jeg troede egentlig, at et de yngre håndværkere havde ændret stilen; men manglende respekt for kunden er tilsyneladende en for tung social arv til at den kan rystes af.

 

 

 

Ringe raps.

7. Aug 2016 07:20, Farmer

Vi har kun raps til tre korte høstdage i år i vores lille mejetærskerkompani.
I markplanen var der oprindeligt til en dag mere; men det ene stykke såede vi om med vårbyg, da en kombination af dårligt såbed, rapsjordlopper og snegle udraderede rapsen totalt.
I aftes mod lukketid spøgte jeg med, at denne vårbygmark antageligt bliver vores bedste rapsmark i år.

Rapsen giver nemlig et elendigt udbytte i år. De sidste læs er endnu ikke indvejet endnu, og en god olieprocent kan nå et hente noget hjem; men det ændrer ikke væsentligt på konklusionen:
Vi skal mindst 30 års genetisk og landbrugsteknisk udvikling tilbage for at finde udbytter på årets niveau.

Det er ikke sådan, at rapsen ser syg ud. Afmodningsfarven er fin lys og der er et godt og ensartet plantetal. Vi skal efter min overbevisning ned i rodniveau for at finde synderen.
Rapsen har normalt en kraftig pælerod; men det våde efterår har hæmmet planternes muligheder for at danne et veludviklet rodnet, og da tørken i foråret satte ind, kunne planternes roddannelse ikke følge med.

Samtidig er det tydeligt, at rapsjordlopperne har haft for gode vilkår.
Sprøjtningen mod jordlopperne har ikke været tilstrækkelig, og en del stængler er ødelagt af loppernes larver.

De dårlige udbytter i årets raps er tilsyneladende et generelt problem i Nordeuropa i år. Rapsudbytte i det tidligere Østtyskland skulle efter sigende være opgjort til 2,7 tons pr. hektar, og i det nordlige Polen er udbytterne på ingen måde bedre.

Alt dette burde teoretisk give stigende rapspriser; men rapsprisen styres af soyaprisen, da raps- og soyaolie kan erstatte hinanden. Netop i år ser soyaavlen i verden rigtig lovende ud, så der er ikke umiddelbart nogen stigninger i vente.

Sådan kan det også gå.


 

 

De daglige byger.

3. Aug 2016 05:27, Farmer

De daglige byger holder høsten tilbage. Det er ikke fordi bygerne giver mange milllimeter nedbør; men det er lige akkurat nok til at der ikke kan høstes.
I går var det tæt på at lykkes. Der kunne høstes få kilometer fra os; men sådan kan det gå.

I stedet fik vi så skik på en eng, som var ved at gro efter i elle- og vidjekrat. Det er et tiltagende problem at finde personer som har dyr til afgræsning.
Øremærker og kontrollanter gør livet surt for de, som holder kødkvæg til pasning af disse ukurante arealer, hvor et øremærke let hænger i en gren og hvor en kalv let kan skjule sig i skovbrynet de første mange levedøgn uden reel mulighed for øremærkning.

Alt dette er underordnet. Bogen skal passe. Alt skal stemme lodret/vandret, for først da er lykken gjort for den kontrollerende herskende klasse og bøderne udebliver.
Jeg selv droppede ammekøerne for flere år siden. Det var ikke papirbøvlet værd.
Fruen hjembragte i går 500 gram brasilianske steaks skåret ud og det hele for 60,-. Topkvalitet! Det kan man altså ikke rende rundt og fange kalve for i ret mange minutter.

Der er en interessant artikel denne morgen om vor stadige stræben efter at uddanne embedsmænd og bogholdere på bekostning af det innovative:

https://www.information.dk/indland/2016/08/lige-producerer-embedsmaend-bogholdere


Dagens og morgendagens regnvejr er dansk og norsk vejrudsigt desværre ret enige om; men morgenen er smuk som de fleste af slagsen, og for en gangs skyld ramte kameraet nogenlunde virkeligheden i forhold til farver og lys.

 

 



Venter på vejret.

30. Jul 2016 06:14, Farmer

Byger bremser høsten både herhjemme og i det polske.
Afgrøderne herhjemme er nok heller ikke mere modne end lige til. Vinterrapsen er sent sået og tilmed sorten Quartz, som ikke er blandt de tidligste.
Faktisk er vårbyggen nok den afgrøde, som er mest moden.
Skulle vi være heldige at slippe for byger i dag, skulle det være muligt at høste den førstsåede byg søndag.


I det polske har vi et stykke jord tæt på stranden i Darlowo. Det har altid været en turistby; men udviklingen går stærkt og på de gode dage er stranden tæt besat. Her et kik i vestlig retning mod byen:

Et kik mod øst fra samme punkt ændrer ikke meget:

Det er naturligvis lidt ærgeligt, at den strand man for 20 år siden næsten havde for sig selv nu er et sådant tilløbsstykke; men det er trods alt glædeligt, at polakkerne -ved hårdt arbejde og og på trods af næsten lige så tåbelige politikere som i DK- nu for nogens vedkommende har overskud til at nyde ferielivet.

Et opmuntrende indslag langs de polske veje er, at man er begyndt at lade lokale glade amatørkunstnere udsmykke de ellers helt uudholdelige betonstøbte busstoppesteder.
Noget er mere vellykket end andet; men dette stoppested i Mokre lyser fint op efter min mening, og næsten alt er bedre end grå beton:

 

Turen hjem fra det polske gik fornuftigt i betragtning af, at ferien er på sit højeste.
Efter 900 km er det rart, at ens foretrukne hjemlige strand med udsigt til Dræet endnu ikke er så populær som stranden i i Darlowo.

Glis glis.

29. Jul 2016 05:34, Farmer

I det polske er vi foran i år. Vinterrapshøsten sluttede d. 26. juli og dagen efter gik det løs hvedesorten Norin, som vi udelukkende dyrker for at have noget tidlig hvede at starte i.
Den kan under gunstige forhold præstere brødkvalitet; men giver i forsøgene ca. 5 procent mindre udbytte end topsorterene.

Det gik lige efter planen. Vandprocenten var 14,5 som den skal være, så det var ud at høste,

op i bilen med kornet

og hjem på pladsen:

Hveden kom ind at ligge der hvor det sidste græsfrø lå indtil det blev leveret samme dags morgen. Herlig effektiv udnyttelse af laden.

Kvaliteten er, som ved frøgræsset og vinterrapsen, god; men udbytterne er mildt sagt elendige. Vejret har været imod os gennem hele vækstsæsonen, så udbytteniveauet er indtil videre ca. 70 procent af normalen.
De store kornproducerende lande har til gengæld en stor avl, så priserne er samtidig lave. Det tegner ikke just til et jubelår; men priserne kan vende medens disse linier skrives og hvedehøsten er kun lige begyndt.
Har man ikke mentalt og økonomisk set luft til et nul-år skal man holde sig fra brancher, hvor vejret er en afgørende faktor.

Nede hos skytten i skovene syd for os var der besøg af tre spændende herrrer og deres hunde.

De var på jagt med bedøvende pile for at nedlægge et antal krondyr.
Dyrene påmonteres en GPS-sender og kan så følges i op til 5 år.
Ved at kortlægge dyrenes ruter kan man bedre anlægge de kommende motorvejes faunapassager korrekt og derved undgå fejlinvesteringer i lighed med f.eks. "Hasselmusbroen" ved Svendborgmotorvejen til 18 mill. DKK, som til dato ikke har været anvendt af een eneste hasselmus.

Hasselmusen er Danmarks eneste art af syvsovere.
I Polen findes arten alm. syvsover, og sådan en var vi (tror vi nok) heldige at se en aften hvor vi egentlig var ude at se på kronhjorte og vildsvin i mørkningen.
Hverken Woljek eller jeg havde mødt arten før. Den løb rundt i ahorntræet grene og det lykkedes ham at få et hurtigt telefon-foto af dyret:

For bedre billede af dyret er her et link:

http://phonetic-blog.blogspot.dk/2012/11/glis-glis.html

Gåsemorgen.

26. Jul 2016 06:01, Farmer

Tre høstdage uden at have noget at høste. Det er næsten værre en tre regnvejrsdage i høst -uden dette sidste dog er på ønskelisten.

I dag går det løs i rajgræsset hos min kollega maskinsamarbejdet, hvis det da ellers er fysisk muligt. Det er en meget sildig sort, så rajgræsset er ikke mere modent end som så; men noget må der jo ske.

Vejret er smukt her fra morgenstunden:

 

Fra min solopgangnydelsesplet kan Allégårdens fritgående gæs ses og høres. De sættter pris på de kølige morgener med dugvådt græs og fylder godt på. Gæs er græsædere og rykker metodisk frem på marken. Det bliver herlige mortensgæs med veludviklet muskulatur og smag fra græs og kløver.

Intet under, at gæs tidligere var værdsatte til at omsætte græs og grønne spirer til menneskeføde. Gæs opformeres langt hurtigere end kvæg, og kvægpest og andre af datidens dårligdomme gik gæssene forbi.

De vilde fætre, grågæssene, trækker i store flokke forbi. De går efter spildt korn i de afhøstede vinterbygmarker.

Generelt har vinterbyggens udbytter skuffet fælt, hvis rygterne holder vand.
Hverken min kollega eller jeg har vinterbyg i sædskiftet, og det er da vist meget heldigt i år. 5-6 tons pr. hektar levner ikke meget til avleren ved et almindeligt omkostningsniveau.

Rødsvinglen er ved at være tørret ned til de 12 procent vand, som er kravet fra frøfirmaet, når varen leveres i høst. Vandprøve er sendt ind, så nu ventes der med spænding.
Ved levering i efteråret kan 13 procent vand accepteres; men vi skal bruge pladsen i laderne til korn, så frøet skal væk inden det for alvor går løs med hveden og vårbyggen.

 

 

Tak.

22. Jul 2016 20:40, Farmer

Tak for i år til rødsvinglen. Det sidste skår blev høstet her til aften, og stakkene af frø ser fornuftige ud både i størrelse, renhed og fugtighed.
Her er udsigten i går eftermiddags, da der stadig stod en del tilbage på roden:

Det er alt for tidligt at sige noget om konkret om årets rødsvingelavl. Først skal det leveres og færdigrenses. Inden frøfirmaet har haft det igennem renseriet og spireevnen er godkendt kan alt ske; men som udgangspunkt er der en pæn stak at gå i gang med.

Halmen er solgt til eksport, og i eftermiddags begyndte maskinstationen at sprede skårene ud, så halmen hurtigere kan blive tør nok til presning.
Uheldigvis kom en tak i vejen:

En kastestang fra en dåhjort borede sig ind i dækket og ødelagde det totalt.
Læg mærke til tidspunktet. Den slags sker altid fredag eftermiddag lige når hele dronningeriget er lukket ned og al service er slået over på weekendtakst.
Hjælpen kom dog trods alt hurtigt med nyt dæk og hele udstyret,

og kort tid efter kørte maskinstationen videre temmelig mange tusind kroner fattigere.
Det var så hjortens ringe tak for ikke at blive skudt sidste vinter.


Det er helt mærkeligt at sidde i haven og ikke have nogle afgrøder at høste. Det næste bliver nok rajgræsset midt i næste uge, og så kommer korn og raps sikkert lige kort efter.
Lige nu er det blot at nyde sommervejret og blomsterrigdommen.
Ude ved indkørslen lod vi en selvsået sommerfugleblomst stå for nogle år siden, og den kvitterer hvert år for livet med et utal at store blomsterstande. langt større end de indkøbte planter i haven. Nogle har endda to sideklaser lige over hovedblomsterstanden:

I den lune aften trækker en mængde sommerfugle.

Der kan takkes af for denne gang med et noget slidt eksemplar af (mener jeg) nældens takvinge på en i øvrigt også selvsået sommerfugleblomst ved huset (De er da godt nok ikke lette at få i kameraet, sådan som de basker omkring):

Søg, og du skal finde.

21. Jul 2016 06:23, Farmer

Det var et høstvejr lige efter bogen, da vi startede i rødsvinglen bag gården i går eftermiddags ved 3-tiden, og det fine høstvejr fortsatte indtil duggen faldt kl 9, så vi fik lagt godt 11 hektar bag os.

Rødsvinglen er moden og tør nu. Halm og frø glider let gennem mejetærskeren og frøet kommer ud af tanken, som var det korn.

Vejrudsigten er god; dog med risiko for en byge i løbet af i dag.
Skulle bygen komme, er der udsigt til 3 gode høstdage forude. Vi kan høste græsfrøet færdigt på 2 dage, så der skulle være gode muligheder for at blive færdige.
Hvilken luksus!

I vinter overtog vi et stykke jord, som ved første øjekast virkede vandlidende.
Der er mange ulemper ved ikke at være 20 år længere; men en af fordelene er, at man kan huske langt tilbage i tiden, og jeg husker fra min ungdom denne mark som særdeles velfungerende, så det måtte bero på manglende vedligehold af drænene og ikke på manglende dræning, når vandet kunne stå i sporene selv her midt på sommeren.

Vi fandt de gamle kort frem, som vi havde fået med, og fandt også en hovedledning; men stor var skuffelsen, da de rør var gule totalt mørnede lerrør med flad bund.
Den type rør er fra før 1890, og når det tilmed er gule rør, er de ofte, som i dette tilfælde, sammenstyrtede og uanvendelige.

Heldigvis var den tidligere ejer hjemme, og kom over i marken.
Han mente at huske, at rørerne skulle være røde i den hovedledning, så vi søgte igen et par meter ved siden af, og dér lå den fineste drænsledning i røde tegl på god lerbund:

 

 

Samme eftermiddag fik vi ledningen spulet. Det var stoppet af blade og skidt fra en åben rende i skoven, som løb i drænet uden nogen rist til at si urenheder fra inden tilløbet.
Nu virker drænet igen, og med lidt held kan der om få dage køres over det hele uden at trykke jorden sammen.
Hvis alt går efter planen, sår vi vinterraps om en måneds tid, og så får vi at se, hvad jord og dræn kan klare.

Ingredienser: Stædighed, gamle historier og slet ikke så lidt held.

Premieren.

18. Jul 2016 04:07, Farmer

Dette indlæg er reelt 3 dage gammelt, for vi blev færdige med 1.års rødsvingel d. 15.
Vi har fået en stor stak kørt i hus, som var let at få ud af mejetærskertanken; men rumvægten er ikke af de højeste. Der er kun omkring 175 kg/m2. Det tal skulle helst ligge omkring 200; men det var ikke muligt at sortere mere fra ved mejetærskningen uden at der samtidig kom frø bag ud sammen med avner og halm.
Der er derfor en del tomme frøskaller med i varen, og de er naturligvis værdiløse og skal sorteres fra.

Det problem løser frøfirmaets rensere dog senere mod behørig betaling. Er frøene derimod først blæst bagud af mejetærskeren, er de tabt for evigt. Det vigtigste er, at der ligger en stak sundt frø i laden.

Det var en smuk og blæsende høstdag, hvor bygerne heldigvis trak uden om os.
På dette snapshot fra mejetærskeren ses, hvordan vinden tog i den opretstående afgrøde og regnskyerne trak i det fjerne.
Det var et under, at hele herligheden ikke blæste af, inden vi nåede at komme med maskineriet, for kastevindene var kraftige i forbindelse med bygerne i de fjerne.
Rødsvingel tåler det utroligste.

Foto: M.A.

I løbet af denne uge går det forhåbentlig løs med 2.årsmarkerne.
Vejrudsigten -især den norske- ser ganske lovende ud for vores område, så mon ikke det lykkes?

 

Generalprøven.

14. Jul 2016 04:43, Farmer

I går var vejret fint til frøhøst, så vi forsøgte os i 2.års rødsvinglen hen på eftermiddagen.
Egentlig er 1.års marken mere tjenlig; men den ligger et stykke væk fra værkstedet, og erfaringen er, at der ofte kommer lidt overraskelser op til overfladen, når det går løs for alvor.
Test, gennemgang og kontrol ved vintereftersynet finder mange småting; men det er når det virkelig går løs, at den reelle prøve skal stå.
Således også i år. Efter få hundrede meter meldtes der hydraulikfejl, og så var det meget behageligt, at generalprøven fandt sted få hundrede meget fra værkstedet.

Reservedelen var hentet og fejlen udbedret efter to timer; men 2.års er stadig våd og klam i bunden, så høsten blev instillet efter en enkelt hektar, hvor alt viste sig at fungere efter hensigten.

I dag går det så løs for alvor i 1.-årsmarken, hvis vejret vil det. Det har blæst det meste af natten, så der er ikke nævneværdigt med dug.
Vi håber at afgrøden er tør nok til at vi kan starte omkring kl. 12.

-Og hvad er al det 1.- og 2.års for noget?
Joh, rødsvingel sås i bunden af en kornafgrøde lige efter kornsåningen. Kornet høstes, og i stubben står nu de små græsplanter.
For rødsvingels vedkommende udvikler de små græstotter sig i løbet af den kommende vækstsæson til frøgivende planter, og denne afgrøde er 1.årsrødsvinglen.
Rødsvingel kan give fornuftigt frøudbytte 2-3 år, og deraf kommer benævnelserne. Græsset er reelt en vækstsæson ældre end det benævnes.

Her et genbrugsbillede af en rødsvingel taget i fjor. Sæsonen i år er mindst 2 uger foran 2015-sæsonen.

På de små øer.

13. Jul 2016 06:34, Farmer

Børnenes intitiativer er med til at bringe forældrene lidt omkring.
Mellemstesønnen har en utilsigtet tendens til at arbejde på småøer.
Som nyudlært var han i en længere periode svend på Ærø, og på de seneste har han været med til at bygge på Amager.

Begge øer er knapt 100 km2 store og ligger lige ved siden af hinanden, hvis man måler med det globale favnemål; men på Ærø bor der ca. 6.000 mennesker; medens Amager har 193.000 af samme art.

På Ærø var vi forbi og så solidt skolebyggeri, pæne nybyggede villaer og nænsomt restaurerede middelalderbygninger.
På Amager, hvor vi fik lov at "komme tilfældigt forbi" forleden, så vi dyre kaninbure.
Veludført med fantasifulde anvendelser af beton og glas; men hvilket liv med konstant udsigt til genboens bogreol.
Og det er ikke fattiggården. For omkostningerne til indkøb af et sådant kaninbur kunne man erhverve sig en halv ærøsk villavej.

Det er mig en gåde, at folk stadig klumper sådan sammen.
Disse linier kan læses overalt på kloden, hvis nogen gider. Tryk på "Oversæt", og der kommer en rimelig forståelig tekst på lokalsproget.
Tegninger, diagrammer og fotos er fremme på splitsekunder. Videokonferencer kan afholdes fra simple bærbare om nødvendigt.

Alligevel placeres et utal af arbejdspladser, som om selv Post- og Telegrafvæsenet var en uopfundet størrelse.
-Og havde det så endda været et storbyliv man efterstræbte at leve, men Herregud, der bor vel blot 2 mill. mennesker, når revl og krat tælles med.
Da vi besøgte Ældstesønnens svigerfamilie i Sao Paulo fik vi et indtryk af, hvad en virkelig storby består af.
De er særdeles høflige mennesker så de trak blot høfligt på smilebåndet, når vi omtalte København som en by.

Det var et spændende og lærerigt besøg forleden, for det er disse mange menneskers natursyn, som former rammerne for mit daglige virke som landmand.
En daglig tilværelse i en udhulet betonklump med -i bedste fald- udsigt til en kunstigt anlagt strand vil let over tid give et særegent natursyn, hvor Bambi, Bedstemor And og Peter Plyds har betydende indflydelse.

 

 

Tags

Arkiv

Relaterede