Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Rødsvinglen i hus.

19. Jul 2017 06:08, Farmer

Så er årets første afgrøde i hus. Rødsvinglen blev færdighøstet i aftes trods et enkelt, heldigvis kortere, mejetærskerstop.
Knivbjælken knækkede; men heldigvis var der en ekstra på lager, så stoppet i forgårs gav blot fyraften en times tid før beregnet.

Nu mangler der blot at høste kollegaens 13 hektar helt ude ved kysten. De 13 hektar har været lidt bagud hele sæsonen, så de er først lige klar, og havde vejrudsigten ikke lovet regn fremadrettet, havde det fået lov at stå et par dage endnu.

På husdyrsiden vender de tre ballademagere her blikket ud mod verden og er klar til nye udfordringer:

 

Den stribede til venstre må vente nogle dage inden den bliver hentet; men den grå til højre bliver hentet i dag.
Tævekatten i midten må nøjes med at se ud i verden, for den har vi valgt at beholde selv. Vi har kun én kat i øjeblikket, og det er for lidt at gå vinteren i møde med.

Så længe der er trafik på vejen og ræve i natten kan der hurtigt blive en kat mindre i verden, og kat skal der være på gården for at forebygge mus og rotter.
Det er ikke blot de dyr de fanger; men den stressfaktor de udgør for rotter og mus.
Det er typisk, at det er i fyrrum og kemikalierum mus og rotter viser sig hen over efteråret og vinteren. Der kan kattene ikke komme ind, og så er der fred og ro til familieforøgelse.

Rødsvinglen i hus.

19. Jul 2017 06:08, Farmer

Så er årets første afgrøde i hus. Rødsvinglen blev færdighøstet i aftes trods et enkelt, heldigvis kortere, mejetærskerstop.
Knivbjælken knækkede; men heldigvis var der en ekstra på lager, så stoppet i forgårs gav blot fyraften en times tid før beregnet.

Nu mangler der blot at høste kollegaens 13 hektar helt ude ved kysten. De 13 hektar har været lidt bagud hele sæsonen, så de er først lige klar, og havde vejrudsigen ikke lovet regn fremadrettet, havde det fået lov at stå et par dage endnu.

På husdyrsiden vender de tre ballademagere her blikket ud mod verden og er klar til nye udfordringer:

 

Den stribede til venstre må vente nogle dage inden den bliver hentet; men den grå til højre bliver hentet i dag.
Tævekatten i midten må nøjes med at se ud i verden, for den har vi valgt at beholde selv. Vi har kun én kat i øjeblikket, og det er for lidt at gå vinteren i møde med.

Så længe der er trafik på vejen og ræve i natten kan der hurtigt blive en kat mindre i verden, og kat skal der være på gården for at forebygge mus og rotter.
Det er ikke blot de dyr de fanger; men den stressfaktor de udgør for rotter og mus.
Det er typisk, at det er i fyrrum og kemikalierum mus og rotter viser sig hen over efteråret og vinteren. Der kan kattene ikke komme ind, og så er der fred og ro til familieforøgelse.

Høsten startet.

15. Jul 2017 06:28, Farmer

I forgårs fik vi høstet 1.års-rødsvinglen. Rødsvingel ligger normalt til frøhøst i 2-3 år, og det er, som i år, næsten altid 1.års-markerne, som modner først.



2.års-markerne er nok klar tirsdag, så hvis blot vejrudsigten holder, skulle det være muligt at have rødsvinglen i hus midt i næste uge.

1.års-marken ser ud til at have givet et fornuftigt udbytte; men det er med frø umuligt at give et kvalificeret bud på avlen inden frøfirmaet har haft frøet igennem rensemaskinerne.

Der er et utal af parametre, som påvirker det endelige resultat.
Renseprocent, eventuelt indhold urenheder generelt, af kvikgræsfrø, af væselhalefrø, af skræppefrø, af rapgræsfrø.

Endelig er der spireprocenten.
Den kan sænkes, hvis frøet høstes for tidligt, så de enkelte frø ikke er hårde nok til at undgå beskadigelse ved høstprocessen. Bliver frøet ikke øjeblikkeligt nedkølet efter at det er lagt på lager og efterfølgende nedtørret, går spireevnen også fløjten.

Faldgruber er der nok af, og frø uden spireevne er værdiløst.
Frøavl skal man slå sig på, når hestevæddeløb og poker ikke længere rækker i forhold til ens ludomani.

 

Spireevne eller ej.
Er der noget, som kan spire, er det stokroser. De kommer som græs overalt  hvor hakkejernet har holdt sig væk for en stund.

Stokroserne blomster nu for fuldt blus. Der er udviklet et væld af farver siden jeg fik et par enkelte selvsåede små planter fra naboen for efterhånden mange år siden. De viste sig at blive dybrøde grænsende til sort. Biernes krydsbestøvning fra nær og fjern har siden givet et væld af røde nuancer. Men min favorit er stadig de helt mørke.

 

Den 2. grønlandsekspedition.

13. Jul 2017 02:36, Farmer

Tilbage i 1979 var jeg i Grønland, og først her i forgangne uge blev det til et genbesøg.

Dengang opholdt jeg mig mest i egnen inde bag Sisimiut, hvor jeg var på rensdyrjagt og på havet ud for byen, hvor vi fangede laks.
Denne gang gik turen til Ilulissat som ganske almindelig turist.

Meget er forandret; men der er stadig huse som dette i Claushavn, som ikke har forandret udseende og omgivelser med slæder og fisketørrestativ:

Ellers stod den på overnatning i hytter ved bræer, som flere gange i timen kælvede -dog med mindre isstykker; men store nok til at give meterhøje bølger ved klippekanten 4 km. væk.

Hvaler viste sig ved båden på turene rundt. 9 hvaler nåede vi at få besøg af. De fleste var flinke til at hilse:

-Og en enkelt gang blev vi fulgt at 3 kæmper på stribe.
(Hvilket arbejde må det ikke være for turistforeningen at holde kæmperne så veldresserede.)

Det mest betagende var nok Isfjord i gåafstand fra Ilulissat. Det overgår nok Victoria Falls i storhed.

Lige bag fjeldet fandt vi, med en lokals hjælp, et antal 1000 år gamle inuitgrave. Ingen afmærkning ingen sti, og under stenene sås skeletterne af de for længst afdøde.

Behageligt midt i den lettere uhygge, at stedet ikke er overplastret med skilte og rutefarver.

I det hele taget er antallet af turister fornuftigt. Passsende stort til at give et tiltrængt økonomisk løft og alligevel ikke voldsomt dominerende.

Grønland er stadig Afrika minus 30 grader: Næsten intet fungerer og stort set alle planer falder fra hinanden på rekordtid; men alligevel lykkes det hele på den ene eller anden måde så oplevelserne bliver uforglemmelige.

Tæt på normal nedbør for juni.

2. Jul 2017 05:27, Farmer

Den lovede syndflod er passeret. 19 mm blev det til i denne omgang. alt sammen som fin stille regn. Heller ikke denne gang holdt DMIs katastrofemeldinger -heldigvis!
Vi nåede således 79 mm i juni. Lidt over gennemsnittet og vel lige nok til at køre igennem for hveden når der ses bort fra sandpletterne.
De er allerede gule i grundtonen; men sådan skal det helst være. Står sandet grønt ved månedsskiftet er den bedre jord vandlidende, og det koster langt mere i det totale udbytte. Druknede rødder skaffer ingen næring medens gult udseende blade stadig, ved nærmere eftersyn, har grønne områder, hvor der kan samles solenergi.

Lidt af lørdagen blev brugt på en ny terrasse ved træhuset. Den midlertidige lette og ret løse konstruktion fra 2003, da huset blev bygget, kunne ikke mere, så nu går vi lidt mere professionelt til værks.

Ost, og så afsted igen.

30. Jun 2017 21:38, Farmer

Efter turen til Holland nåede vi lige et tur på det årlige madmarked i Svendborg.
Det er særligt De Nordiske Mesterskaber i Ost, som har min interesse. I år var der 91 oste tilmeldt. Muligheden for -for et nærmest symbolsk beløb på 85,- kr - at smage sig igennem hele udvalget, kan man jo ikke lade gå fra sig, og i år var der virkelig mange kvalitetsoste i alle kategorier.
Jeg var ikke helt enige med dommerpanelet i deres afgørelser og især var jeg uenig i deres valg indenfor blåskimmeloste; men smag og behag er forskellig, og dommerne belønner nytænkning. I dette tilfælde at der til vinderen var tilsat kirsebær.
Skal der kirsebær til min skimmelost, skal jeg nok selv tilsætte dem.

 

 

Resten af ugen er gået i det polske med regnskabsafslutning og lidt morgen- og aftenadspredelse i skoven.
Jeg havde Zini med, så hun kunne prøve at at gå på spor. To af de fire bukke jeg fik på turen gik 20 til 30 meter. Begge med en hjertekugle, så der var meget schweiss. Ideelt for en nybegynder, og det gik også fint med at følge sporet og blive ved dyret.

De to dyr som faldt i skuddet slæbte jeg tilsvarende 30 meter, så hun også kunne træne med at finde dem.

Det er mig stadig en gåde, at det ikke vrimler med turister fra nær og fjern. Man går fra den ene naturperle til den anden.
Bævere, sortspætter, ørne, kronvildt, vildsvin, traner, storke i enge med høduft.
Altsammen til priser der stadig er helt uhørt lave.

Men for os få som har fundet herlighederne giver det så meget mere at nyde stort set uden at skulle dele med nogen.
Så bliv endelig væk en rum tid endnu.


 

 

 

Nu troede jeg lige...

23. Jun 2017 06:25, Farmer

... at vi skulle have en ordentlig skylle. Her for en time siden var himlen dækket af mørke skyer, og der faldt enkelte store dråber. Lige opskriften på en ordentlig byge; men det hele gik i sig selv igen.
Den varslede regn er kørt uden om os.
Men vi skal ikke klage. Der er stadig vand i jorden fra de 60 mm først på måneden og fordampningen er begrænset med temperaturer omkring 20 grader og en høj luftfugtighed.

Jeg er i aftes vendt hjem fra en tur i Holland med frøfirmaet.
Dernede var der tørke!
40 mm sammenlagt for maj og juni. Sol fra en skyfri himmel, 30-32 grader og frisk vind. Så går det stærkt!
Det kniber for kameraet at tage højde for det stærke lys; men revnerne i jorden er vist tydelige alligevel.


De steder hvor man ikke, som her, kan hæve vandstanden i kanalerne,

og presse kanalvandet retur i drænssystemerne

visner afgrøderne ned.

Holland har et anderledes syn på landbrug end her i DK, og det -sammen med et normalt godt klima for mange afgrøder- giver et andet afgrødevalg og et anderledes mod blandt landmændene til at vove sig ud i spændende investeringer.

Kunne det friste med en oversavet traktor med dobbelt rækkekultivator ?

Eller en flot mellemafgrøde efter tidlige kartofler?

Juridisk er vi i DK bundet af snævre muligheder for valg i efterafgrøder, hvor man i Tyskland og Holland har bedre valgmuligheder, som kan give et dybt udviklet rodnet til gavn for jordstruktur og næringsoptagelse.

Holland er stadig et velstriglet og effektivt land, hvor der dyrkes helt til kanten. (Dette billede dog taget for at vise, hvor meget pollen blomsterparcellerne har afgivet og efterladt på vandoverfladen):

-og det giver tilsvarende huse og haver, som her hos en af vore besøgsværter, hvor stuehuset var fra 26 år ældre end vores -grundhuset er årgang 1677.

Helt ude i sumpen.

19. Jun 2017 06:59, Farmer

Så fik vårbyggen sidste sprøjtning mod svamp og bladlus.
Byggen er ren for svampe i år med undtagelse af lidt bygbladplet et stykke nede i afgrøden.
Stategien med at dele 60 procent fulddosering over tre sprøjtninger ser ud til at holde i år. Der skal ikke de store mængder til, når man kommer i tide inden svampesygdommene når at etabelere sig.
Smittetryk er der der ellers nok af. På markvandringen i sidste uge var de ubehandlede parceller hårdt ramt af bygrust og bygbladplet.

Bladlusene i vårbyggen sidder som sædvanlig nede i afgrøden, hvor hvedelus trækker op i akset.
Turde jeg stole på vejrudsigten, hvor dagen i dag skulle være den sidste i de næste 14 dage med temperaturer over 20 grader, kunne insekticidet måske have været sparet; for under kolde og fugtige forhold kan bladluseangreb nærmest gå i sig selv igen.
Erfaringen siger mig, at langtidsvejrudsigter i bedste fald er vejledende og ofte vildledende.
Det er milliarder i besparelser, der ligger gemt i gøre meteorologi til en mere eksakt videnskab.

De dyrkede marker står generelt godt i øjeblikket. Værre står det til i engene.
Vi lever i en tid, hvor der sættes en ære i at forsumpe landet.
I vores flade nordfynske landskab er en vandstandshævning på blot 20 cm. fatalt.
Drænene ligger typisk med 1,5 til 2 promille fald, så 20 cm vil påvirke afvandingen minimum 100 meter fra vandløbet.

Nede i Kile Mose er situationen med den hævede vandstand kaotisk. Bækken er minimum 40 cm over niveau, og har været det i årevis. Hvor der i min barndom var dyrkede små marker med grøntsager er der i dag vidjekrat og siv.

Kommunen har opgivet at få styr på de mange bjørneklo, som spirer fra frø bragt til med vandet i bækken og spreder sig i engen, så den opgave har man behændigt lagt over på lodsejerne.
Jeg er den lykkelige ejer af et herligt stykke eng på en lille forhøjning i landskabet.

Normalt har jeg kunnet knuse de uønskede planter ned med en traktortrukket maskine som her i den tørre juli 2015, hvor vi fik vidjebuske og det hele væk og der 2 uger efter dette billede var dækket med urter og nyt græs:



I fjor var området så vådt, at vi kun kunne bekæmpe bjørneklo med en lille bæltemaskine med en slåmaskine på gravearmen.
I år havde jeg bestilt ham igen, for engen er ingenlunde blevet mere farbar.
Han kom i går kl. 10:30, og 1½ time senere sad han fast.



Som det ses har vi nået at slå bjørneklo på ca. halvdelen af arealet, maskinen er ved hjælp at kæder, sved og snilde blevet bugseret i land og hvad skal jeg så stille op med de resterende planter på den sidste halvdel?
Slåning med le eller buskrydder er for farligt. Planterne er giftige for mennesker og giver voldsomme vandfyldte bylder på huden, hvor man rammes af plantesaften.

Det bedste ville være at lukke kreaturer på arealet.
De æder og tåler bjørneklo; men ingen med kreaturer ønsker at lukke dem ud, hvor der er så stor fare for, at de sidder fast i mudderet.
Når alt er så vådt, er den eneste udgang på sådan et fasthængende kreatur at skyde det en kugle for panden og så lade ræve og ravne om det 500 kg tunge kadaver.

-Og det ville da også være synd, hvis hende med mandeløjnene og kødklumpen ved siden skulle ende i sumpen:

De går i en anden eng, hvor forsumpningen endnu ikke har vundet. Men det er kun et spørgsmål om tid.
Også Ellebækken er i "Kom-lad-os-frelse-verden"-segmentets søgelys.
Om få år vil dette billede af Vestergårds enge med græssende kreaturer være historisk:

 

Aha.

16. Jun 2017 04:57, Farmer

Det er herligt med faglige "Ja, selvfølgelig - oplevelser". Altså dette at få sat ord og tal på sammenhænge man egentlig godt kender i forvejen.

Jeg var på markvandring i forsøgsmarken på Bramstrup i forgårs. Der ligger 8 hektar med markforsøg af forskellig slags, så der er nok at se på sådan en fremvisningsaften:
Nye sorter, dyrkningstekniker, gødskningsstrategier osv.
Hvert planteforædlerfirma er mødt op, og forklarer om egne sorters fortræffeligheder. Smalltalk. Hilse på gamle bekendte. Nyde forsøgsparcellernes forskelligheder.

-Og så der under "Eventuelt" under vandreturen fra rapsforsøg til rødsvingelforsøg falder ordene fra en af fremviserne:

"Hvede evner under kerneudviklingsprocessen at flytte 30-50 procent af næringen fra stængel og blade op til kernen. For rapsens vedkommende flyttes kun 10 procent."

Aha!

Måske derfor skuffer en pralende 2,5 meter høj raps tit. Næringen er brugt på stængler og så står planterne og mangler næring når frøsætningen finder sted. Rapsen evner ikke at transportere næringen fra stænglen og bladene op til gavn for frødannelsen, og netop derfor er rapshalm så rig på næringsstoffer, at man sjældent kan få nok for halmen til at kan betale tabet af gødning.

Måske derfor skuffer hybridsorterne tit i forhold til de gammeldags liniesorter og giver kun lige akkurat samme udbytte: Al krudtet er brugt på stængler og pral som på denne hybrid fra 2014 (Hvor marken i øvrigt gav et udmærket udbytte.)

Men tænk, hvis blot halvdelen af krudtet i al den stængel- og bladmasse var blevet gemt til frødannelsen!

Vi skal i højere grad lægge en gødskningsstrategi, som giver disse hybridsorter adgang til næring under frøsætningen.
Men det er svært, for sen gødningstildeling kræver bladsgødskning da det ikke er let at satse på regn til almindelig gødningstildeling, og det er på et tidspunkt, hvor det er umuligt at køre i rapsen uden at ødelægge køresporene totalt.

Det er nok lettere at prøve at sætte ind med et endnu lavere plantetal. Vi skal måske ned på 15-20 planter pr. m2 eller mindre. Det sparer dyr udsæd og skåner planterne for indbyrdes konkurrence.
Samtidig kunne 2. del af forårsgødskningen foretages med en langsomt kvælstoffrigivende gødningstype. F. eks. gylle med højt tørstofindhold tildelt ved rapsens begyndende strækning.

Det vil komme til at se voldsomt ud med køresporene i rapsen på det tidspunkt; men rapsen danner 80-100 kg. frø pr. dag i frøindlejringsperioden, så kunne vi holde planten i produktion blot en uge længere, ligger der et merudbytte på 10-15 procent og venter.

Kunsten bliver så at holde de røde drenge her stangen, når der bliver færre rapsplanter til at overskygge dem.



Det må prøves i en mark eller to til næste sæson.
Der et nyt produkt godkendt, som skulle kunne tage 85 procent af valmuerne i efteråret.

 

En rigtig bundbløder...

10. Jun 2017 05:31, Farmer

...blev det til i går.
Indtil i går morges var der faldet 21 mm regn. De 10-11 mm som skybrudsagtig regn og resten som god grøderegn.
I går stod den så på dagregn.
Morgenen i går var flot med varm junimorgensol i nakken, da jeg sad ved Iglekæret og nød grøden i det hele. Henad ved halvsekstiden kom skyerne og klokken præcis seks faldt den første dråbe på hånden.
Det var begyndelsen på noget stort, for denne morgen kunne jeg hælde 26 mm af regnmåleren.

47 mm. i alt i denne omgang.
På en almindelig god sommerdag fordamper der ca. 4 mm, så nu har planterne væde frem til Sankt Hans.

Det er en stor glæde at kunne nyde en vejrudsigt, der -bortset fra et par byger natten mellem søndag og mandag- lover tørvejr to uger frem.

Markerne i Polen har fået 36 mm. i denne omgang, og i skrivende stund viser radarbilledet, at de får et ekstra lille drys dernede, så de kan også klare sig for en stund.

Hvilken nydelse at være bonde i sådan et vejr!
Men det må nu også være godt for menigmand, som ikke lige umiddelbart skal leve af væksten, at se grønne planter frem for døende visne plæner og støvede træer.

 

-Og regnen kom.

7. Jun 2017 05:01, Farmer

11 mm!
Ikke som stille regn, men som en byge af de kraftigere.
Fronten var længe om at trække ind over,

Men da regnen kom en time efter, kunne tagrenderne ikke tage vandet.

Nu kan 11 mm. kun klare 2-3 dages fordampning, så den byge kan ikke redde noget i sig selv; men nu er der åbnet op for fronterne.
Får vi blot lidt af de lovede nedbørsmængder de kommende dage ser det lyst ud for avlen.
Juniregn går til kernen. I jubelåret 1984 fik vi 123 mm. i juni efter en ret tør maj. Sandpletterne kan ikke reddes; men står de godt, bliver avlen tit for lille.

Inden regnen i aftes sad jeg og læste Johannes V. Jensens "Thomas i Spanggaarden" for Gud ved hvilken gang.
Midt i novellen er der nemlig en herlig beskrivelse af regn efter en tør periode og af sindsstemningen, som måske kan give de, der ikke lige lever af og med vejret en fornemmelse af, hvad der rører sig i en bondesjæl:

"Det år var det, at den store tørke faldt ind, som folk taler om endnu. Der faldt ingen regn lige fra om våren, når undtaget et par tordenbyger, der kun evnede at plaske i overfladen af støvet og gøre jorden ligesom koparret. Bønderne ventede længe tålmodigt tillige med kornet. Det voksede endda, det ligesom listede sig til at vokse lidt. Men udsigterne blev små. Hen på sommeren begyndte man at tale stille om, hvad der endnu kunne reddes; det betød, at man havde gjort så store afslag, man evnede. Men der kom ingen regn. Der stod det syge korn på agrene, havre af en fingers længde, rug så hvidt som bleget hår og med det halve af vipperne golde. Ude på de skarpe jorder ved fjorden blev der næsten ingenting. Længe, længe blev man ved med at tro, at en regn endnu kunne redde afgrøden, men fortrøstningen blev løsere og løsere, ligesom der var langt mellem stråene på marken. Men ved middagstid kom der kulde i luften, svære skyer drev hastigt fra vest, de kom flyvende som mørke giganter med armene strakt frem foran sig. Man ville knap tro det, og da det blev til regn kunne ingen bare sig for bevægelse. Jo, det begyndte at skylle ned. Solen skinnede i begyndelsen, og regnen kom højt oppe fra luften i lange glimrende og lysgyldne strenge. Funker og gnister røg fra kornet, og over vejen stod en fin dis af vandstøv. Det regnede i solskin, hver dråbe tindrede af lys. Og sådan var alle folks glæde. Rolige mænd for ud af dørene og råbte halløj over til naboen at sige det! Midtvejs mødtes de og blev stående i skylregnen. Børnene, som havde været trykket af de gamles stilhed, blev ellevilde. Alt kunne blive godt endnu. Mændene gav hinanden håndslag, nogle skjulte sig og græd eller takkede Gud. De behøvede ikke at skjule sig, alle var stiltiende enige om at give hinanden lov til udbrud og glemme det siden."

 

Vi var heldigvis ikke så hårdt presset af tørke som i novellen.
Rapsen, og for den sags skyld også de andre afgrøder, har sjældent stået bedre på nuværende tidspunkt selvom valmuerne enkelte steder er på vej igennem for at tage næring og lys fra afgrøden:

 

Venter på vand.

4. Jun 2017 06:11, Farmer

Dagene går. De varslede regnbyger glider udenom eller forsvinder i ingenting. Langt de fleste marker tåler tørken endnu, og kom der regn, står der virkelig nogle flotte afgrøder generelt set.
Sandpletterne er så småt ved at visne hen; men de udgør heldigvis et lille areal sammenlagt.

Vores nok mest sandede mark ligger med 1.-års rødsvingel i år. Og de lette pletter i marken dræede allerede 1. juni om eftermiddagen.
Det er mindst 5 dage for tidligt og planternes nødløsning: Red hvad reddes kan!
Så bestøves den del af akset (Rødsvingel er nu egentlig en top-græs og ikke en aks-græs, men ordet aks bruges nu ofte alligevel og er mere forståeligt.) som endnu har vædsketilførsel og derved er der stadig mulighed for reproduktion, men på et lavere niveau.

Hveden sprøjtede jeg mod svamp i går. Den er pæn ren med undtagelse af lidt meldug og de altid tilstedeværende bladpletsvampe i bunden, så måske er det spildte kræfter og kemi; men bladpletsvampen septoria kan kun forebygges, og skulle der komme regn i de kommende dage, er det sin sag at have faneblad og aks stående ubeskyttede. Svampen spredes nemlig med regnpjask fra bunden og op.

Så uskyldig ser symptomerne på svampen ud:

Det er lidt som infuenza hos mennesker: Herregud! lidt røde øjne og en enkelt grads temperaturforøgelse. Men sygdommen piller ens ydeevne fuldstændig af.
Svampen giver op til 30 procents udbyttenedgang, hvis den får lov at udvikle sig som i dette usprøjtede hjørne i fjor:

Tørt, men med håb.

1. Jun 2017 05:22, Farmer

Det er ved at være rigtig tørt. Sandpletterne begynder at markere sig kraftigt.
De seneste dages lovede regn kørte syd om os; men lørdag er der nyt håb om nedbør.
Indtil nu er det generelle billede af afgrøderne positivt, og rapsen har vel næppe stået bedre nogensinde. Rapsen kvitterer i særlig grad for den øgede gødningskvote. Der slipper ikke næringsstoffer forbi dens pælerødder. Der bliver spist op uanset portionens størrelse.

I Polen har tørken anderledes hårdt fat. Vi nåede at få et par meget lokale byger i går. fra 2 til 5 mm.
Vi har regnmålere i flere marker netop fordi sommerregnen dernede ofte falder som meget uensartede byger og markerne ligger op til 15 km. fra hinanden.

Regnen var velkommen; men det er helt andre mængder, der er behov for, når hveden ser sådan ud på sandbakkerne:

Her i nærbillede:

Så er det noget mere opløftende med en tur herhjemme i Dyrlægemarkens vårbyg med udlæg af rødsvingel. Den jord tåler tørken langt bedre og vi har slet ikke haft samme tørre og varme blæst som i det polske.
Billedet er godt nok tre dage gammelt; men forholdene har ikke ændret sig og de små rødsvingelplanter står på række og geled i bunden og er klar til at udvikle sig, når byggen om ca. 2 måneder er høstet:

Her lidt tættere på, så rødsvingelplanterne ses tydeligere:

Ved Elbens bred.

30. May 2017 03:50, Farmer

Det blev blot til et lille døgns tid i det danske midt i sidste uge, så gik turen til Lüneburg på 3½ dags bukkejagt med indbygget studie af, hvorledes man tackler afvanding af det flade landskab ved Elbens bredder.
Som i Danmark var det en meget varm periode, som herhjemme bevirkede rapsens bratte afblomstring og begyndende tørkeskader på sandpletterne.

Smukke jagtdage var det i et herligt kulturlandskab, hvor græs fylder langt mere i sædskiftet end herhjemme.
Særligt morgenerne er smukke, og på det tidspunkt af dagen er der næsten ingen baggrundsstøj fra trafik og anden menneskelig aktivitet.
-Og så passede det fint ind i min døgnrytme at starte dagen kl. 2:45 for at nå at være på plads i engene inden daggry og senere indbygge en lidt udvidet middagssøvn.

 

Rådyr var der mange af, og i området har 5-10 procent af dyrene sort pels i stedet for den normale grå/røde.
Disse sorte bukke er eftertragtede trofæer, så hvis ikke der skydes en betydelig mængde almindeligtfarvede bukke væk, bliver den sorte bestand stille og roligt fortrængt. Det var derfor de almindelige røde bukke, som jeg -ved at kende én, som kender én- endnu en gang fik mulighed for at jage.
Det blev til 4 bukke for mit vedkommende og gode naturoplevelser, og indtil videre 8 fundne tæger på kroppen. I den varme var det uudholdeligt at pakke sig totalt ind, og det havde sikkert heller ikke hjulpet meget.

Jeg så i år kun sorte rådyr, hvor det var så mørkt, at fotografering var umulig; men for et par år siden var jeg mere heldig. Sådan ser er sort rå ud:

I storkenes rige.

25. May 2017 12:05, Farmer

En smuttur til det polske, hvor det er er ved at være tørt for afgrøderne.

Maj er dejlig i Polen også og det vrimler som sædvanlig med storke.

Der er ingen sammenhæng mellem miljøindsats og storke, bævere, rørdrum og traner, hvis man skal dømme efter urensede udslip og mængden af liv.

-Og så sidder jeg og bruger min dejlige torsdag på at arbejde med vandråd, som er ren dansk teori-naturbeskyttelse eller mangel på samme.
Ak!

Tags

Arkiv

Relaterede