Naturjournal

Så er høstårets sidste korn i hus! Det var en drøj omgang i år.
Men nu er vi igennem, og det skrider fremad med vinterrapssåningen.

Vi sluttede med havren i Tyentved i går aftes. Den trængte i høj grad til at blive høstet; men vi fik den indenbords.
Det er ikke en kvalitet, som egner sig til andet end foder og kornfyr, og farven er mere musegrå end gylden.

Sært, som kornfarven påvirker høstglæden. Jeg har egentlig ikke tænkt over det før i år. Der er ikke rigtig høst over disse matgrå kornstakke og halvsorte halmballer.
Rigtig høst er gylden.

Set i bakspejlet har vi dog været heldige med sortsvalget i år.
Både rapssorten Astrid, vårbygsorten Propino og hvedesorten Oakley er stivstråede sorter, og det har været til stor gavn.

Vores gødskningssystem skal også have en del af æren for det opretstående korn.
Vi gøder med flydende gødning, som udsprøjtes med marksprøjten. Det giver en fuldstændig jævn fordeling og kan tildeles i helt præcise mængder.

Vi har kunnet holde en jævn og god hastighed med mejetærskeren hele tiden og der har trods alt været langt mindre spiring i det korn, som har stået op.

-Og så har vi været heldige; igen! 

Så står der sølle to hektar havre tilbage af årets avl.
Vi fik taget et godt taw i går; men undgik ikke den daglige lille regnbyge, som vel nærmest må siges at have været dette års høst-vartegn.
Det har været svært at holde høsthumøret oppe iår med de byger som ustandseligt har stresset og ødelagt planerne.

Men nu starter et nyt høstår. Vinterrapsen skal i jorden.
Vi skal endnu engang tilbage til 1987, for at finde et år, hvor jeg den 1. september endnu ikke var begyndt på rapssåningen.
De første 9 hektar ligger dog pløjet, og de bliver sået i dag, om alt går vel, og så skulle det gerne rykke derudaf.
Egentlig skulle rapsen have været sået for 10 dage siden; men dengang stod kornet stadig uhøstet. Det skal nu nok gå. Det er ret mildt efter årstiden, og såbetingelserne er optimale.

Også det nye jagtår begynder idag.
Ande- og gåsejagten går ind om få minutter, så egentlig burde jeg vel ud og sidde på træk; men det er svært at rive 3 timer ud af arbejdskalenderen, når årets sene høst har presset det hele sådan sammen.
Det må vente til senere på sæsonen.

Denne kornhøst har snart varet en måned. Vi høstede den første vårbyg 6. august og idag har mejetærskeren stadig 3-4 høstdage forude.

Faktisk er det gået over al forventning rent maskinmæssigt. Vi har stadig det første rigtige maskinstop til gode.
Kornvogne og den uundværlige løse høsthjælp har været tilstede og fungeret perfekt.

Vejret har været den eneste begrænsende faktor. Vi skal tilbage til 1987 for at finde en lige så drilagtig vejrsituation.
Samtidig er kornkvaliteten for dårlig. Stort set alle hvedemarker har kerner med rodspirer, og det ødelægger muligheden for at sælge til anden anvendelse end foder.

Heldigvis er priserne stadig fornuftige, så alt i alt ser det slet ikke så tosset ud; blot har kampen indtil videre været hårdere end normalt.

Men smukt har det været. Der er ikke tal på de gange, hvor jeg har savnet kameraet.

Aftenen, hvor vi høstede strandmarkerne: Hård vind og bygeskyer i de dystreste nuancer, som trak rundt om os uden at nå ind. Flokke af vadefugle, som slår ind over stubbene for at lande få meter fra vognen i strandengen.

Stille aften i Dyrlægemarken: Støvet hænger efter mejetærskeren og giver de sidste solstråler en farveglans, som kun opleves i høsten. Alt sammen set gennem en stråle af korn fra mejetærskeren ned mod vognbunden.

-Og så måske situationen, hvor en veltilfreds Farmer tog en middagslur i en kornstak; men det er jo allerede foreviget på bedste vis:

http://www.caspercomsci.com/images/france/100_0935.jpg

Det var også tiden!
Der var en hel del sprirede frø, og det trækker ned i både kvalitet og vægt.

Egenlig sært, at rapsen er spiret. Der har ikke været nogen form for lejesæd i vores rapsmarker i år.
Sorten er Astrid, og den udmærker sig netop ved at have en særdeles god stråstyrke; men spirer var der altså, og så er det blot at glæde sig over, at vi kun manglede 10 procent af rapsarealet, den den sidste og voldsomste regnperiode, som gav spirerne, satte ind.

Også sært -men særdeles glædeligt- at det var muligt at køre selv ned mod åen her kun et døgn efter 60 mm. regn.
Mejetærskeren klarede alle de resterende småstykker uden at synke i; men kornvognene holdt vi oppe ved fast vej. Der var ikke tid til at tage chancer med føret.

I morgen står den på høst af spinatfrø og evt. ærter hvis vejret vil det. Verjudsigten er lovende!

Præcis kl. 00.05 begyndte regnen. Vi var lige netop kørt den de to marker, som ligger aller længst væk og skulle til at begynde på de sidste 7 ha. vinterraps, da sluserne åbnede sig, og så var det hjemover igen med hele manageriet.

Bortset fra, at det ville have været dejligt, hvis vi liiige havde fået et par timers tørvejr mere, så vi kunne have meldt færdig mht. vinterraps, er det gået godt med høsten herhjemme idag.

I Polen er der også gang i høsten. Det skrider planmæssigt fremad.

-Dog ikke for een af vore naboer dernede.
Han havde købt et stykke hvede af os på roden, kom lidt for tæt på skrænten ind til nabomarken, og så gik det galt.
Heldigvis og mirakuløst kom metærskerføreren ikke noget til.
Man skal være polak for at kunne kravle ud af førerhuset uden en skramme efter sådan en rulletur:

Med hensyn til storke skal der en del til for at imponere en polak; men i forgårs havde vi 48 storke på een gang i vores hvedestub.
Det kunne få mobiltelefonen op af lommen!
Her er et udsnit af flokken:

Fotos: Woljek Jachowski.

Det lykkedes at komme i gang med rapshøsten i forgårs, d. 13. august.

Det er den seneste startdato for vinterrapshøst siden 1987, hvor vi startede d. 17. august.
Dengang var vi i gang med den koldest registrerede sommer nogensinde, så det var noget modsat dette år.

Vi fik heldigvis slet ikke de store vandmængder i går , så hvis det klarer op med sol og blæst, fortsætter vi høsten i dag.

Blot er rapsen meget våd. Vi startede med 20 pct. vand i forgårs, og kom til slut ned i nærheden af 12 pct. Raps skal ned på 9 pct., hvis man skal undgå fradrag.
Tørreriet kører følgelig på fuld drøn, og får med sikkerhed mere at lave, hvis vi kommer i gang i dag.

Havde en pudsig oplevelse med en rævehvalp i Albertmarken i forgårs under høsten. Jeg holdt med en kornvogn og ventede på læs, da ræven kom ud af rapsen og hen mod traktoren.
Den kom helt hen til traktorens forende og satte sig blot 3 meter fra hjulet og smukkeserede sig, gik rundt om traktoren og sad lidt og beskuede det hele inden den luntede uberørt videre.

Der er iøvrigt i år ræve som aldrig før. Der må gøres noget ved det, når rævejagten går ind.

Vi fik begyndt på kornhøsten i fredags, d. 6., og så gik det faktisk derudaf frem til sent lørdag aften. Vi har valgt at tage vårbyggen først.
Rapsen var godt nok også klar, når man så den udefra; men inde i markerne var der en del af de nederste skulper, som var bløde.

Samtidig var vårbyggen på vej til at have en den nedknækkede aks, og dette er problematisk.
Først mister man de aks, som bøjer om mod jorden og dernæst sænkes kapaciteten væsentligt, når vi sætter kort stub for at få så meget som muligt med.

Vinterrapsen skal også nok tåle at stå et nogle dage endnu, så længe det ikke bliver hård vind og slagregn.

Dagen i går gik med småregn hele dagen.
Ærgeligt, for byggen var ellers fin tør. Vi er ved at være langt henne i august, så der er ikke megen tid at give af. Dagene bliver kortere og duggen hænger ved til langt op af formiddagen.
Vi satser på at komme igang igen over middag. Det lufter lidt allerede her fra morgenstunden og solen er på.
Der er vist ikke tid til at være kræsen med høstvejret i år!

Der er dømt misvækst i bl.a. Rusland og Canada.
Flere andre steder på den nordlige halvkugle er avlen kun middelmådig.
Det har sendt priserne på korn i vejret ligesom samme situation gjorde det i 2007.

Dengang så prisudviklingen sådan ud; sakset fra mit blogindlæg

 http://farmer.smartlog.dk/det-g-r-st-rkt--post110885 dengang:

Alle priser er angivet i DKK/100 kg.

Print

Nu er priserne på samme Paris-børs:

Og jeg spørger som dengang: Hvornår er det tid at sælge??

Hvis det går som dengang, er der stadig langt til toppen!

Så blev det, lige over et døgn, andet vejr.
Fra varm sommer til efterårsagtigt blæsevejr med byger.

Heldigvis var vi færdige med at høste græsfrø, frømarken er pudset af og klar til at danne grundlaget for næste års frøavl.
Hundegræs kan give frø op til 3 år,  så  efterårsbehandningen er vigtig.
Her enkelt plante skal helst "føle sig alene i verden", så den danner en masse frøstængler i stedet for at danne blade til at konkurrere naboplanterne ud med.

De øvrige afgrøder er alligevel ikke tjenlige endnu, så vejret kan nydes med sindsro.

Hvad jeg knapt er så rolig overfor, er det faktum, at vi har flere ræve i år end godt er.
Det er hårdt ved hønsene og med sikkerhed også hårdt for vildtet.

Efter høst af græsfrøet kom denne rævegrav til syne i skellet til naboen. Det er tydeligt, at et kuld hvalpe er blevet sat dér med al den nedtrampning:

Så er årets første høstdag til ende.

Hundegræsset er i hus, og der blev en rigtig pæn stak frø ud af det.
Tørken havde ellers gjort, at marken blev skårlagt allerede 17 dage efter blomstring, hvor normalen er 25 dage, så jeg frygtede det værste; men frøene har tilsyneladende nået at udvikle sig på den korte tid.

Det trak ellers op til en ordentlig byge, da vi manglede ca. 3 hektar; men "Det regner aldrig her", og idag var det en fordel. Det var kulsort rundt om os; men det holdt tørt, og nu er vi færdige med marken.

Nu er det den smukkeste stille sommeraften. Jeg nænner ikke at starte ventilatorerne i græsfrøet. Det er godt tørt, så det sætter ikke varme til i morgen tidlig. Det ville være synd at bryde den totale stilhed.

Det er tilsyneladende ørentvisteår i år. Græsfrøstakken vrimler med ørentviste, som er kommet med frøet hjem fra marken:

Ørentviste og høststilhed får mig til at finde Jeppe Aakjærs "Naar rugen skal ind" frem.
Den er at finde her:

http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=aakjaer2000092413

Læs den, syng den, nyd den.

Det er ikke længere hestemuler og neg; men stemningen findes stadig.
Denne stemning at taknemmelighed, ydmyghed og glæde, når avlen lykkes og er i hus.
Det burde alle have lov at prøve.

-Og stilheden!
Den er lige her hvor jeg sidder, helt som i næstsidste vers' sidste linier, skrevet i 1906:

Dér høres dette skarpe knald
fra vognens fjæl med sandet
af ørentvistens fald. 

I foråret satte jeg 4 gulerødder fra en ganske almindelig pose spisegulerødder.
De er nu, som ventet, vokset godt til, og blomstrer storslået for enden af rosenkålene. Det er en, efter min mening, særdeles flot plante, som blot vokser så kraftigt til, at det har været nødvendigt med en opbinding.

Her set på lidt afstand, hvor deres betydelige strørrelse er mere tydelig.
Men et prægtigt blomsterflor, som tilsyneladende varer ved længe. Der er mange nye skærme på vej.

Utroligt, hvad 4 kasserede gulerødder kan frembringe. De Vilde gulerødder, som hvert år vokser i grøften ved Iglekæret er nu også flotte,

og har den vilde gulerods karakteristiske violette midterblomst i den blændende hvide skærm:

Jeg kunne godt tænke mig, at kalvene kom i foråret i stedet for her midt på sommeren, så jeg har lukket en tyr til de to køer i Statsengen i forgårs.

Køer går drægtige ca. 9 måneder og 1 uge, så det skulle med lidt held give kalve omkring 1. maj.

Der er netop for en uge siden kommet en kalv fra den ældste af køerne. Det blev en tyr, så kalvekødet for den kommende sæson skulle være sikret.

Det ville ellers snart være godt med en kviekalv efter den ko. Det er en stamme, som jeg godt ville avle videre på. Men vi får at se næste gang, om det vil lykkes.

Her er hele holdet samlet. Han har allerede det kontrollerende overblik. Ikke lige typen alle og enhver skal gå hen og klappe selvom han egentlig er skikkelig nok:

Var for en gang skyld havnet foran fjernsynet for at se et indlæg om hvidblomstrende raps på DR2, og så skal man fyldes med een stor gang vrøvl.

Under hele indlægget gives der indtryk af, at glimmerbøsser er et problem i blomstrende rapsmarker.
Glimmerbøsser er netop IKKE et problem, når først rapsen blomstrer. Kun de glimmerbøsser, som kommer før blomstringen, altså i knopstadiet, er et problem.

Glimmerbøsser æder pollen, og før rapsen blomstrer må de gnave og ødelægge knopperne for at komme ind til deres føde. På det stadie gør glimmerbøsserne skade; men da er blomsterfarven antagelig ligegyldig, da knoppen er grøn under alle omstændigheder.

Så snart der er åbne blomster er pollen frit tilgængeligt, og glimmerbøsserne gnasker løs i pollenparadiset og hjælper samtidig med bestøvningen. Så i blomstringsfasen er glimmerbøsser egentlig nyttige.

Noget andet er skulpesnudebillen.
Den volder stor skade i blomstringsfasen, da den borer huller i rapsens skulper og lægger æg i skulperne.
Samtidig bruger skulpegalmyggen også skulpesnudebillens huller til at lægge æg i, og de to insekter tilsammen kan gøre stor skade i rapsen. Måske et farveskift kunne gøre rapsen mindre interessant for de to arter.

Dette samarbejde mellem de to insekt-arter er et spændende biologisk fænomen, som i sig selv er en fjernsynsudsendelse værd.
Men de arter blev ikke nævnt med eet ord af hverken rapsforædleren eller den spradebasse, som med sin munddiaré skulle forestille at gøre udsendelsen interessant.

-Og idag kan man end ikke slippe for licens, hvis man smider fjernsynet væk!

Prægtig week-end på Æbelø.
Det er en ufattelig forandring denne ø har gennemlevet i min levetid.

I min tidligste barndom blev der stadig dyrket landbrug på øen; dog med hovedvægten på det jagtlige.
I mine unge år var jeg ofte klapper på jagterne derovre, hvor jagtudbyttet på en week-end var over 1000 fasaner. Det var også det tætteste man kan komme på ren hønsegård.

Idag er der ikke en fasan at se på øen. Dåvildtet og muflonerne er der stadig og hele det store areal midt på øen, som tidligere var dyrket, ligger med græs og enkeltstående træer.

Jeg sat et par timer i solopgangen og nød dyrene og fuglelivet. Skuet ledte tankerne hen til vores tur til Tanzania for et par år siden:

De ryddede lysninger i skoven fungerer også fint. Her er det hyld, som har nydt gavn af lysindstrålingen:

Prægtigt at der er plads til den slags oaser i vores lille tætbefolkede land.

Prægtigt at kende nogen som kender nogen, så det muligt at opleve tingene helt tæt på.

Indtil videre har har det gamle ord om "kold vinter giver varm sommer" passet.
Jeg ønskede mig for en måned siden en strandløve-sommer. Jeg skal love for, at jeg fik varen leveret lige til døren!

Indtil nu har sommmeren mest af alt mindet om sommeren 1983, hvor det også regnede frem til starten af juni, og så eller forresten ikke mere den sommer.
Dette sidste kommer forhåbentlig ikke til at passe.

Afgrøderne står stadig godt den hårde vinter taget i betragting. Vårbyggen begynder at have tørkepletter på de mest sandede områder i Kirkemarken; men det er bestemt ikke katastrofalt endnu.

Ærterne har det for varmt. De sidste dages temperaturer over 30 grader med tilhørende tropenætter sætter dem i stå.
Ærter evner ganske enkelt ikke at trække væde op i den hastighed det er nødvendigt under sådanne vejrforhold; men de har sat ca. 6 bælge hver på nuværende tidspunkt, så helt galt behøver det bestemt ikke at gå.

Det har været ideelt vejr til hvedens blomstring og hundegræsset dræede så sent som d. 28. juni, så høsten vil -med normale vejrforhold den resterende del af sommeren- blive sen.

Smukt er det når græsset drær, og kaskader af støv står hen over marken.
Det er dog ikke lykkedes mig at få et foto, som til fulde giver indtrykket af dette naturfænomen, hvor millioner af blomster slipper deres pollen løs i tætte støvskyer.
Her blot et billede af de åbne hundegræs-blomster fra d. 28. juni: