Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Der laves æbler.

22. May 2015 06:47, Farmer

De to bifamilier i baghaven har det godt.
De har nu 4 kasser i højden.

Aviserne, som ses mellem 3. og 4. etage er lagt imellem for at sikre, at øverste kasse først tages i brug, når de 3 nederste er fyldt op. Først når pladsen bliver for trang, vil bierne gnave sig igennem avislaget og tage næste etage i brug.

Æblerne blomstrer stadig lige uden for flyvebrættet mens rapsen vil lokke med et tæppe i gult mindst en uge endnu, og i tiden derefter vil køresporene havde masser af blomster fra de planter som traktoren har beskadiget.

Æblesorterne skiftes til at friste bierne.
Selv om vore menneskeøjne registrer blomstringen som varende mindst en uges tid, er jeg sikker på, at bierne kun har de enkelte sorter på menuen i ganske få dage.

De skifter tydeligvis fra sort til sort. I går var det i Golden Delicious og det oldgamle træ i forhaven af ukendt sort man holdt hof.




Andre sorter som Irsk Ferskenæble og Guldborg er for længst afblomstrede medens det ultrasene Jeræble stadig kun er i knop.



Den kolde maj giver en lang blomstring.

Hvor er varmemesteren henne?

20. May 2015 05:31, Farmer

Maj måneds kulde fortsætter. vi har fået 17 mm. de seneste dage, og i går faldt regnen som iskolde byger. På den anden side fjorden skulle det have haglet voldsomt. Det er vi trods alt sluppet for.

Kulden holder tilsyneladende rust og meldug tilbage i hveden og byggen; men det er rigtig vejr for septoriasvampen. Dem sidder som små pletter på de nederste blade, og venter på at blive bragt op på planten med regnplask i netop denne type vejr.

Her er det en hvedeplante af sortenTorp, som er ved at sætte øverste blad inden akset. Den ser umiddelbart rigtig sund ud, og den har også genetisk god modstandevne overfor både rustsvampe og meldugsvampen:

 

Men nede på det 5.-nederste blad ses et par små visne prikker. Der lurer faren. Disse ubetydeligheder er skader af septoriasvampen.

 

Fra svampens sporehuse udsendes sporer, som i regn sendes opad og udvikler nye angreb, der helt kan få bladene til at visne hen.

 

 

Vinden er nu denne morgen aftaget, og der skulle først komme byger omkring middag, så der kan lige køres en enkelt sprøjtefuld afsted inden regnen og næste nat ligner en af dem, hvor der kan køres igennem hele natten i fint stille vejr.
Svampemidlet kræver 4 timers tørvejr, og det er noget dyrt stads, så det skulle helst virke 100 procent.
Prisen for at lade hveden stå ubeskyttet er dog større.
Septoriaangreb koster let 20 procent af udbytttet, og hveden kan ikke helbredes når først angrebet er etableret. Kun forebyggelse er mulig. Samtidig er der ikke væsentlig forskel i sorternes resistens, så der er ikke megen hjælp at hente i genetikken.

Jamen, hvad gjorde man dog tidligere?
Joh, man avlede mindre i år med megen svamp med dyrtid til følge.
Et par af daglejernes svageste børn døde og de gamle udslidte husmænd faldt fra. Det blev faktisk -af nogle af de velbjærgede- set som en rigtig fornuftig måde at regulere samfundet på.
De gode gamle dage har kun eksisteret for de få rige.
Heldigvis kunne nogle godt gennemskue ufornuften, og nogle kunstnere forstod endda at få virkeligheden ud gennem pen og pensel.

I dag er verden forbundet af international handel, så vi ville aldrig selv føle konsekvenserne af dårlige globale høstudbytter; dertil er selv landets fattigste for velhavende målt med globale alen.
Vi ville, hvis det rigtig gik højt, blot begrænse vores smiden god mad en anelse.

Dyre fødevarer ville kun ramme os indirekte, idet vi ville få endnu større flygtningestrømme at håndtere.

 

Kølige vinde til bukkejagten.

17. May 2015 19:47, Farmer

Helt så koldt som bukkepræmieren i 2010 var det ikke;

http://farmer.smartlog.dk/bukkemorgen-post207387

men den kølige vind holdt bukkene i skovenes og hegnenes læ.
Den første morgen havde jeg sat mig i Iglekæret for at se, om det kunne lykkes mig at få reguleret to små bukkelam fra i fjor væk.

 


Knapt har de været jaget ud, inden de var inde over hegnet igen, så jeg havde ladet lågerne stå åbne den senere tid. Det var trods alt bedre at de kunne gå ud frit, når de alligevel trængte ind i plantningen.

Jeg havde set de to bukke næsten dagligt, og ofte flere gange i løbet af dagen; men netop denne den første morgen var de væk, selv om jeg så sent som aftenen før var ved at køre dem ned, da jeg kom fra en rigtig hyggelig før-bukkejagtsammenkomst i nabolaget.

I går aftes sad jeg så og frøs med anstand i tjørnehegnet ned mod bækken. Heller ikke her var der bukke at se. Blot to smalråer lod sig se et kort øjeblik lige før solnedgang.

I morges var jeg så en tur i Albertmarken med helt samme skuffende resultat. Endnu en kold blæsende morgen uden et eneste dyr ude. Det mest positive var, at jeg så to par agerhøns deroppe.
Der er i det hele taget mange par agerhøns her i området i år.

Sidst på formiddagen så jeg på vejrradaren, at der var byger på vej, så jeg tænkte, om det skulle lokke dyrene ud.
Jeg tog ned for at se, om de to små bukke var i hegningen, og henne ved selve Iglekæret så jeg et dyr, som jeg pürschede til.
Det var den største af de to, og det lykkedes mig at komme rigtig tæt på dyret. 30 meter skulle det vise sig.

Der er temmelig meget højt tørt græs, så kuglen skulle sættes forholdsvist højt; men med den afstand skulle det ikke være et problem.

Bang.
-Og et dyr springer af sted. Noget må være gået helt galt, så jeg sender et skud efter dyret, som går ned. Jeg lader igen, og i kikkerten kan jeg ikke se nogen opsats på dyret gennem det visne græs.
Du godeste, har jeg skudt en rå? Dyret løfter hovedet lidt, og jeg giver den et fangstskud på halsen.

Da jeg kom derhen kan jeg tydeligt se, at det var det mindste af bukkelammene, som kun var en knopbuk; men hvorfor anså jeg ham så for at have en større opsats i første omgang?

Da jeg vendte mig for at trække dyret op på sporet fik jeg forklaringen:
Ca. 20 meter tilbage lå spidsbukken jeg skød på præcis på skudstedet som han skulle.
Begge bukke havde altså været lige ved siden af hinanden, og da spidsbukken faldt tog knopbukken naturligt nok flugten.

Ikke så galt endda. Så var begge bukke reguleret væk med få sekunders mellemrum, og granerne kan få fred til at vokse.
Men det er små dyr af såvel krop som opsats.

I efteråret fandt vi et dødt, sandsynligvis påkørt, dyr, som rævene havde været i gang med.
Jeg forestiller mig, at det kan være moderen til de to bukkelam. Lammene har så måttet klare sig selv efteråret og vinteren over, og derved har de haft ringe betingelser for at udvikle sig fuldt ud.

Nå. Zini blev hentet, så hun også kunne lære lidt at situationen, og hun fulgte fint sporet tilbage til de steder, hvor dyrene var faldet og viste stor interesse.

 

Den høje bladkugle på spidsbukken

samt lungekuglen og fangstskuddet på halsen

 

ses tydeligere på nærbillederne.

Men rådyrene er nogle værre uldtotter at se på i disse dage, hvor vinterpelsen skiftes til den røde sommerfarve.

I slutningen af juni, når æblerosen blomstrer, er sommerbukken smukkest.
Til den tid må jeg se at få skudt mig en ordentlig buk i stedet for denne regulering af hærværksmænd mod juletræerne.
-Men kødet fra disse unge dyr vil kunne tygges med øjenbrynene.

Det gamle penalhus.

15. May 2015 04:53, Farmer

Maj måned er indtil videre gennemgående kølig i år.
Planterne udvikler sig naturligvis hurtigt; men det foregår ikke samme hæsblæsende tempo, som hvis især nattemperaturerne havde været højere.

Det gamle ord med at majs kulde gør laderne fulde har sin fornuft.
Især bladsvampene på kornet, som man i tidligere tider intet kunne stille op mod, har det svært det kolde vejr.
Lave temperaturer giver lavere fordampning, og da vi indtil nu har fået en passende mængde nedbør, er afgrøderne generelt sunde og ensartede i udviklingen.
Det er -som så ofte før i maj-  svært som planteavler at bevare pessimismen.

Æblerne blomstrer for fuld kraft.
I går var jeg, på min vej rundt for at så vildtagre og vildtstriber i brakken,  så heldig at blive budt på uformelt fødselsdagskaffebord på Damhave under et tæppe af gamle blomstrende æbletræer og med flaget blafrende i forårsvinden.

Snakken kom naturligvis rundt om slægthistorie, og et gammelt foto af fødselarens farfar siddende i en jumbe ved siden af min morfar i omkring 1910-15 blev fundet frem af gemmerne, og samtidig kom et træpenalhus indeholdende to bygaks og et hvedeaks fra 1926 på bordet.

Disse var gemt, fordi fødselarens oldefader i høsten det år lå for døden, og sønnen derfor havde taget disse aks med ind for at vise til den døende.
Ingen nænnede at røre aksene som dengang sikkert har givet den gamle mand stor græde, og penalhuset blev lukket igen og lagt i sikkerhed; men tænk at aksene er gemt og tænk om nogen ville være så betænksomme at bringe høsten ind, dersom man selv lå i samme situation en dag.

De gjorde det.

10. May 2015 05:51, Farmer

På min vej rundt i morges for at se efter skulpesnudebiller i rapsen lagde jeg turen rundt om Nørreby Brugsforening for at tanke bilen op.
Det var længe før åbningstid; men et skilt bag gitteret fangede min opmærksomhed:


Jeg havde godt nok hørt om, at den lille brugs, som vist er Danmarks mindste, havde fået et krav fra Coop om at stille med forudbetaling for varerne svarende til 250.000,-, så den stakkels organisation med en årsomsætning på vist over 40 mia., skabt i sin tid af netop disse små brugsforeninger, kunne skånes for tabet af den kvarte mill. i tilfælde af lukning.
Det ville jo hurtigt havde betydet et tab for Coop svarende til 4-5 sekunders reklamespot eller en fasanklapjagt mindre for vennerne, og hvor var vi så henne?
Næ. Pengene eller vi lukker for leveringerne!

Det er sært, at medierne ikke borer i den slags smålighed fra en stor dagligvarerkoncerns side; men man skal jo ikke træde de gode annoncører over tæerne.
-Og lige så sært, at Coops PR-afdeling ikke ser reklameværdien i at være med til at holde et sådant lille samfund i live.

Men tænk. Som det fremgår af billedet, nåede de lokale beboere på mindre end den måned at samle de nødvendige midler og lidt til. Sådan skal det gøres!

Husk at handle i Nørreby Brugsforening, når I næste gang er ude ved Nørreby Strand eller på Nørreby Hals for at nyde den fantastiske natur mellem de græssende køer og vrimlen af fugle.
-Eller blot er ude der yderst med havet for at nyde landsbyen, som ikke vil dø.
Har I aldrig været der? Det er synd for Jer. Det er natur, bindingsværk og ståtag for alle pengene, og en stump Danmark, som endnu ikke er overrendt af masseturisme.


Og skulpesnudebillerne?
Dem fandt jeg desværre i et antal, som nu overstiger skadetærsklen på 6 insekter pr. plante.

Der må gøres noget.

Det er sådan, at skulpesnudebillerne borer hul i skulpen, så skulpegalmyggene senere kan lægge deres æg i hullet. Disses larver vil så æde frøene, og udbyttetabet kan blive over 50 procent. Så det er op på sprøjten, når vinden lægger sig til aften.
Kronbladene er også begyndt at falde af de første blomster, så der kan kombineres med et svampemiddel, som beskytter mod storknoldet knoldbægersvamp. Denne svampe er særlig farlig i fugtigt vejr, og det må siges at være tilfældet nu, og er den først etableret, tørre stænglen hen, planten dør, og der er intet at stille op.

Der er nok, der vil leve af rapsens overdådighed. Intet under, at den i gamle dage blev kaldt Bankerot-urten.
Tidligere kunne man blot se til, når avlen forsvandt i insekter og sygdomme.

Gøgen kukker.

8. May 2015 04:19, Farmer

Det var bygevejr i går efter et par dage med god regn.
Vi har nu fået 22 mm. regn i denne omgang og har helt undgået hagl og voldsom nedbør, så det er tæt på optimalt.
Blot er der nogle juletræer, som trænger til at blive sprøjtet mod det værste ukrudt, og det er ved at være sidste udkald. Når først de begynder at springe ud, kan træerne skades; men mon ikke vi når det i løbet af i dag.

I aftes lagde vinden sig efter en dag med hård blæst og tæt på kuling i bygerne. Jeg var i skoven for at flytte dyrehegn og gøde, og for første gang i år hørte jeg gøgen. Alt var lysegrønt og dryppende af dagens byger.
Elmetræernes grønne frø, manna, hænger i klaser lige klar til at spise. Smager som en blanding af nødder og salat, der dog er en skygge af denne, den ægte vare frisk fra træ. Nyd dem de få dage de virkelig er velsmagende.


Selvfølgelig glemte jeg kameraet i aftes, så ingen billeder af den herlige sommeraften, som sluttede med grill i hytten; men da jeg var i Polen i sidste uge, fik jeg nogle billeder med hjem, som Woljek har taget hen over 2014-sæsonen. De kunne passende give et indtryk af sæsonen dernede.

Storken:

 

Tranerne med unge:

 

Kronhjortene i rapsen:

 

Rådvilde vildsvin, da deres hjem -vinterrapsen- pludselig forsvinder i mejetærskeren:


-Og ulven, som står i skovbrynet og ser fotografen lidt an:

 

-Og så var der fest.

4. May 2015 06:01, Farmer

Det blev til en week-end med en del kørsel; men det var turen værd.
Vi var inviteret til 80 års fødselsdag hos den mand, som gjorde det muligt for os at starte i Polen tilbage i 1992.

Der var selvfølgelig mange gode polakker med inde over i opstarten lige efter de politiske forandringer, for uden et netværk er opstart tungt i et land, hvor intet på overfladen ser ud til at fungere; men hvor de rette folk på de rette steder får alt til at lykkes.

Dog var Golik -og hans hustru, Eva, som desværre døde for få år siden- nøglepersoner, og deres hjem var en blanding af iværksætter-rede, hotel og uofficielt handelsattachékontor.

Kontrakter, tegninger og virksomhedsplaner fyldte sofabordet. Landbrug, blomsterbinderi, fiskefiletfabrikker og systuer som skabte hundredevis af arbejdspladser i området.
Eva bar suppe og kaffe til i en lind strøm, og når diskussionen ikke førte til konklusioner i en fart, skar hun igennem med en løsning, som oftest viste sig rigtig.
Golik er også morgenmenneske, og fra 5-7 gav jeg den som landbrugslærer for ham. Han var en nem elev, idet har er hortonom af uddannelse; så det var blot at koble fra æbler og pærer til raps og hvede.

Mellem alt dette nåede Golik også rejserne, og festen tema var "Jorden rundt på 80 år." . Få er de lande (brun) hvor Golik ikke har været eller allerede har købt billet til (rødt):

Denne sommer er det bl.a. Island og Grønland, og i fjor var det Antarktis:

Der var nok at se på, da mapperne fra de mange rejser før digitaliseringen var medbragt og nyere fotos kørte på storskærm i sidelokalet:


Maden var overdådig som altid ved polske fester, og der blev sunget fra først til sidst.
Uden for sønnens hotel, hvor festen blev holdt, gik storken rundt mellem flagstængerne,

og næste morgen, på turen rundt i afgrøderne, var vi forbi en anden storkefamilie.
Der ruges og fatter passer på:

 

Afgrøderne står godt i det polske. Såvel på Goliks børns landbrug som hos os på den anden side af landevejen.
Her mod slut af indlægget et brud på denne blogs dogmer med et genkendeligt billede af fødselaren.
Tak for godt naboskab og tillykke gamle iværksætter!

Så kom svalen!

29. Apr 2015 06:10, Farmer

Trods let morgenfrost såvel i går som i forgårs, så jeg de første svaler i går morges.
Det er altid noget særligt at de hurtige fugle tilbage til ynglestedet.
Yngel er der vist også allerede i det gamle æbletræ ude foran kontorvinduet. Musvitterne er i fuld gang.
I mejsekassen i fasanvolieren er der også liv, og et eller andet sted har rørhønen i gadekæret lagt sig til at ruge.

I går var havde vi en af vores ældste svigerdatters veninder fra Brasilien på besøg, så vi tog en tur ud og nød aftenen på halvøen Nørreby Hals. Smukkeste vejr i solnedgangen med enkelte små byger. Køerne derude kælver i disse dage, og de små lådne størrelser drøner rundt.
På vej hjem var vi så heldige at se to familier af grågæs. Meget store gæslingekuld på henholdsvis 7 og 8.

Det hele grønnes dag for dag. Det er forår.

-Og væk var vandet.

26. Apr 2015 05:08, Farmer

Nu bliver det rigtig kedelig læsning i starten. Lidt teori om vands opførsel i jord:

Afvanding er en forudsætning for dyrkning.
Rødder kræver luft for at udvikle sig, og står der vand mellem jordpartiklerne i rodzonen, standser rodudviklingen.

Det er sådan fat, at vand kan findes i 3 "former" i jorden:
1. Kemisk bundet vand. Kan ikke optages af planterne og er dyrkningsmæssigt uinteressant.

2. Kapilært bundet vand. Dette vand kan optages af planterødder og er afgørende for vækst.

3. Frit vand. Efter at jordpartiklerne har bundet den maksimale vandmængde, vil det ikke-bundne vand søge videre nedad.
Er de underliggende lag i forvejen vandmættede, vil vandet stå op mellem jordpartiklerne i dyrkningslaget og derved hindre færdsel og vækst.

Den gamle planteavlslærers eksempel: Tag en karklud og væd den uden at vride. Det frie vand løber af kluden og sviner det hele til.
Når kluden holder op med at drive med vand, virker den efter hensigten.
Karkluden en time på radiatoren svarende til en tør sommer, og kluden er igen uanvendelig.


Frem til 1800-årene løste man problemet ved at dyrke jorden i højryggede agre. Man pløjede hvert år samme vej, og fik derved lange agerrygge med 10-12 meters mellemrum. Først blev toppen sået, og efterhånden som som sommeren tørrede jorden, kunne man tilså siderne. Bunden virkede som en åben afvandingskanal.

Drænrøret blev opfundet i England i 1840-erne, og derfra gik det stærkt. Et kæmpe arbejde blev gjort i de næste 100 år, og stort set al dyrkningssikker jord er i dag drænet, og fra samme periode kunne man bygge grundmurede huse langt flere steder, idet husene kunne beskyttes mod sætninger ved at lægge et omfangsdræn rundt om huset.

Et lille billede på hvilken sump man har levet i får vi, når et sådant dræn stopper.
Hos naboen var der opstået et sådant stop på en meget gammel drænsledning. Rørledningen på billedet er -vurderet ud fra rørtypen- omkring 130 år gammel; men alder er ingen hindring, og dette lille rør med en diameter på 10 cm. aftager, blandt andet via et net af tyndere sideledninger, det fritliggende vand fra ikke mindre end 15 hektar.

Få øjeblikke efter dette billede blev taget, kom spuleren og fik hul i proppen. Vandet væltede ud, og her få dage senere er marken igen farbar, det opgravede stykke repareret, og marken er tilsået.
Det var en flig af et lerrør, som var knækket ned og havde spærret for vandet. Nu går der måske 100 år igen inden der bliver problemer med den ledning.

Kun få tænker over og påskønner hvad de utallige mange kilometer rør og datidens hårde slid med at håndnedgrave giver os af goder den dag i dag.
Veje, huse, marker. Intet ville fungere uden dræn.

Det grønnes.

20. Apr 2015 06:27, Farmer

Det er stadig køligt om natten; men vi er sluppet fri af nattefrostens tag.
Dagene har på det seneste været varme og solrige.
Lørdag formiddag blev vi færdige med at køre gylle. Den der evner at tage lugten ud af det stads behøver vist ikke at få flere gode ideer i dette liv.

Afgrøderne er i god vækst efter årstiden, og mirabellerne blomstrer.

 

Hveden strækker sig,

 

og rapsen vil sikkert gå i blomst i løbet af ugen.

Bemærk de lysgrønne uskyldige små planter i det yderste stykke mellem vejrabat og første række rapsplanter. Det er valmuer. Der er kun sprøjtet mod valmuer indtil den yderste rapsrække, og som en streg står de i tusindvis langs kanten.
Om nogle uger er uskylden gået fløjten, og de vil danne et rødt flor i kanten. Smukt, men dyrt i fald floret fortsætter ind i marken.
Men ve den, som glemmer at bekæmpe valmuer i marken.

Om muligt koldere.

16. Apr 2015 22:07, Farmer

Hjemvendt fra en tur i det polske, kan det konstateres, at foråret dernede skrider endnu langsommere frem end herhjemme.
Der har været lange perioder med nattefrost ned til -6 C, og den bidende kolde nordenvind går gennem marv og ben.

Forår er det dog, og storkene er kommet, selvom de skutter sig noget i rederne:

Nedenfor vores hvedemark ved Grabowafloden er der lavet et vældigt tiltag for kanoturisterne. Turistbranchen er i en rivende udvikling.
Nu kan der lægges til og grilles på vejen ud til Østersøen:

Og få meter derfra arbejder bæverne. Vi må håbe for dem, at de tåler turismen. Bemærk hvordan grenene langs floden er gnavet over og græsset på brinken er helt trådt væk:

Området bag floden blev indtil for ca. 15 år siden brugt til at grave mosemergel ud. Det har efterladt en række større søer, som dog er for dybe for mange andefugle; men grågæssene søger tilflugt i søerne med deres nyudklækkede gæslinger:

 

Tranerne holder som sædvanligt til i Dziki-marken. På nuværende tidspunkt er det ungfugle, som holder sammen i flokkene og øver dans og kampmanøvrer. Heldigvis har vi ikke noget vårkorn, for tranerne kan være slemme til at æde det nysåede korn.
Så er det trods alt bedre, at de tramper lidt rundt i hveden:

Rapsen viser tydeligst, at kulden holder udviklingen af planterne tilbage:

Men vi har dog fået gang i kartoffellægningen, og vejret kan hurtigt slå om, og så kommer det til at gå stærkt. Afgrøderne står generelt rigtig godt efter den milde vinter.

 

Rodbehandling.

9. Apr 2015 04:46, Farmer

1. september i fjor overtog vi et stykke jord, hvor der tilbage omkring 1950 var blevet plantet nogle canadiske landevejspopler for at give læ til en aspargesproduktion.
Aspargesproduktionen ophørte engang før 1970; men træerne stod endnu uden at have været stynet/tophugget, og den slags tåler popler dårligt.
Mange træer var således livsfarlige, da de var gået ud i toppen. Samtidig stod træerne helt malplacerede i forhold til den nuværende drift.
Oveni er den eneste hjemmehørende art af poppelfamilien bævreasp, så heller ikke artsmæssigt passede træerne ind i dansk natur.
Ned skulle de, og ned kom de.

Så var der rødderne tilbage. Mange var halvrådne og var lette at vippe op; men enkelte gav kvalificeret modspil, så vi måtte have hjælp af større maskineri udefra:

Om et par timer starter vi så med at køre rødderne i stak. Når de i løbet af sommeren tørrer, vil det være lettere at ryste den resterende jord af dem, og derefter er det planen at udsætte dem for et maskineri, som evner at knuse rødderne.
Det knuste materiale kan så anvendes i fjernvarmeværker. Der er næppe hverken energimæssig eller økonomisk gevinst ved at lade rødderne molestere (Tænk, jeg troede indtil for et øjeblik siden, at det hed  at molestRere.);men afbrænding er forbudt i stor målestok, og det bliver sikkert næsten alle pengene værd at se en sådan rodknuser i arbejde.

Når vi har fået nogle udtjente bygninger væk også, må vi se, hvor der kan placeres nogle mere artsrige plantninger, som har mere naturværdi end disse énrækkede monokulturhegn, hvor kun lævirkning var målet med plantningen i efterkrigsårene.


Andre har andet forårsarbejde at se til.
Rørhønsene er kommet tilbage fra vinteropholdet i det sydlige, og nu går det løs i gadekæret med udspilede haler og megen snak mellem de visne planterester fra i fjor.
Ordentlig redeplads bliver der næppe førend de forskellige vandplanter igen sætter nye blade; men de skal nok nå at få et kuld på vingerne.
De er svære at komme tæt på, når de vimser rundt konstant; men haleføringen som en hel minipåfugl og fuglens generelle skønhed kan måske fornemmes på dette over-zoomede billede.

 

Vest på.

7. Apr 2015 05:59, Farmer

Efter en længere periode med morgenfrost ser det ud til, at temperaturerne bliver over frysepunktet for en tid.
Med lidt held titter det førstsåede vårbyg frem i løbet af dagen. Der var  topspirer lige under jordoverfladen forleden, så med lidt held....

Højtryksvejret giver nogle flotte solopgange,

og snart har solen indhentet den time uret blev stillet frem ved starten af sommertiden.

Som de andre morgener var gårsdagens ikke just med sommertemperaturer.Her er det et hjørne afrødsvingelmarken i morgenrim

 

Afgrøderne tager ikke skade af lidt frost; men det giver heller ikke grøde.
Udviklingsmæssigt har planterne snart sat det til, som de var foran efter den milde vinter.

I forgårs var jeg en tur i Bogense, og på vej derud var en af bramgæsflokkene kommet ret tæt på landevejen. Det nærmer sig afgang mod Svalbard for dem. Enkelte par yngler i Danmark, og det antal er stigende; men det er vist kun ca. 100 par i øjeblikket, så langt de fleste i har en lang rejse foran sig.

Enkelte grågæs var der også i flokken. De forskellige gåsearter holder sig ikke skarpt adskilte. Rent billedteknisk kan dette foto taget fra en kørende bil slet ikke bære at blive zoomet, men dette blot til dokumentation:

For at lade påsken i år forblive den påske, hvor vi slet ikke var i marken på noget tidspunkt, tog vi i går en tur til Ribe og senere ud til digerne, hvor der var bramgæs i stort tal.

Det var efterhånden ved at være mange år siden vi sidst var på de kanter. Vi var lidt rundt i den gamle bydel, hvor der sælges alskens krimskrams til os turister.
Det herligste var dog dette skilt:



Vi blev heldigvis ikke ramt af uopsættelig købtrang, men nåede en tur ud forbi en marskgård, hvor en af mine gode venner tjente i de unge år.
De havde stadig malkekøer. Nu i større antal og i løsdrift.
Jordene og den megen nedbør i området egner sig også godt til kvæghold. Vi må håbe, at mælkekvoternes ophør her pr. 1. april i år vil bringe bedre økonomi i malkekvægholdet.
Ud over de enkelte kvægholderes økonomi er de mange græsmarker og enge en betingelse for det rige fugleliv i området.

En tur i Landsbyen.

3. Apr 2015 06:15, Farmer

Det er sært med denne påske uden markarbejde.
I går blev der afreageret ved at tage en tur i Den Fynske Landsby.
Jeg kender de fleste af folkene derude fra mit arbejde med gamle danske husdyrracer. Vi fik en god snak. De har været heldige at få 3 kviekalve af deres røde køer, så deres stamme er sikret et stykke frem i tiden.
Der er heldigvis stor interesse for husdyrholdet blandt publikum, og de forstår at trække folk til med håndmalkning af køerne og markarbejdet med hestene.

Snakken kom rundt om ænderne og gæssene.
De havde selv fået alle de andeæg taget fra, som de selv skulle bruge. Racen er også Dansk Sort-hvidbrystet And ligesom vores i gadekæret, så jeg fik næsten en hel bakke æg med hjem fra deres ænder, da vores and i kæret kun har lagt to æg i reden indtil videre, og jeg er noget nervøs ved redens placering i en busk lige ved børnenes lille fodboldbane.
Fint skjul i forhold til kragerne; men noget udsat i forhold til ræve og fodbolde.



Til min store overraskelse lægger den ene af deres to ænder helt marmorfarvede æg.
Jeg har i tidens løb set mange tusinde andeæg, som kan være fra hvide helt over i det blågrønne; men aldrig tidligere har jeg set marmorfarvede andeæg.
Nu må jeg se at finde en rugehøne af lidt større race. Disse æg er lidt for store til mine dværgwyandotter:

 

 

Tabte værdier.

2. Apr 2015 05:53, Farmer

I forgårs fik vi så fik lige den næsten sædvanlige afskedssalut fra vinteren. Det hele blev hvidt fra 6 morgen frem til middag.

og havefasanen blev for en stund slået lidt ud af sit sædvanlige forårskamphumør;

men foråret fortsætter.
-Dog er det uden egentligt forårsarbejde for en stund, for de 20 mm. sne og efterfølgende regn har gjort markerne ufremkommelige en uges tid frem.

Det er nu heller ikke den store katastrofe. Vi er godt med i marken, stort set al vårsæden er sået, og langt det meste af vinterkornet har fået startgødning. Det plejer ellers tit at være sådan, at påsken giver såvejr.

Foråret i år er en anelse køligt i forhold til den milde vinter vi har haft, og tingene udvikler sig indtil videre relativt langsomt.
Granernes ukrudt er er heller ikke så udviklet endnu; men ramsløgene følger næsten kalenderen. Et hjørne i Løglunden (Ja, det hedder skovstykket faktisk helt fra gammel tid af) er totalt dækket at tusindvis af ramsløgsplanter.

Forleden var Fruen og jeg en tur i et større plantecenter for at snuse lidt.
Det blev ved snuseriet.
Indkøbte planter har ingen historie. Vi holder af at vide hvorfra har fået planterne foræret eller indbyttet.
Stauderiddersporerne er fra vores afdøde nabokone, Bente, som desværre døde alt for ung. Løjtnantshjerterne stammer fra Inger-Elises have og Ernas iris svigter aldrig, og sådan kan vi blive ved haven rundt.
Begge de to sidstnævnte kvinder er desværre også borte forlængt; men netop dette med at have blomterne fra deres haver gør, at man lige får sendt en tanke tilbage på giverne, det de stod for og det de gav omgivelserne.
Heldigvis har vi også blomster, som fulgte med, da vi flyttede ind i 1982 såsom den oldgamle lyserøde buketrose og så selvfølgelig Julias kodriver, som jeg skrev lidt om for mange år siden.

http://farmer.smartlog.dk/julias-blomster--post53223

En anden årsag til, at det blev ved snuseriet i dette blomstercenter var priserne.
Tænk for eksempel på, hvilke værdier vi her kort efter påske ødelægger, når vi slår mellem juletræerne, hvis ellers salgsprisen for disse ramsløg kunne overføres direkte:


-Og så skulle det endda forestille at være et tilbud.

 

Tags

Relaterede