Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Rundtur.

30. Jun 2016 06:14, Farmer

Fredag til uddannelsesafslutnig for mellemstesvigerdatteren i Hillerød og derefter videre til Bornholm via Ystad.
Lørdag/søndag Sølvbryllup og 60-års fødselsdag på et meget tørt Bornholm,

hvor der også var tid til et par ture rundt på øen, for jeg måtte jo lige se til de røde køer på landbrugsmuseet:

Søndag aften tilbage til Ystad for at snuppe færgen til Polen, hvor den så stod på regnskab, marker og tid til at dyrke venskaberne, som er helt afgørende for at ting vil lykkes i det polske.

Polen har århundredelang tradition for at gøre livet surt for udefrakommende, som blot kommer for at udnytte landet og dets indbyggere; men sidder man med ved bordet som ligeværdig kan meget lade sig gøre.
Vi nåede hen til en anden landmand i nærheden for at beundre hans nye kornmagasin. Det afviger vist en del fra mange danskeres stereotype forestilling om polsk landbrug:

Afgrøderne har rettet sig siden jeg sidst var i Polen; men det kunne i store træk også kun gå fremad. Vinteren og det tørre forår med nattefrost langt hen i maj, har gjort afgrøderne tynde.
Rødsvinglen er den afgrøde, som har udviklet sig mest positivt. Der står faktisk en ganske pæn og særdeles ren frøgræsmark på nuværende tidspunkt:

Blot 30 km. syd for os har de fået væsentlig mere nedbør. Vi nåede ned for at besøge et landbrug, som har forpagtet "mit guldaldermaleri".


Den gamle dame, som boede på gården 2½ km fra nærmeste med almindelig bil farbare vej er flyttet til familien i byen. Helbredet ragte ikke længere til at mangle rindende vand og centralvarme.

Heldigvis er naboen slået over på kødkvæg, så nu græsses hele gården af, så det ikke springer i skov det hele. Prisen er så, at de gamle polske gråbrogede køer indkrydses med franske hurtigtvoksende limosine-køer og der dyrkes ikke længere små urentable lodder med et væld af ukrudt som sidst jeg var der for et par år siden:



Onsdag aften var der så igen nordfynsk jord under støvlerne, for markerne var og er heldigvis våde og fedtede i overfladen efter 21 mm. regn i mit fravær.

 

 

Lun og stille Sankt Hans.

24. Jun 2016 06:08, Farmer

For en gangs skyld er det vist meget heldigt, at vi bor på en af Danmarks tørreste pletter. Sankt Hans aften bød kun på en enkelt tordenbyge med 4 mm, som faldt under fællesspisningen i det rejste telt ved gadekæret.

Andre steder er der tilsyneladende faldet langt mere regn, og det har været tæt på tropenat.
I skrivende stund er det 19 C udenfor, vindstille og tæt på 100 procents luftfugtighed. Det kan trække sammen når som helst; men efter vejrkortet skulle tordenbygerne for det meste gå syd om os.

Vi har efterhånden fået 44 mm. ialt siden det begyndte at regne d. 14. juni, så planterne er dækket godt ind. Hveden får den sidste svampesprøjtning ved først givne lejlighed, og så kan den klare det sidste stykke i mål selv.

Rapsen nyder også vejret. Det kan vise sig at være et held, at vi valgte en relativt sen sort, for den tager tilsyneladende godt for sig af retterne nu, og danner veludviklede skulper helt til top i sideskuddene.

Kålmøllenes larver går godt til den på de få rapsblade, som er tilbage på vinterrapsen. De når næppe at give de store udbyttetab. Anderledes ser det ud for de forårssåede kålarter. Fodermarvkålen i vildtagrene er totalt ødelagt af gnav.
Jeg gad nok at vide, hvad økologiske kålavlere stiller op med mindre de har deres marker overdækket med fluenet.

De tidligste af morellerne er allerede modne,

 

og samtidig er træet ved at være tømt for moreller.

Ikke at vi har nået at få ret mange selv; men alt fra stær til mår fylder sig.
Der er et vist spild under festen.

Og når morellerne så har været en tur igennem mårmaven ser efterladenskaberne sådan ud, med et par dræbersnegle til at tage sig af de sidste rester. Det minder lidt om de mårdyr, som i kaffeproducerende egne æder kaffebønner, hvorefter den ufordøjede del af bønnerne samles og sælges til toppriser:

Ovre på markvejen lå dette lille dyr i går morges:

Mon det er en unge af almindelig spidsmus eller en dværgspidsmus?

Så vender skuden.

22. Jun 2016 06:40, Farmer

For få timer siden var det farvel til årets længste dag.
Status er, at afgrøderne egentlig står rigtig pænt. Regnen i den forgangne uge kom i sidste øjeblik, og der nåede at komme brandpletter, hvor sandet stikker igennem; men erfaringen er, at den bedste avl kommer i hus, når tørken lige har nået at markere sig.

Det bliver næppe en sen høst i år. Alle afgrøder er rimeligt langt fremme i udviklingen. Med et normalt vejr bliver der rødsvingelhøst fra d. 15-20. juli, og den førstsåede vårbyg ligner noget som vil være høstklar omkring 1. august.

Der er dog langt i mål. Reelt er der ikke produceret et eneste tons kerne endnu. I øjeblikket tælles der på knapper, om det bliver nødvendigt med en sidste svampe- og lusesprøjtning i hveden.
Gulrust har vi været forskånet for i år, bortset fra et lille areal med hvedesorten Benchmark og meldug har ikke været et problem på noget tidspunkt i denne sæson.
De øvrige hvedesorter Dacanto, Nakskov og vores hovedsort igen i år Torp, har kun begrænsede angreb af septoria på de nederste blade.
Men septoria er en lumsk svamp, som spredes ved regnpjask fra blad til blad, og da hveden er relativ kort i år, skal der ikke meget til, førend svampen er oppe på fanebladet, hvor det virkelig koster udbytte.

På hobby, have og nydelsesplanet er dræbersneglene i år så talrige, at det vist bliver umuligt at få georginerne til at komme i blomst i år.
Pæonerne er ved at være afblomstrede,

 

og normalt ville geoginerne være klar derefter; men det bliver vist sommerfugleblomster, stokroser og de almindelige roser, som må stå for størstedelen af blomsterfloret i år.
Stokroser og sommerfugleblomster står endnu kun i grøn knop; men roserne er i gang.
Jeg kan godt lide denne gamle rose med rosaprikkede yderkronblade:

 

Fjerkræet yngler. Jeg har endnu ikke haft behov for rugehøns til æg fra ødelagte fasanreder, og det er egentlig rigtig fint, for det tyder på, at kun få fasaner i år har lavet rede i vejrabatter og marker til hø og ensilage.

Dværgwyandotterne ruger dog lige lystigt alligevel, og jeg har lavet kuld på et par af de bedste rugere.
Denne tværstribede er helt uovertruffet, og gik med 11 fasankyllinger i fjor uden at vi mistede en eneste kylling, så nu er næste generation rugere med hendes gener på vej:

Jeg forsøgte i fjor at krydse wyandotter med landhøns, som efter sigende skulle give endnu bedre mødre; men disse krydsningskyllinger har ikke givet en eneste rugehøne, så det er suppegryden som venter.
Det forbliver rene wyadotter til rugning fremover.

Baldersbæk Plantage.

18. Jun 2016 06:59, Farmer

Over de seneste 4 døgn har der jævnligt været byger forbi. 
Her i haven har vi sammenlagt fået 19 mm.
Måleren i Strandmarken 7 km. herfra viser 45 mm.
Gartneriet, 3 km. herfra, 16 mm.
Kilemarken, 5 km. herfra, 30 mm.

Goderne er blevet ulige fordelt; men det er bygernes væsen. Det giver noget at tale om landmænd imellem, og det var da også et væsentligt emne, da en af de efterhånden få lokale maskinstationer i går fejrede 50-års jubilæum.

Vi nåede da heldigvis også rundt om mange andre emner.
-Som dengang vi i 1984 for første gang lavede såbed til roerne med maskinstationens rotorharvesæt i Iglekærsmarken.
Det var helt uhørt dengang; men det blev i alle årene derefter måden, vi lavede roesåbed på.
-Da en af maskinstationsejerne en smuk efterårsmorgen i 1986 såede hvede for mig i samme Iglekærsmark, og jeg stolt kunne gå over og køre med en omgang for at fortælle ham -som den første af mange- at vi havde fået en søn i løbet af natten.
-Og dengang i 1978, hvor maskinstationen leverede årets første hvede til den foderstof, hvor jeg dengang arbejdede. Der var 18 procent vand i hveden, så den skulle tørres.
"Tåbeligt, at høste så tidligt." blev der sagt.
Vi havde jo lige haft de  3 tørre år 1975-77, så det var da blot at vente.
Det viste sig at blive det eneste hvede af brødkvalitet, som blev leveret det år. Resten af hveden nåede at blive ødelagt af regn. Vi fik 2 høstsæsoner i træk med fuldstændig umulige høstforhold og vådt korn fra ende til anden.

Når vejret står på byger, er der ikke meget at gøre i marken, så i forgårs tog vi til Hedeselskabets fremvisning af Københavnerplantagen "Baldersbæk" ved Holsted.
Disse Københavnerplantager blev etableret i perioden efter 1864 og frem til 1. verdenskrig ved at nyrige københavnere købte hede op, lod arealet plante til og samtidig byggede sig en stor villa i passende stil midt i de kommende herligheder.

Tag eventuelt med på en www-tur på

http://www.kobenhavnerplantage.dk/da/

 

Koldt omslag.

14. Jun 2016 06:43, Farmer

Vejret i går var markant anderledes end de foregående 2 ugers tørre og varme luft.
Vi har fået 3 mm. nedbør i løbet af i går. Ikke at det kan nå ned til planterødderne; men det begrænser -sammen med den faldende temperatur- fordampningen og dermed udbredelsen af tørkeskaderne på sandpletterne.

Tørt er det, og der er kun håb om ganske få mm. at hente i vejrudsigten for de kommende dage. Det er lidt træls, for bortset fra sandpletterne, hvor løbet er kørt, står der faktisk nogle sunde og gode afgrøder, som sagtens ville kunne opveje tabet på sandet.
Vejrudsigter er ikke til at regne med, så lad os se, om DMI for en gangs skyld har undervurderet nedbørsmængderne.

Med sådan en høst- og vejrudsigt er det om at tilvænne sig nydelsen af de gratis glæder.
Sådan et vejromslag giver næsten altid noget flot lys, og aftenen i forgårs var ingen undtagelse.

Jeg evner ikke at fastfryse farvespillet korrekt med mit kamera; men forsøgte som så ofte før. Nedenstående billeder er derfor ikke at opfatte som en fotoudstilling; men blot en påmindelse om at nyde de smukke stunder.

Det kniber for vårbyggen at få akset helt igennem under de tørre forhold; men det giver mulighed for en god lyseffekt i de tusinder af stak.

 

 

Linden nærmer sig blomstring og har gjort klar til det helt store bibesøg. I Polen kan man købe lindehonning, der opfattes som specielt velsmagende.

-Og medens disse linier blev skrevet kom der ny vejrudsigt både fra DMI og www.yr.no
De har pludselig pænt store nedbørsmængder på til torsdag.
Man har da lov at håbe.

Helt alene.

10. Jun 2016 06:09, Farmer

Det er en nydelse, men samtidig for mig uforståeligt, at man kan være helt alene en smuk sommermorgen.
Ikke en mors sjæl møder man på en tur rundt på egnen omkring solopgang. Enkelte lastbiler starter ud tidligt fra vognmandsforretningen og naboen kører afsted med kreaturbilen; men ellers er det på denne tid, som var man eneste menneske på jorden til at nyde morgenens skønhed.

I går var jeg rundt ved Albertmarken og kom på hjemturen i tanke om, at jeg havde kameraet i brystlommmen. Rapsen er nu helt afblomstret med undtagelse af få gengroede planter i sprøjtesporene.

Der er en del ødelagte skulper af skulesnudebillens larver. Men sprøjtningen har alligevel virket. I et hjørne, hvor jeg ikke er nået ud med sprøjten er rapsen voldsomt angrebet.
Det havde ikke været morsomt, hvis hele marken havde været brun af ødelagte skulper på nuværende tidspunkt.

Rapsen har et dybtgående rodnet, og klarer tørken fint indtil videre.
Forlandssprøjtesporet, som i foråret blev brugt som vej for gyllevognen og dengang fremstod som et meterbredt dobbeltspor, er nu næsten lukket til af naboplanternes sideskud og er et godt billede på, hvor få rapsplanter der skal til for at udvikle en totalt dækkende afgrøde.

 

Når rapsen står så kraftigt og dominerende kan det være en nærliggende tanke, om ukrudtssprøjtning virkelig skulle være nødvendig.
Henne i hjørnet, hvor sprøjtningen altid starter er der syn for sagn.
Ved sprøjtningen mod valmuer før rapsens fremspiring har der været rent vand i den ene bom på sprøjten da der blev startet og kamillesprøjtningen i april er startet lige et par meter for sent. Resultatet ses nu med en trekant røde blomster, som overgror og dominerer rapsen, og det skarpe øje vil se kamillerne i de første 2-3 meter af marken. De vil om få dage danne et hvidt og altdominerende tæppe.
De få m2 er helt uden udbyttemæssig betydning; men det havde været en katastrofe, hvis hele marken havde set sådan ud.

Men hvad gjorde man tidligere?
Jo, der blev radrenset, luget og hakket i ét væk og svampe- og insektangreb havde man ikke midler imod; men måtte acceptere tabet ved angreb.
Lavere og i særdeleshed mere svingende udbytter var resultatet.

-Og så er hylden allerede i fuld og duftende blomst. Den skal holde godt, hvis den skal "dufte i stuen ind" til midsommer, som visen beskriver. Den varme og tørre periode fra starten af maj til nu har givet planterne hastværk.

Støvets dage.

8. Jun 2016 07:01, Farmer

Afgrøderne er tidligt på færde i år.
Hveden var et par dage før normalt med de første aks, og især vårbyggen er godt med.

Her er det fra marken ud mod stranden, hvor billedet fra d. 3. juni viser marken i begyndende skridning. Det er en hel uge før normalt:

Vårbyggen har indtil videre udviklet sig positivt; men særligt den afgrøde trænger efterhånden til vand.

Rødsvinglen nyder derimod godt af den lange periode med varmt og tørt vejr. Den har dræet siden d. 4. juni og mangler nu kun de sidst udviklede sideskud i at være færdig med at dræ.

Det er en meget langstrået sort, vi avler. Selv med to gange vækstregulering over sæsonen, har det kun lige med nød og næppe været muligt at holde den oprejst frem til bestøvning. Det er helt afgørende at rødsvingel står op ved bestøvning.

Gamle brune støvdragere ligger på bladene og nogle hænger stadig på planterne:

og på de sene planter og skud er nye klar til dagens orgie i pollen:


Efter teorien er der så 35 dage til høst; men har vi vejrudsigten med os til den tid, vil eksta 5 dage give en lettere høst med en fuldt afmodnet afgrøde. Det vil så sige ca. d. 13. - 18. juli. Vi får at se om det holder.

Kålmøl.

3. Jun 2016 03:38, Farmer

Forleden aften var jeg igennem vinterrapsen, og aldrig tidligere har jeg set så mange kålmøl. De var overalt.
Normalt udvikles kålmøl over flere generationer i løbet af vækstsæsonen, så det er tidligt at have et så stort antal.

Jeg er helt uvidende om, hvorvidt der findes en skadetærskel for vinterraps, og jeg kan ikke lige umiddelbart finde noget om eventuelle skader på vinterrraps; men hver af disse møl lægger op til 150 æg, så det kan blive til en del, når en ny generation udvikles på 17 dage ved 25 C.
Det er at håbe, at vinterrapsen er så langt fremme i udviklingen, at det ikke kan nå at genere. Kun i sprøjtesporene og inde under de store træer er der stadig blomster.

Skulle nogle gå med planer om kål i haven, bør man sikre sig at dække kålene med insektnet. Kålmøl er totaltødelæggende.


Rapsens udvikling over sommeren er blevet dokumenteret som et biprodukt af forsøget på at se aktiviteterne ved fodertønden.
Nedenstående er der en serie af billeder med 7-14 dages mellemrum over sæsonens 2 måneder. Det er en kolosal vækst og udvikling rapsen kan præstere:

 

 

 

 



 

 

Hjemme i frodigheden igen.

30. May 2016 05:09, Farmer

Frem til starten af januar stod der de flotteste afgrøder nogensinde i det polske; men siden har vejret været særdeles hårdt ved det hele.
Det startede med barfrost med ned til -21 C. Forår med høje dagtemperaturer kombineret med nattefrost. Tørke med kun 15 mm. nedbør fra vækstsæsonens start og frem til 20 maj, hvor der faldt 30 mm.

Her er et billede af kanten af den bedste af rapsmarkerne dernede. Kun ca. 1 meter høj og afblomstret. Gad nok at vide, hvad sådan noget kan give; men udsigten over Grabowa-engene og -floden i baggrunden er da ganske nydelig i morgendisen:



Vejret kan vi ikke gøre noget ved, så det er blot at give folkene dernede den bedst muligt opbakning. Jeg er kun i markerne nogle få dage ved hvert besøg; men de skal se på de svækkede afgrøder hver dag. Det er hårdt.

Det er anderledes frodigt på hjemmefronten. Selvom afgrøderne var pletvis åbne i foråret er de groet godt til, og Bent Prals ord om, at man skal kunne finde det første hvedeaks halvt ude d. 28. maj holder i år.



Det af DMI varslede skybrud gav kun ½ mm. i nat; men afgrøderne klarer sig nogle dage endnu uden regn. Det skal heller ikke bliver til halm det hele. En svag tørkestress giver ofte den bedste avl.

Også bierne har en god sæson. Der er slynget pænt med honnning og tre nye familier er etableret. Det er en nydelse at komme hjem til.

Den ene familie måtte endda tage første nat i et par lukkede kasser medens et nyt bistade blev skaffet til veje hen over natten.

Et prægtigt kuld.

22. May 2016 04:17, Farmer

Ved en blishønsejagt i januar apporterede Kajs hund en gråand.
Ingen havde skudt på ænder; men det var tydeligt, at den havde en mindre skade ved den ene vinge.
Jeg tog anden med hjem i stedet for at dreje halsen om på den, og skrev lidt om det dengang:
http://farmer.smartlog.dk/-og-nu-t---post1523957

Anden kom med de tamme ænder over i gadekæret. Vingen var groet sammen, den kunne flyve igen, men blev boende.
I marts kom en vildandrik tilflyvende, i april lavede hun rede på øen midt i kæret og for 5 dage siden kom hun med 11 ællinger.
Hun er en dygtig mor, så med lidt hjælp fra hønsefodersækken sponsoreret af Allégården

  http://www.allegaardenskylling.dk/

har hun stadig alle 11 ællinger:

Der skal passes på, når man har et så stort kuld, og andrikken samt de store ænder holdes på passende afstand.
De skal ikke nyde noget. Kommer de for tæt på, går hun direkte til angreb.

Foreløbig er de farligste første dage vel overstået; men hejrer, rotter, ildere, vilde mink, krager og katte kan i lang tid endnu tynde ud i flokken.
Men vi får at se. Anden har i al fald kvitteret for at vi på den  jagtdag i januar lod hende leve.

Det virkede kun som tosserier og drømme, dengang hun sad i den gamle mårfælde og restituerede sig inden mødet med tamænderne.

 

Når heldet er med kan meget lykkes.

 

 

I Kabertelskrogen.

20. May 2016 06:24, Farmer

Den korte udgave: 4 dage siden bukkejagten gik ind og ingen buk skudt.

Den første morgen var bidende kold med frisk vind, så der var ingen aktivitet i rapsen i Albertmarken.

D. 17. maj om aftenen var der stadig frisk vind; men her skete der dog i det mindste noget. En rigtig pæn og kraftig buk jagtede en rå rundt i hveden ved Iglekæret og forsvandt i retning af Ka´bertelskrogen.

Jeg havde håbet på, at han var vendt tilbage efter endt jagt; men i stedet hørte jeg et skud fra den retning de forsvandt.
Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvem der har skudt. Det kunne ellers være spændende at se bukken.

I aftes var jeg så ude igen; men alt hvad der viste sig var 3 dåhjorte, som gik og essede ved hegnet mellem Futkæret og Ka´bertelskrogen, så det tyder på, at det kølige vejr har sendt bukkene i rapsen, hvor de kan leve i læ og i uforstyrrethed. Der er dermed ro på bukkejagten for en  tid.

I mellemtiden kan der gives en forklaring om det mærkelige marknavn, Ka´bertelskrogen.

Husmanden Bertel havde det yderste husmandssted på den ret sandede mark mod vest i sognet.
Han havde en søn og datteren Karen, som drev stedet efter faderens død.
Bertels Karen, eller Karen Bertels -som i daglig tale blev til Ka´Bertels- var den af de to søskende, som førte ordet, når der ellers var noget at sige, for de levede et stille, arbejdsomt og meget spartansk liv.

Hver en øre blev vendt. Jeg har et sted i arkivernes stabler af hæfter et kassettebånd med en samtale jeg for mange år siden havde med en ældre dame, som var opvokset på naboejendommen, og som huskede de to søskende.
Broderen havde for vane at tilpasse sine sjældne gåture til Brugsen, således at det passede med frokost- eller middagstid, når han gik forbi naboejendommen. Så var der chance for et måltid gratis mad.

Min fortællers forældre havde luret, at broderen ville komme den dag, havde spist tidligt til middag og var gået i seng for at tage middagssøvnen.
Alt var således stille og ryddet af, da naboen kom, men moderen havde et fad med stivelse til gardinerne stående. Det må han have antaget for at være en skål kold grød eller vælling, for da de stod op, var hele fadet tømt. Det blev der megen morskab af.

Et helt livs sparsommelighed gav penge på bogen, så da Karen døde, var deres ønske at deres formue skulle gå til støtte til sognets mindre bemidlede børns uddannelse.

Såvel husmandsstedet som fonden er forlængst nedlagt. Jorden lagt sammen med andre stykker og den lille fonds midler lagt ind under anden kasse. Men de tvende søskendes gravsten står stadig.

Mod nordøst.

15. May 2016 06:01, Farmer

Vejromslag til betydeligt køligere vejr, men stadig ikke en dråbe regn.
Vi mangler ikke vandet endnu; men det kunne være godt med en enkelt byge eller to for at få den sidst tildelte gødning ned til planterne.

Gøgen hørte jeg første gang i år d. 10. maj. Nattergalen har jeg endnu tilgode at høre fra; men jeg svigtede den også på nattergaleaftenen d. 12. maj ved i stedet at være til generalforsamling i det regionale læplantningslaug.
Egentligt ganske tåbeligt at bruge en aften på at debatere organisationsstruktur og juristerier, når naturen er lige derude.

For to dage siden trak store flokke af bramgæs mod nordøst. Det var omkring kl. 6 om morgenen og vinden var netop aftenen før gået i vestsydvest. Ideel vindretning når målet er Sibirien.

Flok efter flok med mere end 200 fugle i hver passerede over. På et tidspunkt var der 12 flokke synlige.
Et fantastisk oplevelse med alle de fugle; men billetten til oplevelsen er forudbetalt. Bramgæssenes antal er på få årtier steget fra 50.000 til 1,2 mill. fugle.
Al succes har en pris. De mange bramgæs er hårde ved vintersæden hen over vintersæsonen, og de er svære at holde væk. Det er som om de ved, at de er fredede.
Hvis blot der kunne findes en metode til at skræmme dem bort, som medførte, at vintersædsmarkerne blev jævnt afgnavede, ville skaden ikke blive så stor; men det er ofte de samme marker, som over en længere periode må holde for som spisekammer.
Værst er det, når vejret slår om fra frost til tø.
Når der er 4-5 cm. optøet ælte, træder gæssene hvedens vækstpunkter ned under jordoverfladen, og så er planten færdig. Så længe vækstpunktet er intakt, har planten stadig gode muligheder for at regenerere og give et hæderligt udbytte.

Her et dårligt billede fra starten af april af nogle af de rejsende i en af hvedemarkerne. Den bakkekam er totalt bidt i bund:

Nattur i rapsen.

11. May 2016 05:29, Farmer

Der er begyndende angreb af skulpesnudebiller i vinterrapsen.
Jeg har nu for 3. år vinterrapssorten Quartz, som er en sort til den sene side. Samtidig blev den sået så sent som 3. september, så den er kun i begyndende blomstring.
Jeg valgte derfor at nøjes med en randsprøjtning mod snudebillerne. Det er i de yderste meter, at antallet af snudebiller er størst, og samtidig er det også i randen, at den senere indflyvning af skulpegalmyg er størst, og det er denne galmyg, som er det største problem.
Snudebillen stikker hul i skulpen og lægger nogle få æg, og det er sådan set ikke det helt store problem; men senere indflyver galmyggen og bruger så dette hul i skulpen til at lægge et langt større antal æg. Så mange at hele skulpens indhold af frø bliver fortæret af galmyggelarverne.

Her kravler et par snudebiller i midten af blomsterknopperne:



Kålfamilien er eftertragtet føde for mange arter. Lopper, biller, myg, snegle, skimmelsvampe. Alle vil have del i denne fantastiske tilvækst og opformering.
2 kg. rapsfrø bliver til 4-5 tons på en vækstsæson, medens der skal ca. 150 kg. korn til at danne 7-10 tons kerne.


Et forår efter bogen.

7. May 2016 04:17, Farmer

Det er datomæssigt et forår lige efter den gamle gennemsnitsbog, og lidt til den sene side i forhold til de sidste 10 års "normal".
Let nattefrost frem til de første majdage, pæretræet i forhaven blomstrede 2. maj, svalerne kom d. 3. maj, flagermusene aktive første gang 5. maj, de tidlige æblesorter, Tranperente Blanc og Irsk Ferskenæble, i blomst 6. maj.

Vejrudsisgten melder varmt og tørt for den næste periode, så mon ikke naturen og afgrøderne indhenter det eventuelt forsømte de kommende dage.

Jeg kunne i aftes ikke ringe Jens Bimand op. Der er ellers allerede overbefolket i 2 af de 3 stader i en sådan grad, bierne må ty til at overnatte udenfor stadet. Det er høje tid at få en etage mere på staderne.

I går plantede vi en hektar juletræer i Jerstrup. Det gik raskt fremad uden stop. Store pæne planter af proviniensen Silkeborg Nordskov leveret af Johannesens Planteskole. De er måske ikke verdens billigste med planter; men kvaliteten har altid været i top, og det er bestemt mere afgørende end 20 øres prisforskel pr. plante.

Silkeborg Nordskov er afkom efter proviniensen Tversted, som igen antages at være importede frø fra området Borschomi, og skulle der være en enkelt uden paratviden om området Borschomis placering på verdenskortet er her et kort over det enkelte juletræsproviniensers tilhørsforhold:


Tversted har jeg tidligere har haft god succes med. Det er hurtigtvoksende, men formfaste træer, og Silkeborg Nørreskov skulle være renset for de værste sprintere.
Mine førstplantede Silkeborg har nu to vækstsæsoner bag sig og ser lovende ud.


 

Nedknusning.

4. May 2016 04:58, Farmer

Det går mod varmere tider; men først gav dagen i går endnu en regnvejrsdag.
3 mm. blev det til overi de 50 vi fik i sidste uge, men de 3 mm. føltes som mere, da vi gik og bar grene og småstammer til flishuggeren.
Nu står flisen på tørrevognen og får i den kommende uge en nedtørring, så det er klar til næste næste fyringssæson.
Det kan synes lidt tåbeligt at bruge energi på at tørre brændsel ned; men jeg har holdt lidt regnskab med det, og selv det mest våde flis nogensinde krævede blot 8 % af flisens energi til at blive nedtørret. Det gælder blot om kun at køre med ventilatoren, når luftgfugtigheden er lav.

Vi har alt for mange ubrugte ældre bygninger på landet, og det gælder også i vores ejet landbrug. Vi har nu de endelige tilladelser på plads til at rive et bygningssæt ned, som i høj grad trænger til en betonknuser. Det bliver godt at få herlighederne jævnet med jorden.

Hos naboen er man allerede i den nedbrydende fase. Med det rette materiel tager det ikke lang tid at fjerne landbrugsbygninger, og da bygningerne ikke længere er i brug, giver en rydning lys samt udsigt til mark og hav.

 

 

Bygningerne er antageligt fra perioden omkring 1890-1900, så de har da egentlig gjort det godt.

De tidligere ejere anvendte bygningerne, så bevarelse dengang gav mening.
For små 8 år siden var der guldbryllup på gården. Dengang så det sådan ud fra ca. samme vinkel da guldbrudeparret beunderede deres æresport:

 

Tags

Arkiv

Relaterede