Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

I gang.

29. Mar 2017 04:49, Farmer

Der er kommet gang i forårsarbejdet!
I forgårs blev Damhave pløjet. Stykket vil være klar til såning i dag, hvis den lovede morgenregn udebliver eller holder sig under 1 mm.

Vårbygsåningen startede hos min kollega i går. Vi har skiftet såmaskine, så det var lidt spændende at se, om alt fungerede efter planen. Heldigvis gik alt godt.
Det er samme mærke rotorharve og såmaskine, blot adskillige årgange nyere.  Faktisk er det en demo-maskine fra i fjor, som vi fandt til en fornuftig pris hos en forhandler mellem Lübeck og Berlin. Det gamle såsæt havde været over rigtig mange hektar i sit lange liv og udskiftningen var tiltrængt.
Alt fungerede; men den trængte til at komme et sted hen i verden, hvor smedes timeløn er en anden end i DK.

Det var planen at begynde pløjningen i Dyrlægemarken i løbet af i dag, hvis ellers vejret vil det. Den mark er pletvis lidt mere til den fugtige side, så det er med at bevare roen, hvis det viser sig at være for fugtigt.
Det er trods alt stadig marts måned, så der er tid nok.

-Og sangsvanerne!
Det var indtrykket, at svaneplagen var aftaget så meget, at fugleskræmslerne kunne tages væk.
Jeg tog derfor ud i marken i aftes for at rydde op. De fleste skræmme-effekter var samlet sammen uden at se en fugl; men bedst som jeg kommer over bakken til den bageste del af marken letter der 75-80 fugle.
De sidste skræmsler tog jeg dog med også. Så må vi se om det hævner sig og en ny svaneinvation starter.

Sommertider.

26. Mar 2017 06:50, Farmer

På trods af svag natte- eller nærmere morgenfrost gror rapsen.
Den er tidligt på færde og vil med stor sikkerhed give de første gule blomster allerede i første halvdel af april.

Billederne fra Iglekæret er 3 dage gamle og allerede forældede i forhold til rapsens størrelse.

 

Raps har en veludviklet evne til at fylde huller ud.
Sidste år var der vårbyg i marken, og spildte kerner har i pletter udkonkurreret de små rapsplanter, som pudsigt nok ikke tåler meget i starten.
Nu er vårbygplanterne frosset væk i vinterens løb, og rapsplanterne omkring hullet er i fuld gang med at udnytte det ekstra lys og den ekstra næring til at sætte sideskud ind over den lille lysåbne plads på billedet, som snart vil forsvinde, så også solenergien som falder på denne plet kan blive oplagret i oliefrø og halm, og derved give energien fri, når vi til næste vinter har brug for den til lys varme og transport.

Snart vil det hele været ét gult blomsterhav, og bierne, hvis stader står i æblehaven lige på den anden side af vejen, vil kunne fylde sig.

I disse dage er bierne i gang i kodriverne og i krokus. De fine dagtemperaturer giver dem gode startvilkår.
En enkelt af de 4 familier klarede ikke vinteren; men det skal de 3 andre snart råde bod på med den iver der lægges for dagen.

 

 

 

Efter regnen.

22. Mar 2017 05:23, Farmer

Vi var lige ved at jorden var tjenlig til såning, da regnen satte ind.
Det var vist meget godt, at det kun blev ved lige-ved-og-næsten, for de seneste dage har budt på hårde byger af regn, hagl og slud.
Lige et vejr, som kunne have fået en nysået mark til at klaske helt sammen og totalt ødelægge basis for en god avl.

Nu ligger såsæden heldigvis stadig i laden og venter på det rigtige såtidspunkt. Vejrudsigten er lovende og det gælder blot om at bevare roen, så vi ikke rykker for tidligt ud.
30 mm. regn forsvinder ikke ud af pløjelaget lige med det samme.

I dag og de kommende dage tynder vi hårdt ud i juletræerne. Der er ingen tegn i måne og stjerner på, at juletræsmarkedet retter sig de næste 2-3 år, så det er med at få slagtet de træer, som blot vil give omkostninger og stå i vejen for nabotræer, som godt kan have en chance selv i et presset marked.

Det har knebet lidt med at finde agerhønsepar i dette forår; men nu lysner det. Jeg plejer at kende til 7-10 par i foråret, og foreløbig har jeg fundet parhøns ved Højlands Plantage, Tøvlidt, 2 par i Albertmarken, Ka´bertelskrogen og Kile.
Det nærmer sig normalt antal, og der skal nok vise sig et par eller to mere.

Sangsvanerne holder stadig til i rapsen. Antallet af fugle er heldigvis for nedadgående. Det er fældetid for dem, så de bliver sikkert på havet, hvis de ikke føler sig sikre på vingerne.

 

Forårshøjtryk.

17. Mar 2017 06:29, Farmer

Hveden får den første lille portion gødning i disse dag og den pløjede jord tørrer godt op. Det er køligt, blæsende og tørt så der er en ret stor overfladefordampning efter årstiden.

Jorden er fin lys i toppen; men nede under overfladen er der stadig fugtigt, så det er let at forgribe sig og ødelægge jordstrukturen. Vi sidder på hænderne og lader næste uge komme inden såningen går i gang.

Jeg har en enkelt sentsået hvedemark, hvor jeg stadig mangler at samle sten. Den kan der afreageres på i løbet af weekenden, når startgødskningen er vel overstået.

Sangsvanerne gnasker stadig løs i rapsen. Vi jager dem væk tre gange daglig. Om ikke andet får hund og svaner da en del motion, og der er en klar tendens til at antallet mindskes.
Ved at flytte vogne og tomme vandtønder rundt i marken kan vi flytte svanerne fra den ene del af marken til den anden. Det fordeler presset på planterne og derved reducere den totale skade på marken.
Svanerne burde begynde trækket mod nord i begyndelsen af april, og så må vi håbe, at de ikke når at ødelægge alt for meget inden da.

Vi har haft flotte solopgange i denne højtryksperiode, og solopgangen kravler lige så stille mod nordøst.
Snart er det forårsjævndøgn.

Solen kom ind.

13. Mar 2017 05:13, Farmer

Det blev en rigtig god weekend for bierne og andre, som holder af at bruge den første forårssol.

Lammene på Allégården er flotte og store efter årstiden. Det er en skam, at fårehold generelt set ikke lønner sig under danske forhold, for det er en livsbekræftende nydelse at se lammene på det forårsgrønne græs.

 

En af naboer savnede også forårssolen -eller solen generelt. Han hus er ikke for ingenting blevet kaldt skovhuset.
Marius Larsen, som omkring 1950 lod huset bygge på det stykke jord, som havde været løkken til gård nr. 3 i byen, plantede dengang en del bøgetræer omkring huset.
De træer var nu totaltoverskyggende og ikke uden risiko for hus og folk ved storm og rusk.
Selvom fældemaskinens effektivitet er lidt skræmmende var rydning en nødvendighed, og så er det ikke alle villaejere forundt at levere 55 rummeter kævletræ fra forhaven.

Byens lille anlægs bøge står heldigvis endnu, så det bliver ikke helt bart og blottet. Det lille fodboldmål er klogeligt lagt til side i dagens anledning. Kranføreren virkede rimelig prof. men alt kan ske når det store maskineri er i gang.
Kranen med påmonteret kædesav skåner for mange farlige arbejdssituationer; men der var alligevel et par gange, hvor det så ud som om toppenes vægt var ved at tage styringen.

 

Og så fik rapsen noget at leve af.

10. Mar 2017 04:39, Farmer

Vinterrapsen har fået gødning. Eneste undtagelse er Krogen, hvor det stadig er for vådt til at køre.
En del af Krogen har været grusgrav tidligere, så selvom der er drænet er jordstrukturen stadig ikke helt, som når de underliggende lag har ligget urørt siden istiden.
Vejrudsigten er god med sol og pæne temperaturer forude og problemerne med at køre i Krogen er årligt tilbagevendende, så rapsen fik en pæn stor madpakke med i efteråret i form af nedfældet minkgylle, så den lider ingen nød foreløbig.

Markerne er generelt pænt tørre efter årstiden. Der er ikke mange oversvømmelser og våde huller at køre udenom.

Ude ved vindmøllen er der dog et hjørne med vand; men det er nok et problem, som stammer helt ude fra de inddæmmede områder i reservatet, og derude er forsumpning en æressag.
Det er nok billigere at lade den hektar ligge hen fremover end at formå nogen til at oprense render derude. Det er forpagterjord, så det må bliver ejernes afgørelse.
Det er blot lidt ærgeligt, for det er rigtig god og veldrænet jord, hvis ellers lodsejerne nedenfor ville leve op til deres forpligtigelser.

Forår er det. Viberne leger, lærkerne hænger i luften og harerne springer omkring.

Forår her og hisset.

4. Mar 2017 05:22, Farmer

Hjemme igen efter en tur i Polen.
Heldigvis ser det ud til, at alle afgrøder har klaret vinteren.
Temperaturen har ellers været helt nede på -21 uden nogen form for snedække, så det kunne godt have været gået galt. I fjor havde vi også en periode med hård barfrost dernede, og det skadede raps og hvede så kraftigt, at avlen var ca. 70 procent af normalen.
Det kunne være det samme, om vi skulle have sådan en omgang for andet år i træk.
Vejrudsigten for de næste ti dage dernede melder kun om lidt nattefrost, så forhåbentlig slipper vi for at vinteren vender tilbage senere i marts, for er planterne først gået vækst, skal der langt mindre vinter til at skade dem.

Dernede var tranerne ankommet, og der blev danset og trompeteret i ét væk. Raps og hvede var så småt begyndt at vokse. Foråret er startet.

I DK nåede jeg lige inden afgang til Polen at være med på en reguleringsjagt på ræve den sidste dag i februar.
Det gav to tæveræve. To dage før var jeg med på en reguleringsjagt på Ejlingen, Æbeløholm og Dræet, og der fik vi en hanræv, så det var en fin afslutning på sæsonen.
Særlig fint var det at få reguleret ræven på Ejlingen.
Hvis der holder en ræv til på en så lille ø kan det totalt spolere ynglesæsonen for de mange vadefugle og måger, som normalt har fred til at yngle i strandkanten og på strandengene.

Foråret fløj forbi.

23. Feb 2017 18:28, Farmer

I går så jeg viben for første gang i år.
Ude på Nørreby Hals, hvor jeg var ude for at se til Jersore Galloways kreaturer, var der en flok viber på ca. 50. Lærkerne hang i går over markerne og bierne var vågne for et kort øjeblik for at rydde lidt i stadet.
Det duftede lidt af forår.

Blæsten i nat og regnen fra middag, som nu er slået over i slud, svarer mere tid datoen; men viberne og lærkerne skal nok klare sig. Viberne skal helst nå at blive hvide på ryggen, ellers er de kommet for sent.

Svanerne holder stadig til i rapsen, og jeg har i dag kørt yderligere to tomme 1000-liters vandtanke med påmonterede rød/hvide markeringsbånd ud i marken.
Dem har svaner og især gæs en vis respekt for, særligt når strimlerne af markeringsbånd blafrer i vinden, så vi udvider tøndetallet om nødvendigt.

 

Stadig mange svaner.

18. Feb 2017 05:18, Farmer

Tre daglige besøg i vinterrapsmarkerne er stadig nødvendigt, hvis vi skal redde afgrøden fra at blive ødelagt af sangsvaner.

Det er sært, at det kun er enkeltmarker som angribes. Det er forståeligt, at marken helt ud til strandkanten er efterspurgt; men en af markerne ligger 6-7 km. inde og svanerne passerer mange rapsmarker for at nå frem til netop denne ene mark.
Der er ikke tale om specielle sorter, sprøjtninger eller gødskning. Det kan måske ligge noget i, hvor frit og uforstyrret marken ligger, for fugle foretrækker naturligvis ro og lang afstand til buske og krat, hvor ræve og andre fjender kan gemme sig.

Vi har forsøgt at sætte tomme 1000-liters dunke ud, og det er en betydelig effekt i en uges tid. Så skal de flyttes og påmonteres blafrende afmærkningsbånd for at virke igen.


Det mest effektive er hunden. Svanerne kan bestemt ikke lide at få en hund i hælene de første 2-300 meter ud af marken.

Det bliver noget af en opgave at vænne Zini af med at prelle, som det hedder, når en standhund ikke holder sig i ro når vildtet letter; men den må vi tage til efteråret.
I øjeblikket gør hun gavn for føden ved at reducere svanernes lyst til at opholde sig i de samme marker hele tiden.

 

For hvis svaner og gæs blot fordelte sig ligeligt over landets vintersædsmarker, ville det være betydningsløst for udbyttet. Problemet ligger i, at fuglene udser sig de samme pletter dag efter dag, og derved gnaver afgrøden helt ned, så der hverken er blade eller vækstpunkt tilbage, og så dør planten.
Var fuglene mere alsidige i valg af marker, ville det koste et blad eller to fra hver plante, og det ville være betydningsløst.

Sære turister.

13. Feb 2017 05:50, Farmer

Vi er vist nogle sære turister at have på besøg.
Da vi fik muligheden for at komme til at overvære en namibisk kvægauktion slog vi straks til.
Det var en stor oplevelse at fornemme stemningen og opleve effektiviteten.
Der blev solgt lidt over 1000 kreaturer på 2½ time, så det gik stærkt og det var vist kun opkøbere med en vis erfaring, som kunne følge med i højtalerens evindelige talstrøm fra auktionarius.

(Og så lige en sprogbøvs om ordet: Kvæg. Selv fagpressen er begyndt at skrive f.eks. "7 kvæg brændte inde".
Kvæg er altså et af de navneord, som -efter min opfattelse- ikke kan kobles på et bestemt antal.
Man kan heller ikke hente 4 penge i banken eller få 3 tæsk på et morgenværtshus.)

 

Priserne var 35-50 procent over priserne ved den tilsvarende auktion på samme tid i fjor. Alle havde græs nok, så der blev kun solgt det mest nødvendige.
Vores vært gik lidt imod strømmen, og solgte alle de kvier, som ikke tegnede godt nok til at gå ind i avlen, så han var særdeles veltilpas over priserne, og græsset til 120 køer plus opdræt var jo solgt til Kalahari-farmeren for en måned frem.

Langt de fleste dyr fra auktionen blev købt af sydafrikanske feedlots, hvor de vil blive færdigfedede til slagtning. Tilvækst og kødkvalitet bliver langt bedre, når der færdigfodres med majs og proteinfoder fremfor ørkengræs.

Regnen gav mange goder og oplevelser for sære turister.
Et termitbo samler græs nede i boet til dårlige tider. De passer meget på græsset, så det kan holde sig i en form for tør ensilering; men når det regner voldsomt, kan termitterne ikke holde vandet væk fra spisekammeret.
Græsser gærer, sætter varme, og giver grobund for svampe, som evner at vokse igennem det betonhårde termitbos vægge.



Vi samlede flittigt ind. Disse svampe er spiselige med undtagelse af den lange "rod", og har en smag mellem støvbold og champignon.


I smørristet form smagte de fortrinligt til både zebrafilet og oryxmørbrad.

En oryx som det lykkedes at få efter en lang morgens jagt, hvor han to gange lige netop stod forkert med bagparten til inden han gik videre i bushen. Men 3. gang var lykkens gang med den gamle bøffelriffel.



Og den sære turist tog ikke trofæet med hjem.
Det var afskydning og kødjagt, selvom denne oryx nok var tæt på det, mange ville kalde et godt trofæ; men det siger mig ikke rigtig noget at have alle de døde dyr hængende på væggen.
Det er der dog heldigvis delte meninger om.

Jeg kan faktisk bedre lide et billede som dette af 5 dyr, som fornemmer faren, da jeg forsøger at liste kameraet lydløst op af lommen. Kreaturhegnet i baggrunden er ingen hindring. de store dyr smutter under tråden i fuld fart.
Der var nu ingen af disse 5, som var til afskydning. Der var faktisk nogle rigtig gode trofæer iblandt, og gode trofæer er god supplerende indkomst for en farm lige op til ørkenområderne.
Så de lever videre indtil mere normale jagtturister kommer på besøg.

 

Ret geografibøgerne.

10. Feb 2017 05:46, Farmer

Nedbørsmængden i Amazonas og Kalahari er den samme!

Det er læren af turen til Brasilien for tre år siden og turen til Namibia og Botswana de forgangne to uger, hvis man -som pressen ofte gør- blander begreberne vejr og klima sammen for at få sentationsoverskiften i hus.

Det var tredie tur til Namibia og anden gang vi var i Botswana.
Områderne er imidlertid enorme, så bortset fra Heikos farm, Kantaneno, som hver gang har været vort udgangspunkt, har der aldrig været overlapninger rent geografisk.

Denne gang var det to grønne og frodige lande vi besøgte. På farmen Kantaneno var græsset allerede op til en meter højt og væksten var overvældende.
Jeg fandt et gammelt foto frem fra marts 2013; altså mere end en måned længere henne i regntiden:

Og her et foto fra stort set samme plet på Kantaneno 1. februar i år, hvor hjorten blot er skiftet ud med den lokale skytte, Eddie:

 

Valutaen i Botswana hedder pula, og det betyder ganske enkelt regn.
I et ørken- og semiørkenområde er det logisk.
Der var ganske enkelt ingen ende på glæden. Næsten alle har i større eller mindre udstrækning et stykke dyrket eller afgræsset jord, hvis ydeevne stort set kun afhænger af nedbørsmængden.

Regnen var også tiltrængt. Hos Heiko, hvor vi boede de første 2 dage, havde de i en måned haft en flok køer på 120 plus kvier og kalve på besøg.
De var med ejeren og to hyrder vandret 400 km. fra det nordvestlige Kalahari op til Kantaneno 150 km. nordvest for Windhoek for at dyrene kunne overleve. Oprindeligt havde der været 153 køer, så 23 var døde af strabadserne.
Kantaneno havde dengang stadig lidt vissent græs tilbage, så de lejede sig ind.

Sådan ser køer ud, som er hårdføre nok til Kalahari:


Nu var regnen kommet til Kalahari også, så de havde lejet yderligere en måneds græsning hvor køerne kunne samle kræfter, og derefter ville turen gå de 400 km. hjemover igen omkring 1. marts med forventet ankomst ca. medio april.
Som på vejen op skulle dyrene leve af græsset i vejrabatterne og vand skulle skaffes hos de lokale farmere under vejs.
Nu var alt grønt, og man håbede på bedre overlevelse end på udturen.

Vi var heldige at se flokken samlet, for køerne skulle vaccineres og kalvene skulle brændemærkes, så sårene kunne hele inden den lange tur.

Skulle nogen få hang til kanibalisme, så stryg de to gutter på nedenstående billede af menukortet. De vil ikke kunne koges møre. De havde vandret de 400 km op, og var nu ved at være parat til tilbageturen. Jeg fik den dybeste respekt for både folk og fæ fra de egne:

Sangsvaner.

30. Jan 2017 05:53, Farmer

Aldrig tidligere har vi haft så mange sangsvaner som i år. De sidder i hundredevis i rapsmarkerne og vi må 2-3 gange dagligt jage dem væk for at give rapsen en chance for at overleve.
Sangsvanerne har ikke jagttid, og det præger deres respekt for mennesker. Vi skal virkelig tæt på for at få dem til at flyve og kort tid efter vender de tilbage igen.
Zini har de dog en vis respekt for. Det behager dem ikke, at hunden næsten kan følge med dem når de letter, og jeg har på fornemmelsen, at de bliver væk længere, når jeg har hunden med til at give dem en smule skræk i livet.

Sangsvanerne må have haft en rigtig god ynglesæson nordpå, for en stor procentdel af fuglene er i den grå ungfugledragt og måske derfor søger så mange fugle ind i markerne, hvor afgrøderne er næringsrige og lettere at få fat på.
Stationære fugleskræmsler har de kun ringe respekt for. En dag eller to holder de fuglene væk; men derefter æder de selv tæt på fugleskræmslerne.
Der er næppe andet at gøre en at tage de daglige runder med hunden, og håbe at rapsen klarer nedklipningen.

Mørk dåhjort med tilhørende lang historie og mærkelige stednavne.

26. Jan 2017 22:13, Farmer



Det var ret tåget i morges; men jeg måtte prøve en morgenpürsh trods den ringe sigtbarhed.

Jeg har de senere dage set 7 dåhjorte sammen flere forskellige steder i området.
I går så jeg dem ikke; men i forgårs lå de i en af nabomarkerne, og jeg kravlede i god vind ind til skellet og lå en halv times tid kun ca. 50 meter fra dem og nød synet. Ved solnedgang kravlede jeg bort igen stadig uden at de fik fornemmelsen af at jeg var der.
For 3 dage siden stod de Tøvlidt, dog lige akkurat inde hos naboen helt uden lyst til at komme over skellet.
For 4 dage siden var jeg tæt på dem i Albertmarken; men jeg kunne ikke komme på skudhold, da vinden bar lige mod dem.

Så nu skulle de prøves! Ved solopgang sad jeg i Tøvlidt og fik øje på dem i det fjerne, hvor de var på vej hen over Børge La´s-Peters (Det navn og den mand må vi have historien om en anden gang), så det var benene på nakken og hele vejen uden om Iglekærsmarken for at nå ud i kæret bagest i Kampekrogen, hvor der var en god chance for at de ville passere.
Efter en halv times venten ved kæret uden at se dåhjortene, blev jeg enig med mig selv om, at det nok var slut for jagten, så jeg kunne lige så godt gå over i Pedersens mark og gøre lidt gavn ved at jage de svaner væk, som sad og fyldte sig med rapsplanter.
Jeg var helt fremme 30 meter fra skellet i Ka´bertelskrogen, da jeg fik øje på hjortene i Helges læhegn. Ned i grøftegræsset. Hjortene havde fornemmet min tilstedeværelse.

Efter 5-10 minutter havde deres nervøsitet fortaget sig, og en af de store hjorte gik ud af hegnet og ind i rapsmarken, hvor jeg havde fået lov at skyde en hjort, selvom det ikke er min jagt. Men der var ingen kuglefang. Hjorten stod i lang tid –sikkert 30 sekunder- med siden til, lige til skud, hvis det ikke havde været fordi der kun var blå himmel bag ham. Intet kuglefang, og så går det ikke an at skyde.
Vinden kørte lidt rundt, og dyrene fik staks fært af mig og forsvandt ind over Helges.

Så var kun en lille chance tilbage; nemlig at dyrene var fortsat helt over i Futkæret. Chancen var lille; men vinden var god. Afsted den halve kilometer i pløjejord.
Jeg nåede frem til Futkæret og var ved at opgive, da alt virkede roligt. I det samme sprang hjortene blot 30-40 meter fremme inde i de tætte bunddække. Jeg måtte hurtigt rundt og have frit skud. Jeg nåede rundt tids nok til at skyde på den forreste i rudlen.
Han tegnede i skuddet (viste tegn på at være ramt), men fortsatte sammen med de 6 andre ned mod juletræerne ved Iglekæret. Jeg kunne tydeligt kende den hjort jeg havde ramt, for den var klart mørkere i farven end de andre. Efterhånden sakkede den ramte hjort stadig længere bagud og da de nåede juletræerne var hjorten ca. 15 meter bag flokken og i stedet for at forsætte sammen med rudlen drejede han ind i juletræerne og blev derinde.

Nu var jeg sikker på, at han var ramt og overbevist om, at det var en waidkugle (Mavekugle).
Med en sådan kugle gælder det om at give hjorten ro indtil man kan få en sweisshund på.
Jeg ringede til den hundefører jeg tidligere havde brugt; men hans hund var død, så jeg fik nummeret på en for mig ny sweisshundefører.

Inden sweisshunden nåede at komme blev jeg ringet op, at hjorten sad (lå) ved æbletræet i Tøvlidtmarken, så vi var nu tilbage, hvor jagten egentlig havde haft sin begyndelse.
Sweisshunden kom, dyret blev aflivet og kørt hjem, så Zini kunne sætte sig ved dyret som om hun havde klaret ærterne.

Men hvilken tur og hvilken skudstærk hjort.
Det er ufatteligt, at han kunne gå så langt med den kugle, som tilmed viste sig at have beskadiget leveren også. Et rådyr ville have forendt efter max. 100 meter, og denne hjort gik ca. 800 meter inden den satte sig.
Det er nu slet ikke så lidt mere behageligt, når kuglen sidder hvor den skal i hjerte/lungeregionen; men godt er der er dygtige sweisshunde til, som kan klare anskydninger og påkørsler.

Der var faktisk 2 større hjorte i rudlen. Min nabo har haft hjortene på vildtkameraet forleden. Den hjort lige bag tønden er sandsynligvis den mørke hjort jeg skød, men nyd lige de 2 hjorte ved fodertønden.

Nedbrud.

24. Jan 2017 05:21, Farmer

Vi har nærmest perfekt vejr til disse dages arbejdsopgave.
Vi er i gang med at rive stuehus ned.
Bygningerne fulgte med den jord min kollega og jeg købte for et par år siden. Gården havde været ubeboet siden 1984 og der havde ikke været drevet landbrug fra ejendommen siden 1971, hvor jorden blev forpagtet ud.

Driftsbygningerne var, på nær en enkelt nyere længe fra omkring 1960 som vi lader stå i første omgang, svært medtagne af vind og vejr, så dem startede vi med at fjerne.

Stuehuset var derimod forholdsvis tæt og stod fornuftigt endnu; men desværre var det -i forhold til at være bevaringsværdigt og spændende at sætte i stand- skæmmet af en underlig renovering af den østlige del, vist nok fra omkring 1950, hvor bindingsværket var blevet erstattet af grundmur og røde sten.
Senere, i 1962 står der i betonen, var der blevet sat en pudsig kvist på i begge sider og de gamle døre er ved den lejlighed blevet skiftet ud, så det var så som så med bevaringsværdiheden, og det fik vi medhold i hos museumsfolkene og kommunen.

Vinteren igennem har vi arbejdet på nedbrydningen når vejr og tid tillod det, og når dagen i dag er omme er der, med lidt held, ikke mere tilbage. Den del af bindingsværket som ikke er rådnet væk gemmer vi så det kan anvendes til renovering af egne og andres bindingsværksbygninger.
Bindingsværk er nemlig typehusbyggeri. Det er stort set standardmål fra ende til anden.

Jeg forestiller mig, at godset har haft en lagerbygning med materialer et sted, og så har man kunnet levere enheder til fæstegårdene ved brand- eller anden skade.
Et bindingsværksfag havde en helt veldefineret størrelse og antallet af fag var også størrelsesenheden for bygninger i de gamle forsikringspolicer.

Jeg må se at huske at medbringe kemeraet når det hele formodentlig er nede her til aften.

Tyverisikring.

22. Jan 2017 06:25, Farmer

Jagtsæsonen lakker mod enden.
I går var jeg til den sidste fællesjagt i det smukkeste solskinsvejr. Det er ikke til at forstå, at vi nærmer os midvinter.

Jeg har arbejdet en del med Zini for at vænne hende af med at lægge det vildt hun apporterer fra sig for tidligt, og i træningen går det fint, så på denne jagt var jeg spændt på, om hun fik en chance for at apportere.

Vi havde kun gået få meter i dagens 2. såt, da Zini fik stand ved nogle brombær. Jeg kom hen og fik hende til at rejse fuglen. Det var en sneppe, som vi fik sendt fremad mod skytterne, og egentlig var jeg et øjeblik lidt ærgelig over, at jeg ikke bare skød den i bagskud for Zinis skyld; men den slags gør man altså ikke, hvis man kunne tænke sig at blive inviteret en anden gang.

Da vi kom frem, havde skytten foran skudt sneppen; men den var ikke fundet endnu.
Zini fik fært af den, og begyndte apporteringen; men så kom der to andre hunde, da hun var 8-10 meter fra mig.
Straks lagde hun fuglen mellem forpoterne og stod klar til at forsvare sig, hvis de ville tage den. Jeg fik de to andre hunde væk; men hun turde ikke tage fuglen igen, blev stående ved sneppen og jeg måtte pænt hente den hos hende i stedet.
Det er ikke godt nok! Vi må arbejde videre.
Det hele skyldes med ret stor sikkerhed, at en anden hund på et tidspunkt har taget et stykke vildt ud af munden på hende.
Jeg må låne en hund et sted som kan være med ved apporteringstræningen, så hun ikke længere opfatter alle andre hunde som tyveknægte.

Senere på dagen apporterede hun fint en blishøne og en troldand. I de to situationer var der ikke andre hunde, og så kørte det lige efter bogen.
Troldanden var en herlig sæsonafslutning. Den kom i højt indover i rent spidsskud. Jeg svingede godt igennem og Zini kom fint og afleverede fra hvedemarken bag mig.
Så godt går det langt fra altid.

 Nu samles der kræfter til nye jagter. Hun er helt bevidstløs efter sådan en dag; men fløjter jeg, er hun klar igen.

I dag bliver jagten uden hende. Jeg vil ud at se, om det skulle muligt at træffe en dåhjort i fornuftig størrelse.

Tags

Arkiv

Relaterede