Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Mink.

17. Dec 2014 06:13, Farmer

I går kl. 8 var Zini og jeg en tur ud ad markvejen. Snoren var kun lige taget af hende, da både hunden og jeg bemærkede en hvid mink komme hoppende på hvedemarken til højre.
Zini løb efter minken. Jeg lod hund være hund, og løb ind efter jagtgeværet.
Det tog mindst to minutter inden jeg var tilbage igen; men det var lykkedes Zini at få stand for minken, så de begge stadig stod på marken og stirrede på hinanden da jeg kom tilbage.

Idet jeg kom på skudhold og fik kaldt Zini til mig, sprang minken væk, og jeg fik bæstet skudt lige inden den forsvandt ind i læhegnet mod vejen.

Vel tilbage på gårdspladsen var Zini vist lige så overrasket som mig over den lille turs udvikling,

og katten kom også og gratulerede med jagtheldet:

(Nå, uret i kameraet står stadig på sommertid; men det er vel kun at vente til foråret så passer det igen.)

Nu er spørgsmålet så, hvordan jeg lige får pelset dette Zinis første trofæ, som lige må være undsluppet fra den nærliggende minkfarm, siden Zini kunne holde den så længe.

 

Træning, træning.

16. Dec 2014 05:48, Farmer

Der kan bruges et uanet antal timer på hundetræning. Zini er præcis et halvt år, og der er gang i den.
Det hvalpede er stort set gået af hende, og unghundens forsøg på at bestemme selv og prøve grænser af er trådt i stedet.
Går det at stå på bagbenene, så man kan snuse til det, som ligger på bordet? Kan man lade være med at komme på fløjtet, hvis der er noget, der er mere spændende et andet sted?

Energien er stor, og der skal mere en køkkengulvstræning til, for at køre dyret træt. I søndags tog vi den med ud til et strandareal, hvor der kunne trænes lange apporter uden at det skulle foregå i en pløret hvedemark.
Vi træner egentlig dette med at blive siddende, medens apportørbukken bliver kastet, og så først apportere, når der gives kommando; men som det ses, virker det ikke helt, når man vender ryggen til.

Men det apporteres villigt, og det er det vigtigste:

Ud over træningen er det også blevet til lidt jagtdeltagelse for hende. I lørdags var hun med på en 4-timers jagt hos en større juletræsproducent, som har juletræer i hele sit areal. Det er store stykker og alt er hegnet, så Zini ikke kan løbe på vej. Det var ideelt i fald hun ville tage sig en smuttur.
Hun blev nu pænt ved de andre hunde som var med, og løb naturligvis mest i halen på dem; men hun tålte skuddene godt.

Ud over træning ved stranden var Søren og jeg nede ved Iglekæret for at træne såvel hans 1½-års unghund som Zini.
Sørens Hektor fik en fin stand, en fasankok rejser, Søren skyder den og Hektor apporterer villigt. En helt igennem perfekt situation for den unge hanhund.

Bagefter fik jeg Søren til at affyre et skud medens jeg smed fasanen, så Zini kunne fornemme sammenhængen mellem skud og apport.
Der blev apporteret i begge forsøg. Der skal blot arbejdes mere med, hvordan hun holder fuglen bedre i munden, så hun bærer mere end hun slæber.
Der må ofres et par fasaner på det formål. Vi har nok apporteret lidt for meget med dommyen.

Foreløbig har jeg bundet sneppevinger på hendes elskede dommy.



For lørdagens jagt viste, at Zini ikke ville holde en sneppe i munden. Det er set før, at hunde ikke vil apportere snepper, da de tilsyneladende lugter anderledes, så det skal vi også lige have trænet væk.
Det er helt tydeligt, at hun ikke bryder sig om at holde dommyen rigtigt i munden, når vingerne sidder på den.

Gæs, gæs, gæs.

12. Dec 2014 06:38, Farmer

Det er som om gæssene er blevet husvilde efter at Gyldensteens inddæmmede marker blev sat under vand tidligere på året.
I det hele taget driver fredningerne såvel grå- som bramgæs stadig længere ind i landet.

Da jeg i 1980-erne dyrkede øen Dræet mellem Æbelø og Fyn var der tit gæs i tusindvis på den lille ø, og mine vinterafgrøder var om foråret totalt nedgræssede. Nu lander der vel knapt en gås på øen.
Gæssene går efter afgrøder rige på mineraler og energi og ikke efter noget udpint ugødet vissent tuegræs.

Da Dræet blev fredet søgte gæssene derfor mod Gyldensteens inddæmmede marker, og nu er disse også taget ud af drift, så fuglene søger nu længere ind på øen.

I går var der gæs på vores senest såede hvedemark, som ellers ligger et godt stykke fra kysten.
Her er hveden spiret godt frem; men den selvsagt ganske spæd, når den er sået så sent som midt i oktober.
Samtidig har vi fået en del nedbør på det seneste, så afgrøden er særdeles følsom overfor gåsebesøg.
Det er ikke et problem med de skud der ædes; men de hvedeplanter, som trædes ned i pløret kommer aldrig frem igen.

Når det om lidt lysner, vil vi gå tre mand op til en mergelgrav ved hveden og se, om gæssene kommer igen.
Patronerne kan dog næppe af den  grund fratrækkes i regnskabet som plantebeskyttelse.

Hagl.

11. Dec 2014 06:31, Farmer

Der er ikke tal på de gåsejagter jeg har deltaget i, hvor udbyttet er endt i et stort rundt nul.
Ikke at det er dårlige aftener og morgener når tasken forbliver tom; men der er nu noget særligt ved en jagt, hvor planen lykkes, og det gjorde den i går.
Vi var 6 mand, som trodsede kulingens regnbyger og gik på plads i hegnet kl. 7. 1½ time senere havde mindst 500 gæs passeret os og 9 grågæs blev det til på paraden.



Foto: Claus.

Langt de fleste grågæs passerede os i for stor højde til skud sammen med flere flokke var bramgæs, som er fredede. Enkelte grågæs fløj dog lavt hen over læhegnet, hvor vi stod i skjul, og det gav chancerne.
Da vi kørte hjem, sad gæssene i hundredevis på en hvedemark få hundrede meter væk.
Hvilken morgen!

Aftenen var heller ikke helt almindelig, men bød på både torden og hagl.
Zini havde ikke oplevet sådan et vejr før, og gøede nervøst mod den hvide gårdsplads.

 


Det bliver måske det nærmeste vi kommer en hvid jul i år, hvis vejrudsigten holder.

 

 

 

Nu kan de flyve.

6. Dec 2014 05:00, Farmer

December er en herlig jagtmåned. Ænder og fasaner er udfarvede og der er ikke længere risiko for at møde unge lavtflyvende fugle, som ikke er værd at skyde på.
Fuglene er årvågne nu. Fasanerne løber ud af såterne, når man nærmer sig, og ænderne tåler ingen støj, førend de er på vingerne og stiger nærmest lodret op fra vandet.

Jeg var på en større jagt i går med vel omkring 30 deltagere.
Zini er desværre for ung til at være med på jagter med så mange deltagere, så jeg står for i år i stedet for at gå igennem.
Det har selvfølgelig også sin charme at være en del af skyttekæden, og jeg fik tildelt nogle herlige poster; men hvor jeg dog savner at gå igennem med min hund -selvom det næppe bliver morgenjagter, som får dens store interesse. Morgenen er det eneste tidspunkt, hvor hun er rolig. Her er tilstanden fra kl. 4 i morges:






I 1992 havde jeg også det problem, at min hund var død ret pludseligt i starten af jagtsæsonen. På den måde fik jeg også dengang en sæson uden jagthund.
Jeg husker især en jagt på Falster, hvor jeg som yngste skytte fik tjansen med hele eftermiddagen at stå i yderste geled ud mod Østersøen i slud og østenvind. Jeg var mere død end levende ved jagtens slutning og havde kun skudt en ræv, da fasanerne naturligvis bøjede af i den kraftige vind og kom for skud længere inde i skoven.

Hjemme var der også dengang en ny hvalp, Birka, på vej. Hun blev en rigtig god hund for mig med sin gode sans for det med agerhøns.
Dengang var Mellemste ikke særlig gammel; men gammel nok til at nyde, at hvalpen havde sneget sig op i sofaen. Det skulle der naturligvis laves om på; men først nåede Fruen heldigvis at tage et foto af sceneriet:

Mellemste var også med på jagten i går og fik pænt med fugle på tasken, så der er sket en vis udvikling i løbet af et par hundelivs tid.

Hvilket held, at man ikke selv er ældet den mindste smule i samme periode!

Helt Fiberfri.

2. Dec 2014 07:26, Farmer

I snart mange år har jeg været så heldig at blive budt på jagt i Luxembourg i november. Som regel kan der, ved gode venners hjælp, rives en week-end ud af juletræssæsonen, når blot formålet er ædelt nok.

Forgangne week-end stod helt i jagten, det sociale samvær og måltidets tegn.
Til mine værters store ærgelse fik jeg ikke et eneste stykke stykke vildt for på de to dages jagt. Jeg selv tog det helt fra oven og ned. Det jo netop en side af jagten, at selvom man får de teoretisk bedste poster, er der ingen garanti for noget.
Der var masser af vildt og der blev nedlagt 3 vildsvin,10 rådyr, 3 ræve og en hare på trods af at andendagens jagt blev afblæst om eftermiddagen pga. rimtåge. Det var ikke til at se en hånd for sig.

Selv uden vildt er der nydelser nok.
Udsigten fra gæsteværelset hos mine værter er til at holde ud,




og næste dag starter jagten med kaffe og blødt brød kl. 9 fra denne ydmyge jagthytte:

Posterne i det kuperede terræn er en nydelse i sig selv, når man til daglig bor på en flad pandekage. Det er svært for mig at få stejlheden frem i billederne; men der ER virkelig stejlt fra denne post, som burde have givet både rådyr og vildsvin:

Middagsmaden består af en solid hønsekødssuppe med efterfølgende kaffe og kage, og så afsted igen frem til kl. 4, hvor der er grill med kød i uovertrufne kvanti- og kvaliteter.



Som til suppen bydes der på hvidt brød og intet andet.
Se det et herremad, og kalorieindtaget giver nok en rimelig balance for klapperne, som kravler rundt i bjergene hele dagen for at trykke vildtet ud; men for os skytter, som står på post og vel højst bevæger os 1-2 kilometer i løbet af dagen, er balancen nok en anelse skæv; men det gør ikke nydelsen mindre i nuet.

Snakken går. Belgierne er og bliver deres molboer, og jeg skal blot spørge en anelse ind til det kære naboland; så vælter det ind med morsomheder om den evige strid mellem den flamske og valonske del af befolkningen.
Der var i øvrigt et par belgiske jægere med på jagten. De var med på morsomhederne.

I Belgien findes en samling af gamle nationale frugtsorter helt på linie med den danske i Tåstrup. Det faldt så heldigt, at en af jægerne har gode kontakter til dette belgiske pomet, så jeg blev inviteret til at komme på besøg dér næste år i september/oktober.
Det kunne være interessant at opleve.



 

Let morgenfrost. Endelig.

26. Nov 2014 06:11, Farmer

Vi havde -indtil i går morges- kun haft rimfost en enkelt morgen.
Det har været et usædvanligt mildt efterår.

Rødsvingeludlægget har været pudset af to gange og alligevel er det nye udlæg til den kraftige side her mod efterårets slutning.
De gule blade som ses mellem rødsvingelplanterne er hvedeplanter fra udlægskornets spildte kerner, som er ved at dø hen.

Rapsen er også vokset alt for godt til i efteråret. Den raps vi såede 2./3. september på den jord vi overtog 1. september burde stå som små underudviklede planter og ligne noget, som kun ville overleve i evig medvind. I stedet er planterne, ligesom den øvrige raps, blevet voldsommere end nogensinde før på denne årstid.

Her nederst er en støvlesnude i forhold til en rapsplante. Det bliver godt nok til at lugte af rådden kål, når hele den grønmasse går i fordærv efter en frostperiode.

Det positive ved væksten er, at efterårsgrønmassen målt i kg/m2 x 45 minus den efterårstildelte kvælstof (efter tyske forsøg) skulle udgøre den mængde forårsudbragte N, som kan spares i forhold til den dyrkningsmæssigt optimale N-mængde.

Er der således 1,2 kg grønmasse pr. m2 og rapsen har fået 40 kg. N ved såning skulle der være (54-40) 14 kg N at spare i foråret.

Den dyrkningsmæssige optimale forårstildeling er ca. 160 N, og i følge danske normer må der tildeles 165 kg N totalt over vækstsæson inklusive de 40 kg N ved såning.
Underforsyningen for denne rapsmark reduceres således fra 35 kg N til 21 kg N pr. hektar grundet det milde efterår.
-Hvis altså de tyske forsøg holder under danske forhold med generel lovbestemt underforsyning af kvælstof!

Bedre end ventet.

21. Nov 2014 04:31, Farmer

Om få timer starter vi med at nette og pakke de første juletræer. Heldigvis har jeg undgået de tidligste leveringer, som kunne give risiko for reklamationer.
På grund af det milde vejr kan jeg godt være nervøs på mine kollegers vegne i forhold til om de tidligst pakkede juletræer tåler mosten og er friske og sunde når de pakkes ud ved bestemmelsesstedet.

Klokken 6:30 skulle det gerne gå løs, og den første bil kommer allerede efter 3 palller træer kl. 9:30, så der må helst ikke komme noget i vejen.

I går dukkede der en opkøber/opmærker op, som tog et pænt parti træer, så vi er faktisk så tæt på udsolgt, som vi næsten kan tillade os at være på dette tidspunkt, og det jo herligt. -Især når sæsonen for en måned siden så noget broget ud. Priserne er slet ikke, hvad de har været; men det måtte jo få en ende.
Alt i alt tegner det fornuftigt.

Situationen for Zini så i aftes knapt så fornuftig ud. Peter Kat havde indtaget hundekurven, og gjorde tydeligvis alt for at fylde pladsen ud.

Zini har for længst lært, at man skal være varsom når Peter Kat tager handsken af, så jeg måtte træde til og få hertugen ekspederet ud i det vilde kattenatteliv.

B-hund.

16. Nov 2014 06:12, Farmer

Det er ikke let for en b-hund at have et a-menneske som ejer.
Hvalpen er nu 5 måneder, og det er en hel proces -og svært hyggeligt- hver morgen at få hunden vækket til luftning.

Zini reagerer slet ikke på at jeg står op, men hygger videre med sine gamle sandaler og et par udvalgte hullede jagtsokker

Efter et par henvendelser kommer der lidt liv

Så er der lige akkurat energi til den første lille luftetur på gårdspladsen.

En times tid senere er det anden vækning efter jeg har læst aviserne og et antal blogge på nettet samt checket om en barmhjertig sjæl skulle have sat et større antal millioner ind på min bankkonto.

Så luftes der ud ad markvejen i morgenmørket

og der trænes "sit" på afstand, selvom det er lidt flovt og kedeligt

Tilbage på gårdspladsen ligger der pudsigt nok pludselig en skovdue midt i det hele.

 


Nå. Den må vi hellere apportere, for det plejer jo at give et par hundepiller i bytte.


Zini er snu. Hun har optaget at en skovdues kropsfjer sidder løst, så hun apporterer skovduer ved vingen for at undgå de mange løse fjer i munden.
Det er egentlig forkert; men jeg lader nåde gå for ret en tid endnu.
Det vigtigste er, at hun er glad for at apportere.

Jeg glæder mig ubeskriveligt til Zini får en alder, så jeg kan tage hende med på de lidt større jagter.
Hun er lydig nok til at kunne deltage; men det er for voldsomt for hende endnu med de mange andre hunde, mange forskellige hundefløjter og kommandoer fra de øvrige hundefolk.
Brombær, brændenælder og stikkende roser er også for barskt for hende endnu og kan let knække en hvalp. Det må vente til næste sæson.
Men hvilken ventetid! At gå på jagt uden hund er som at gå til bal uden musik.

I går var jeg på jagt på Odden og fik i en såt en herlig plads på en bagpost, hvor fasanerne virkelig kom for fuld skrue i rygvind.
En af de to fugle jeg fik på posten klapper ikke sammen i skuddet, men går ned på stive vinger efter et kraftig krops- og stangskud.
Jeg er overbevist om, at fuglen ligger forendt (død) i nogle siv bag mig. Efter såten får jeg hidkaldt en apportør, som bare ikke kan finde fuglen i det lave vand mellem sivene.

Pokkers. Fasanen ender som rævefoder; men havde jeg blot haft en hund med, som havde fulgt situationen, så havde chancen for at finde fuglen været langt større.

Hundene lærer hurtigt at følge lyden af den enkelte fugl og registrere hvor den falder. Derefter er det en smal sag at sende hunden afsted, hvis den da ikke er knaldapportør, som gamle Alma havde en tendens til at være (Nok en mild underdrivelse!), og allerede være halvt henne ved fuglen, når den falder til jorden.
Dette med at knaldapportere er ikke ønskeligt; men undertiden særdeles effektivt.

Det er selvfølgelig min plan, at Zini ikke skal blive en knaldapportør; men lad os nu se, hvordan det spænder af. Hun er i al fald ivrig nok til at udvikle sig i den retning, hvis jeg ikke passer på fra starten.
Men hellere knaldapportør end ingen apportør.

Zini og jeg træner videre.

 

 

Lus i hvedepelsen.

11. Nov 2014 06:20, Farmer

Det milde efterår fortsætter. Der er de næste 14 dage ikke udsigt til noget der nærmer sig nattefrost.
Det er godt for varmeregningen og for de hvedemarker vi såede midt i oktober; men de rettidigt såede marker gror voldsomt til og en snevinter vil få meget korn til at dø af sneskimmel.

Værst er dog de mange bladlus i kornet. Faren ved efterårslus er ikke den saft de suger ud af planten, men den virus de har med, og som trænger ind i de små hvedeplanter.

Den virus som lusene overfører her i efteråret giver sygdommen havrerødsot og symptomerne ses først, når hveden går i strækning i maj, hvor de angrebne planter bliver rød-violette og stort set uden aksdannelse, så det er en lumsk fætter vi er oppe imod.

Intet under, at det kan være svært for en ikke-landbrugskyndig at forstå, at der nu igen skal køres med gift.


Juletræerne ville også gerne have lidt frost. Vi er så heldige ikke at have nogle tidlige leveringer i år. Det giver naturligvis en masse pres sidst i sæsonen; men hellere det, end at reklamationerne vælter ind fra midten af december.
Ved de tidlige leveringer frasiger køber sig normalt reklamationsretten; men det kan ingen slutkøber huske, når træet står på en stadeplads ude i Europa sidste uge i december, og så bliver der ballade om slutbetalingen.

 

Seksdobbelt barnemord. -Og så på jagt.

4. Nov 2014 05:48, Farmer

Det blev til en del jagt i søndags efter en tur til guldbryllup i Vendsyssel fredag/lørdag.
Ud over god fest gav gulvbrylluppet anledning til en snak om Lauralyst. Lauralyst eller Lauraslyst, som den også ind imellem er blevet kaldt, var frem til afhændelse under krisen i 1930 i Fruens families eje i en årrække.

Søndag morgen sad jeg og jagtede gården på nettet.
Lauralyst blev, som det kom frem ved festen, nedlagt for mange år siden. Den lå, hvor der i dag boligkvarter og Tvis møbelfabrik; men lokalhistorisk forening har et billede af gården svarende til et billede vi har i vore gemmer et sted:

http://kulturelle-samvirke.tvisby.dk/pages/billeder/vis_serie.asp?Serienr=85879#

Hvad der ikke kom frem ved festen var, at Lauralyst i 1907 fik en birolle i en dybt tragisk mordsag, som via bl.a. politikeren Peter Sabroe fik sat fokus på børns vilkår.

Røgteren på Lauralyst havde nemlig i 1907 en husbestyrerinde, som d. 22. juli det år tog livet af hele 6 børn. En dybt tragisk og barsk historie, som er beskevet bl.a. her:

http://www.tragedienitvis.dk/


Man kommer vidt omkring, når man interesserer sig lidt for slægtshistorie, og det samme kan siges om jagt.

Søndag bød først på gåsetræk i tjørnehegnet ved rødsvingeludlægget. Der trak mange gæs mod naboens majsstub, og det lykkedes at få en gås af en lille flok, som svingede ind over hegnet.

Kl. 9 var der jagt på den anden gård, hvor der var rigtig pænt med fasaner og 20 fugle på paraden.
Om eftermiddagen arrangerede vi et aftentræk på skovduerne. Duerne er nu kommet i hundredevis; men de er som gæssene årvågne fugle. Det lykkedes dog at få 6 duer på trækket, og det var egentlig ganske pænt.

Det blev en jagtdag fra en halv time før solopgang -ja, vel egentlig fra 3 timer før solopgang, hvis jagten på Lauralyst tælles med- til solnedgang kl. 4:37; kun afbrudt af en kop kaffe kl. 8:45 og en fortrinlig frokost på Enggård ved éttiden.
En søndag uden megen spildtid.

 

 

En tur i fuglebadet.

31. Oct 2014 06:06, Farmer

På vej hjem fra juletræerne var jeg en tur rundt om Gyldensteen Strand.
Selv i en smuk solnedgang har jeg stadig svært ved at se naturen gennem dette helt igennem kunstige og menneskeskabte Onkel Aages Fuglebad.
Kunstige øer i saltvandsområdet og potentielt 200 hektar kunstig ferskvandssø, hvoraf dog max. 100 hektar p.t. er under vand. Det relativt tørre efterårs viser sig også dér.
Alt med veje og stenbelagte vandrestier. Her kommer man nær fuglene uden forudgående griseri med støvler og mudder, og skulle man være i tvivl om noget, så er 4-farvetryk på pædagogisk vis i stand til at udrede.

Jeg ved godt, at de inddæmmede marker også var et produkt af menneskelige indgreb; men der blev tonet ret flag: "Her er havet trængt tilbage for at give plads til produktion med det formål at skaffe brød til verden." Slut, finale!

Det er lidt ligesom jeg synes, at det er ok med en ølreklame på gavlen af kroen: Her kan du få en bajer og en dram. For de frelste et skidt sted; men over årene til gavn og glæde for mange, og du ved hvad du går ind til.
Anderledes er det med ølreklamen henne på sportspladsen, hvor signalet egentlig er sundhed, og alligevel slænges der bajere over disken i 3. halvleg i et tempo som kan gøre enhver krovært misundelig.


Nå, det er nok mig, som er ved at udvikle mig til et fortidslevn uden sans for Disney-natur og sportskultur.
Heldigvis er der stadig masser af uspoleret og naturligt lavvand længere mod øst, og turen sluttede som så ofte før ved overkørslen til Dræet og Æbelø.
Dérude er der min salighed også opsat skilte, men dog i begrænsede mængder, og først og fremmest er der ikke en mors sjæl sådan en  sen efterårseftermiddag, hvor jollerne ligger for anker og venter på week-endens fiskere og jægere.

-Og nordude ligger øerne og kalder minder frem om dengang jeg var den sidste bonde på Dræet.
Sikke tider.

 

Det gik.

29. Oct 2014 03:48, Farmer

Jeg var i går eftermiddags nede hos naboen til den anden gård for at købe en ny due til erstatning for den dueunge Zini ved en fejl fik mulighed for at æde i går.

Heldigvis havde hun ikke lyst til at æde den nye due, og hun apporterede villigt.


1. november går duejagten ind. Så bliver der forhåbentlig skovduer nok at apportere, så vi ikke behøver at bruge tamduer længere.
Der trækker store flokke duer ved Christians Skov. Jeg regner med at sætte mig ned i engen ved skoven den første morgen. Så må vi se, om der bliver noget at apportere.

 

Med hud og hår.

28. Oct 2014 05:22, Farmer

På byjagten i søndags var vi så heldige at få ram på en ræv, som sad i en plantning ganske tæt på et fritliggende hus.
En ræv, som holder til så tæt ved beboelse er hård ved hønsegårdene; men nu er der en stor hanræv mindre for hønsene at frygte til vinter takket være Henrik.

 

I går morges ville jeg prøve gåsetrækket på rødsvingeludlægget. Naboen høstede for få dage siden majsen, så der skulle være gode chancer for gæs.
Der kom en del gåseflokke ind; men det var som om de undveg marken i sidste øjeblik. Der havde ikke været skudt på dem tidligere, så det undrede mig, indtil jeg så en havørn sejle forbi mindre end 200 meter væk. Havørne er frygtede af gæs, og den havde sikkert været på udkik efter gåsesteg hele morgenen, siden gæssene var så nervøse.

Jeg apporttræner Zini med en død due, og det går ganske godt. Rapsen er høj i år, så duen dækkes helt af rapsen, når jeg smider den derind. Zini finder den hurtigt på færten og afleverer villigt.

Så i går skete det, som ikke må ske. Jeg havde lige trænet hende, duen lå i døren i førersiden og Zini sad på gulvet i modsat side.
Jeg var stoppet hos en nabo og skulle lige ud af bilen og se noget korn.
Der blev snakket lidt, så Zini var alene i bilen i få minutter sammen med duen, og da jeg kom retur var alt undtagen en enkelt vingespids ædt. Fjer, skrog, kød. Det hele ned i sækken.
Nu var det en dueunge, så knoglerne var nærmest brusk. Det skal en hundemave kunne tåle, og her til morgen er alt inklusiv sulten også normalt.
Det som i dag bliver spændende, når jeg får hentet en ny due hos naboen, er, om hun vil æde den også. Det vil være lidt af en katastrofe, for jagthunde med hang til at gnave i vildtet, er ubrugelige.
Det går nok alt sammen, vi lægger bare hårdt ud med apporttræning fra morgenstunden; men sikke en vom hun havde i aftes med en hel due indenbords:

At gå på jagt.

26. Oct 2014 05:28, Farmer

Dagen i går bød på jagt på Sjælland. Det er en jagt jeg i adskillige år har været så heldig at blive inviteret med på. Herligt afvekslende terræn, masser af vildt og proffessionel jagtledelse.
-Og vi går på jagt! fra vi forlader bilerne i daggryet til vi ved solnedgang har parade går vi gennem skove og moser. Biksemaden leveres til os ved en bålplads i skoven. En halv time til at stille sulten og blive tørret lidt ved bålet og så afsted igen.

Gæssene snød os (hvornår gør de ikke det) og snepperne slap også igennem; men ellers var det en alsidig parade med fasaner, gråænder, krikand, troldænder og taffelænder. Normalt tilfalder vildtet jagtherren; men på denne jagt er traditionen den, at efter paraden deles vildtet mellem deltagerne.

Jeg tog mig af troldænderne og taffelænderne samt blishønsene. Disse arter er velsmagende, men skal tilberedes korrekt. I tilgift for at rydde paraden "fra bunden" fik jeg krikanden med.
Krikanden øverst. Dernæst tre taffelænder og to troldænder. Nedest blishønsene.

Her andrikken af taffelænderne samt krikanden til venstre for at vise dens lidenhed. (Nå, jeg skal vist have stillet uret i kameraet. Klokken er ikke 6 endnu.)



Fasaner og gråænder kan klargøres som tamkyllinger og tamænder. Det er lige ud ad landevejen.
Med dykænder er det lidt anderledes, og det holder desværre nok mange tilbage fra at prøve disse arter.

Troldænderne skal man efter min mening flå og pille rene for fedt.
Er det gamle fugle med gulfarvet fedt kan man lægge fuglene i skummetmælk med et stænk eddike natten over; men er det unge fugle kan man skride direkte til pandestegning med godt med løg og rodfrugter så kødet ikke bliver tørt.

Unge taffelænder kan pilles som en tamand for brystets vedkommende og steges sammen med lår og vinger uden skind. Taffelanden er efter min mening en stærkt undervurderet delikatesse, som ved langsom stegning kan slå gråand i velsmag.

Men ingen and overgår krikanden i velsmag. Der skal godt nok regnes en fugl pr. mand; men så er der også dømt himmerrigsmundfuld for alle pengene.

-Og så er der blishønsene. De kan have en smag af tran, så dem går rigtig mange jægere uden om, og det er lidt ærgeligt.
Her bruges dog kun brystfilétstykkerne, som lægges i skummetmælk med lidt eddike natten over og marineres med olie/løg/krydderier og et stænk farin. Pandesteges og serveres varme på rugbrød med smør.

Nå. I dag er det sidste søndag i oktober, og så er der byjagt.
Jægerne med jagt her i sognet har i rigtig mange år været sammen om om en fællesjagt på denne dag. Det plejer at være en rigtig festlig jagt startende med fælles morgenbord og sluttende suppe.
Vi får se, hvad dagen bringer. Jeg vil tage Zini med på lidt af turen markerne rundt, så må Fruen komme med fejebladet, hvis det bliver for meget for hvalpen.

Tags

Relaterede