Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Flisning forude.

24. Feb 2018 05:02, Farmer

Frosten er tilbage såvel i det polske som hér. Vi har kun været nede på 5 frostgrader; men i Polen var de igen i går nede på minus 14, og snedækket er smeltet væk, så det er regulær barfrost.

Kulden er der ikke noget at stille op overfor. Det er blot at håbe, at de sorter vi valgte i efteråret er vinterfaste nok til at klare sig.

Vi har nået at pløje en hel del, og der resterer kun ca. 2 dages pløjning. Skulle de sidste stykker ligge til forårspløjning, er det ingen katastrofe.

Frosten giver også muligheder. Vi har fået lukket af for drænet ved Vindmøllemarken og alt fungerer igen. Det sænkede vandspejlet 80 cm. og gav samtidig beboerne i nabohuset en mulighed for igen at komme i deres baghave.


Går alt efter planen, kommer der en flishugger i løbet af dagen. Vi har fået lagt en del ned her i frostdagene.
Her er det et par popler af klonen OP (Oxford Paper) 42, som måtte holde for:

Jeg plantede dem i 1989, så de var vokset hurtigt til, og havde sat så kraftige rødder, at de var ved at løfte grusvejen.
Denne balsampoppelklon er udviklet til at give en hurtig produktion af vedmasse, og det skal jeg love for, at den lever op til.
Der er ikke andre træer, der kan præstere denne stamme på under 30 vækstsæsoner:

Der bliver flis til flere ugers fyring i de to træer.

Det bliver i det hele taget godt at få fliset, hvad vi har liggende rundt omkring. Stakkene med træer og grene hober sig op, når vi - som sidste vinter- springer et års flisning over.
Vi er også ved at være i bund i flisstakken, så noget af det træ som har ligget sommeren over, skal direkte i fyret i løbet af denne vinter.




Det smager lidt af vinter.

8. Feb 2018 05:45, Farmer

Vi har et lille tyndt lag sne på afgrøderne, og det er nok til at beskytte, når temperaturen ikke har været under minus 6 grader.
Gadekæret er dog frosset til. Det lykkedes mig at lokke gadekærets ænder ind, så nu går de i hundegården, og burde være nogenlunde sikre mod ræven. At overnatte på en is, som kan bære en ræv, ville være den sikre død, og de ser også ud til at affinde sig med forholdene.

 

I det polske er det anderledes koldt: Minus 13 grader midt på formiddagen.
De har heldigvis fået mere sne, så der ligger 15 cm. puddersne over det hele.
Jeg fik lige et par fotos af herlighederne tilsendt:

 

 

Efterårsarbejde.

4. Feb 2018 05:59, Farmer

Ved oldermandsgildet d. 2. februar blev jeg mindet om, at jeg i efteråret havde lagt billet ind på knolde af en meget smuk dahlia.
Der så ud til at blive rigeligt med knolde til foråret, så nu kunne jeg begynde at glæde mig til dem.
Det er dejligt med foræringer, og det gælder især blomster. Vi har næsten udelukkende blomster i haven som vi har fået fra en række venner og bekendte, og det giver lejlighed til at sende en tanke til vedkommende når væksten nydes.
Nu kommer der en ny type dahlia til haven i løbet af få måneder.

For et 4 år siden fik  jeg -af en anden bekendt- hvad der lå i hans vinterkasse af små afknækkede stumper, som ellers ville være blevet smidt væk, og se hvilket skønt mix det udviklede sig til:



De knolde har vi heldigvis stadig, og jeg tror efterhånden, at vi har så meget styr på sneglebekæmpelsen, at der også næste år tør loves blomstrende dahliaer.

Påmindelsen om knoldene og en vejrudsigt med vedholdende frost i 5 dage bragte på mig den tanke, at der vist stadig var nogle få uopgravede dahliaknolde, så i går blev de gravet op, og de så ikke ud til at have lidt af den smule frost der til dato har været.
Det bliver helt spændende, hvad februar-opgravede knolde kan præstere. Er de ikke frostskadede, har de kun godt af at stå i jorden så længe som muligt.
I milde vintre har vi tidligere haft held med dahliaknolde, som kun blev dækket med et tykt lag blade og grangrene.

1. februar fik vi endelig gang i det som også skulle have været et efterårsarbejde: Pløjningen.
Vi nåede en halv snes hektar med tåleligt resultat, og så kom der 7 mm. regn, som naturligvis igen stoppede det hele.
Nu får vi at se, om vi kan få lidt vendt rundt, hvis vejrudsigtens nattefrost hen over ugen holder.

Foråret så sagte kommer.

31. Jan 2018 06:12, Farmer

Indtil videre har vinteren været af den grønne slags og med skylleprogrammet i højeste gear.
Vi savner stadig at få gang i vinterpløjningen.
Egentlig var det planen at forsøge i dag; men vejrudsigten melder regn allerede i løbet af formiddagen, så det ligner mere en dag til klargøring af mejetærskerens skærebord.
Vi her forholdsvis meget græsfrø til kommende høst, så vi skifter fingrene i knivbjælken. Græsfrø stiller store krav til et rent snit, og så kan vi lige så godt tage fat om ondets rod. Det tager sin tid at skifte, og tid har vi næppe, når jorden igen bliver farbar og vejret arter sig bedre.

Det milde vejr har lokket forårbebuderne frem. Vintergækker og erantis står klar til at springe ud i fuldt flor, og de tidligste typer af krokus er også med på samme galaj.
De skal nok klare den under alle omstændigheder; men februar kan stadig nå at give lidt vinter.
Denne håndfuld fik en tur på bordet i stedet for februars prøvelser, da vi havde en lille efter-jagt-sammenkomst i lørdags. Det er ikke hvert år, at det er muligt i slutningen af januar:



Hønsene er også ved at melde forår. Den første dværghøne er liggegal og jeg hentede 13 æg til hende fra en wyandotte-avler ikke så langt herfra.
Hvis alt går efter planen klækker de i slutningen af februar med et herligt bland af farver, da avleren endnu ikke havde delt sin flok op i avlsstammer.
Der gik en legbar-farvet hane ved høner af blå, hvid og legbar, så det kan blive hvad som helst.
Wyandotter findes i et væld af farver, og krydses farverne kan alt ske.
Prøv at billed-google "Wyandotte".
Det bliver spændende at se udfaldet af udrugningen.

 

 

Hul igennem.

26. Jan 2018 06:07, Farmer

Det er stadig for vådt til vinterpløjning; men det er lykkedes at klippe nogle hegn ind som trængte gevaldigt.
Drænssystemerne kan slet ikke følge med. De steder hvor de ikke fungerer optimalt ses nu med al ubehagelig tydelighed; men de fleste steder er der intet at stille op på nuværende tidspunkt.
Vandet må have sin tid til at trække  væk, og så må vi udbedre når det igen bliver tørt.

Ude ved vindmøllen lykkedes det mig dog at få gang hovedudløbet til den åbne kanal.
Drænrøret var groet til med rødder blot to meter inde.
Der er en vis barnlig fryd ved at få sådan en prop ud med rensebåndet.
Et tryk fra godt og vel en meter vandmættet jord presser en del vand gennem et 15 cm-rør.

Vejret har været mildt de senere dage. Faktisk satte Sønderborg varmerekord for januar med 12,7 C. Har var det ikke helt så lunt; men over 10 grader nåede vi -desværre med en del regn. 15 mm er det blevet til siden den korte periode med let frost i sidste uge.

-Men jages kan der da.

20. Jan 2018 04:52, Farmer

Drømmen om at få noget pløjet i januar er tæt på at briste. Den står på regn og slud næsten dagligt, og da alt er vandmættet i forvejen, skal der ingenting til førend det hele er ét ælte.

Vi har part i to stykker privat fællesvej. Det er grusveje, og de er efterhånden kørt godt og grundigt i stykker af de mange måneder med vandpytter; men intet kan gøres så længe det er så vådt. Begynder vi at færdes med tungt vejfyld og dozere går det helt galt.
Også den manøvre må vente.

Skoven, hegnene og juletræerne skulle have den helt store udtynding i år; men også de får fred en rum tid endnu. De mindste juletræer, som skal kasseres fordi de trykker nabotræerne, kan klares med manuel udslæbning til køresporerne og ligge dér indtil der kan køres med grenknuseren; men det arbejde venter jeg normalt med indtil vi er sikre på, at der ikke kommer frostskader, som rykker balancen mellem træerne.

Så er det godt, at der er en smule duetræk.
Forleden morgen sad jeg sammen med naboen og fik 18 duer på tasken i hans graner. Han havde været så letsindig at love et madlavningshold 12 friskskudte duer til samme dags aften.
Den første times tid skete der ikke rigtig noget, så vi begyndte at blive svært nervøse for leveringsevnen; men heldigvis for jagten og madholdet kom der pludselig gang i trækket, så det blev faktisk et rigtig godt 2½-timers duetræk med 6 duer til naboens egen fryser oveni.

På søndag er jeg inviteret på kombineret skovduetræk, sneppe- og blishønsejagt. Det bliver spændende, hvad den kan byde på af jagtlige oplevelser. Rundstykkerne til start og pølserne i hytten til slut skulle i al fald være sikre.

Ældstesønnerne og et par af deres jagtkamarater vil forsøge duerne herhjemme søndag.
Det er ikke de store dueflokke, som præger billedet; men ved de høje popler i Albertmarken, i Futkæret og kæret ved Børge Las´Peters har jeg over ugen set et pænt jævnt duetræk, så mon ikke de skulle kunne få lidt jagtheld dér.



 

20. Jan 2018 04:52, Farmer

Drømmen om at få noget pløjet i januar er tæt på at briste. Den står på regn og slud næsten dagligt, og da alt er vandmættet i forvejen, skal der ingenting til førend det hele er ét ælte.

Vi har part i to stykker privat fællesvej. Det er grusveje, og de er efterhånden kørt godt og grundigt i stykker af de mange måneder med vandpytter; men intet kan gøres så længe det er så vådt. Begynder vi at færdes med tungt vejfyld og dozere går det helt galt.
Også den manøvre må vente.

Skoven, hegnene og juletræerne skulle have den helt store udtynding i år; men også de får fred en rum tid endnu. De mindste juletræer, som skal kasseres fordi de trykker nabotræerne, kan klares med manuel udslæbning til køresporerne og ligge dér indtil der kan køres med grenknuseren; men det arbejde venter jeg normalt med indtil vi er sikre på, at der ikke kommer frostskader, som rykker balancen mellem træerne.

Så er det godt, at der er en smule duetræk.
Forleden morgen sad jeg sammen med naboen og fik 18 duer på tasken i hans graner. Han havde været så letsindig at love et madlavningshold 12 friskskudte duer til samme dags aften.
Den første times tid skete der ikke rigtig noget, så vi begyndte at blive svært nervøse for leveringsevnen; men heldigvis for jagten og madholdet kom der pludselig gang i trækket, så det blev faktisk et rigtig godt 2½-timers duetræk med 6 duer til naboens egen fryser oveni.

På søndag er jeg inviteret på kombineret skovduetræk, sneppe- og blishønsejagt. Det bliver spændende, hvad den kan byde på af jagtlige oplevelser. Rundstykkerne til start og pølserne i hytten til slut skulle i al fald være sikre.

Ældstesønnerne og et par af deres jagtkamarater vil forsøge duerne herhjemme søndag.
Det er ikke de store dueflokke, som præger billedet; men ved de høje popler i Albertmarken, i Futkæret og kæret ved Børge Las´Peters har jeg over ugen set et pænt jævnt duetræk, så mon ikke de skulle kunne få lidt jagtheld dér.



 

Pressen. Presset.

10. Jan 2018 06:49, Farmer

Jeg har sagt det før, og vist også skrevet det før på bloggen:
Når pressen skriver om noget, som er så enkelt, at selv jeg har lidt faglig viden om emnet, og det alligevel er så fyldt med vrøvl; hvor høj er vrøvleprocenten så ikke indenfor emner på et højere fagligt niveau?

I de senere dage har pressen -forståeligt nok- beskæftiget sig med følgerne af den megen nedbør og rodet godt og grundigt rundt i begreberne frit vand, overfladevand og grundvand. Ud fra det høje vrøvleniveau er politikere ude med løsningsmodeller , så nu kører (vand)møllen.

Grundvand er dybereliggende vandførende lag, typisk gruslag, som kun sjældent ligger helt oppe ved jordoverfladen. Et sådant sted hvor det vandførende lag når jordoverfladen vil der typisk være en kilde.

Det vand der ses stå blankt på marker, veje og grunde er frit vand, som ikke bindes eller synker ned gennem jordoverfladen så hurtigt som nedbøren falder.
Først når vandet når gennem de øvre jordlag og møder et gruslag med et kompakt lerlag under, er det at opfatte som grundvand. Disse lag kan i  vort område ligge ned til 60 meter under jordoverfladen.

For at forstå virkningen af afvanding er det vigtigt at kende forskellen mellem vand bundet til jordpartikler og frit vand i de øvre jordlag.
Da jeg i sin tid underviste unge mennesker brugte jeg en våd karklud og et par spande som billede.

Forsøger man at vride kluden medens den er nede i spandens vand, vil det ikke lykkes; helt svarer til at planterne ikke kan leve i vandmættet jord, hvor det frie vand ikke har noget sted at løbe hen.

Borer man et lille hul i spandens side, svarende til afløb til vandløb eller dræn, løber det frie ud gennem hullet; men karkluden er stadig våd og det vand som kan vrides fra den svarer til et vand planterødder kan optage.

På efter samme princip vil en velafvandet jord være en god buffer ved længere regnvejrsperioder modsat en uafvandet, hvor vandet ikke langsomt siver væk; men forbliver indtil næste regnperiode.
Dette vises ved en spand med hul i siden og en spand uden.
Det går fint indtil spanden uden hul er fuld; men når den er fyldt er tilførsel lig med overløb og så går det helt galt. Den hullede spand siver langsomt, også i perioder uden tilførsel og får derfor plads til mere frit vand mellem nedbørsperioderne.

Vore offentlige vandløb er generelt misvedligeholdt i forhold til deres vandførende evne; svarende til at hullet i spanden blevet helt eller delvist tilstoppet.
Denne misvedligeholdelse opdages først når spanden løber over, og så er det med at finde en undskyldning for den manglende vedligeholdelse og en grimasse der kan passe.

Oversvømmelse af ådale kan tildels løse noget af problemet; men det er langt fra alle steder, at man har ådale at ty til og mange steder har man bebyggelser og vejanlæg i disse ådale, som gør løsningsmodellen vanskelig og kostbar.

Hvis afvandingen er vel vedligeholdt, er ubebygget jord den bedste og største stødpude ved store nedbørsmængder.
Mange steder er overskudsnedbøren i de seneste 4 måneder langt over 300 mm.

Skulle blot halvdelen af dette overskud tilbageholdes af f.eks. Odense Fjords godt og vel 100.000 hektars opland, ville det kræve 10.000 hektar ådal med en gennemsnitlig vandstandsstigning på 1,5 meter. Selv 5 procents overskudsvand svarende til 1000 hektar ubebygget ådal uden vejanlæg ville være svære at finde.

Regn selv på jeres "eget" vandløbs opland. Det er enorme vandmængder der er tale om.
De fleste steder kan de oplevede nedbørsmængder kun håndteres ved fornuftig afvanding.



 

-Og det regner stadig.

5. Jan 2018 05:41, Farmer

I følge DMI blev Nordfyns Kommune landets næst-tørreste i 2017. Stevns fik 10 mm mindre med 616 mm.
På den ene side føler jeg, at det hele er én stor sump omkring mig; men på den anden side kan jeg godt se, at de steder jeg har været på jagt på Midtfyn -og især i den sydlige del af Jylland- ser det langt værre ud.
Intet under at vintersæden har svært ved at overleve på den ellers dyrkningssikre gode sydøstjyske lerjord, når Åbenrå Kommune topper listen med hele 1069 mm.
Tallene er sakset fra listen her:
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2017/december/saa-mange-kommuner-har-allerede-faaet-hele-aarets-nedboer/

2018 fortsætter i samme våde spor. Vi har her på stedet stadig 24 timers sammenhængende tørvejr til gode.
Vintersæden står dog her på stedet grøn og frodig. Der er enkelte lerede knolde, hvor sneglene ikke er bekæmpet effektivt nok; men det er i småtingsafdelingen.

Den store opgave forude er pløjningen. Det kræver et andet vejr for at undgå at lave strukturskade, så det nytter ikke at forhaste sig selvom vi skal have den største procentdel vårsæd i mange år og derfor vil være overordentlig hårdt pressede, hvis det hele skal ligge til forårspløjning.

Særlig de 25 hektar som stadig ligger med usamlede løg ville være gode at få vendt rundt inden de begynder at rådne.
De fleste har oplevet lugten af et enkelt eller to rådne løg i en overgemt netpose, og her er der tale om ca. 800 tons af slagsen.

Løgene er (heldigvis) ikke vores; men tilhører en stor producent i nabolaget, som vi bytter jord med for at forbedre begge sædskifter.
Det våde vejr har forhindret optagningen og på nuværende er kvaliteten så nedsat, at løgene ikke står til at redde.
I følge fagpressen er situationen for kartoffelavlen noget tilsvarende løgene: De marker som er kommet i hus har givet en god avl; men de tabte arealer trækker avlen ned på gennemsnit eller derunder.

Det var egentlig planen at gå godt til den med motorsaven i skov og hegn denne vinter. Især læhegnene trænger til en ordentlig omgang, hvis ikke de skal blive for åbne i bunden. Nu får vi at se, om det vil lykkes.

Den nye vejrudsigt denne morgen lover tørvejr de næste 5 dage og endda nattefrost, så måske er der chancer forude!

 

Den grønne jægerjul går på hæld.

29. Dec 2017 06:14, Farmer

Julen har været grøn i år. Ikke et snefnug og kun lige i nærheden af frysepunktet en enkelt morgen.
Alle tre sønner og svigerdøtre samt barnebarnet var har juleaften, og tilmed var vi så heldige, at ældstesønnens praktikant fra Marokko tog imod tilbuddet om at holde jul sammen med os fra vi lillejuleaftens dag fældede træet og pyntede til hun tog tilbage til sin kollegielejlighed 1. juledag.
Vi må se, om der en dag bliver mulighed for at opleve det Marokko, som hun gav os et godt indtryk af.


Torsdag før jul var jeg så heldig at skyde en dåhjort. En lang pürsch på 1 time og 40 minutter gav resultat.
For en sikkerheds skylde sendte jeg bud efter en schweisshund, da hjorten efter skuddet søgte ind i naboens jagtområde. Efter en kort søgning fandt hunden hjorten og alt endte som det skulle.
Jeg nåede at snuppe et billede af den dygtige hund, som på et øjeblik fandt sporet og førte os direkte til hjorten.

 


Et smukt trofæ, og kødet har fyldt fryseren til randen. Kødet tilfalder egentlig naboen, hvor dyret forendte; men hans fryser var fuld i forvejen.
Tilmed kan der bringes et billede af hjorten i levende live, idet en anden nabos vildtkamera har fanget ham sammen med en ung hjort tidligere på måneden:

(Foto sakset fra O.L.P.)

Ellers har den stået på en halvdagsjagt 2. juledag, hvor jeg lige nåede rettidigt til svigerforældrenes traditionelle julefrokost.
Heldagsjagt d. 27. dec. Heldagsjagt i går, d.28. I dag en eftermiddagsjagt fra kl 13.30. I morgen en heldagsjagt på Als, og så er der vist lidt afsluttende andetræk nytårsaftensdags eftermiddag.
Joh, julen varer længe, og blot fordi man har en god familie skal man jo ikke misbruge det ved at overrende den.
Tænk, hvilke ofrer blot for at ens hund skal være i nogenlunde form.

I går gjorde Zini det iøvrigt igen: Fik stand for en ræv.
I en sump i et skovområde havde hun fast stand. Jeg var sikker på, at det var en sneppe; men frem sprang Mikkel.
Desværre ind over naboens eng og med hunden i hælene, så der kunne ikke skydes; men en stor oplevelse var det.

 

Hektisk slutspurt.

21. Dec 2017 04:35, Farmer

Det har været en særpræget juletræssæson i år. Først og fremmest bør den huskes for at være våd.
Alle spor er kørt op og alle træer er båret ud til netmaskinen. Ikke noget med at slæbe 2-3 træer hen ad skovbunden, for så skifter træet øjeblikkeligt farve fra grøn til brun.

Samtidig er salget rykket. De seneste 10 dage har virkelig skubbet sæsonen i positiv retning, for det er tydeligt, at de store producenter har sent medarbejderne tidligt hjem på juleferie.
Til de lave eksportpriser og med de vanskelige arbejdsforhold har få oparbejdet ekstratræer, og derfor har vi fået en del ekstra ordrer her sidst på sæsonen selv om jeg fra start har sat prisen, så vi ikke arbejder uden at få noget for det.
Det har faktisk været muligt at sælge pæne træer til en fornuftig pris her sidst på sæsonen. Om ikke andet er det godt for næste sæson.
De opkøbere, som forventede at få sidste levering af træer foræret, er blevet slemt skuffede.

Vi havde et par dage med barfrost i sidste uge, og det lykkedes at få lidt træer ud af stykket i Kirkemosen; men det var stadig blødt, og efter et par gennemkørsler var sporene helt kørt op.
Løglunden har vi slet ikke nærmet os i år. Til de træer har vi kun adgang ved at bruge et enkelt kørespor.
Der bliver en del store træer i Kirkemosen og Løglunden til næste sæson, hvis ikke begge stykker skal bruges til pyntegrønt i stedet.


 

Besøg fra kvædedalen.

8. Dec 2017 06:58, Farmer

Det er dejligt, når nogen uventet lige kikker forbi her op mod jul.
Aleksander havde havde nu ringet i forvejen, for vejen fra Ukraine er lang og med timelang venten ved grænsen ind til EU.

Det er efterhånden rigtig mange år siden, at Aleksander var hos os. Der kan gå halve og hele år mellem kontakterne; men venskabet holder.
Denne gang gjaldt det -ud over den almindelige landbrugssnak- køb af et par ældre traktorer ned til hans landbrugsbedrift på efterhånden 300 hektar, som han har bygget op fra ingenting.

Aleksander går efter de ældre traktormodeller som kan repareres uden brug af programmering, chips og andre tryllerier.
I Ukraine findes der nemlig stadig mekanikere. Herhjemme findes efterhånden kun reservedelsudskiftere.
En skadet traktor med mere end 10.000 arbejdstimer på bagen er herhjemme omsmeltningsegnet. For Aleksander er det en maskine med potentielt yderligere 10.000 arbejdstimer foran sig.

Høsten i hans område har også været besværlig; men nu er alt i hus, og avlen har været tilfredsstillende. Derfor er der økonomisk plads til at investere i et par "nye" traktorer. Aleksander køber ikke noget førend der er råd til det.

Vi blev inviteret til at genbesøge ham, og vi må se om ikke vi kan få mulighed for at tage imod indbydelsen.
Vi havde den herligste tur derned for snart en halv snes år siden:

http://farmer.smartlog.dk/i-de-vilde-kv-der-dal--post148907

-Og så er der ellers ukrainske julegodter til alle.

Aleksander havde en hel kasse lækkerier med, så i aftes stod den på boghvedegrød af friskkværnet boghvedemel sødet med honning fra Aleksanders fars bier og rosiner af ukrainske druer.

Det er om at udnytte, at Fruen er inviteret ud til spisning. Dette at opfatte boghvedegrød som en delikatesse har jeg nemlig til dato fået lov at beholde helt for mig selv.

 

Hjemme fra Lux.

7. Dec 2017 11:26, Farmer

Det er 25 år siden vi kom i kontakt med en gruppe gæve jægere i Luxembourg.
Vi har hvert år siden byttet jagt. De er et par dage på besøg i DK og vi går på markjagt sammen efter fasaner og agerhøns. Vi er så tilsvarende et par dage på jagt hos dem, hvor det gælder rådyr, krondyr og vildsvin.

Vi har fra starten afklaret, at vi på ingen måde kan leve op til niveauet for de kulinariske og sociale sider i luxembourgsk jagttradition.
Det er stadig hvert år overvældende, når 30-40 jægere og klappere samles og snakken går.
Ikke mindre overvældende er morgenmaden før jagten, middagsmaden mellem såterne og den afsluttende bespisning.

Der holdes naturligvis parole før jagten, hvor sikkerheden indskærpes, de jagtbare arter nævnes og drevene beskrives; men der er ingen hornblæsning og efter jagten er der ingen vildtparade.
Det hele er langt mere afslappet end tilsvarende jagter i f. eks. Tyskland.
Men det vigtigste holder hele vejen. Våbenføringen og sikkerheden generelt er i top.
Det er bjergrige områder der drives, så kuglefanget kan let smutte, hvis man ikke hele tiden er opmærksom. Vildtet skydes i spring, så man kommer let til at svinge ud af kuglefanget.

Vi havde det smukkeste snedække og lette snefald i et par graders frost.
Her et kik ud ad jagthyttens bagvindue mellem middagspausens serveringer:



På det længstvarende drev stod vi for i 2½ time, så det er om at være pakket forsvarligt ind. Knasende sne høres langt ind i skoven. Der må ikke flyttes en fod, når man er sat af.
Vildtet kommer til den, som kan stå stille -og har heldet med sig.

Heldet udeblev for mit vedkommende i år, idet jeg ikke fik noget på skudhold; men ældstesønnen var med og fik 3 rådyr. En pæn andel. Vi var 15 jægere, som på to dage nedlagde 4 vildsvin og 14 rådyr.
De havde gerne set flere vildsvin nedlagt; men svinene snød os totalt på andendagen, hvor der ellers var lagt op til den helt store vildsvinejagt.
Sådan går det af og til. Bedst er det ofte, når forventningerne ikke er for store.

Det er vådt derude.

29. Nov 2017 06:22, Farmer

Regnvejrsdagene fortsætter.
Det er godt, at der er gearet væsentligt ned på juletræsproduktionen. Stykkerne med juletræer i skoven er for en stor dels vedkommende ufremkommelige.
Kirkemosen og Løglunden har jeg opgivet at komme til i år. Der står en del træer klar til salg; men skovvejene vil blive totalt smadrede, hvis vi forsøger at køre træer ud i større antal.

Vi fik læsset en container i går og fik leveret nogle store 4-6 meters. Regnen stod ned i stænger, da vi trak træer ud til næste levering fra Iglekæret. Sporene er allerede 30 cm. dybe, og vi er først lige begyndt.

I følge DMI skulle vor kommune være den kommune i landet, hvor årsnedbøren til d.d. har været mindst i forhold til normalen. Dette forhold må alene skyldes forårstørken, efteråret ligner mere 1998, hvor stort set alt markarbejde var en kamp.

Middagspausen står mest på tøjtørring -skift.

Mudderet hænger ved overalt, og det præger baggangen; men sådan må det være. Stuehuset er -ud over beboelse- omklædningsrum, kantine, frokoststue og kontor.

-Og hvad var så dagens kommentar ved bordet med Fruens hjemmebag til kaffen efter restemad af farserede rosenkål.
"Det er sq godt, at man ikke sidder og rådner op på et eller andet gråt kontor og knapt ved om det er sommer eller vinter."

Andetræk.

23. Nov 2017 06:04, Farmer

Der er ikke tal på de gange jeg har stået på andetræk ved ved Tørvegraven ved siden af mit fødehjem enten alene eller sammen med andre jægere.
Når det er gået hedt til, har vi fået en and eller tre; men oftest har vi kun haft vådt tøj og kolde næser med hjem. Andetræk er nemlig bedst når det rigtig regner og blæser.  -Netop som det gjorde i aftes.

Vi var 5 jægere der stilllede for rundt om tørvegraven, som blev gravet for at skaffe brændsel til kommunen under 2. verdenskrig.
Selv om vandhullet er relativt nyt, har nogle af pladserne navne.
Jægeren der stiller sig Ved Prammen står hvor resterne af den gamle tørvepram stadig lå for 50 år siden og Dax´ Plads er lige overfor, hvor Bennys brogede Cockerspaniel blev begravet omkring 1965. "Ved Udløbet" er pudsigt nok der hvor nabolandsbyens urensede spildevand løb til indtil vel omkring år 2000.
Heldigvis blev tørvegraven dengang renset godt op for alle de bundfældede herligheder, så vandet i dag har en fornuftig renhed.

Andetrækket i aftes så i starten ud til at havne under afdelingen for små fiaskoer; men så brød det løs.
Den ene lille flok gråænder efter den anden slog ind i mørkningen og da trækket sluttede en halv times tid senere havde vi 14 af ænderne på taskerne.

Jeg kan jagterne huske ca. 55 år tilbage. frem til 1972 uden jagttegn, men næsten altid med alligevel.
Aldrig har Tørvegraven givet et så stort udbytte på trækjagt.

-Hundene arbejde hårdt med apporteringen og trængte til at komme ind i varmen, da de kom hjem.
Vi jægere ænsede i euforien ikke kulden og regnen.

 

 

Tags

Arkiv

Relaterede