Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Besøg fra kvædedalen.

8. Dec 2017 06:58, Farmer

Det er dejligt, når nogen uventet lige kikker forbi her op mod jul.
Aleksander havde havde nu ringet i forvejen, for vejen fra Ukraine er lang og med timelang venten ved grænsen ind til EU.

Det er efterhånden rigtig mange år siden, at Aleksander var hos os. Der kan gå halve og hele år mellem kontakterne; men venskabet holder.
Denne gang gjaldt det -ud over den almindelige landbrugssnak- køb af et par ældre traktorer ned til hans landbrugsbedrift på efterhånden 300 hektar, som han har bygget op fra ingenting.

Aleksander går efter de ældre traktormodeller som kan repareres uden brug af programmering, chips og andre tryllerier.
I Ukraine findes der nemlig stadig mekanikere. Herhjemme findes efterhånden kun reservedelsudskiftere.
En skadet traktor med mere end 10.000 arbejdstimer på bagen er herhjemme omsmeltningsegnet. For Aleksander er det en maskine med potentielt yderligere 10.000 arbejdstimer foran sig.

Høsten i hans område har også været besværlig; men nu er alt i hus, og avlen har været tilfredsstillende. Derfor er der økonomisk plads til at investere i et par "nye" traktorer. Aleksander køber ikke noget førend der er råd til det.

Vi blev inviteret til at genbesøge ham, og vi må se om ikke vi kan få mulighed for at tage imod indbydelsen.
Vi havde den herligste tur derned for snart en halv snes år siden:

http://farmer.smartlog.dk/i-de-vilde-kv-der-dal--post148907

-Og så er der ellers ukrainske julegodter til alle.

Aleksander havde en hel kasse lækkerier med, så i aftes stod den på boghvedegrød af friskkværnet boghvedemel sødet med honning fra Aleksanders fars bier og rosiner af ukrainske druer.

Det er om at udnytte, at Fruen er inviteret ud til spisning. Dette at opfatte boghvedegrød som en delikatesse har jeg nemlig til dato fået lov at beholde helt for mig selv.

 

Hjemme fra Lux.

7. Dec 2017 11:26, Farmer

Det er 25 år siden vi kom i kontakt med en gruppe gæve jægere i Luxembourg.
Vi har hvert år siden byttet jagt. De er et par dage på besøg i DK og vi går på markjagt sammen efter fasaner og agerhøns. Vi er så tilsvarende et par dage på jagt hos dem, hvor det gælder rådyr, krondyr og vildsvin.

Vi har fra starten afklaret, at vi på ingen måde kan leve op til niveauet for de kulinariske og sociale sider i luxembourgsk jagttradition.
Det er stadig hvert år overvældende, når 30-40 jægere og klappere samles og snakken går.
Ikke mindre overvældende er morgenmaden før jagten, middagsmaden mellem såterne og den afsluttende bespisning.

Der holdes naturligvis parole før jagten, hvor sikkerheden indskærpes, de jagtbare arter nævnes og drevene beskrives; men der er ingen hornblæsning og efter jagten er der ingen vildtparade.
Det hele er langt mere afslappet end tilsvarende jagter i f. eks. Tyskland.
Men det vigtigste holder hele vejen. Våbenføringen og sikkerheden generelt er i top.
Det er bjergrige områder der drives, så kuglefanget kan let smutte, hvis man ikke hele tiden er opmærksom. Vildtet skydes i spring, så man kommer let til at svinge ud af kuglefanget.

Vi havde det smukkeste snedække og lette snefald i et par graders frost.
Her et kik ud ad jagthyttens bagvindue mellem middagspausens serveringer:



På det længstvarende drev stod vi for i 2½ time, så det er om at være pakket forsvarligt ind. Knasende sne høres langt ind i skoven. Der må ikke flyttes en fod, når man er sat af.
Vildtet kommer til den, som kan stå stille -og har heldet med sig.

Heldet udeblev for mit vedkommende i år, idet jeg ikke fik noget på skudhold; men ældstesønnen var med og fik 3 rådyr. En pæn andel. Vi var 15 jægere, som på to dage nedlagde 4 vildsvin og 14 rådyr.
De havde gerne set flere vildsvin nedlagt; men svinene snød os totalt på andendagen, hvor der ellers var lagt op til den helt store vildsvinejagt.
Sådan går det af og til. Bedst er det ofte, når forventningerne ikke er for store.

Det er vådt derude.

29. Nov 2017 06:22, Farmer

Regnvejrsdagene fortsætter.
Det er godt, at der er gearet væsentligt ned på juletræsproduktionen. Stykkerne med juletræer i skoven er for en stor dels vedkommende ufremkommelige.
Kirkemosen og Løglunden har jeg opgivet at komme til i år. Der står en del træer klar til salg; men skovvejene vil blive totalt smadrede, hvis vi forsøger at køre træer ud i større antal.

Vi fik læsset en container i går og fik leveret nogle store 4-6 meters. Regnen stod ned i stænger, da vi trak træer ud til næste levering fra Iglekæret. Sporene er allerede 30 cm. dybe, og vi er først lige begyndt.

I følge DMI skulle vor kommune være den kommune i landet, hvor årsnedbøren til d.d. har været mindst i forhold til normalen. Dette forhold må alene skyldes forårstørken, efteråret ligner mere 1998, hvor stort set alt markarbejde var en kamp.

Middagspausen står mest på tøjtørring -skift.

Mudderet hænger ved overalt, og det præger baggangen; men sådan må det være. Stuehuset er -ud over beboelse- omklædningsrum, kantine, frokoststue og kontor.

-Og hvad var så dagens kommentar ved bordet med Fruens hjemmebag til kaffen efter restemad af farserede rosenkål.
"Det er sq godt, at man ikke sidder og rådner op på et eller andet gråt kontor og knapt ved om det er sommer eller vinter."

Andetræk.

23. Nov 2017 06:04, Farmer

Der er ikke tal på de gange jeg har stået på andetræk ved ved Tørvegraven ved siden af mit fødehjem enten alene eller sammen med andre jægere.
Når det er gået hedt til, har vi fået en and eller tre; men oftest har vi kun haft vådt tøj og kolde næser med hjem. Andetræk er nemlig bedst når det rigtig regner og blæser.  -Netop som det gjorde i aftes.

Vi var 5 jægere der stilllede for rundt om tørvegraven, som blev gravet for at skaffe brændsel til kommunen under 2. verdenskrig.
Selv om vandhullet er relativt nyt, har nogle af pladserne navne.
Jægeren der stiller sig Ved Prammen står hvor resterne af den gamle tørvepram stadig lå for 50 år siden og Dax´ Plads er lige overfor, hvor Bennys brogede Cockerspaniel blev begravet omkring 1965. "Ved Udløbet" er pudsigt nok der hvor nabolandsbyens urensede spildevand løb til indtil vel omkring år 2000.
Heldigvis blev tørvegraven dengang renset godt op for alle de bundfældede herligheder, så vandet i dag har en fornuftig renhed.

Andetrækket i aftes så i starten ud til at havne under afdelingen for små fiaskoer; men så brød det løs.
Den ene lille flok gråænder efter den anden slog ind i mørkningen og da trækket sluttede en halv times tid senere havde vi 14 af ænderne på taskerne.

Jeg kan jagterne huske ca. 55 år tilbage. frem til 1972 uden jagttegn, men næsten altid med alligevel.
Aldrig har Tørvegraven givet et så stort udbytte på trækjagt.

-Hundene arbejde hårdt med apporteringen og trængte til at komme ind i varmen, da de kom hjem.
Vi jægere ænsede i euforien ikke kulden og regnen.

 

 

Jagt, jagt, jagt.

20. Nov 2017 05:32, Farmer

Weekenden har været helt i jagtens tegn.
En positiv følgevirkning af at mellemkvalitets-juletræer i år er så billige på engrosmarkedet, at det er lettere at lade dem stå end at arbejde halvvejs gratis medens andre holder fri.

Lørdag startede med andetræk i en meget særpræget tidligere tørvegrav nær havet.
Særpræget fordi beplantningen var plejet og tilklippet langt mere end jeg nogensinde tidligere har set. Det hele med henblik på at kunne komme uset på plads og stå skjult bag buskene en god times tid før solopgang.
Der bliver kun gået på jagt ganske få gange om året på ejendommen. Dette og beliggenheden nær havet gav et godt andetræk. Det væltede ind med ænder i lørdag morgens regn og rusk. Pudsigt nok ingen krikænder; men udelukkende gråænder.

Formiddagen stod på ænder, fasaner og en enkelt hare i Kile, og efter frokost med alt godt fra havet blev der tid en kort jagt på fasaner i Rørmosen. Vi nåede ikke selve Kile Mose, så den må vente til en anden god gang.

Jeg havde ikke Zini med lørdag. Hun gik med de to ældste, som havde jagt herhjemme. Haretramp.
Det er en jagtform, som med årene er blevet sjælden; men det er den eneste måde at se, hvor mange harer der reelt er på en mark.
10-12 meter mellem skytterne, hundene koblet indtil der er noget at apportere, og så er det ellers fremad.
Selv om de kun nåede over 3 marker, så de 15 harer, hvoraf de skød de 4.
Herligt at få underbygget min påstand:
Det er ikke harer vi mangler, men nogle som gider gå på jagt efter dem.

Det lave antal nedlagte harer i vildtudbyttestatistikken bruges ofte til at tale harebestanden ned.
Der er imidlertid pænt med harer. Det kniber mere med harejægerne. Det er lettere at stille for ved en fasanremise end at gå hele dagen i regn med lertunge støvler.

Søndag var Zini og jeg med på en større dagjagt, hvor vi drev igennem.
Vi i driverkæden skyder til det vildt, som flyver bagud af såten. Dette giver naturligvis færre skud end hvis man står for; men skuddene er ofte mere afvekslende og spændende.
Samtidig får man oplevelsen med hundearbejdet ved både drevet og apporteringen, og det er mere end den halve jagt.

Zini er nu 3 år og kan holde til det hele.
Hun kan ikke køres træt under jagten; men bagefter tager hun en ordentlig slapper på et døgns tid eller to, hvor hun sover og æder i ét væk.
Siv, græs og brombær har slidt hende helt lysrød; men om et par dage er hun pæn hvid at se på igen.




 

 

 

 

To sten.

15. Nov 2017 21:09, Farmer

Der er altid noget særligt ved at finde sten, som er forarbejdede for mange år siden.
Forleden i Kroghen fandt jeg denne knækkede flinteøkse; eller rettere: Øksen fandt mig.
Gamle og desværre nu afdøde Thorvald var en ørn til det med flinteredskaber. Det var ham, som for mange år siden sagde dette til mig med, at det er øksen der finder dig.

 

Det er næsten altid sådan, at man er gået forbi øksen, og så et øjeblik efter er det, som at man bliver mindet om, at "Der var da vist noget du overså." Sådan var det også med denne halve økse.
Det er naturligvis noget vrøvl at tilskrive en sten evner; men en meget charmerende udlægning af, at man kører billedet af det man ser igennem mere end én gang.

 

Den næste sten er af nyere dato, men ikke mindre overraskende.
Jeg har et stykke med juletræer tæt på Nordfyns Ungdomsskole, som har sin baggrund i Særslev Højskole.
Der er på vejstrækningen ved at blive gravet kabler i jorden, og på vej hjem fra marken så der sådan ud i vejsiden:

Ingen tvivl om, at formen var en gravsten og fronten ser således ud:

En 25-årig elev er således død og har tilsyneladende fået en betydelig gravsten. Gravstedet må på et tidspunkt være nedlagt og stenen havnet i vejkanten et stykke under jorden.

Klaus Berntsen stoppede som forstander i 1889, så det må være medens Rasmus Nielsen var forstander, at eleven er død.
Højskolearkiv og kirkebøger må gennemsøges.

Nå. Jeg ved, at der gode kræfter i gang med at finde mere frem om baggrunden for personen, dødsfaldet, stenen og stenens sære rejse.

Det kan i al fald konstateres, at der var forskel på kvaliteten af gravmæle for højskoleelever og vejmænd.

Jeppe Aakjær skrev "Jens Vejmand" året efter, i 1905.

En kort pause på 43 år.

9. Nov 2017 04:29, Farmer

Det bliver i øjeblikket til så mange jagtture, at der ikke er tid til at skrive om dem.
Fredag, lørdag og søndag tre fulde jagtdage i streg. Mandag og tirsdag stod i landbrugets tegn.

I går eftermiddags var det så andetræk på Sydvestfyn. Helt ude ved vandkanten med den herligste solnedgang og et godt træk.
Det blev til 7 ænder i aftes; men der burde have været mindst 2 mere. Jeg skød forbi begge gange, hvor ænderne kom til min post. Det er hurtige fugle, og jeg fik slet ikke sving nok i bøssen til at komme frem på dem.

Lørdagen må også lige nævnes. Det var vores egen jagt i Kile, der drives sammen med nabogården, som det hele min levetid har været gjort.

Jeg holdt min første jagt hjemme i oktober 1974, hvor jeg lige havde fået jagttegn i december året før. Ved den jagt havde den daværende nabo inviteret en gæst, som min nuværende nabo ved tilfældighedernes sammentræf også havde inviteret til i lørdags.
Altså skulle gæsten og jeg jage sammen igen efter 43 år.

Kæmpe oplevelse og en masse snak om gamle dage.
Jeg havde i gemmerne et foto fra dagen i 1974, og det var naturligvis morsomt; men samtidig lidt sørgeligt, for mange af jægerne på billedet er døde og borte.



Ole klarer dog gåturene uden problemer og skyder stadig rigtig godt, selv om der er kommet 79 årgange i hans kalender.

Oldenøkonomi.

29. Oct 2017 05:52, Farmer

Årets store mængder af agern og bog giver anledning til endnu en omgang grublerier i forhold til tidligere tiders udnyttelse af denne naturens overflod.
Denne morgen ryster den hårde kuling de sidste bog og agern ned, og så er der guf for skovduer og markmus.
Engang var oldenår lig velstand og sul.

Agern indeholder stoffet tannin som smager bittert for mennesker og bog har et indhold af blåsyre, som gør, at mennesker ikke bør indtage større mængder.
Kommer olden derimod igennem svin kan de fedtrige frø udnyttes i stor skala.
Olden var den helt afgørende værdifaktor i skoven før landboreformerne og en skovs værdi blev opgjort i ”Antal fulde (Fuldvoksne) svins olden”.
Der skulle –alt efter landsdel- mellem 16 og 24 svins olden til en tønde hartkorn i skoven.

I oldenår giver frøbevoksningerne af eg på godset Bregentved i vore dage ca. 5 tons frø pr. hektar. Der er intet der tyder på, at tidligere tiders oldenskove har givet et ringere udbytte. At maksimere oldenproduktionen har været en del af at passe på godsets værdier.
At oldenår har vekslet med sprængolden (År stort set uden olden) har man næppe kunnet påvirke, og det har sikkert været produktionens svøbe, for hvad har man haft at fodre de stakkes svin med, når kornudbytteren lå fra 2 til 5 fold?
Hvor der var fiskeri nær landsbyen, blev svinene fodret med fiskeaffald. Det har nok været nødvendigt med en rum tid i skoven for at få fiskesmagen ud af det flæsk.

Det er ca. oldenår hvert 5. år, så 5 tons agern pr. hektar svarer til i gennemsnit 1 tons pr. hektar, eller efter datidens måleenhed, 6 fold. Olden skulle en tur igennem grisen først, og det kostede energitab. Modsat indeholder olden ca. 30 procent mere energi end korn.

6 fold var formidabelt udbytte, når man husker, at indsatsen for at få 2-5 fold korn bl.a. var, at 1/3 af landet lå hen med fodergræs til de heste som krævedes for at pløje og harve markerne.
Var skoven først etableret stod den i århundreder, når blot man passede lidt på den og ikke udtog for meget tømmer.

Dette sidste kneb det noget med, og mange skove blev fra omkring år 1500 og frem til slutningen af 1700-årene stadig ringere oldenproducenter. Man kan se af regnskaberne, at der over tid blev stadig færre svin sat på olden.
Det var dog enorme antal, som var udgangspunktet. I 1630 blev der på Sydals udsat 18.000 oldensvin i et normalt oldenår.
Hvor meget skovene forringedes ses af opgørelser fra Hørsholms skove, hvor der i 1680 var 5000 oldensvin, 2600 i 1737 og i 1758 kun 600 svin.
I Vestjylland var skovene efterhånden helt væk, og man drev svin den lange vej på tværs af Jylland for at få dem på olden.

Helt frem til og med 1. verdenskrig blev der sat svin på olden, og i nyere tid er svin i skoven anvendt til foryngelse af bøgeskov. Svinene får nemlig aldrig fat i alle frøene, når de roder skovbunden igennem, og så de overlevende frø klar i optimal spiredybde.

Oldenår.

21. Oct 2017 06:56, Farmer

Egene bærer agern i et omfang jeg ikke har set tidligere.
Vi pløjede og såede hvede i Kilemarken i et ophold mellem regnperioderne, og dernede er de unge ege, som naboen plantede for vel 30 år siden, bugnende af agern.

Det er stilkeg, som ses af, at agernklasen hænger i en stilk. Modsat vintereg, hvor klasen hænger direkte på grenen.

Musene nyder godt af rigdommen. Vi kommer desværre til at ødelægge deres vinterforråd, når vi pløjer.
Agernmagasinerne vælter op i plovfuren:

Spørgsmålet er, om musenes vinterforråd ikke på forhånd er ødelagt for dem af den megen regn, for stort set samtlige agern er spiret, og vil udnytte de fedtholdige frø til at sætte rod og stængel.

Hvad der er til skade for musen er til gavn for egen. Havde marken været forladt, ville er have spiret en klynge af måske 100 ege frem, og det havde givet mulighed for, at en enkelt ville have klaret sig og blevet til et nyt egetræ.

Nu bliver der hvede i stedet, hvis de efterfølgende 20 mm. oven i al den anden regn ellers levner mulighed for hveden.

Det er ved at være lukketid for hvedesåning. Ikke at hvede sået omkring 1. november ikke kan klare sig under normale forhold; men jorden er så våd nu, at det vil være svært at lave et fornuftigt såbed i den kommende uge.

Der bliver nok en del ekstra vårbyg at så til foråret; men hellere en veletableret vårbyg end en halvsyg vinterhvede.

 

Ungdomsgilde.

16. Oct 2017 04:01, Farmer

I forgårs havde jeg besøg af 3 unghunde, en Münsterlænder på 2 år og to Gammel Dansk Hønsehund på hhv. 7 måneder og 1 år -samt deres ejere.
Vi ville prøve at give de unge lov til at få erfaring med agerhøns uden at der hele tiden var en gammel garvet hund i nærheden til at tage styringen.

Dagen før havde jeg besøg af den mere garvede garde. Det kan give nogle tæt på perfekte situationer, som her hvor Zini har stand og bretonen Indi sekunderer siddende:

Men oplevelsen af de unge hunde var faktisk fuldt ud lige så charmerende.
Det var en fornøjelse at give unghundene lov til stille og roligt at finde fuglene, og det gav faktisk nogle rigtig gode situationer med fin stand.
Der var selvfølgelig lidt afstikkere og en masse som skal læres i begge ender af snoren; men grundliggende havde alle tre unghunde flair for jagten og viste rigtig gode takter. - Og blandt lidt ældre hunde er der jo også hele tiden noget som skal tilpasses.
For min egen Zinis vedkommende er det helt klart, at vi skal have mere ro i opfløj og skud. Der er gået alt for meget knaldapportør i den.
Hundene tålte skud, og der blev apporteret pænt.
Her er det den 1 år gamle Loke, som holder en fugl til ære for fotografen.

Det var naturligvis ikke den helt prangende parade med 3 fugle; men det lykkedes at få alle til at sidde pænt selvom der lå fugle foran dem, og det var faktisk det, som var øvelsen.


-Og egentlig burde der være en fugl mere på paraden:
Loke havde stand og den kun 7 måneder gamle Kayna respekterede flot.
Fuglene lettede, føreren af Münsterlænderen og jeg skyder hver en fugl.
Vi starter apporteringen af Münsterlænderens først.
Min fugl klapper helt tydeligt sammen i skuddet og føres af vinden over bag et læhegn, hvor den let kan apporteres senere.
Vi søger lidt med de unge hunde, og den anden fugl apporteres fint fra det høje græs.

Bagefter søgte vi efter en fugl, som drejede ud fra flokken uden dog at finde den, så den var antageligt lettet igen for at finde sammen med flokken.
Der gik maksimalt et kvarter med de opgaver og så skulle vi lige have den lette apportering i rapsen bag hegnet.

Da vi kom derom lå der kun en stak fjer! Ingen fugl og ingen fært af et eventuelt anskudt fugl, som var løbet væk.
Der havde nemlig allerede været en musvåge og snuppe fuglen.

Mellemstesønnen havde stået som stopskytte for enden af et andet hegn og set musvågen komme og slå ned selv om vi mindre end 100 meter væk havde været med hunde og tilhørende larm, så den agerhøne blev der fugls føde ud af.

Fortjent belønning for udvist mod. Man skal være hurtig for at hamle op med naturen.

Nødtørftshuset.

13. Oct 2017 05:23, Farmer

Gennem mit arbejde i vandløbslauget har jeg siddet i Vandrådet for Odense Fjord i det sidste halve års tid.
Det har været en rystende og opslidende opgave at sidde og forsvare noget så simpelt som nødvendigheden af, at gravede kanaler og afløb i det flade landskab bibeholdes og vedligeholdes, så det fremover også er muligt have huse friholdt af oversvømmelser og et vejnet, som også fungerer i regnvejrsperioder.

Vejen rundt for at samle fotodokumentation har dog heldigvis også givet lidt pudsige oplevelser med, for det er lidt kedeligt med stribevis af fotos af disse dybt nedgravede afvandingskanaler, som påstås ikke at være kunstige og derfor på sigt skal fyldes for at søge at nå miljømål, som reelt er uopnåelige i flade landskaber.

Noget af det mere pudsige på vejen var dette smukt konstruerede lokum, som har overlevet trods årtiers overflødighed.

Resten af bygningsmassen til denne nedlagte gård var under nedrivning, så dette lille "bindingsværkssvendestykke" går nok samme vej.
Det har været en kold fornøjelse vinterdage. Intet under at man i stedet valgte at sætte sig nede bagved køerne når det blev koldt.

Kostalden blev i ældre tider ikke blot søgt for at besørge.
En af mine naboer er vokset op på et af husmandsstederne på Uggerslev Hede og kan berettte, at de vinterdage engang blev budt på aftenkaffe hos naboen og drak kaffen - primært lavet af kaffetilsætning naturligvis - foran køerne i stalden.
Der var dejligt varmt. Der var ikke råd til opvarmning i stuehuset.

Hvilke velstandsforbedringer på blot 60-70 år!

 

Korte ophold i regnen.

6. Oct 2017 04:29, Farmer

Det var godt, at vi holdt til den, da vejret var tåleligt til hvedesåning.
Den seneste uge har været regnfuld med ganske få ophold.
Vi nu i snart en uge holdt pause med såningen. I dag er det planen at prøve at så et lille stykke efter frøgræs, hvor den gamle græsmåtte har suget en del af væden til sig.
Der har ikke været et eneste nedbørsfrit døgn siden sidste fredag.

Det smukkeste vejr var søndag efter morgenregnen.
1. okotober var tidligere den store jagtdag; men det er klinget noget af. Jagten går nu reelt kun ind på harer og fasankokke denne dag.
På Damhave holdt vi dog traditionen lidt i hævd ved at gå en jagttur fra 9 formiddag og frem til middag.

Det var ikke den store vildtmængde, der blev nedlagt. Andrikken fik en kort parade sammen med valnødderne inden den kom ind på et koldt cementgulv. Vildænder kræver hurtig nedkøling.

- Men jagten, spisningen og snakken gik godt. Sjældent har vi siddet i haven og nydt et stykke brød d. 1. oktober kun iført skjorteærmer.

Gården hedder ikke Damhave for ingenting. Stemningen og udsigten er noget særligt under de oldgamle frugttræer,

og vi fik også nydt en smagsprøve af mosten fra samme gamle haves æbler.

Æblemostningen ved byloppemarkedet blev iøvrigt en succes. Der var gang i mostmaskinen konstant i de 3 timer  http://mobilmost.dk/ havde afsat til os, og mellem 1,5 og 2 tons æbler blev mostet. Mange havde 50-100 kg. æbler fra et enkelt træ eller to, og enkelte havde hele traileren fuld og fik most til hele året og mere til.

En enkelt fik presset most af ren Cox Orange. Den gad jeg nok at smage, for det må nærmest være en slags alkoholfri dessertvin.
Damhaves most var presset fortrinsvis af Fillippa og det æble er rigtig godt til most også.
Det er synd og skam, at æbler i vore dage alene sælges på deres udseende, for det frarøver mange den oplevelse at smage et Filippa, som ikke vinder ved sit udseende.
Træets historie er nu også spændende lidt morsom, og minder en del om sorten Ingrid Maries:

http://www.poha.dk/Frugtsorter/GravenstenerB/FilippaB.htm

 

 

Most.

28. Sep 2017 09:13, Farmer

Hvedesåningen er den seneste uge gået efter planen, og hvis blot vejrudsigten fra i tirsdags havde været gældende ville vi have været færdige med at så hvede efter de gode forfrugter lørdag.

Nu er der lidt regn på til lørdag.
Det giver nok en pause i såarbejdet; men det giver samtidig en mulighed for at være 100 procent med, når det går løs med landsbyens årlige loppemarked.

https://www.facebook.com/groups/1448802652044275/?fref=ts


Jeg er primært koblet på æblemosten.

Mobilmosteriet

http://mobilmost.dk/

giver mulighed for at få mosten af ens egne æbler med hjem.
Æbler ind i den ene ende af maskinen og færdig langtidsholdbar most i 3-liters brikker ud i den anden ende.
Har man  blot 50 kg æbler -og det er blot 10 minutters plukning/samling- kan man få mellem 30 og 36 liter most ud af det alt efter æblesortens saftighed.

Det er 3. år vi har besøg af Mobilmost. Første år skulle mange lige se, hvad det nu var for noget og i fjor kom alle de fra første sæson, som prøvede mosten plus mange nye.
I år er der forventning om, at der kommer endnu flere, så vi har udvidet pressetiden.
Det bliver spændende at se.
Vores eget årsforbrug af most i familien ligger på omkring 400 liter, så der skal gang i plukningen i morgen.
Mest til husholdningen; men det er tit lige så morsomt at have en brik hjemmeavlet most eller to med som værtindegave i stedet for et eller andet tingeltangel snuppet fra en hylde i supermarkedet.

 

Gang i hvedesåningen.

20. Sep 2017 04:06, Farmer

Det har tørret godt de seneste dage. Ude ved stranden er jorden mere sandet og derfor hurtigt tør, så det skulle prøves om vi langt om længe kunne komme i gang.
Det gik også fint i går. Ingen våde huller og der kunne laves et fint såbed når plovene var et par timer foran, så furerne lige kunne få lov at tørre lidt inden rotorharven.

Det var hættemågernes festdag i går. Så mange orm så tæt på stranden. Det kan næppe ønskes bedre.
Der var også mange viber. Faktisk flere end vi normalt oplever ude ved stranden. Det er dejligt, hvis de har haft yngleheld.
Viberne falder blot mere i ét med jorden og det lykkedes mig ikke at få billeder af flokkene. Det hele skal jo foregå under kørslen, for stopper man traktoren er fuglene væk inden man når noget som helst.
Men mågerne! De er overalt -ligesom deres klatter.

-Og vi slap for bygerne.

18. Sep 2017 06:05, Farmer

Det så sort ud omkring os flere gange i løbet af i går, og blot 3 km fra os regnede det; men vi slap. Vi har mere end rigelige mængder vand i jorden. Det er varme og sol vi mangler her i starten af efteråret.

Rapsen er indtil videre gået fri af alvorlige snegleangreb; men sneglene er så småt begyndt gnaveriet i de små rapsplanter og nu kan der køres i marken igen, så der skal spredes sneglekorn i dag, hvis det ikke skal gå galt.

Vi undgik tordenbygerne i går og det er vist efterhånden ved at være muligt at lave et tåleligt såbed på de mere sandede stykker. Hvis det går efter planen, starter vi med at pløje til hvede i morgen.
Det er sent at starte hvedesåningen; men hellere sent end i for vådt såbed. Jeg er overbevist om, at det våde såbed tilbage i 2015 var den væsentligste årsag til det ringe hvedeudbytte i 2016.
Omvendt havde vi rigtig gode såforhold i fjor, og det resulterede i dette års avl, som nok er den største vi nogensinde har bjærget.
Vi mangler stadig at se renseresultaterne af rødsvinglen; men det kan næppe ødelægge billedet.

Blev inviteret på gåsetræk på Fælleden forleden morgen. Ny plan. Gæssene var begyndt at trække ind over land ved at tage turen ind over rørskoven, så det skulle prøves.
Herlig morgen, men ingen skudchancer. Gæssene trak helt som de har gjort i årevis: Ind over poplerne, hvor vi normalt stiller for på den jagt.
Sådan går det tit; men nu er det prøvet af.

Tags

Arkiv

Relaterede